M’Cheyne Bible Reading Plan

4 Kong Salomo var Konge over hele Israel ² Hans øverste Embedsmænd var følgende: Azarja, Zadoks Søn, var Ypperstepræst; ³ Elihoref og Ahija, Sjisjas Sønner, var Statsskrivere; Josjafat, Ahiluds Søn, var Kansler; ⁴ Benaja, Jojadas Søn, stod i Spidsen for Hæren; Zadok og Ebjatar var Præster; ⁵ Azarja, Natans Søn, var Overfoged; Præsten Zabud, Natans Søn, var Kongens Ven; ⁶ Ahisjar var Slotshøvedsmand; Adoniram, Abdas Søn, havde Tilsyn med Hoveriarbejdet.

⁷ Fremdeles havde Salomno tolv Fogeder over hele Israel, som skulde sørge for Kongens og Hoffets Underhold, hver af dem en Måned om Året. ⁸ Deres Navne var: Hurs Søn i Efraims Bjerge; ⁹ Dekers Søn i Makaz-Sja'albim, Bet-Sjemesj og Elon indtil Bet-Hanan; ¹⁰ Heseds Søn i Arubbot; han havde Soko og hele Hefers Land; ¹¹ Abinadabs Søn havde hele Dors Højland; han var gift med Salomos Datter Tafat; ¹² Ba'ana, Ahiluds Søn, havde Ta'anak, Megiddo og hele Bet- Sjean op til Zaretan, neden for Jizre'el fra Bet-Sjean til Abel-Mehola ud over Jokmeam; ¹³ Gebers Søn i Ramot i Gilead; han havde Manasses Søn Ja'irs Teltbyer i Gilead, og han havde Argoblandet i Basan, tresindstyve store Byer med Mure og Kobberportstænger; ¹⁴ Ahinadab, Iddos Søn, havde Mahanajim; ¹⁵ Ahima'az i Naftali; han var ligeledes gift med en Datter af Salomo, Basemat; ¹⁶ Ba'ana, Husjajs Søn, i Aser og Bealot; ¹⁷ Josjafat, Paruas Søn, i Issakar; ¹⁸ Sjim'i, Elas Søn, i Benjamin; ¹⁹ Geber, Uris Søn, i Gads Land, det Land, der havde tilhørt Amoriiterkongen Sihon og Kong Og af Basan; der var kun een Foged i det Land.

²⁰ Juda og Israel var talrige, så talrige som Sandet ved Havet, og de spiste og drak og var glade. ²¹ Og Salomo herskede over alle Rigerne fra Floden til Filisternes Land og Ægyptens Grænse og de bragte Gaver og tjente Salomo, så længe han levede. ²² Salomos daglige Bebov af Levnedsmidler var tredive Kor fint Hvedemel og tresindstyve Kor almindeligt Mel, ²³ ti Stykker Fedekvæg, tyve Stykker Græskvæg og hundrede Stykker Småkvæg foruden Hjorte, Gazeller, Antiloper og fede Gæs. ²⁴ Thi han herskede over hele Landet hinsides Floden, fra Tifsa til Gaza, over alle Kongerne hinsides Floden, og han håvde Fred rundt om til alle Sider; ²⁵ og Juda og Israel boede trygt, så længe Salomo levede, hver Mand under sin Vinstok og sit Figentræ, fra ban til Be'ersjeba. ²⁶ Og Salomo havde 40 000 Spand Heste til sit Vognhold og 12 000 Ryttere. ²⁷ Og de nævnte Fogeder sørgede for Underhold til Kong Salomo og alle, der havde Adgang til hans Bord, hver i sin Måned, og de lod det ikke skorte på noget; ²⁸ og Byggen og Strået til Hestene og Forspandene bragte de til det Sted, hvor han var, efter som Turen kom til hver enkelt.

²⁹ Gud skænkede Salomo Visdom og Kløgt i såre rigt Mål og en omfattende Forstand, som Sandet ved Havets Bred, ³⁰ så at Salomos Visdom var større end alle Østerlændingenes og alle Ægypternes Visdom. ³¹ Han var visere end alle andre, ja visere end Ezraiten Etan og visere end Heman, Kalkol og Darda, Mabols Sønner, og hans Ry nåede ud til alle Folkeslag rundt om. ³² Han fremsagde 3000 Tanke sprog, og Tallet på hans Sange var 1 005" ³³ Han talte om Træerne lige fra Cederen på Libanon til Ysopen, der vokser frem af Muren; og han talte om Dyrene, Fuglene, Krybdyrene og Fiskene. ³⁴ Fra alle Folkeslag kom man for at lytte til Salomos Visdom, fra alle Jordens Konger, der hørte om hans Visdom.

5 Da Kong Hiram af Tyrus hørte, at Salomo var salvet til Konge i stedet for sin Fader, sendte han nogle af sine Folk til ham; thi Hiram havde altid været Davids Ven. ² Og Salomo sendte Hiram følgende Bud: ³ "Du ved, at min Fader David ikke kunde bygge Herren sin Guds Navn et Hus for de Kriges Skyld, man fra alle Sider påførte ham, indtil Herren lagde hans Fjender under hans Fødder. ⁴ Men nu har Herren min Gud skaffet mig Ro til alle Sider; der findes ingen Modstandere, og der er ingen Fare på Færde. ⁵ Se, derfor har jeg i Sinde at bygge Herren min Guds Navn et Hus efter Herrens Ord til min Fader David: Din Søn, som jeg sætter på din Trone i dit Sted, han skal bygge Huset for mit Navn. ⁶ Giv derfor Ordre til, at der fældes Cedre til mig på Libanon. Mine Folk skal arbejde sammen med dine, og jeg vil give dineFolk den Løn, du kræver; thi du ved jo, at der ikke findes nogen hos os, der kan fælde Træer som Zidonierne!"

⁷ Da Hiram modtog dette Bud fra Salomo, glædede det ham meget, og han sagde: "Lovet være Herren i dag, fordi han har givet David en viis Søn til at herske over dette store Folk!" ⁸ Og Hiram sendte Salomo følgende Svar: "Jeg har modtaget det Bud, du sendte mig, og jeg skal opfylde alt, hvad du ønsker med Hensyn til Ceder- og Cyprestræer; ⁹ mine Folk skal bringe dem fra Libanon ned til Havet, og så skal jeg lade dem samle til Tømmerflåder på Havet og sende dem til det Sted, du anviser mig; der skal jeg lade dem skille ad, så at du kan lade dem hente. Men du vil da også opfylde mit Ønske og sende Fødevarer til mit Hof!" ¹⁰ Så sendte Hiram Salomo alt, hvad han ønskede af Ceder- og Cyprestræer; ¹¹ og Salomo sendte Hiram 20 000 Kor Hvede til Underhold for hans Hof og 20 Kor Olie af knuste Oliven. Så meget sendte Salomo Hiram År efter År. ¹² Og Herren gav Salomo Visdom, som han havde lovet ham; og der var Fred mellem Hiram og Salomo, og de sluttede Pagt med hinanden.

¹³ Kong Salomo udskrev nu Hoveriarbejdere overalt i Israel, og Hoveriarbejderne udgjorde 30 000 Mand. ¹⁴ Dem sendte han så til Libanon, et Hold på 10 000 om Måneden, således at de var en Måned på Libanon og to Måneder hjemme. Adoniram havd Tilsyn med Hoveriarbejderne. ¹⁵ Salomo havde 70 000 Lastdragere og 80 000 Stenhuggere i Bjergene ¹⁶ foruden Overfogeder, der ledede Arbejdet, 3 300 Mand, som havde Opsyn med Folkene, der arbejdede. ¹⁷ På Kongens Bud brød de store Stenblokke, kostbare Sten til Templets Grundvold, Kvadersten; ¹⁸ og Salomos og Hiroms Bygmestre og Folkene fra Gebal huggede dem til, og de gjorde Træstammerne og Stenene i Stand til Templets Opførelse.

2 Også eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder, ² hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsånd, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Ånd, der nu er virksom i Genstridighedens Børn, ³ iblandt hvilke også vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom også de andre, ⁴ men Gud, som er rig på Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os, ⁵ også da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus - af Nåde ere I frelste! ⁶ og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus, ⁷ for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Nådes overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus. ⁸ Thi af Nåden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven; ⁹ ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig. ¹⁰ Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.

¹¹ Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den såkaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Hånden, ¹² at I på den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og uden Gud i Verden. ¹³ Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod. ¹⁴ Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg, ¹⁵ Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred ¹⁶ og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet. ¹⁷ Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær. ¹⁸ Thi ved ham have vi begge i een Ånd Adgang til Faderen. ¹⁹ Så ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk, ²⁰ opbyggede på Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv, ²¹ i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren, ²² i hvem også I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Ånden.

35 Herrens Ord kom til mig således: ² Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Seirs Bjergland og profeter imod det ³ og sig til det: Så siger den Herre Herren: Se, jeg kommer over dig, Seirs Bjergland, og løfter min Hånd imod dig; jeg gør dig til Ørk og Ødemark, ⁴ dine Byer lægger jeg i Grus. Du selv skal blive til Ørk og kende, at jeg er Herren. ⁵ Fordi du nærede evigt Had og i Nødens Stund overgav Israeliterne til Sværdet, da deres Misgerning var fuldmoden, ⁶ derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Jeg gør dig til Blod, og Blod skal forfølge dig; sandelig, du forbrød dig ved Blod, og Blod skal forfølge dig.

⁷ Jeg gør Seirs Bjergland til Ørk og Ødemark og udrydder deraf enhver, som kommer og går; ⁸ jeg fylder dets Bjerge med dræbte; på dine Høje og i dine Dale og Kløfter skal de sværdslagne falde. ⁹ Jeg gør dig til Ørk for evigt, dine Byer skal ikke bebos; og du skal kende, at jeg er Herren. ¹⁰ Fordi du sagde: "De tvende Folk og de tvende Lande skal tilhøre mig, jeg vil tage dem i Eje!" skønt Herren var der, ¹¹ derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Jeg vil gøre med dig efter den Vrede og det Nid, du hadefuldt udviste imod dem, og jeg vil give mig til Hende for dig, når jeg dømmer dig; ¹² og du skal kende, at jeg er Herren. Jeg har hørt al den Spot, du udslyngede mod Israels Bjerge: "De er ødelagt, os er de givet til Føde!" ¹³ Du gjorde dig stor imod mig med din Mund og overfusede mig med Ord; jeg hørte det.

¹⁴ Så siger den Herre Herren: Som det var din Glæde, at mit Land blev Ørk, således vil jeg gøre med dig; ¹⁵ som det var din Glæde, at Israels Huss Arvelod blev Ørk, således vil jeg gøre med dig. Ørk skal du blive, Seirs Bjergland og hele Edom med; og de skal kende, at jeg er Herren.

85 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.

² Du var nådig, Herre, imod dit land du vendte Jakobs Skæbne, ³ tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. - Sela. ⁴ Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme. ⁵ Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os! ⁶ Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt? ⁷ Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig! ⁸ Lad os skue din Miskundhed, Herre, din Frelse give du os!

⁹ Jeg vil høre, hvad Gud Herren taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham; ¹⁰ ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land; ¹¹ Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden; ¹² af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned. ¹³ Derhos giver Herren Lykke, sin Afgrøde giver vort Land; ¹⁴ Retfærd vandrer foran ham og følger også hans Fjed.