M’Cheyne Bible Reading Plan
Levis stamme
3 Dengang Herren talte til Moses på Sinaibjerget, 2 havde Aron følgende sønner: Nadab (den førstefødte), Abihu, Eleazar og Itamar. 3 Moses salvede og indsatte dem alle til at gøre tjeneste som præster for Herren. 4 Men Nadab og Abihu døde i Sinai ørken, for Herren straffede dem, da de forsøgte at bringe et forkert røgelsesoffer. De havde ingen børn, så Eleazar og Itamar var derefter alene om at gøre præstetjeneste under deres fars opsyn.
5 Da sagde Herren til Moses: 6 „Kald Levis stamme sammen og lad dem træde frem for Aron. 7-9 Levitterne skal efter Arons anvisninger hjælpe præsterne med at udføre deres forskellige pligter i åbenbaringsteltet på Israels folks vegne; for disse mænd er udpeget til at repræsentere hele folket, og de har ansvaret for boligens inventar og vedligeholdelse. 10 Men kun Aron og hans sønner må udføre præstetjeneste. Hvis nogen lægmand trænger ind i helligdommen, skal han henrettes.”
11-13 Og Herren fortsatte: „Dengang jeg dræbte egypternes førstefødte sønner, var det på betingelse af, at alle Israels førstefødte sønner og dyr skulle tilhøre mig. Jeres førstefødte sønner skulle blive min ejendom og tjene mig. Men nu vil jeg acceptere levitterne som erstatning, således at det i stedet bliver dem, der skal tilhøre mig og tjene mig.”
14 Senere talte Herren igen til Moses i Sinai ørken. 15 „Nu skal du optælle Levis stamme,” sagde han. „Lav et slægtsregister over samtlige mandspersoner, der er over en måned gamle.” 16 Moses begyndte straks på den opgave, Herren havde givet ham.
17-20 Levi havde tre sønner: Gershon, Kehat og Merari, som blev stamfædre til de slægter blandt levitterne, der bærer deres navne. Gershon havde to sønner: Libni og Shimi; Kehat havde fire sønner: Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel; Merari havde to sønner: Mahli og Mushi.
21 Gershons slægt gennem sønnerne Libni og Shimi 22 blev optalt til 7500 mandspersoner over en måned gamle, 23 og de skulle slå lejr bag ved boligen, på vestsiden. 24 Den øverste for Gershon-slægten var Laels søn Eljasaf. 25 Denne slægts ansvarsområde var boligens teltduge, presenninger og indgangsforhæng, 26 forgårdens teltduge, der indhegnede åbenbaringsteltet og brændofferalteret og forhænget foran indgangen til forgården. De havde også ansvar for de snore, der hørte til.
27 Kehats slægt gennem sønnerne Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel 28 blev optalt til 8600[a] mandspersoner over en måned gamle, 29 og de skulle slå lejr ved boligens sydside. 30 Lederen af denne slægt var Elitzafan, søn af Uzziel. 31 De var ansvarlige for pagtens ark, bordet med brødene, lysestagen, altrene, de forskellige redskaber, der blev brugt i helligdommen, samt for forhænget i helligdommen. Alt det praktiske arbejde vedrørende disse ting var deres ansvar.
32 Præsten Eleazar, Arons søn, fik overopsynet med levitterne. Det blev hans opgave at føre tilsyn med dem, der arbejdede i helligdommen.
33 Meraris slægt gennem sønnerne Mahli og Mushit 34 blev optalt til 6200 mandspersoner over en måned gamle, 35 og de skulle slå lejr ved boligens nordside. Lederen af denne slægt var Zuriel, søn af Abihajil. 36 De var ansvarlige for boligens vægmoduler, tværstænger, stolper, sokler og det værktøj, der blev brugt under monteringen, 37 forgårdens stolper og sokler, samt alle pløkker og barduner.
38 På østsiden af åbenbaringsteltet, ud for indgangen, skulle Moses, Aron og Arons sønner slå deres telte op, for de havde overopsynet med al tjenesten i helligdommen, hvor de repræsenterede folket. Og hvis nogen lægmand trængte ind i helligdommen, skulle han henrettes.
39 Optællingen af levitterne, som Moses og Aron på Herrens befaling udførte, resulterede i en liste med 22.000 mandspersoner over en måned gamle.
40 Da sagde Herren til Moses: „Optæl nu hvor mange førstefødte sønner blandt hele Israels folk, der er over en måned gamle. 41 Alle Israels førstefødte sønner og det førstefødte blandt jeres husdyr tilhører jo mig, men i stedet for kan I give mig levitterne, og alle levitternes husdyr skal tilhøre mig som erstatning for de førstefødte blandt resten af folkets husdyr.”
42-43 Så gjorde Moses, som Herren havde befalet. Han optalte alle folkets førstefødte sønner, der var over en måned gamle, og det samlede antal viste sig at være 22.273.
44 Derefter sagde Herren til Moses: 45 „Giv mig levitterne i stedet for disse førstefødte sønner, og levitternes dyr i stedet for folkets førstefødte dyr, for jeg er Herren. 46-48 Da antallet af de førstefødte sønner overstiger levitternes antal med 273, skal du løskøbe de 273 overskydende sønner ved at betale fem shekel[b] sølv for hver af dem. Sølvstykkerne skal gives til Aron og hans sønner, og de skal vejes efter den standardvægt, der bruges i helligdommen.”
49 Så indsamlede Moses løsesummen for de overskydende 273 førstefødte sønner. De øvrige 22.000 førstefødte sønner var allerede købt fri ved, at alle de levitiske mænd blev indviet til Herren i deres sted. 50 Den samlede løsesum blev således 1365 shekel sølv. 51 Og Moses gav pengene til Aron og hans sønner, sådan som Herren havde befalet ham.
De gudløses straf og de gudfrygtiges fremtid
37 En sang af David.[a]
At de onde synes at klare sig godt
må ikke få dig til at misunde dem,
2 for der kommer en dag, hvor det hele er forbi,
og de vil falme og visne som blomster.
3 Bestræb dig på at leve ærligt og sandt.
Sæt din lid til Herren og gør det gode.
4 Så vil du opleve glæden fra Herren,
og han vil give dig, hvad dit hjerte ønsker.
5 Din fremtid skal du lægge i Herrens hænder,
stol på ham, så griber han ind.
6 Bliver du udsat for falske anklager,
vil Herren selv bevise din uskyld.
7 Er der en synder, som klarer sig godt,
skal du ikke blive sur over det.
Sæt dig stille i Herrens nærhed,
vent tålmodigt, så griber han ind.
8 For selv om det ikke ser retfærdigt ud,
skal du ikke fare op i vrede.
9 De onde får deres straf engang,
men de, som adlyder Herren, har en lovende fremtid.
10 Glem ikke, at det snart er ude med de onde,
går man ud og leder efter dem, finder man dem ikke.
11 Men de ydmyge har en fremtid i landet,
de skal leve i fremgang og fred.
12 Hvorfor er de onde så fulde af had?
De viger ikke tilbage for at angribe de uskyldige.
13 Men Herren ryster på hovedet ad dem,
for han ved, at regnskabets time kommer.
14 Intet kan åbenbart standse deres ondskab,
de griber sværdet og spænder buen.
De overfalder de svage og værgeløse
og udrydder uskyldige mennesker.
15 Men sværdet skal ramme deres egne hjerter,
og deres buer skal brækkes itu.
16 Jeg foretrækker gudsfrygt og nøjsomhed
frem for at få del i forbryderes overflod,
17 for de onde vil uvægerligt få deres straf,
men Herren velsigner de retsindige.
18 Kun de gudfrygtige har et håb for fremtiden,
for Herren er hos dem og hjælper dem.
19 I vanskelige tider svigter han dem ikke,
midt i hungersnøden sørger han for dem.
20 Lovløse mennesker vil få deres straf,
for Herrens fjender vil ende i en ovn,
de vil forgå i flammer og røg.
21 Medlidenhed og gavmildhed kendetegner de gudfrygtige,
mens de gudløse låner uden at betale tilbage.
22 De, som Herren vedkender sig, får landet i eje,
mens de, som han forkaster, bliver udryddet.
23 Når vi vælger Herrens vej,
vil han lede vore skridt.
24 Når vi snubler, falder vi ikke,
for han holder os i hånden.
25 Overalt hvor jeg har færdedes i mit lange liv,
har jeg aldrig set de gudfrygtige ladt i stikken
eller deres børn tigge om brød.
26 For de er gavmilde og låner ud med glæde,
deres børn er til velsignelse for mange.
27 Pas på at holde dig fra det onde og gøre det gode,
så vil du opleve fremgang og fred.
28 For Herren er god,
han svigter aldrig dem, der tjener ham.
Han vil altid beskytte og hjælpe dem,
men den gudløses slægt skal udryddes.
29 De gudfrygtige skal arve landet
og bo der til evig tid.
30 Retsindige mennesker taler med visdom
og handler ret.
31 Guds lov er skrevet i deres hjerter,
derfor farer de aldrig vild.
32 Skurke lægger sig ofte i baghold
og prøver at få ram på de uskyldige.
33 Men Herren svigter ikke dem, der stoler på ham,
han får dem frikendt, hvis de stilles for retten.
34 Tålmodigt må du vente på Herren og vandre på hans vej.
Så vil du få landet i eje.
Du får lov at se de gudløses undergang.
35 Voldsmænd er store og stærke
som mægtige knejsende træer.
36 Men går man senere forbi deres hus, er de væk.
Det er forgæves at kigge efter dem.
37 Ydmyge og ærlige mennesker bør du lægge mærke til,
for de, der skaber fred, har en lykkelig fremtid.
38 Men gudløse oprørere skal udryddes,
de onde har ingen fremtid.
39 Herren beskytter dem, der adlyder ham,
han redder dem ud af deres problemer.
40 Han hjælper dem og befrier dem,
han redder dem fra de ondes angreb,
for de søger tilflugt hos ham.
1 Det følgende er Salomons bedste sangskat.
Første sang: Gensidig kærlighed
Den unge pige til den unge mand:
2 „Kys mig! Kys mig!
Din kærlighed er bedre end vin.
3 Hvor du dufter skønt.
Bare jeg hører dit navn, bliver jeg fuld af forventning.
Ikke underligt, at de unge piger falder for dig.
4 Kom, tag min hånd og lad os løbe!
Før mig til dit kongelige sovekammer!”
Jerusalems unge piger til den unge mand:[a]
„Også vi fryder os over dig.
Din kærlighed er bedre end vin.”
Den unge pige til den unge mand:
„Tænk, de er alle forelskede i dig!”
Den unge pige til de andre piger:
5-6 „Hør her, I lyshudede piger fra Jerusalem,
lad være med at stirre sådan på mig,
bare fordi jeg er mørkere end jer.
Jeg er mørk og smuk,
mørk som teltene i Kedars ørken,
smuk som Salomons telte.
Min hud blev brændt i den bagende sol,
fordi mine brødre var skrappe imod mig.
De sendte mig ud for at passe vinmarkerne
i stedet for at passe min egen ‚vingård’.”
Den unge pige til den unge mand:
7 „Sig mig, min elskede: Hvor græsser du din hjord i dag?
Hvor lader du dem hvile sig i middagsheden?
Fortæl mig, hvor du er, så jeg ikke behøver at forklæde mig
og gå rundt og lede efter dig blandt hyrderne.”
Den unge mand:
8 „Hvis du ikke kender vejen, du dejligste af alle kvinder,
så følg blot dyrenes spor til hyrdernes telte
og lad dine gedekid græsse der.
9 Min elskede, du er vildt bedårende
som et prægtigt hoppeføl fra Faraos stalde.
10 Dine kinder er yndige i glansen fra dine øreringe,
din hals er fortryllende med kæden af ædelsten.
11 Jeg vil få lavet dig en guldsnor med perler af sølv.”
Den unge pige:
12 „Min parfumes vellugt omgiver kongen,
når han ligger ved det festdækkede bord.
13 Min elskede er som en pose med myrra,
der hviler imellem mine bryster.
14 Min elskede er som hennablomster
fra de frodige vinmarker ved En-Gedi.”
Den unge mand:
15 „Du er så smuk, min elskede, så yndig.
Dine øjne er blide som duer.”
Den unge pige:
16 „Hvor ser du dejlig ud, min elskede,
som vi ligger her i det grønne græs
17 i skyggen af cedertræ og cypres.”
Gud har nu talt til os gennem sin Søn
1 Mange gange og på forskellige måder har Gud op gennem tiderne talt til vores forfædre gennem profeterne, 2 men nu her i de sidste tider har han talt til os ved sin Søn, Jesus. Verden blev oprindelig skabt ved Jesu medvirken, og Gud har nu indsat ham som Herre over alle ting.
3 Jesus gav os et glimt af Guds herlighed og viste os Guds væsen, og han opretholder verden alene ved den kraft, der er i hans ord. Efter at Jesus ved sin død havde tilvejebragt forsoning for al synd, satte han sig på tronen ved den mægtige Guds højre hånd i den himmelske verden.
Guds Søn står langt over englene
4 Guds egen Søn står langt over Guds sendebud, englene,[a] og han omtales på en helt anden måde end dem. 5 Har Gud måske nogen sinde sagt til et af sine sendebud:
„Du er min Søn,
i dag er jeg blevet din Far.”[b]
eller:
„Jeg vil være hans Far,
og han skal være min Søn.”[c]?
6 Og da Gud sendte sin egen Søn til jorden, sagde han: „Alle Guds sendebud skal tilbede ham.”[d]
7 Mens Skriften taler på følgende måde om Guds brug af sendebud:
„Han, der bruger stormvinde som sine sendebud
og gør lynene til sine tjenere,”[e]
8 så står der om Sønnen:
„Dit rige, Gud, skal bestå for evigt,
du regerer med retfærdighed.
9 Du elsker det gode og hader det onde.
Derfor har Gud udvalgt og salvet dig
med glædens olie frem for andre.”[f]
10 Endvidere står der om Sønnen:
„Herre, i begyndelsen grundlagde du jorden,
med egne hænder skabte du himmelrummet.
11 Det hele skal forgå,
men du vil bestå.
Himmel og jord slides op,
som var de et stykke tøj.
12 Du ruller dem sammen som en kappe,
skifter dem ud, som man gør med sit tøj.
Men du er altid den samme,
dine leveår får aldrig ende.”[g]
13 Har Gud nogen sinde sagt til en af englene: „Sæt dig ved min højre side, mens jeg overvinder dine fjender.”[h]? 14 Nej, englene er blot åndelige tjenere, som Gud sender ud for at hjælpe dem, der har fået adgang til det evige liv.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.