Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

M’Cheyne Bible Reading Plan

The classic M'Cheyne plan--read the Old Testament, New Testament, and Psalms or Gospels every day.
Duration: 365 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Første Kongebog 1

David som en gammel mand

På sine gamle dage døjede kong David med at holde varmen. Uanset hvor mange tæpper man lagde over ham, frøs han altid.

Hans rådgivere sagde da til ham: „Lad os lede efter en ung pige, som kan ligge i din favn og hjælpe dig til at holde varmen.” Det syntes David var en god idé.

3-4 Så gennemsøgte de landet på kryds og tværs i håb om at finde den rigtige pige, og de fandt Abishag, en smuk ung pige fra Shunem. Hende førte de til kongen, og hun tog sig kærligt af ham, men der var ikke tale om noget seksuelt forhold.

Adonija gør krav på tronen

Adonija, som var søn af kong David og Haggit, havde store tanker om sig selv, og han ville gerne være konge efter sin far. Derfor anskaffede han sig vogn, ryttere og en livgarde på 50 mand, der skulle løbe foran ham gennem byen. David hverken irettesatte ham eller satte spørgsmålstegn ved, hvad han gjorde. Adonija var en flot ung mand, og nummer to i tronfølgerækken efter Absalom. Han allierede sig med hærføreren Joab og præsten Ebjatar, som begge lovede at hjælpe ham til magten. Men præsten Zadok, profeten Natan, samt Benaja, Shimi, Rei og Davids livgarde svigtede ikke kongen. De nægtede at give Adonija tilsagn om støtte.

En dag tog Adonija af sted til den såkaldte Slangesten ved Rogelkilden lidt uden for Jerusalem, hvor han ofrede småkvæg, hornkvæg og fedekalve. Til denne selvbestaltede kroningsfest inviterede han alle sine halvbrødre undtagen Salomon, og alle de kongelige embedsmænd i Juda 10 med undtagelse af profeten Natan, Benaja og kongens livgarde.

11 Da gik profeten Natan til Batsheba, Salomons mor, og sagde: „Har du hørt, at Adonija har udråbt sig selv til konge, uden at David aner noget om det? 12 Hvis du har dit eget og din søn Salomons liv kært, så gør som jeg siger: 13 Gå straks til kong David og sig til ham: ‚Herre, lovede du mig ikke, at Salomon skulle overtage tronen efter dig? Hvorfor er Adonija så blevet udråbt til konge?’ ” 14 Og Natan tilføjede: „Mens du er hos kongen, kommer jeg og bekræfter hvert eneste ord, du siger.”

15 Derpå gik Batsheba ind i kongens soveværelse. David var jo meget gammel, og Abishag var hos ham. 16 Batsheba bøjede sig dybt for kongen, og han spurgte: „Hvad vil du?”

17 „Min herre,” svarede hun. „Du aflagde det løfte over for Herren, din Gud, at min søn Salomon skulle afløse dig på tronen. 18 Men i stedet er Adonija blevet udråbt til konge uden dit vidende. 19 Han har kronet sig selv og ofret en masse hornkvæg, småkvæg og fedekalve. Både Ebjatar og Joab og alle dine sønner på nær Salomon er med til festen. 20 Og nu, min herre konge, venter hele Israel på at få at vide, om du virkelig har udpeget Adonija som din efterfølger. 21 Hvis du ikke griber ind nu, vil Salomon og jeg blive henrettet, så snart du er død.”

22-23 Mens Batsheba talte med David, ankom Natan til paladset, og tjenerne meddelte kongen: „Profeten Natan er her for at tale med dig,” Batsheba blev bedt om at gå ud, så kongen kunne høre, hvad Natan havde at sige.

Da Natan kom ind i soveværelset, bøjede han sig dybt for kongen 24 og spurgte: „Herre, er det rigtigt, at du har udpeget Adonija til at blive din efterfølger? Er det ham, der skal sidde på tronen efter dig? 25 I dag fejrede han kroningsfest ved at ofre en masse hornkvæg, småkvæg og fedekalve, og han inviterede dine sønner til festen sammen med Joab og Ebjatar. I dette øjeblik fester og drikker de og råber: ‚Længe leve kong Adonija!’ 26 Men Zadok, Benaja, Salomon og jeg blev ikke inviteret. 27 Sker det efter din befaling? Har du virkelig udpeget Adonija til tronfølger uden at sige et ord om det til dine betroede embedsmænd?”

David gør Salomon til konge

28 „Kald på Batsheba!” befalede kong David sine tjenere, da Natan var gået. Så kom hun tilbage og stod foran kongen. 29 Da sagde David: „Jeg lover ved den levende Gud, som trofast har hjulpet mig gennem alle farer, 30 at jeg i dag vil indfri det løfte, jeg gav dig ind for Guds ansigt: Din søn Salomon skal være min efterfølger på tronen!”

31 Da bøjede Batsheba sig dybt for ham og udbrød: „Gid min herre og konge må leve for evigt!”

32 „Kald Zadok ind,” beordrede kongen, „også Natan og Benaja!”

Da de var kommet, 33 sagde han til dem: „Tag Salomon og mine mænd med jer til Gihon, og giv Salomon mit eget muldyr at ride på. 34 Dér ved Gihonkilden skal Zadok i sin egenskab af præst og Natan som profet salve ham til konge over Israels folk. Efter salvningen skal I lade blæse i vædderhornet og udråbe et længe leve for kong Salomon. 35 Og når I kommer tilbage, skal I sætte ham på min kongetrone, for jeg har udpeget ham til at være konge over Israel og Juda.”

36 „Amen!” svarede Benaja. „Herren, min konges Gud, vil føre det igennem! 37 Gid Herren må velsigne Salomon, som han har velsignet dig—ja, må Salomons kongedømme blive endnu mægtigere end dit!”

38 Så fik Zadok, Natan og Benaja fat på Salomon og lod ham ride på kongens private muldyr, og de tog alle af sted til Gihon sammen med den kongelige livgarde. 39 Zadok havde hentet hornet med den hellige salveolie fra teltet, hvor arken stod, og da de kom til Gihon, hældte han olien ud over Salomons hoved. Salomon var dermed salvet til konge. Der blev blæst i vædderhornet, og folket råbte: „Længe leve kong Salomon!” 40 Derpå fulgte de Salomon tilbage til Jerusalem. Undervejs spillede folk på fløjte og jublede så højt, at jorden gyngede under dem.

41 I mellemtiden var Adonijas kroningsfest ved at være til ende. Gæsterne var netop ved at bryde op, da de hørte lyden af vædderhornet inde fra byen.

„Hvad sker der?” udbrød Joab. „Hvad er der på færde i byen?” 42 I det samme ankom præsten Ebjatars søn, Jonatan.

„Velkommen!” sagde Adonija til Jonatan. „En mand som du kommer sikkert med gode nyheder!”

43 „Desværre!” råbte Jonatan. „Kong David har netop udråbt Salomon til konge! 44-45 Han gav ham sit eget private muldyr og sendte ham til Gihon sammen med Zadok, Natan og Benaja, eskorteret af den kongelige livgarde. Der salvede Zadok og Natan ham til konge. De er netop vendt tilbage fra Gihon, og byen er på den anden ende af begejstring. Det er grunden til al den larm. 46 Salomon er nu indsat som konge, 47-48 og hele hoffet lykønsker kong David og siger: ‚Gid din Gud må gøre Salomon endnu mere berømt end dig—og hans kongedømme endnu mægtigere end dit!’ Kongen har fra sin seng udtrykt sin taknemmelighed til Gud og sagt: ‚Lovet være Herren, Israels Gud, som i dag har gjort mig den glæde at udvælge en af mine sønner til konge efter mig!’ ”

49-50 Ved de ord sprang Adonija og hans gæster panikslagne op fra bordet og flygtede for livet. Adonija skyndte sig til helligdommen og greb fat i de horn, der sad på hjørnerne af alteret.

51 Salomon fik besked om, at Adonija havde søgt tilflugt ved alterets horn, og at han sagde: „Jeg bliver her, indtil Salomon sværger på, at han ikke vil slå mig ihjel.” 52 Salomons reaktion var: „Hvis han vil være loyal over for mig, skal jeg ikke krumme et hår på hans hoved, men hvis han pønser på at undergrave mit kongedømme, skal han dø.” 53 Så sendte kong Salomon sine mænd af sted for at hente Adonija ved alteret. Han blev ført frem for kongen og kastede sig ned foran ham med ansigtet mod jorden. Men Salomon nøjedes med at sige til ham: „Du har frihed til at gå hjem.”

Galaterne 5

Kristus har sat os i frihed, for at vi skulle blive ved med at leve i frihed. Derfor skal I stå fast på jeres frihed og ikke lade jer skubbe tilbage til en slavetilværelse.

At blive omskåret betyder at blive afskåret fra Kristus

Hør hvad jeg, Paulus, siger til jer: Hvis I lader jer omskære for at få Gud til at acceptere jer, så gavner Kristi død jer ikke. Jeg vil sige det helt klart til ethvert menneske, som lader sig omskære for at blive som jøderne: Så er du også nødt til at overholde alle de jødiske lovregler! I, der søger at blive accepteret af Gud ved at følge de jødiske love, har afbrudt forbindelsen med Kristus. I har sagt nej til Guds nåde! Vi, der tror på Kristus, ser med stor forventning og forvisning frem til at blive accepteret af Gud på grund af vores tro. Den overbevisning har vi fra Helligånden. For os, der tilhører Jesus Kristus, gør det ingen forskel, om et menneske er omskåret eller ej. Det eneste, der betyder noget, er den tro, der leves ud i kærlighed.

Det gik ellers så godt med jeres liv som kristne. Hvem har overtalt jer til at forlade sandheden? En sådan overtalelse kommer bestemt ikke fra ham, der kaldte jer til at leve i nåden. Pas på! En smule surdej kan gennemsyre hele dejen! 10 Men jeg tror nu alligevel på, at I vil være enige med mig. Så megen tiltro har jeg til Herren. Og de, der skaber forvirring iblandt jer, vil komme til at bøde for det, hvem de end er.

11 Kære venner, hvis jeg stadig forkyndte, at man skulle omskæres for at blive accepteret af Gud, så ville jøderne straks holde op med at forfølge mig. Så behøvede jeg heller ikke at forkynde det budskab om korset, der er dem så meget imod. 12 Gid de, der forvirrer jer med deres snak om omskærelse, ville lemlæste sig selv.

Opfyld kærlighedsbudet—i Helligåndens kraft

13 Kære venner, I er kaldet til et liv i frihed fra lovgerninger. Men misbrug ikke friheden. Gør den ikke til en undskyldning for at handle selvisk. Nej, I skal tjene hinanden i kærlighed. 14 Hele loven er samlet i én befaling, nemlig kærlighedsbudet: Du skal elske din næste som dig selv.

15 Hvis I altid kritiserer og bagtaler hinanden, så ender det med, at I ødelægger hinanden. 16 Nej, I skal leve jeres liv efter Helligåndens vejledning, siger jeg. På den måde kan I undgå at føre jeres selviske tilbøjeligheder ud i livet. 17 Jeres selviske vilje og Guds Ånds vilje trækker jo i hver sin retning. De ligger altid i konflikt med hinanden, så I risikerer at blive lammet i jeres handlinger. 18 Men hvis I virkelig er ledt af Helligånden, behøver I ikke loven til at holde styr på jer.

19-21 Folks ugudelige og egoistiske handlinger er velkendte, som for eksempel: Seksuel synd, umoral og perversitet; afgudsdyrkelse og okkultisme; had, skænderier og misundelse; hidsighed og selviske ambitioner; klikedannelse og jalousi; drukkenskab og orgier. Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen: De, der lever på den måde, vil ikke få adgang til det kommende Guds rige.

22-23 Men det, Helligånden frembringer i os, er: Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse. Ingen lov forbyder den slags ting.

24 De, som lever deres liv med Kristus som Herre, har korsfæstet det gamle liv med dets egoisme og begær. 25 Da Guds Ånd har givet os et nyt liv, må vi også følge Åndens vejledning.

26 Lad os ikke være selvglade. Det provokerer og skaber misundelse.

Ezekiel 32

Dommen over Egyptens konge

32 På den første dag i den 12. måned i det 12. år af vores eksil sagde Herren til mig: „Du menneske, syng en sørgesang for Egyptens konge:

Du var som en løve blandt nationerne,
    som et uhyre fra havet fór du frem,
piskede Nilens vande op
    og trampede bredderne til mudder.
Men hør, hvad Herren siger til dig:
Jeg fanger dig i mit fiskenet,
    sender min hær og trækker dig op,
lader dig ligge på bredden og dø,
    slænger dig ud i den øde ørken,
så himlens fugle slår ned på dig,
    og jordens rovdyr mættes med dit kød.
Jeg spreder dit kød ud over bjergene,
    kaster dine knogler i dalenes kløfter.
Jeg lader jorden drikke dit blod,
    og bjergenes kløfter fyldes deraf.
Når dommens dag rammer dig,
    tildækker jeg himlens stjerner.
Solen bliver gemt bag sorte skyer,
    og månens lys forsvinder.
Jeg slukker alle himlens lys,
    så hele dit land opsluges af mørke.
Rygtet om din skæbne vil nå ud til lande,
    som du aldrig har set eller hørt om,
    og folkene dér vil fyldes af frygt.
10 Mange folkeslag bliver lammet af rædsel,
    og deres konger ryster af skræk,
når de ser, hvordan jeg svinger mit sværd
    og lader det ramme dig med frygtelig kraft.
11 For det er, hvad Gud Herren siger:
    Babyloniens konges sværd skal ramme dig.
12 Jeg sender verdens vældigste hær imod dig,
    den er berømt for sin grusomhed.
Den raserer det, du er allermest stolt af,
    og udrydder både folk og husdyr.
13 Kvæget, der græsser langs floden, bliver udryddet.
    Ingen hove skal længere mudre vandet til,
        ingen menneskefødder forstyrre flodens ro.
14 Nilens vand bliver klart og gennemsigtigt,
    floden skal flyde som olivenolie, siger Herren.
15 Når jeg lægger dit land øde
    og udrydder din befolkning,
        da vil folk indse, at jeg er Herren.
16 Da skal denne klagesang synges.
    Alle folkeslag skal stemme i
        og sørge over Egyptens skæbne, siger Herren.”

17 På den 15. dag i samme måned sagde Herren til mig: 18 „Du menneske, sørg over Egypten, for jeg styrter landet ned i dødsriget sammen med andre, mægtige nationer.

19 Du Egypten, er du mon bedre end de andre?
    Kom ned og lig blandt de andre gudløse!
20 Egypterne skal dø som alle andre.
    Sværdet er draget og vil ramme dem alle.
21 Dødsrigets helte tager imod dem med skadefryd,
    giver dem plads iblandt alle de faldne.
‚Nu er de gudløse egyptere faldet,’ råber de.
    ‚Heltene er pludselig blevet så tavse.’
22 Der ligger Assyriens mægtige fyrster.
    Alle blev dræbt, de faldt for sværdet.
23 De ligger i dødsrigets inderste kroge.
    Skønt de spredte rædsel på jorden,
        endte dog alle som offer for sværdet.
24 Elams mægtige konger er der,
    omgivet af deres faldne krigere.
Alle blev dræbt, de faldt for sværdet.
    I live spredte de rædsel omkring sig.
Nu ligger de mellem de andre gudløse.
    Deres skæbne blev som alle andres.
25 Blandt dødsrigets dræbte fik de et hvilested,
    omgivet af deres faldne krigere.
Alle de gudløse segnede for sværdet,
    for de spredte rædsel i de levendes land.
Nu må de bide skammen i sig,
    for de faldt selv for sværdet til sidst.
26 Der ligger Mesheks og Tubals fyrster,
    omgivet af deres faldne krigere.
I live spredte de rædsel omkring sig.
    Nu ligger de mellem de andre gudløse.
27 De ligger ikke blandt de gamle helte,
    som fik en ærefuld begravelse
og fik deres våben med i dødsriget,
    sværdet under hovedet og skjoldet over kroppen,
        for de spredte rædsel i de levendes land.
28 Egypten, dine krigere må ligge mellem de gudløse,
    side om side med alle de andre dræbte.
29 Der ligger Edoms konger og fyrster,
    som fik deres grav blandt de slagne,
        blandt de gudløse, der endte i døden.
30 Alle nordens fyrster ligger slagne dernede,
    side om side med folkene fra Sidon.
Alle de gudløse segnede for sværdet.
    De spredte skræk og rædsel omkring sig,
men nu må de bide skammen i sig
    sammen med de andre gudløse i graven.
31 Når egypterkongen ender på det sted,
    kan han se på de andre og trøste sig med,
        at han ikke er den eneste, der tabte en krig.
32 Egypterkongen og hele hans hær
    spredte skræk og rædsel i de levendes land.
Nu ligger han blandt de gudløse og dræbte,
    der faldt for sværdet, siger Gud Herren.”

Salme 80

Bøn for nationens genopbygning

80 Til korlederen: En sang af Asaf. Synges til melodien „Pagtens lilje.”

Hør os, du Israels Hyrde,
    du, som leder dit folk med omsorg,
du, som troner blandt hellige keruber,
    bøj dig og lyt til vor bøn.
Træd frem i magt og stråleglans.
    Hjælp Efraim, Benjamin og Manasse.
        Stå frem i din vælde og red os.
Genopret dit folk, Gud.
    Se i nåde til os og frels os.

Herre, almægtige Gud,
    hvor længe vil du blive ved at være vred?
        Hvor længe er du døv for vore bønner?
Du gav os sorg i overflod,
    tårer i rigeligt mål,
vore nabofolk foragter os,
    vore fjender ler ad os.
Genopret dit folk, almægtige Gud.
    Se i nåde til os og frels os.

Du tog os som en ung vinstok fra Egypten,
    jog folkeslag bort, så vi kunne få plads.
10 Du beredte jorden for din vinstok,
    den slog rod og spredte sig over landet.
11 Den bredte sig ud over bjergene,
    dækkede de mægtige cedertræer.
12 Den bredte sine ranker til Middelhavet
    og nåede helt op til Eufratfloden.

13 Hvorfor har du nedbrudt vingårdens gærde,
    så alle og enhver kan plukke af druerne?
14 Skovens vildsvin gnaver af planterne,
    de vilde dyr æder af druerne.
15 Vend dit ansigt imod os, almægtige Gud!
    Se i nåde til os fra din himmel.
Tag dig af din mishandlede vinstok.
16     Genopliv det skud, du plantede, det folk, du udvalgte.
17 Din vinstok er nu hugget ned og brændt.
    Dit folk er bukket under for din vrede.

18 Velsign det folk, som vil tjene dig,
    den nation, som du selv har udvalgt.
19         Så skal vi aldrig svigte dig mere.
Genopret dit folk,
    så vi igen kan påkalde dit navn.
20 Genopret dit folk, almægtige Herre.
    Se i nåde til os og frels os.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.