M’Cheyne Bible Reading Plan

Kampen mellem David og Absalom

18 David mønstrede nu alle sine våbenføre mænd og udpegede befalingsmænd over dem. ² Så opdelte han hæren i tre afdelinger og satte Joab, Abishaj og Ittaj fra Gat til at lede hver sin afdeling. Selv beredte han sig på at gå i spidsen for hæren, men hans mænd protesterede kraftigt:

³ „Det går ikke, for det er dig, de er ude efter. For dem er det ikke væsentligt, om vi flygter, eller halvdelen af os dør i kampen. Men du er mere værd end 10.000 mænd. Derfor bør du afvente slagets gang i byen og sende hjælp, hvis vi får brug for det.”

⁴ „Godt, jeg følger jeres råd!” svarede kongen til sidst og stillede sig ved byporten, mens tropperne gjorde klar til afgang.

⁵ Kongen kaldte de tre hærførere Joab, Abishaj og Ittaj til sig. „I må ikke være for hårde ved den unge Absalom!” beordrede han. Denne befaling blev videregivet til hele hæren.

⁶ Davids hær rykkede nu ud mod Israels hær, og slaget kom til at foregå i Efraims tætte skovområde. ⁷ Israelitterne blev slået på flugt, og mange blev dræbt af Davids mænd. Det var et totalt nederlag, og den dag døde 20.000 mand. ⁸ Flere mænd mistede dog livet ved den hovedkulds flugt gennem skoven end ved at blive hugget ned af Davids krigere. ⁹ Hvad Absalom angik, så stødte han på nogle af Davids mænd og flygtede på sit muldyr. Men da muldyret løb ind under et stort egetræ, satte hans lange hår sig fast i grenene. Muldyret løb videre, mens Absalom hang og dinglede i luften. ¹⁰ En af Davids mænd fortalte nu Joab, hvad de havde set.

¹¹ „Så du Absalom hænge der?” udbrød Joab. „Hvorfor slog du ham så ikke ihjel? Jeg ville have belønnet dig med både penge og et officersbælte!”

¹² „Om du så havde givet mig en formue, havde jeg ikke slået ham ihjel!” svarede soldaten. „Kongen gav jo befaling om, at vi ikke måtte gøre Absalom fortræd, ¹³ og han ville før eller senere finde ud af, at det var mig, der havde gjort det. Og du ville sikkert bare lade mig i stikken, hvis jeg blev anklaget.”

¹⁴ „Jeg vil ikke spilde min tid på dig!” afbrød Joab ham og greb tre spyd, løb derhen og stødte dem i brystet på Absalom, der endnu hang og dinglede i egetræet. ¹⁵ Bagefter omringede ti af Joabs unge livvagter Absalom og gav ham dødsstødet.

¹⁶ Så blæste Joab i hornet for at indstille forfølgelsen af Israels hær. ¹⁷ Absaloms lig blev smidt i et stort hul i skoven, hvorefter man dyngede sten over ham. I mellemtiden flygtede Absaloms hær og vendte tilbage til deres hjem.

¹⁸ Absalom havde tidligere rejst en stenstøtte i Kongedalen som et monument over sig selv, fordi han ingen sønner havde til at videreføre sit navn og slægt. Stenstøtten kaldte man for „Absaloms minde”—og det hedder den stadig.

¹⁹ Efter Absaloms død sagde den unge Ahima’atz: „Lad mig løbe hjem til kongen med den glædelige nyhed, at Herren har givet ham hævn over hans fjender.”

²⁰ „Nej,” svarede Joab, „kongen vil ikke blive glad for at høre, at hans søn er død. Du kan få lov til at bringe bud en anden gang.”

²¹ I stedet sendte Joab en sudaneser^[a] af sted. „Fortæl kongen, hvad du har set!” befalede han manden, der straks kastede sig for hans fødder i respekt og derefter satte i løb.

²² Ahima’atz blev ved med at tigge Joab om lov til at løbe bagefter, men Joab svarede: „Hvorfor det? Du får ingen penge for det.” ²³ „Åh,” bad Ahima’atz, „jeg vil så gerne!”

„Så løb da!” indvilligede Joab til sidst, hvorefter Ahima’atz skød genvej gennem dalen, så han kom foran sudaneseren. ²⁴ David ventede ved byporten, og da portvagten gik op til sin udkigspost på muren, fik han øje på en mand, der kom løbende frem imod dem.

²⁵ „Der kommer en mand løbende!” meldte han kong David i porten.

„Hvis han kommer alene, er det sikkert et sendebud!” svarede David.

Men da manden kom nærmere, ²⁶ fik portvagten øje på endnu en mand, der kom løbende. „Nu kommer der en mand til!” meldte han, hvortil kongen svarede: „Så må der være flere nyheder!”

²⁷ „Den første ligner Ahima’atz med den fart, han har på!” meldte vagten.

„Han er en god mand, så han må have gode nyheder,” svarede kongen.

²⁸ Da Ahima’atz kom nærmere, råbte han til kongen: „Fred være med dig!” og bøjede sig til jorden. Så tilføjede han: „Lovet være Herren, din Gud, som har givet dig sejr over de oprørere, der vovede at sætte sig op imod dig!”

²⁹ „Hvad med den unge Absalom?” spurgte kongen. „Er han er i god behold?”

Ahima’atz svarede undvigende: „Der var en frygtelig råben og skrigen, da jeg blev sendt af sted. Jeg ved ikke, hvad der er sket med ham.”

³⁰ „Vent her!” beordrede kongen, og Ahima’atz trådte til side.

³¹ Straks efter ankom sudaneseren. „Jeg har glædelige nyheder til kongen,” pustede han. „I dag har Herren givet dig hævn over alle dem, som gjorde oprør imod dig!”

³² „Hvad med Absalom? Er han i god behold?” spurgte kongen.

Manden svarede: „Gid alle dine fjender må få samme endeligt som ham!”

Paulus og de falske apostle

11 Nu håber jeg, I vil bære over med lidt tåbelig snak fra min side—ja, det gør I jo allerede! ² Gud har lagt en længsel i mit hjerte efter at beskytte jer mod åndelig utroskab. For ligesom en ung jomfru holder sig fra andre mænd i hengivenhed over for den mand, hun er forlovet med, sådan bør I være hengivne over for Kristus alene. ³ Men jeg er bange for, at det skal lykkes nogle af de falske forkyndere at dreje jeres tanker bort fra den rene og enkle hengivenhed over for Kristus, ligesom Slangen narrede Eva med sin snedige overtalelsesevne. ⁴ For hvis nogen kommer og forkynder jer en anden Jesus, end ham vi forkyndte, eller hvis I åbner jer for en anden ånd end Helligånden, som I modtog, eller hvis nogen viser jer en anden vej til frelse, så accepterer I det uden videre! ⁵ Men jeg mener ikke, at jeg står tilbage for de „superapostle”, som optræder hos jer. ⁶ Det kan godt være, at jeg ikke er nogen stor taler, men jeg har til gengæld et indgående kendskab til det, jeg taler om. Det er I vist også klar over, for vi har bevist det over for jer på mange forskellige måder.

⁷ Var det forkert af mig at forkynde Guds budskab uden at få betaling for det? Skulle jeg have fremhævet mig selv noget mere? Når jeg bøjede mig ned, var det for at kunne løfte jer op. ⁸ I de andre menigheder tog jeg imod betaling, for at jeg kunne klare at betjene jer. ⁹ Og da mine penge slap op, mens jeg var hos jer, bad jeg ikke jer om noget, men det var de kristne, som kom fra Makedonien, der gav mig, hvad jeg havde brug for. Jeg har aldrig bebyrdet jer med udgifter og vil heller ikke gøre det. ¹⁰ Så sandt Kristus bor i mig, skal den ære ikke tages fra mig i provinsen Akaja. ¹¹ Hvorfor ikke? Mon det er, fordi jeg ikke elsker jer? Gud ved, hvor meget jeg elsker jer!

¹² Jeg vil fortsat handle på den måde over for jer, for at de andre ikke skal få en chance for at prale med, at de står på linie med os. ¹³ De er nemlig falske apostle. De er bedragere, som giver sig ud for at være sendt af Kristus. ¹⁴ Det er ikke så mærkeligt, for Satan selv giver sig jo ud for at være en lysets engel. ¹⁵ Derfor kan det ikke undre nogen, at de, der tjener Satan, påstår, at de tjener Gud. Men de vil få løn som forskyldt.

Paulus’ lidelser som apostel

¹⁶ Nu vil jeg alligevel prale lidt. Det gør jeg ikke, for at I skal synes, jeg er tåbelig, men selvom I skulle synes det, så hør alligevel på mig. ¹⁷ Herren har ikke befalet mig at fremhæve mig selv, og det er sikkert tåbeligt af mig at gøre det. ¹⁸ Men når så mange andre roser sig af de ydre ting, som verden ser på, så vil jeg også gøre det. ¹⁹ I er jo så kloge, at I gladelig tager imod nogle tåbeligheder. ²⁰ I accepterer uden videre, hvis nogen umyndiggør jer eller æder jer ud af huset, eller hvis nogen tager magten over jer, ophøjer sig selv og behandler jer med foragt. ²¹ Jeg må med skam bekende, at vi er for svage til den slags!

Men når de andre nu tillader sig at prale, så lad mig også gøre det, selvom det er tåbeligt. ²² De er stolte over at være hebraisktalende jøder. Det er jeg også! De siger, at de hører til Guds udvalgte folk. Det gør jeg også! De siger, at de er Abrahams efterkommere. Det er jeg også! ²³ De siger, at de tjener Kristus. Nu bliver jeg helt ustyrlig: Det gør jeg da endnu mere end dem! Jeg har slidt og slæbt mere end dem, og jeg har været i fængsel flere gange, end de har. Jeg er blevet pryglet mere end dem og har ofte været døden nær. ²⁴ Fem gange har jøderne givet mig de frygtelige 39 piskeslag. ²⁵ Tre gange er jeg blevet slået med stokke, og én gang er jeg blevet stenet. Tre gange har jeg lidt skibbrud, og et helt døgn har jeg drevet rundt på havet. ²⁶ Jeg har haft mange farlige rejser. Jeg har været i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare blandt mine egne landsmænd og i fare blandt fremmede folkeslag. Jeg har været i fare i byer, i ørkener og på de oprørte have. Jeg har også været i fare midt iblandt mennesker, der gav sig ud for at være kristne. ²⁷ Jeg har slidt, lidt afsavn og haft mange søvnløse nætter. Jeg har lidt sult og tørst, og mange gange har jeg fastet. Ofte har jeg frosset og manglet tøj at tage på. ²⁸ Og oven i alt det daglige, ydre stress bekymrer jeg mig for, hvordan menighederne klarer sig. ²⁹ Er det mærkeligt, at også jeg føler mig svag? Er det mærkeligt, at også jeg fristes til at give op, når andre falder fra? ³⁰ Skal jeg endelig rose mig af noget, så lad mig rose mig af min magtesløshed. ³¹ Gud, vores Herres Jesu Kristi Far, ved, at jeg taler sandt. Han være priset i al evighed! ³² I Damaskus satte Kong Aretas’ guvernør vagter ved byens porte for at fange mig. ³³ Men gennem et hul i bymuren blev jeg firet ned i en kurv og slap derfra.

Profetier mod Ammon, Moab, Edom og filistrenes land

25 Herren sagde til mig: ² „Du menneske, vend dit ansigt mod ammonitterne og profetér imod dem. ³ Sig til dem: Hør, hvad Herren siger: Fordi I kun havde spottende ord tilovers for mit tempel, da det blev ødelagt, fordi I hånede Israel, da landet blev ramt af katastrofen, og fordi I lo ad Judas folk, dengang de blev ført i eksil, ⁴ vil jeg overgive jer til ørkenbeduinerne, der kommer imod jer fra øst. De slår lejr på jeres marker, tager jeres frugthøst og mælken fra jeres køer. ⁵ Jeg forvandler hovedstaden Rabba til en græsgang for kameler og Ammons land til en brakmark, hvor fåreflokke hviler sig. Da vil I indse, at jeg er Herren.

⁶ Herren siger: Fordi I klappede i hænderne, stampede med fødderne og jublede af skadefryd og foragt for mit folk, ⁷ bliver I som straf overgivet til jeres fjender, så I bliver udryddet og ikke længere er en nation og et folk. Da vil I indse, at jeg er Herren.

⁸ Herren siger: Moabitterne påstår ligesom edomitterne, at Judas folk er som alle andre folk. ^9-10 Derfor åbner jeg Moabs østgrænse, så landets stolte byer, Bet-Jeshimot, Ba’al-Meon og Kirjatajim går tabt. Dem giver jeg til ørkenbeduinerne fra øst, som strømmer ind i landet, ligesom de gør i Ammon. Moab bliver udslettet som nation og folk. ¹¹ Sådan straffer jeg moabitterne. Da vil de indse, at jeg er Herren.

¹² Herren siger: Edoms folk syndede groft ved at hævne sig på Judas befolkning. ¹³ Derfor løfter jeg min hånd imod Edom og udrydder hele befolkningen og alt kvæget i landet. Fra Teman til Dedan bliver alt lagt i ruiner, folket bliver sablet ned, og landet bliver øde. ¹⁴ Straffen over Edom skal udføres af mit folk, Israel. Gennem dem udløser jeg min vrede og hævn. Så vil de indse, at jeg er Herren.

¹⁵ Herren siger: Filistrene var hævngerrige og fulde af foragt og gammelt fjendskab over for mit folk. ¹⁶ Derfor løfter jeg min hånd imod filistrene og udrydder også kreterne mod syd og de øvrige folk langs kysten. ¹⁷ Ja, jeg tager frygtelig hævn over dem for den behandling, de gav mit folk. Når det sker, vil de indse, at jeg er Herren.”

Gud er retfærdig og god

73 En sang af Asaf.