M’Cheyne Bible Reading Plan

1 Da Kong David var gammel og til års, kunne han ikke blive varm, skønt man dækkede ham til med Tæpper. ² Da sagde hans Folk til ham: "Det er bedst, man søger efter en ung Jomfru til min Herre Kongen, for at hun kan være om Kongen og pleje ham; når hun ligger i din Favn, bliver min Herre Kongen varm!" ³ Så søgte de efter en smuk ung Pige i hele Israels Land og fandt Abisjag fra Sjunem og bragte hende til Kongen. ⁴ Hun var en såre smuk Pige: og hun plejede kongen og gik ham til Hånde; men Kongen havde ikke Omgang med hende.

⁵ Adonija, Haggits Søn, dristede sig til at sige: "Jeg vil være Konge!" Og han skaffede sig Vogne og Heste og halvtredsindstyve Mænd til at løbe foran sig. ⁶ Hans Fader havde ingen Sinde irettesat ham og sagt: "Hvorfor bærer du dig således ad?" Han havde et såre smukt Ydre og var den ældste efter Absalom. ⁷ Han underhandlede med Joab, Zerujas Søn, og Præsten Ebjatar; de tog Adonijas Parti og støttede ham, ⁸ mens Præsten Zadok, Jojadas Søn Benaja, Profeten Natan, Sjim i og Re'i og Davids Kærnetropper ikke sluttede sig til Adonija. ⁹ Adonija lod nu slagte Små kvæg, Hornkvæg og Fedekvæg ved Slangestenen, der står ved Rogelkilden, og indbød alle sine Brødre, Kongesønnerne, og alle de judæiske Mænd, der stod i Kongens Tjeneste; ¹⁰ men Profeten Natan, Benaja, Kærnetropperne og sin Broder Salomo indbød han ikke.

¹¹ Da sagde Natan til Batseba, Salomos Moder: "Du har vel hørt, at Adonija, Haggits Søn, har opkastet sig til Konge uden vor Herre Davids Vidende? ¹² Lad mig nu give dig et Råd, for at du kan redde dit eget og din søn Salomos Liv: ¹³ Du skal gå ind til Kong David og sige til ham: Herre konge, du har jo tilsvoret din Trælkvinde: Din Søn Salomo skal være Konge efter mig og sidde på min Trone! Hvorfor har da Adonija opkastet sig til Konge? ¹⁴ Og medens du endnu står og taler med Kongen, kommer jeg til og bekræfter dine Ord!"

¹⁵ Da gik Batseba ind til kongen i hans Værelse - Kongen var meget gammel, og Abisjag fra Sjunem gik ham til Hånde - ¹⁶ og Batseba bøjede sig og kastede sig til Jorden for Kongen. Da sagde Kongen: "Hvad ønsker du?" ¹⁷ Hun svarede: "Herre, du har jo tilsvoret din Trælkvinde ved Herren din Gud: Din Søn Salomo skal være konge efter mig og sidde på min Trone! ¹⁸ Men se, nu har Adonija opkastet sig til Konge uden dit Vidende, Herre Konge! ¹⁹ Han har ladet slagte Hornkvæg, Fedekvæg og Småkvæg i Mængde og indbudt alle Kongesønnerne, Præsten Ebjatar og Hærføreren Joab, men din Træl Salomo har han ikke indbudt. ²⁰ På dig, Herre Konge, er hele Israels Øjne rettet, for at du skal give dem til Kende, hvem der skal være din Efterfølger og sidde på min Herre Kongens Trone. ²¹ Ellers gælder det mit og min Søn Salomos Liv, når min Herre Kongen har lagt sig til Hvile hos sine Fædre!"

²² Medens hun endnu talte med Kongen, kom Profeten Natan, ²³ og det blev meldt Kongen: "Profeten Natan er her!" Så trådte han frem for Kongen og kastede sig på sit Ansigt til Jorden for ham. ²⁴ Derpå sagde Natan: "Herre konge, du har vel sagt, at Adonija skal være Konge efter dig og sidde på din Trone? ²⁵ Thi han er i Dag draget ned og har ladet slagte Hornkvæg, Fedekvæg og Småkvæg i Mængde og indbudt alle Kongesønnerne, Hærførerne og Præsten Ebjatar, og nu spiser og drikker de sammen med ham og råber: Leve Kong Adonija! ²⁶ Men han har hverken indbudt mig, din Træl, eller Præsten Zadok eller Benaja, Jojadas Søn, eller din Træl Salomo! ²⁷ Er det virkelig sket efter min Herre Kongens Befaling, uden at du har ladet dine Trælle vide, hvem der skal sidde på min Herre Kongens Trone efter dig?"

²⁸ Da svarede Kong David: "Kald mig Batseba hid!" Og hun trådte frem for Kongen og stillede sig foran ham. ²⁹ Da svor Kongen og sagde: "Så sandt Herren, der udløste mig af al min Nød, lever: ³⁰ Som jeg tilsvor dig ved Herren, Israels Gud, at din Søn Salomo skulde være Konge efter mig og sidde på min Trone i mit Sted, således vil jeg handle i Dag!" ³¹ Da bøjede Batseba sig med sit Ansigt til Jorden og faldt ned for Kongen og sagde: "Måtte min Herre, Kong David, leve evindelig!"

³² Derpå sagde Kong David: "Kald mig Præsten Zadok, Profeten Natan og Benaja, Jojadas Søn, hid!" Og de trådte frem for Kongen. ³³ Da sagde Kongen til dem: "Tag eders Herres Folk med eder, sæt min Søn Salomo på mit eget Muldyr og før ham ned til Gihon. ³⁴ Der skal Præsten Zadok og Profeten Natan salve ham til Konge over Israel, og I skal støde i Hornet og råbe: Leve Kong Salomo! ³⁵ Så skal I følge ham herop, og han skal gå hen og sætte sig på min Trone og være Konge i mit Sted; thi det er ham, jeg har udset til Fyrste over Israel og Juda!" ³⁶ Da svarede Benaja, Jojadas Søn, Kongen: "Det ske! Måtte Herren, min Herre Kongens Gud, gøre således! ³⁷ Måtte Herren være med Salomo, som han har været med min Herre Kongen, og gøre hans Trone endnu mægtigere end min Herre kong Davids!"

³⁸ Derpå drog Præsten Zadok, Profeten Natan og Benaja, Jojadas Søn, og Kreterne og Pleterne ned og satte Salomo på Kong Davids Muldyr og førte ham til Gihon; ³⁹ og Præsten Zadok tog Oliehornet fra Teltet og salvede Salomo; de stødte i Hornet, og hele Folket råbte: "Leve Kong Salomo!" ⁴⁰ Så fulgte hele Folket ham op og Folket spillede på Fløjter og jublede højt, så at Jorden var ved at revne af deres Råb.

⁴¹ Det hørte Adonija og alle hans Gæster, netop som de var færdige med Måltidet, og da Joab hørte Hornets klang, sagde han: "Hvorfor er der så stort Røre i Byen?" ⁴² Endnu medens han talte, kom Jonatan, Præsten Ebjatars Søn. Adonija sagde: "Kom herhen, thi du er en brav Mand og bringer godt nyt!" ⁴³ Men Jonatan svarede og sagde til Adonija: "Tværtimod; vor Herre Kong David har gjort Salomo til Konge! ⁴⁴ Kongen sendte Præsten Zadok, Profeten Natan, Benaja, Jojadas Søn, og Kreterne og Pleterne med ham, og de satte ham på Kongens Muldyr; ⁴⁵ og Præsten Zadok og Profeten Natan salvede ham til Konge ved Gihon; derefter drog de under Jubel op derfra, og der blev Røre i Byen; det var den Larm, I hørte. ⁴⁶ Salomo satte sig også på Kongetronen; ⁴⁷ tilmed kom Kongens Folk og lykønskede vor Herre Kong David med de Ord: Måtte din Gud gøre Salomos Navn endnu herligere end dit og hans Trone mægtigere end din! Og Kongen tilbad på sit Leje; ⁴⁸ ydermere sagde han: Lovet være Herren, Israels Gud, som i Dag har ladet en Mand sætte sig på min Trone, endnu medens jeg selv kan se det!"

⁴⁹ Da blev alle Adonijas Gæster skrækslagne og brød op og gik hver sin Vej; ⁵⁰ men Adonija frygtede for Salomo og ilede hen og greb fat om Alterets Horn. ⁵¹ Og man meldte Salomo: "Se, Adonija frygter for Kong Salomo, og se, han har grebet fat om Alterets Horn og siger: Kong Salomo skal først sværge mig til, at han ikke vil lade sin Træl slå ihjel med Sværd!" ⁵² Da sagde Salomo: "Dersom han opfører sig som en brav Mand, skal der ikke krummes et Hår på hans Hoved; men gribes han i noget ondt, skal han dø!" ⁵³ Derpå sendte Kong Salomo Bud og lod ham hente ned fra Alteret; og han kom og kastede sig ned for Kong Salomo. Da sagde Salomo til ham: "Gå til dit Hjem!"

5 Til Friheden har Kristus frigjort os. Så står nu fast, og lader eder ikke atter holde under Trældoms Åg! ² Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskære, vil Kristus intet gavne eder. ³ Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære, at han er skyldig at opfylde hele Loven. ⁴ I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere faldne ud af Nåden. ⁵ Vi vente jo ved Ånden af Tro Retfærdigheds Håb. ⁶ Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed.

⁷ I vare godt på Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed? ⁸ Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder. ⁹ En liden Surdejg syrer hele Dejgen. ¹⁰ Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget andet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem han end er. ¹¹ Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvor for forfølges jeg da endnu? Så er jo Korsets Forargelse gjort til intet. ¹² Gid de endog måtte lemlæste sig selv, de, som forstyrre eder!

¹³ I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere! ¹⁴ Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: "Du skal elske din Næste som dig selv." ¹⁵ Men når I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!

¹⁶ Men jeg siger: Vandrer efter Ånden, så fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring. ¹⁷ Thi Kødet begærer imod Ånden, og Ånden imod Kødet; disse stå nemlig hinanden imod,for at I ikke skulle gøre, hvad I have Lyst til. ¹⁸ Men når I drives af Ånden, ere I ikke under Loven. ¹⁹ Men Kødets Gerninger ere åbenbare, såsom: Utugt, Urenhed, Uterlighed, ²⁰ Afgudsdyrkelse,Trolddom,Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier, ²¹ Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg også før har sagt, at de, som øve sådanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige. ²² Men Åndens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed, ²³ Sagtmodighed, Afholdenhed Imod sådanne er Loven ikke, ²⁴ men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med dets Lidenskaber og Begæringer. ²⁵ Når vi leve ved Ånden, da lader os også vandre efter Ånden! ²⁶ Lader os ikke have Lyst til tom Ære, så at vi udæske hverandre og bære Avind imod hverandre.

32 I det tolvte År på den første dag i den tolvte måned kom Herrens Ord til mig således: ² Menneskesøn, istem en Klagesang over Farao, Ægyptens Konge, og sig til ham: Du Folkenes Løve, det er ude med dig! Du var som en Drage i Havet med prustende Næse, med Fødderne plumred du Vandet, oproded dets Strømme. ³ Så siger den Herre Herren: Jeg breder mit Garn over dig ved en Sværm af mange Folk, de skal drage dig op i mit Net. ⁴ Jeg kaster dig på Land og slænger dig hen på Marken, lader alle Himlens Fugle slå sig ned på dig og al Jordens Dyr blive mætte ved dig. ⁵ Jeg lægger dit Kød på Bjergene, fylder Dalene op med dit Ådsel, ⁶ vander med dit Udflåd Jorden lige til Bjergene, Kløfterne skal fyldes af dit Blod. ⁷ Jeg skjuler Himlen, når du slukkes, klæder dens Stjerner i Sorg, jeg skjuler Solen i Skyer, og Månen skinner ej mer. ⁸ Alle Himmellys klæder jeg i Sorg for dig, hyller dit Land i Mørke, lyder det fra den Herre Herren. ⁹ Jeg volder mange Folkeslags Hjerter Kvide, når jeg bringer dine Fanger til Folkene, til Lande du ikke kender; ¹⁰ jeg lader mange Folkeslag stivne af Rædsel over dig, og deres Konger skal gyse over dig, når jeg svinger mit Sværd for deres Ansigter; de skal ængstes uafbrudt, hver for sit Liv, den Dag du falder. ¹¹ Thi så siger den Herre Herren: Babels Konges Sværd skal komme over dig. ¹² Jeg styrter din Hob ved Heltes Sværd, de grummeste af alle Folkene; de hærger Ægyptens Pragt, og al dets Hob lægges øde. ¹³ Jeg udrydder alt dets kvæg ved de mange Vande, Menneskefod skal ej plumre dem mer, ej Dyreklov rode dem op; ¹⁴ så lader jeg Vandene klares og Strømmene flyde som Olie - lyder det fra den Herre Herren - ¹⁵ når jeg gør Ægypten til Ørk, så Landet og dets Fylde er øde, når jeg nedhugger alle, som bor der, så de kender, at jeg er Herren. ¹⁶ Dette er en Klagesang, som du skal kvæde; Folkenes Kvinder skal kvæde den; over Ægypten og al dets larmende Hob skal de kvæde den, lyder det fra den Herre Herren.

¹⁷ I det tolvte År på den femtende Dag i..." Måned kom Herrens Ord til mig således: ¹⁸ Menneskesøn, klag over Ægyptens larmende Hob; syng Klagesang over den, du og Folkenes Kvinder! Far ned i Underverdenen blandt dem, der steg ned i Dybet! ¹⁹ Er du lifligere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne! ²⁰ Midt iblandt sværdslagne skal han segne, og al hans larmende Hob skal ligge hos ham. ²¹ Heltenes Førere skal tale til ham midt i Dødsriget: "Er du mægtigere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne!" ²² Der er Assur og hele hans Flok rundt om hans Grav; alle er de dræbt, faldet for Sværd; ²³ han fik sin Grav i en krog af Dybet, og hans Flok ligger rundt om hans Grav; alle er de dræbt, faldet for Sværd, de, som spredte Rædsel i de levendes Land. ²⁴ Der er Elam med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er de dræbt, faldet før Sværd, og de for uomskårne ned i Underverdenen, de, som spredte Rædsel i de levendes Land; nu bærer de deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet. ²⁵ Iblandt dræbte fik han et Leje med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi Rædsel for dem bredte sig i de levendes Land; nu bærer de deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet; de lagdes blandt dræbte. ²⁶ Der er Mesjek og, Tubal med al deres larmende Hob rundt om deres Grave; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi de spredte Rædsel i de levendes Land; ²⁷ de kom ikke til at ligge hos Heltene, Fortidens Kæmper, som for til Dødsriget i deres Rustninger, hvis Sværd blev lagt under deres Hoveder, og hvis Skjolde dækkede deres knogler; thi Rædsel for Heltene rådede i de levendes Land. ²⁸ Også du skal ligge knust imellem de uomskårne, blandt de sværdslagne. ²⁹ Der er Edom med sine Konger og alle sine Fyrster, som fik deres Grave hos de sværdslagne; hos de uomskårne ligger de, hos dem, der steg ned i Dybet. ³⁰ Der er Nordens Herskere alle sammen og alle Zidoniere, som for ned til de dræbte, beskæmmede trods den Rædsel, de spredte ved deres Heltekraft; de ligger uomskårne blandt de sværdslagne, de bærer deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet. ³¹ Dem ser Farao og trøster sig over al sin larmende Hob, lyder det fra Herren. ³² Thi han spredte Rædsel i de levendes Land, men nu ligger han imellem uomskårne, blandt de sværdslagne, Farao med al sin larmende Hob, lyder det fra den Herre Herren.

80 Til Sangmesteren. El-sjosjannim-edut. Af Asaf. En Salme.

² Lyt til, du Israels Hyrde, der leder Josef som en Hjord, træd frem i Glans, du, som troner på Keruber, ³ for Efraims, Benjamins og Manasses Øjne; opbyd atter din Vælde og kom til vor Frelse! ⁴ Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses! ⁵ Herre, Hærskarers Gud, hvor længe vredes du trods din Tjeners Bøn? ⁶ Du har givet os Tårebrød at spise, Tårer at drikke i bredfuldt Mål. ⁷ Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender håner os. ⁸ Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

⁹ Du rykked en Vinstok op i Ægypten, drev Folkeslag bort og plantede den; ¹⁰ du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet; ¹¹ Bjergene skjultes af dens Skygge. Guds Cedre af dens Ranker; ¹² den bredte sine Skud til Havet og sine kviste til Floden. ¹³ Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, så alle vejfarende plukker deraf? ¹⁴ Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene på Marken æder den op!

¹⁵ Hærskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag Omsorg for denne Vinstok, ¹⁶ for Skuddet, din højre planted! ¹⁷ Lad dem, der sved den og huggede den sønder, gå til for dit Åsyns Trussel! ¹⁸ Lad din Hånd være over din højres Mand, det Menneskebarn, du opfostrede dig! ¹⁹ Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, så påkalder vi dit Navn! ²⁰ Herre, Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!