M’Cheyne Bible Reading Plan

Davids forhold til Batsheba

11 Næste forår omkring den tid, hvor kongerne sædvanligvis drager i krig, sendte David Joab og Israels hær af sted til kamp. De besejrede den ammonitiske hær og belejrede Rabba.^[a] Men David selv blev hjemme i Jerusalem.

² En dag ved aftenstid, efter at David havde rejst sig fra sit eftermiddagshvil, spadserede han rundt på paladsets flade tag. Derfra fik han øje på en kvinde, der var i færd med at tage bad. Hun var usædvanlig smuk. ³ Han forhørte sig om, hvem hun var, og fik at vide, at hun hed Batsheba og var en datter af Eliam. Hun var gift med hittitten Urias. ⁴ David sendte bud efter hende, og det endte med, at han gik i seng med hende. (Hun var netop færdig med det ugelange renselsesritual efter sin menstruation.) Bagefter gik hun hjem. ⁵ Da Batsheba senere opdagede, at hun var gravid, gav hun David besked om det.

David skaffer Urias af vejen

⁶ David sendte nu bud til Joab og bad ham om at sende hittitten Urias hjem til Jerusalem. ⁷ Da Urias havde meldt sin ankomst i paladset, kaldte David ham ind og spurgte, hvordan det gik med Joab og hæren, og hvordan det gik med krigen. ⁸ Derefter bad han ham om at gå hjem og få sig et velfortjent hvil. Så gik Urias sin vej, og kongen sørgede for at sende en gave hjem til ham. ⁹ Men Urias gik ikke hjem. I stedet overnattede han i paladsets portrum sammen med andre af kongens folk.

¹⁰ Da David næste dag fik at vide, at Urias ikke var taget hjem, kaldte han ham til sig og spurgte: „Hvorfor gik du ikke hjem til din kone i går aftes? Du har jo været væk hjemmefra meget længe!”

¹¹ Urias svarede: „Alle andre må nøjes med at sove i telt eller på den bare jord, både Joab og hærens officerer, Herrens Ark, og alle Israels og Judas krigere. Skulle jeg så tage hjem til mit komfortable hus for at spise og drikke og sove hos min kone? Jeg sværger på, at sådan ville jeg aldrig opføre mig.”

¹² „Godt,” sagde David. „Men bliv nu her i byen en dag mere. I morgen kan du tage tilbage til hæren.” Det accepterede Urias, ¹³ og senere på dagen inviterede David ham til middag, hvor han sørgede for, at han blev beruset. Men også den nat overnattede Urias i portrummet i stedet for at gå hjem.

¹⁴ Næste morgen skrev David et brev, som han bad Urias aflevere til Joab. ¹⁵ I brevet blev Joab beordret til at placere Urias helt fremme i fronten, på den mest udsatte post. På et passende tidspunkt skulle Joab så trække hovedstyrken tilbage, så Urias blev ladt i stikken og dræbt. ¹⁶ Joab placerede derfor Urias i frontlinien op mod bymuren, hvor han vidste, at fjendens bedste krigere befandt sig, ¹⁷ og Urias faldt på sin post sammen med adskillige andre israelitiske soldater.

^18-20 I sin næste rapport til David gjorde Joab rede for slagets gang, og til sendebudet, som skulle overbringe den, sagde han: „Det kan godt være, at kongen bliver vred og spørger: ‚Hvorfor i alverden kom I så tæt på bymuren? Vidste I ikke, at I der ville blive skudt fra muren? ²¹ Har I glemt Abimelek, der i sin tid blev dræbt ved Tebetz, fordi en kvinde smed en møllesten ned fra muren?’ Hvis kongen siger noget i den retning, skal du sige: ‚Urias blev også dræbt!’ ”

²² Så kom sendebudet til Jerusalem, hvor han aflagde rapport for David. ²³ „Fjenden gjorde et udfald imod os,” forklarede han, „og det lykkedes os at tvinge dem tilbage til byporten. ²⁴ Men mændene på muren sendte en regn af pile ned over os, så flere af vores folk blev dræbt. Også Urias mistede livet!”

²⁵ „Sig til Joab, at han ikke skal tage det så tungt,” svarede David. „Soldater falder nu engang i krig. Sig til ham, at han ikke må opgive angrebet, før byen er indtaget.”

²⁶ Da Batsheba fik at vide, at hendes mand var død, sørgede hun over ham i adskillige dage. ²⁷ Da sørgetiden var omme, sendte David bud efter hende og giftede sig med hende. Og inden længe fødte hun en søn.

Men Herren blev vred over Davids onde handlemåde.

Vi går ærligt og åbent til værks

4 Da det er på grund af Guds barmhjertighed, at vi har fået lov at tjene ham, giver vi ikke op, selvom vi møder modstand. ² Vi tager afstand fra alle uetiske og lyssky metoder og forfalsker ikke Guds ord med snedige omfortolkninger. Gud er vores vidne! Vi fremlægger sandheden åbent og ærligt, så I med god samvittighed kan tro på, hvad vi siger. ³ Hvis vores budskab om frelsen i Kristus virker uforståeligt for nogle, er det tegn på, at der endnu ligger et slør over deres tanker, og at de er på vej mod fortabelsen. ⁴ Denne verdens gud, Satan, har gjort dem så blinde og vantro, at de ikke kan se det herlige lys, der stråler fra budskabet om Kristus, han, som er Guds billede.

I Kristus er Guds herligheds lys åbenbaret

⁵ Det er ikke vores egne idéer, vi forkynder, eller vores egen ære, vi søger. Nej, vi forkynder, at Jesus Kristus er Herre over alle mennesker, mens vi er jeres tjenere på grund af den opgave, Jesus har givet os. ⁶ Gud, som ved skabelsen befalede, at der skulle blive lys midt i mørket, lod nemlig sit lys skinne ind i vores hjerter, så vi kunne se hans herlighed, som den er åbenbaret gennem Jesus Kristus.

Guds skat er anbragt i skrøbelige lerkar

⁷ Vi er som skrøbelige lerkar, hvori en vidunderlig skat er blevet lagt. På den måde kan det ses, at den overvældende kraft kommer fra Gud og ikke fra os selv. ⁸ Vi møder modstand fra alle sider, men vi er ikke sat ud af spillet. Vi kender til at leve i uvished, men vi giver ikke op. ⁹ Vi bliver forfulgt, men vil aldrig blive forladt. Vi er blevet slået til jorden, men ikke slået ihjel. ¹⁰ Vi har ar og mærker efter pisk og har været døden nær i vores tjeneste for Jesus. Men så har vi til gengæld også oplevet hans livgivende kraft. ¹¹ Ja, vi lever i konstant livsfare for Jesu skyld med det resultat, at hans kraft bliver åbenbaret i vores dødelige legemer. ¹² Vores tjeneste betyder død for os, men den bringer liv til jer.

¹³ „Jeg troede, og derfor talte jeg,”^[a] står der i Skriften, og vi har den samme troens ånd. Vi taler, fordi vi har tro, ¹⁴ for vi ved, at den samme Gud, som oprejste Herren Jesus fra døden, vil oprejse os på samme måde og lade os stå foran sin trone sammen med jer. ¹⁵ Alt det her gør vi for at tjene jer. Jo flere mennesker, der får del i Guds nåde, jo større bliver lovprisningen til Guds ære.

¹⁶ Derfor giver vi ikke op. Selvom vores krop efterhånden bliver nedslidt, bliver vores indre liv fornyet dag for dag. ¹⁷ Vi kan bære vores nuværende trængsler, fordi de fører os frem til en evig, umådelig herlighed. ¹⁸ Vi satser ikke på det, der hører den synlige verden til, men på det, der hører den usynlige verden til. Den synlige verden er jo snart forbi, men den usynlige varer evigt.

Enhver må bære straffen for sin egen synd

18 Herren sagde til mig:

² „I kender ordsproget: ‚Fædrene spiste sure druer, og børnene kom til at lide under det.’ ³ Så sandt jeg lever, siger Herren, skal det ordsprog ikke længere gælde i Israel. ⁴ Det er mig, der dømmer alle mennesker, både forældre og børn, og jeg siger: ‚Enhver skal dø for sine egne synders skyld!’

⁵ Alle, der gør, hvad der er godt og ret, skal leve. ⁶ De deltager ikke i afgudsofringer på højene, begår ikke ægteskabsbrud og har ikke samleje i menstruationsperioden. ⁷ De viser barmhjertighed imod dem, de låner penge til, og nægter ikke at give de fattige deres pant tilbage. De tilraner sig ikke andres ejendom, men giver mad og tøj til dem, der er i nød. ⁸ De yder lån uden at kræve renter. De holder sig fra synd, er fair overfor andre ⁹ og bestræber sig i det hele taget på at adlyde mine love. De, der handler sådan, er retskafne, siger jeg, Herren, og de skal leve.

¹⁰ Men retskafne mennesker kan godt have børn, som bliver mordere og gør ting, som forældrene aldrig selv ville gøre: ¹¹ Måske ofrer børnene til afguderne, begår ægteskabsbrud ^12-13 og undertrykker de fattige og hjælpeløse. Måske stjæler de, låner penge ud mod høje renter og giver ikke låneren sit pant tilbage. Måske søger de hjælp hos afguderne og gør andre afskyelige ting. Den slags mennesker skal dø, for de har gjort afskyelige ting og må selv bære ansvaret for deres handlinger.

¹⁴ Men onde mennesker kan også have børn, som ikke ønsker at følge i forældrenes fodspor, men beslutter sig for at leve et retskaffent og gudfrygtigt liv. ¹⁵ De deltager ikke i afgudsofringer på højene og begår ikke ægteskabsbrud. ¹⁶ De viser barmhjertighed imod dem, de låner ud til, og de nægter ikke at give de fattige deres pant tilbage. De stjæler ikke, men giver mad og tøj til dem, der er i nød. ¹⁷ De yder lån uden at kræve renter. De holder sig fra synd, er fair overfor andre og bestræber sig i det hele taget på at adlyde mine love. Den slags mennesker skal ikke dø på grund af deres forældres synder, men skal få et godt liv. ¹⁸ Den onde, derimod, som er en røver eller morder, eller som udnytter sin næste, skal dø på grund af sine egne synder.

¹⁹ ‚Hvorfor kommer børnene ikke til at lide for forældrenes synd?’ spørger I. Nej, for de gjorde jo det rigtige og adlød mine love. De får lov at leve. ²⁰ Enhver skal dø for sine egne synders skyld. Børnene skal ikke straffes for forældrenes synd, og forældrene skal ikke straffes for børnenes synd. Den retskafne belønnes for sin godhed, og den onde straffes for sin ondskab. ²¹ Men hvis de onde vender sig fra deres ondskab og begynder at adlyde mine love, så de gør, hvad der er godt og ret, skal de leve og ikke dø, ²² for deres fortid skal være glemt, og de skal leve, fordi de har valgt at gøre det gode.

²³ Tror I måske, at det glæder mig, når et ondt menneske bliver straffet med døden? spørger jeg, Herren. Nej, jeg vil meget hellere have, at de vender sig fra deres ondskab, så de kan leve. ²⁴ Men hvis retskafne mennesker begynder at synde og gøre alle de afskyelige ting, som de onde mennesker gør, så vil al deres tidligere godhed være glemt, og de skal dø som straf for deres troløshed og synd.

²⁵ ‚Det er ikke fair!’ siger I. Hør lige her, Israels folk: Er det mig, der ikke er fair? Er det ikke snarere jer? ²⁶ Når retskafne mennesker holder op med at handle ret og i stedet vælger at synde, er det så ikke fair, at de må bære straffen for deres synd og dø? ²⁷ Og når onde mennesker tager afstand fra deres tidligere synder og i stedet vælger at adlyde min lov, er det så ikke fair, at de redder livet? ²⁸ De traf jo det valg at omvende sig fra deres synd. Fortjener de så at dø? Nej, de fortjener at leve.

²⁹ Alligevel siger I: ‚Det er ikke fair!’ Åh, Israels folk, tænk jer dog om! Er det mig, der ikke er fair? Er det ikke snarere jer? ³⁰ Jeg dømmer jer på grundlag af, hvordan I hver især handler. Omvend jer derfor fra jeres synder, så I ikke bliver straffet med døden. ³¹ Tag afstand fra synden, og få jer et nyt hjerte og en ny ånd. Åh, Israels folk, hvorfor vil I vælge døden? ³² Jeg glæder mig bestemt ikke over at se jer dø. Omvend jer dog, så I kan leve.”

Tillid til Guds beskyttelse

62 Til korlederen Jedutun. En sang af David.

Længsel efter Herren

63 En sang af David, da han opholdt sig i Judæas ødemark.