M’Cheyne Bible Reading Plan

David går i filistrenes tjeneste

27 Men David følte sig stadig ikke tryg ved Saul. Han tænkte: „En skønne dag får Saul ram på mig. Jeg må hellere prøve lykken hos filistrene. Så kan det være, Saul indstiller jagten, og jeg kan være i fred for ham.”

^2-3 David og hans 600 mænd med deres familier flyttede derfor til Gat, hvor de kom til at bo under filisterkongen Akish’ beskyttelse. David havde begge sine koner med sig, Ahinoam fra Jizre’el og Abigajil, Nabals enke, fra Karmel. ⁴ Saul fik snart at vide, at David var flygtet til Gat, og han indstillede forfølgelsen.

⁵ En dag sagde David til kong Akish: „Herre, hvis du ikke har noget imod det, foretrækker vi at bo i en af byerne på landet frem for her i den kongelige residensby.”

⁶ Så gav Akish ham byen Ziklag. Det er baggrunden for, at byen den dag i dag er på Judas kongers hænder.

⁷ David og hans mænd boede blandt filistrene i et år og fire måneder. ⁸ Det meste af tiden var de på plyndringstogt hos geshuritterne, girzitterne og amalekitterne, de folk, der fra gammel tid har boet nær Shur langs karavanevejen til Egypten. ⁹ Når Davids mænd slog ned på en landsby, sørgede de for, at der ikke var nogen overlevende tilbage, og de plyndrede stedet rub og stub for får, geder, køer, æsler, kameler og tøj, før de vendte hjem.

¹⁰ „Hvor gik togtet hen i dag?” plejede Akish at spørge.

David svarede, at han havde været i det sydlige Juda, eller i jerahme’elitternes eller kenitternes område.

¹¹ David udryddede samtlige indbyggere i de landsbyer, han plyndrede, fordi han var bange for, at de ellers ville komme til Gat og afsløre, hvor han i virkeligheden havde været. Al den tid David opholdt sig hos filistrene, spillede han dette dobbeltspil, ¹² og Akish troede på, hvad David sagde og var efterhånden overbevist om, at David havde gjort sig grundigt forhadt blandt sit eget folk. „Nu er han tvunget til at slå sig til ro her og blive i min tjeneste,” tænkte Akish.

Spørgsmål om afgudsofre

8 Med hensyn til jeres spørgsmål om at spise kød, som har været ofret til afguderne, så er det rigtigt, som I siger: „Vi har alle kundskab.” Men kundskab kan gøre mennesker indbildske. Kærligheden, derimod, søger altid det bedste for de andre. ² De, der mener at have al kundskab, har endnu meget at lære. ³ Og Gud kender dem, der elsker ham.

⁴ Om det at spise kød, som har været ofret til afguderne, så ved vi jo, at afguder i virkeligheden slet ikke eksisterer, og vi ved, at der kun findes én Gud. ⁵ Og selvom der er såkaldte guder, som menes at holde til enten i himmelrummet eller på jorden, og selvom der er masser af mennesker, der ynder at blive kaldt guder og herrer, ⁶ så er der for os kun én sand Gud, Faderen, fra hvem alting er kommet, og som skabte os til at være hans. Og der er kun én sand Herre, Jesus Kristus, ved hvem alt er blevet til, og som gav os livet.

⁷ Men ikke alle er nået til den erkendelse. Nogle har indtil nu været vant til at tilbede afguderne ved at spise den slags offerkød, og derfor går det nu imod deres samvittighed, hvis de spiser det. De er jo stadig nye og skrøbelige i troen. ⁸ Det, vi spiser, gør hverken fra eller til over for Gud. Vi mister intet ved at afholde os fra bestemte spiser, og vi opnår intet over for Gud ved at holde os til bestemte spiser. ⁹ Men pas på, at I ikke ved at bruge den frihed, I har, får en medkristen til at miste troen. ¹⁰ Hvis nye, skrøbelige kristne ser jer spise offerkød i et afgudstempel, vil de så ikke drage den slutning, at så kan de også gøre det? Men for dem kan det betyde et tilbagefald til den gamle afgudsdyrkelse. ¹¹ På den måde har jeres bedreviden ødelagt troen hos en svag medkristen, en, som Kristus ofrede sit liv for! ¹² Hvis I forsynder jer imod jeres medkristne og får dem til at gå imod deres samvittighed, så har I dermed forsyndet jer imod Kristus. ¹³ Hvis det, at jeg spiser kød, får min medkristen til at miste troen, så vil jeg i al evighed afholde mig fra at spise kød.

Dommen over afgudsdyrkelsen

6 Derefter sagde Herren til mig: ² „Du menneske, se ud over Israels bjergland og profetér imod landet og dets indbyggere. Du skal sige: ³ Israels bjergland, hør Gud Herrens ord. Hør efter, alle bakker og kløfter og dale. Med draget sværd kommer jeg imod jer, for jeg har besluttet at ødelægge jeres offerhøje.

^4-7 Alle jeres byer bliver styrtet i grus og brændt, og jeres offersteder bliver sløjfet. Jeres afguder bliver smadret, og ligene af deres tilbedere kommer til at ligge og flyde mellem altrene. Da skal det gå op for enhver, at jeg er Herren.

⁸ Kun enkelte af jer får lov at overleve, og den rest, der bliver tilbage, skal spredes blandt verdens nationer. ⁹ Men under eksilet vil I tænke dybt over tingene, og I vil forstå, hvor knust jeg blev over jeres troløse hjerter og lystne øjne, der higede efter de afskyelige afguder. Da vil I omsider føle lede ved al den ondskab, I har begået, ¹⁰ og I vil indse, at jeg er Herren, og at mine ord om straf og ulykke ikke var tomme ord.”

¹¹ Herren fortsatte: „Slå hænderne sammen, tramp med fødderne og råb: ‚Ak!’ af forfærdelse over alle de afskyelige ting, som Israels folk har gjort, for nu kommer konsekvenserne: krig, hungersnød og epidemier. ¹² De, der tager del i kampen, vil blive dræbt af sværdet, og de, der er langt væk, vil dø af sygdom. De overlevende rammes af hungersnøden. Sådan viser jeg min vrede og straffer dem. ¹³ Når jeres døde ligger spredt på offerhøjene og under de grønne træer mellem jeres afguder og knuste altre, hvor de engang ofrede røgelse til dem, vil I indse, at jeg alene er Herren. ¹⁴ Jeg knuser jer og ødelægger jeres byer lige fra ørkenen i syd til Ribla i nord. Så vil I indse, at jeg er Herren.”

Bøn efter et nederlag i krigen

44 Til korlederen: En visdomssang af Koras slægt.