M’Cheyne Bible Reading Plan

6 480 År efter at Israeliterne var vandret ud af Ægypten, i Ziv Måned, det er den anden Måned, i det fjerde År Salomo herskede i Israel, begyndte han at bygge Herren Templet. ² Templet, som Kong Salomo byggede Herren, var tresindstyve Alen langt, tyve Alen bredt og tredive Alen højt. ³ Forhallen foran Templets Hellige var tyve Alen lang, svarende til Templets Bredde, og ti Alen bred. ⁴ Han forsynede Templet med Gittervinduer i Bjælkerammer, ⁵ og op til Tempelmuren byggede han en Tilbygning rundt om Templets Mure, rundt om det Hellige og inderhallen, og indrettede Siderum rundt om. ⁶ Det nederste Rum var fem Alen bredt, det mellemste seks og det tredje syv, thi han byggede Fremspring i Templets Ydermur rundt om, for at man ikke skulde være nødt til at lade Bjælkerne gribe ind i Templets Mure. ⁷ Ved Templets Opførelsebyggede man med Sten, der var gjort færdige i Stenbrudet, derfor hørtes hverken Lyd af Hamre, Mejsler eller andet Jernværktøj, medens Templet byggedes. ⁸ Indgangen til det nederste Rum var på Templets Sydside, og derfra førte Vindeltrapper op til det mellemste og derfra igen op til det tredje Rum. ⁹ Således byggede han Templet færdigt, og han lagde Taget med Bjælker og Planker af Cedertræ. ¹⁰ Han byggede Tilbygningen rundt om hele Templet, hvert Stokværk fem Alen højt, og den blev forbundet med Templet med Cederbjælker.

¹¹ Da kom Herrens Ord til Salomo således: ¹² "Dette Hus, som du er ved at bygge - dersom du vandrer efter mine Anordninger og gør efter mine Lovbud og omhyggeligt vandrer efter alle mine Bud, vil jeg på dig stadfæste det Ord, jeg talede til din Fader David, - ¹³ og tage Bolig blandt Israeliterne og ikke forlade mit Folk Israel."

¹⁴ Således byggede Salomo Templet færdigt. ¹⁵ Templets Vægge dækkede han indvendig med Cederbrædder; fra Bygningens Gulv til Loftsbjælkerne dækkede han dem indvendig med Træ; og over Templets Gulv lagde han Cypresbrædder. ¹⁶ Han dækkede de tyve bageste Alen af Templet med Cederbrædder fra Gulv til Bjælker og indrettede sig Rummet derinde til en Inderhal, det Allerhelligste. ¹⁷ Fyrretyve Alen målte det Hellige foran Inderhallen. ¹⁸ Templet var indvendig dækket med Cedertræ, udskåret Arbejde i Form af Agurker og Blomsterkranse; alt var af Cedertræ, ikke en Sten var at se. ¹⁹ Han indrettede inderhallen inde i Templet for der at opstille Herrens Pagts Ark. ²⁰ Inderhallen var tyve Alen lang, tyve Alen bred og tyve Alen høj, og han overtrak den med fint Guld. Fremdeles lavede han et Alter af Cedertræ ²¹ foran Inderhallen og overtrak det med Guld. Og Salomo overtrak Templet indvendig med fint Guld og trak for med Guldkæder. ²² Hele Templet overtrak han med Guld, hele Templet fra den ene Ende til den anden; også hele Alteret foran inderhallen overtrak han med Guld.

²³ I Inderhallen satte han to Keruber af vildt Oliventræ, ti Alen høje; ²⁴ den ene Kerubs Vinger var hver fem Alen, der var ti Alen fra den ene Vingespids til den anden; ²⁵ ti Alen målte også den anden Kerub; begge keruber havde samme Mål og Skikkelse; ²⁶ begge Keruber var ti Alen høje. ²⁷ Og han opstillede Keruberne midt i den inderste Del af Templet, og de udbredte deres Vinger således, at den enes ene Vinge rørte den ene Væg og den andens ene Vinge den modsatte Væg, medens de to andre Vinger rørte hinanden midt i Templet. ²⁸ Keruberne overtrak han med Guld.

²⁹ Rundt på alle Vægge i Templet anbragte han udskåret Arbejde, Keruber, Palmer og Blomsterkranse, både i den inderste og den yderste Hal, ³⁰ og Templets Gulv overtrak han med Guld, både i den inderste og den yderste Hal. ³¹ Til Inderhallens Indgang lod han lave to Dørfløje af vildt Oliventræ; Overliggeren og Dørposterne dannede en Femkant. ³² Og på de to Oliventræsfløje lod han udskære Keruber, Palmer og Blomsterkranse og overtrak dem med Guld, idet han lod Guldet trykke ned i de udskårne Keruber og Palmer. ³³ Ligeledes lod han til indgangen til det Hellige lave Dørstolper af vildt Oliventræ, firkantede Dørstolper, ³⁴ og to Dørfløje af Cyprestræ, således at hver af de to Dørfløje bestod af to bevægelige Dørflader; ³⁵ og han lod udskære Keruber, Palmer og Blomsterkranse i dem og overtrak dem med Guld, der lå i et tyndt Lag over de udskårne Figurer.

³⁶ Ligeledes indrettede han den indre Forgård ved at bygge tre Lag Kvadersten og et Lag Cederbjælker.

³⁷ I det fjerde År lagdes Grunden til Herrens Hus i Ziv Måned; ³⁸ og i det ellevte År i Bul Måned, det er den ottende Måned, fuldførtes Templet i alle dets Dele og Stykker; han byggede på det i syv År.

3 Det er for denne Sags Skyld, at jeg, Paulus, Kristi Jesu Fange for eder, I Hedninger, ² om I da have hørt om Husholdningen med den Guds Nåde, som blev given mig til eder, ³ at ved Åbenbarelse blev Hemmeligheden kundgjort mig, således som jeg foran kortelig har skrevet, ⁴ hvoraf I, når I læse det, kunne skønne min Indsigt i Kristi Hemmelighed, ⁵ som i andre Slægter ikke blev kundgjort for Menneskenes Børn, således som den nu er bleven åbenbaret hans hellige Apostle og Profeter ved Ånden: ⁶ nemlig at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede og meddelagtige i Forjættelsen i Kristus Jesus ved Evangeliet, ⁷ hvis Tjener jeg er bleven ifølge den Guds Nådes Gave, som blev given mig ved hans Magts Virkekraft. ⁸ Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne Nåde given at forkynde Hedningerne Evangeliet om Kristi uransagelige Rigdom ⁹ og at oplyse alle om, hvilken Husholdningen med den Hemmelighed er, som fra Evighed har været skjult i Gud, der skabte alle Ting, ¹⁰ for at Guds mangfoldige Visdom skulde nu ved Menigheden blive kundgjort for Magterne og Myndighederne i det himmelske, ¹¹ efter det evige Forsæt, som han fuldbyrdede ved Kristus Jesus, vor Herre, ¹² i hvem vi have Frimodigheden og Adgang med Tillid ved Troen på ham. ¹³ Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Trængsler, som jeg lider for eder, hvilket er en Ære for eder.

¹⁴ For denne Sags Skyld bøjer jeg mine Knæ for Faderen, ¹⁵ fra hvem enhver Faderlighed i Himle og på Jord har sit Navn, ¹⁶ at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt at styrkes ved hans Ånd i det indvortes Menneske; ¹⁷ at Kristus må bo ved Troen i eders Hjerter, ¹⁸ for at I, rodfæstede og grundfæstede i Kærlighed, kunne sammen med alle de hellige formå at begribe, hvor stor Bredden og Længden og Dybden og Højden er, ¹⁹ og at kende Kristi Kærlighed, som overgår al Erkendelse, for at I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde.

²⁰ Men ham, som formår over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstå, efter den Magt, som er virksom i os, ²¹ ham være Ære i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle Slægterne i Evighedernes Evighed! Amen.

36 Men du menneskesøn, profeter om Israels bjerge og sig: Israels bjerge, hør Herrens ord. ² Så siger den Herre Herren: Fordi Fjenden sagde om eder: "Ha! Ørkener for stedse! De er blevet vor Ejendom!" ³ derfor skal du profetere og sige: Så siger den Herre Herren: Fordi man har higet og snappet efter eder fra alle Sider, for at I skulde tilfalde Resten af Folkene som Ejendom, og fordi I er kommet i Folkemunde, ⁴ derfor, Israels Bjerge, hør Herrens Ord: Så siger den Herre Herren til Bjergene, Højene, kløfterne og Dalene, til de øde Tomter og de forladte Byer, som er blevet til Rov og til Spot for Resten af Folkene rundt om, ⁵ derfor, så siger den Herre Herren: Sandelig, i brændende Nidkærhed vil jeg tale mod Resten af Folkene og mod hele Edom, som med al Hjertets Glæde og Sjælens Ringeagt udså sig mit Land til Ejendom for at drive indbyggerne bort og gøre det til Rov. ⁶ Profeter derfor om Israels Land og sig til Bjergene, Højene, Kløfteme og Dalene: Så siger den Herre Herren: Se, jeg faler i Nidkærhed og Harme, fordi I bærer Folkenes Hån. ⁷ Derfor, så siger den Herre Herren: Jeg løfter min Hånd og sværger: Sandelig, Folkene rundt om eder skal selv bære deres Hån. ⁸ Og I, Israels Bjerge, skal skyde Grene og bære Frugt for mit Folk Israel, thi de skal snart komme hjem. ⁹ Thi se, jeg kommer og vender mig til eder, og I skal dyrkes og tilsås; ¹⁰ jeg gør Mennesker, alt Israels Hus, mangfoldige på eder, Byerne skal bebos og Ruinerne genopbygges; ¹¹ jeg gør Mennesker og Dyr mangfoldige på eder, ja de skal blive mangfoldige og frugtbare; jeg lader eder bebos som i fordums Tider og gør det bedre for eder end i Fortiden; og I skal kende, at jeg er Herren. ¹² Jeg lader Mennesker, mit Folk Israel, færdes på eder; de skal tage dig i Eje, og du skal være deres Arvelod og ikke mere gøre dem barnløse. ¹³ Så siger den Herre Herren: Fordi de siger til dig: "Du er en Menneskeæder, som gør dit Folk barnløst!" ¹⁴ derfor skal du ikke mere æde Mennesker eller gøre dit Folk barnløst, lyder det fra den Herre Herren. ¹⁵ Og jeg lader dig ikke mere høre Folkenes Hån, og du skal ikke mere bære Folkeslagenes Spot eller gøre dit Folk harnløst, lyder det fra den Herre Herren.

¹⁶ Herrens Ord kom til mig således: ¹⁷ Menneskesøn! Da Israels Slægt boedei deres Land, gjorde de det urent ved deres Færd og Gerninger; som en Kvindes renhed var deres Færd for mit Åsyn. ¹⁸ Så udøste jeg min Vrede over dem for det Blods Skyld, de udgød i Landet, og fordi de gjorde det urent med deres Afgudsbilleder. ¹⁹ Jeg spredte dem blandt Folkene, og de strøedes ud i Landene; efter deres Færd og Gerninger dømte jeg dem. ²⁰ Således kom de til Folkene: hvor de kom hen, vanærede de mit hellige Navn, idet man sagde om dem: "De der er Herrens Folk, og dog måtte de ud af hans Land!" ²¹ Da ynkedes jeg over mit hellige Navn, som Israels Hus vanærede blandt de Folk, de kom til. ²² Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre Herren: Det er ikke for eders Skyld, jeg griber ind, Israels Hus, men for mit hellige Navns Skyld, som I har vanæret blandt de Folk, I kom til. ²³ Jeg vil hellige mit store Navn, som vanæres blandt Folkene, idet I har vanæret det iblandt dem; og Folkene skal kende, at jeg er Herren, lyder det fra den Herre Herren, når jeg helliger mig på eder for deres Øjne. ²⁴ Jeg vil hente eder fra Folkene, samle eder fra alle Lande og bringe eder til eders Land. ²⁵ Da stænker jeg rent Vand på eder, så I bliver rene; jeg renser eder for al eders Urenhed og alle eders Afgudsbilleder. ²⁶ Jeg giver eder et nyt Hjerte, og en ny Ånd giver jeg i eders Indre; Stenhjertet tager jeg ud af eders Kød og giver eder et Kødhjerte. ²⁷ Jeg giver min Ånd i eders Indre og virker, at I følger mine Vedtægter og tager Vare på at holde mine Lovbud, ²⁸ I skal bo i det Land, jeg gav eders Fædre, og I skal være mit Folk, og jeg vil være eders Gud. ²⁹ Jeg frelser eder fra al eders Urenbed; jeg kalder Kornet frem og mangfoldiggør det og sender ikke mere Hungersnød over eder. ³⁰ Jeg mangfoldiggør Træernes Frugter og Markens Afgrøde, for at I ikke mere skal tage en Hungersnøds Skændsel på eder blandt Folkene. ³¹ Da skal I ihukomme eders onde Veje og eders Gerninger, som ikke var gode, og ledes ved eder selv over eders Misgerninger og Vederstyggeligheder. ³² Ikke for eders Skyld griber jeg ind, lyder det fra den Herre Herren, det være eder kundgjort! Skam jer og blues over eders Veje, Israels Hus! ³³ Så siger den Herre Herren: Den Dag jeg renser eder for alle eders Misgerninger, lader jeg Byerne bebos, og Ruinerne skal genopbygges; ³⁴ det ødelagte Land skal dyrkes, i Stedet for at det har været en Ødemark for alles Øjne, som kom forbi. ³⁵ Da skal man sige: "Dette Land, som var ødelagt, er blevet som Edens Have, og Byerne, som var omstyrtet, ødelagt og nedrevet, er befæstet og beboet." ³⁶ Og Folkene, der er tilhage rundt om eder, skal kende, at jeg, Herren, har opbygget de nedrevne Byer og tilplantet det ødelagte Land; jeg, Herren, har talet, og jeg fuldbyrder det.

³⁷ Så siger den Herre Herren: Også dette vil jeg gøre for Israels Hus på deres Bøn: Jeg vil gøre dem mangfoldige som en Hjord af Mennesker; ³⁸ som en Hjord af Offerdyr, som Jerusalems Fårehjorde på dets Højtider skal de omstyrtede Byer blive fulde af Menneskehjorde; og de skal kende, at jeg er Herren.

86 Bøj dit Øre, Herre, og svar mig, thi jeg er arm og fattig! ² Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig! ³ Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem. ⁴ Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl; ⁵ thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig. ⁶ Lyt til min Bøn, o Herre, lån Øre til min tryglende Røst! ⁷ På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig. ⁸ Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger. ⁹ Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn. ¹⁰ Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud. ¹¹ Lær mig, Herre, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn. ¹² Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn; ¹³ thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb. ¹⁴ Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje. ¹⁵ Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed. ¹⁶ Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn! ¹⁷ Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o Herre, hjælper og trøster mig!