M’Cheyne Bible Reading Plan
Pagtens ark og levitternes tjeneste
10 Herren sagde til mig, at jeg skulle lave to nye stentavler ligesom dem, jeg slog i stykker, og en trækasse til at opbevare tavlerne i. Derefter skulle jeg gå op på bjerget igen, 2 så han på de nye tavler kunne skrive de samme bud, der stod på de oprindelige tavler. De nye tavler skulle fremover opbevares i kassen. 3 Så lavede jeg en kasse af akacietræ, tilhuggede to stentavler magen til dem, jeg havde slået i stykker, og tog stentavlerne med mig op til Herren på bjerget. 4 Der skrev han på ny de ti bud på tavlerne, de bud, han tidligere havde givet folket fra ilden på bjerget, mens de stod ved bjergets fod, og han gav tavlerne tilbage til mig. 5 Da jeg kom ned fra bjerget, lagde jeg tavlerne i kassen, pagtens ark, hvor de opbevares den dag i dag, sådan som Herren har befalet.
6 Efter at vi drog op fra lejren ved Ja’akans sønners brønde,[a] kom vi til Mosera. Der døde Aron og blev begravet, hvorefter hans søn Eleazar blev præst i hans sted. 7 Så drog vi til Gudgoda og videre til Jotbata, et vandrigt område med mange kilder.
8 På den tid udvalgte Herren levitterne til at bære pagtens ark, stå vagt for Herrens ansigt og velsigne folket i Herrens navn, sådan som de gør i dag. 9 Af den grund får levitterne ikke som de andre stammer arvelod i Kana’ans land, men de får del i de ofre, som bliver givet til Herren.
At overholde Guds lov betyder velsignelse, og at bryde den betyder dom
10 Efter at jeg for anden gang havde opholdt mig på bjerget i 40 dage, og Herren havde hørt min bøn om ikke at tilintetgøre sit folk, 11 sagde han til mig: ‚Rejs dig og før folket af sted mod det land, jeg lovede deres forfædre, så de kan tage landet i besiddelse.’
12-13 Hør nu, Israels folk, hvad Herren, jeres Gud, forlanger af jer: Vis ærefrygt for ham og adlyd ham i alle ting! Hold hans befalinger og love, som jeg pålægger jer i dag, for de er givet til gavn for jer. Elsk ham og tilbed ham af hele jeres hjerte, med alle jeres tanker og af hele jeres sjæl. 14 Ham tilhører alt på jorden og i himlen, 15 og dog elskede han jeres forfædre så højt, at han blandt alle jordens folk udvalgte jer til sit ejendomsfolk, og det er I den dag i dag. 16 Derfor skal I være lydige mod Herren og holde op med at være så egenrådige.
17 Herren jeres Gud er Gud over alle guder og Herre over alle herrer. Han er Gud den almægtige, der bør frygtes og æres. Han gør ikke forskel på folk og tager ikke imod bestikkelse. 18 Han er retfærdig imod enker og forældreløse, og han elsker de fremmede og giver dem føde og klæder. 19 På samme måde skal I vise omsorg for de fremmede, for jeres forfædre boede selv som fremmede i Egypten. 20 I skal vise ærefrygt for Herren, jeres Gud, tilbede ham og holde jer til ham. Kun ved hans navn må I sværge på, at I taler sandt. 21 Ham skal I lovsynge, for han er jeres Gud, og I har hørt om de mægtige tegn og undere, han har gjort. 22 Dengang jeres forfædre drog til Egypten, var de en lille flok på 70 personer, men nu har han gjort jer talrige som himlens stjerner.
Herren er dommer
94 Herre, du er en retfærdig dommer.
Vis din herlighed ved at dømme de skyldige.
2 Afsig din dom over menneskene,
lad de stolte få den straf, de fortjener.
3 Åh, Herre, hvor længe skal de onde hovere,
hvor længe får de lov til at gå fri?
4 De udspyr trusler til alle sider,
de bryster sig af deres evindelige ondskab.
5 Herre, de undertrykker dit udvalgte folk,
de plager dem, der tilhører dig.
6 De myrder både enker og de fremmede i landet,
de dræber de forældreløse børn.
7 De siger, at du slet ikke ser det,
at Israels Gud ikke opdager, hvad de gør.
8 Tænk jer dog om, I tåber!
Fatter I da slet ingenting?
9 Er han, som skabte øjet, ikke i stand til at se?
Er han, som skabte øret, ikke i stand til at høre?
10 Er han, som styrer verden, ikke i stand til at straffe?
Han, som giver mennesker kundskab,
har kendskab til alt.
11 Han kender menneskenes tanker,
han ved, at de er uden værdi.
12 Det er en velsignelse at blive irettesat af Herren,
for man lærer at adlyde hans lov.
13 Man slipper for en masse problemer,
og han overvinder alle ens fjender.
14 Herren vil ikke forkaste sit folk,
han lader ikke sine egne i stikken.
15 Retfærdigheden skal sejre til sidst,
de retskafne længes efter at se det ske.
16 Hvem beskyttede mig mod de onde?
Hvem skærmede mig mod forbryderne?
17 Havde Herren ikke hjulpet mig,
havde det været ude med mig.
18 Da jeg råbte til dig i min nød,
hjalp du mig, Herre, for du er trofast.
19 Når bekymringerne vælter ind over mig,
så styrker du mig og giver mig nyt mod.
20 De onde regenter gør oprør imod dig,
når de vedtager uretfærdige love.
21 De anklager retskafne mennesker
og dømmer uskyldige til døden.
22 Men Herren er min tilflugt,
min Gud vil beskytte mig.
23 Han straffer de onde på grund af deres synd,
han udrydder dem på grund af deres ondskab.
Herren, vor Gud, vil gøre det af med dem.
Kong Hizkijas sygdom og helbredelse
38 Senere blev Hizkija alvorligt syg og lå for døden. Da kom profeten Esajas til ham og sagde: „Gør dig klar til at dø, for Herren siger, du ikke bliver rask igen.”
2 Esajas gik derefter sin vej, og Hizkija vendte ansigtet mod væggen. 3 „Åh, Herre,” tryglede han, „husk dog på, hvordan jeg altid har bestræbt mig på at adlyde dig og behage dig i alt, hvad jeg har foretaget mig.” Og han græd højt.
4-5 „Gå tilbage til Hizkija,” sagde Herren til Esajas. „Sig til ham: Herren, din forfar Davids Gud, har hørt din bøn og set dine tårer. Jeg vil give dig endnu 15 år at leve i, 6 og jeg vil frelse både dig og Jerusalem fra assyrerkongen!”
21 Esajas sagde så til kongens tjenere, at de skulle lægge et figenplaster på det syge sted, for så ville kongen blive rask.[a] 22 Hizkija spurgte Esajas: „Hvilket tegn får jeg på, at Herren virkelig vil helbrede mig, så jeg kan gå op til Herrens hus?” 7 „Tegnet på, at Herren vil gøre, som han har sagt, 8 er, at han vil lade skyggen på Ahaz’ solur gå ti streger tilbage!” lød svaret. Og sådan skete det. Skyggen gik ti streger tilbage på soluret.
Et digt af Hizkija
9 Efter at kong Hizkija var blevet helbredt for sin sygdom, skrev han følgende digt:
10 Jeg troede, at mine dage var talte,
at jeg skulle dø i min bedste alder.
11 Jeg troede, det var slut med at høre fra Herren,
at jeg skulle forlade de levendes land.
Aldrig mere skulle jeg i den verden
se et menneske, jeg kendte så godt.
12 Som et telt ville mit liv blive taget ned
og foldet sammen.
Som et vævet stykke stof
ville jeg få trådene klippet over,
blive taget af væven og rullet sammen.
Du var ved at slukke mit livslys
og føre mig ind i dødens mørke.[b]
13 Hele natten råbte jeg om hjælp.
Det var, som om en løve knuste mine knogler.
Du var ved at slukke mit livslys
og føre mig ind i dødens mørke.
14 Jeg klynkede, klagede og kaldte på dig.
Mine øjne var udmattede af at spejde efter hjælp:
Frels mig, Herre, min nød er stor!
15 Hvad skal jeg sige? Du talte til mig
og afsagde min dødsdom.
Søvnen veg fra mig,
jeg sørgede dybt i min sjæl.
16 Herre, det er dit ord,
som giver mennesker liv.
Åh, giv mig mit helbred tilbage,
lad mig få lov til at leve!
17 Da blev min sorg vendt til glæde og fred.
Du reddede mig fra dødsrigets afgrund.
Alle mine synder har du lagt væk.
18 Fra dødsriget får du ingen lovsang,
de døde takker dig ikke
og kan ikke se frem til din redning.
19 Men de levende, de kan takke dig,
som jeg gør det i dag,
og fortælle deres børn om din hjælp og trofasthed.
20 Det er Herren, der er vores redning.
Lad os lovsynge ham med sang og musik
i Herrens hus, så længe vi lever.
Det syvende segl brydes til dom over jorden
8 Da Lammet brød det syvende segl, blev der stilhed i Himlen i cirka en halv time. 2 Jeg så, at de syv engle, som stod foran Gud, hver fik rakt en trompet. 3 En anden engel kom og stillede sig ved det guldbelagte røgelsesalter[a] foran tronen med et røgelseskar af guld. Han fik en masse røgelse, som han skulle ofre på røgelsesalteret sammen med bønnerne fra Guds folk. 4 Det gjorde han, og fra alteret steg duften af røgelse sammen med gudsfolkets bønner op til Gud. 5 Derefter fyldte englen røgelseskarret med gløder fra alteret og hældte indholdet ud over jorden. Da brød et voldsomt uvejr løs med lyn og torden, og der kom et kraftigt jordskælv. 6 De syv engle med de syv trompeter gjorde sig nu parate til at blæse i dem.
De fire første trompeter indvarsler hver deres dom over jorden
7 Da den første engel blæste i sin trompet, blev noget, der lignede hagl og ild, blandet med blod, kastet ned mod jorden. Det fik en tredjedel af landjorden til at stå i flammer. Skove og træer brændte op, og alle planter blev svedet af.
8 Da den anden engel blæste i sin trompet, blev noget, der lignede et mægtigt, brændende bjerg, kastet i havet. 9 Da blev en tredjedel af havet blodrødt. En tredjedel af alt liv i havet døde, og en tredjedel af alle skibe på havet blev ødelagt.
10 Da den tredje engel blæste i sin trompet, styrtede en mægtig stjerne som en brændende fakkel ned fra himlen. Den forurenede en tredjedel af alle jordens floder og kilder. 11 Stjernens navn er „Malurt”, fordi en tredjedel af alt vand på jorden blev bittert som malurt, og mange mennesker døde af at drikke det.
12 Da den fjerde engel blæste i sin trompet, blev en tredjedel af solen, en tredjedel af månen og en tredjedel af stjernerne ramt, så de mistede en tredjedel af deres lys. Dagen mistede en tredjedel af sit lys og det samme gjorde natten.
13 Derefter så jeg en ørn, der fløj hen over himlen, og jeg hørte den skrige: „Et tredobbelt ‚ak og ve’ over dem, der bor på jorden, når de tre sidste engle blæser i deres trompeter.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.