M’Cheyne Bible Reading Plan

Straffen for afgudsdyrkelse og andre synder

20 ^1-2 Herren befalede Moses at give Israels folk følgende instrukser:

„Enhver indfødt israelit eller fremmed iblandt jer, som overgiver sit barn til dyrkelsen af afguden Molok, skal stenes til døde af sine landsmænd. ³ En sådan person vil jeg selv kæmpe imod og sørge for, at han bliver udryddet, for han har gjort min helligdom uren og krænket mit hellige navn. ⁴ Hvis hans landsmænd ser igennem fingre med hans synd og nægter at slå ham ihjel, ⁵ vil jeg selv sørge for at udrydde ham og alle andre af mit folk, der dyrker Molok.

⁶ Jeg vil kæmpe imod enhver, som søger kontakt med de døde og henvender sig til sandsigere i stedet for at søge hjælp hos mig. De skal fuldstændig udryddes. ⁷ Stræb efter hellighed, for jeg er Herren, jeres Gud. ⁸ I skal adlyde alle mine bud, for jeg er Herren, som gør jer hellige.

⁹ Enhver, som forbander sin far eller mor, skal lide døden.

¹⁰ Hvis en mand begår ægteskabsbrud med en anden mands kone, skal både manden og kvinden dømmes til døden. ¹¹ Og hvis en mand har samleje med sin fars kone, har han krænket sin far og skal lide døden sammen med kvinden. ¹² Hvis en mand har samleje med sin svigerdatter, skal de begge lide døden, for de har begået en skammelig handling og må bære straffen derfor. ¹³ Hvis en mand har seksuelt samvær med en anden mand, som en mand har det med en kvinde, skal de begge straffes med døden, for det er en afskyelig handling, som de begge har ansvaret for. ¹⁴ Hvis en mand har samleje med både en mor og hendes datter, har de begået en afskyelig forbrydelse. Alle tre skal brændes, for den slags skammelige handlinger må ikke finde sted iblandt jer.

¹⁵ Hvis en mand har samleje med et dyr, skal han henrettes og dyret slås ihjel. ¹⁶ Det samme gælder, hvis en kvinde har samleje med et dyr: Hun fortjener dødsstraf for sin synd.

¹⁷ Hvis en mand har samleje med sin søster, hvad enten hun er en datter af hans far eller mor, har han begået en skammelig handling, og begge skal henrettes offentligt. En sådan mand må bære straffen for sin synd. ¹⁸ Hvis en mand har samleje med en kvinde under hendes menstruation, skal de begge dø, for manden har blottet hendes blods kilde, og hun har tilladt ham at gøre det.

¹⁹ Seksuelt samvær mellem en mand og hans faster eller moster er forbudt, for de er nære slægtninge. Derfor skal de bære deres straf. ²⁰ Hvis en mand har samleje med sin farbrors kone, har han krænket sin farbror. Både han og kvinden må bære deres straf og dø uden børn. ²¹ Hvis en mand har samleje med sin brors^[a] kone, er det en uren handling. Han har krænket sin bror, og både han og kvinden skal dø uden børn.

²² I skal overholde alle mine love og forskrifter, så det land, jeg vil føre jer ind i, ikke skal spytte jer ud igen. ²³ I må ikke gøre som de folkeslag, jeg driver bort foran jer. De begår alle den slags handlinger, jeg her har advaret jer imod. Derfor afskyr jeg dem ²⁴ og har lovet jer, at I skal få deres land i eje. Det er et land, som flyder med mælk og honning. Jeg er Herren, jeres Gud, og jeg har udskilt jer fra de andre folkeslag.

²⁵ Derfor skal I skelne imellem de dyr og fugle, jeg har givet jer tilladelse til at spise, og dem, som jeg har forbudt jer at spise. I må ikke gøre jer selv til genstand for min afsky ved at spise fugle eller dyr, som jeg har forbudt jer at spise. ²⁶ I skal være hellige i mine øjne, for jeg, Herren, er hellig, og jeg har udskilt jer fra de øvrige folkeslag, så I kan være mit folk.

²⁷ Hvis en mand eller en kvinde har en dødemaners ånd i sig eller en spådomsånd, skal de stenes til døde.”

Bøn om vejledning og beskyttelse

25 En sang af David.

Tid til alt

Gud er suveræn

⁹ Hvad har man så ud af alt sit slid? ¹⁰ Gud har givet menneskene mange ting at beskæftige sig med. ¹¹ Alt har han skabt, så det har sin tid og tjener hans plan. Men skønt han har lagt evigheden i vores hjerter, fatter vi dog ikke hans plan og virke fra begyndelsen til enden. ¹² Derfor er det bedste, man kan gøre, at glæde sig og nyde livet, så længe det er muligt, ¹³ for det at spise og drikke og finde tilfredsstillelse i sit arbejde er en Guds gave.

¹⁴ Jeg ved, at hvad Gud gør, står ikke til at ændre. Man kan hverken lægge noget til eller trække noget fra. Hans hensigt er, at vi skal have ærefrygt for ham.

¹⁵ Hvad der sker nu, er allerede sket før, og hvad der sker i fremtiden, er også sket før. Gud lader historien gentage sig.

¹⁶ Jeg lagde også mærke til, at der var gudløshed og ondskab, hvor der burde være retfærdighed og godhed, ¹⁷ og jeg sagde til mig selv: „Når tiden er inde, vil Gud dømme de gode såvel som de onde.” ^18-19 Gud lader verden gå sin gang for at lade os forstå, at den samme skæbne venter både mennesker og dyr: Alle indånder de den samme luft, og alle skal de dø en dag. Mennesket er i det stykke ikke bedre stillet end et dyr, for begges liv synes at være uden formål. ²⁰ Alle ender samme sted, for af jord er de kommet, og til jord skal de blive. ²¹ Hvem ved, om menneskets ånd går opad, og dyrets ånd går nedad?

²² Jeg fandt altså, at det bedste for et menneske er at glæde sig ved sit arbejde. Ingen af os kan vide, hvad der sker efter døden.

Om at vejlede andre med respekt

5 ^1-2 Du må ikke tale hårdt til en ældre mand, men vejled ham med respekt, som var han din egen far. Vejled de yngre mænd, som var det dine egne brødre, og de ældre kvinder, som var det din egen mor. De unge piger skal du omgås med anstændighed og respekt, som var det dine søstre.

Om at tage ansvar for familien og menighedens ansvar for enkerne

³ Hvis en enke ingen børn har, der kan tage sig af hende, bør menigheden træde til og hjælpe.^{[a] 4} Men hvis hun har børn eller børnebørn, må det være dem, der skal lære at vise gudsfrygt ved at tage sig af deres egne familiemedlemmer. På den måde viser de deres taknemmelighed for, hvad deres forældre eller bedsteforældre har givet dem. Det er en handlemåde, som Gud værdsætter. ⁵ Menigheden bør altså tage sig af de enker, som står alene i verden, som har sat alt deres håb til Gud, og som nu lever i bøn og påkaldelse dag og nat. ⁶ Men enker, der kun lever for at møde deres egne behov, er derimod som levende døde. ⁷ Giv menigheden de her anvisninger, så der ikke er noget at udsætte på dem. ⁸ De, der ikke vil sørge for deres egne slægtninge og især deres nærmeste familie, har fornægtet troen og er værre end de vantro.

⁹ En enke, der ønsker at tjene Gud og få sit underhold fra menigheden, skal være mindst 60 år gammel, og hun skal have vist trofasthed i sit ægteskab.^{[b] 10} Hun skal være kendt for sin gode livsførelse. Har hun taget sig godt af sine børn? Har hun vist gæstfrihed? Har hun vist tjenersind overfor de kristne? Har hun hjulpet mennesker, som var i nød? Har hun på alle måder søgt at gøre det rette?

¹¹ Yngre enker skal menigheden ikke forsørge, for når deres lyst til giftermål kommer i vejen for deres indvielse til Kristus, vil de giftes. ¹² Derved svigter de deres løfte om hengivenhed til Kristus alene. ¹³ Hvis de yngre enker ikke har noget at bestille, går de på besøg i det ene hus efter det andet og begynder at løbe med sladder og blande sig i andre folks sager. ¹⁴ Derfor er mit råd, at det er bedre for de unge enker at gifte sig igen og passe børn og hjem. Ellers kan Fjenden let føre dem på afveje. ¹⁵ Der er allerede nogle, der har vendt sig fra troen for at følge Satan.

¹⁶ Altså, hvis en troende mand eller kvinde^[c] har et familiemedlem, som er blevet enke, skal de tage sig af hende. Hun må ikke blive en byrde for menigheden, for den har nok at gøre med at hjælpe de enker, der ikke har nogen til at forsørge sig.

Om at ære menighedens ledere

¹⁷ Dem, der er gode ledere i menigheden, bør I vise dobbelt ære,^[d] især dem, der slider med forkyndelse og undervisning. ¹⁸ I Skriften hedder det: „I må ikke binde munden til på en okse, mens den trækker tærskeslæden.” Og et andet sted tales der om, at en arbejder er sin løn værd.^{[e] 19} Hør ikke på klager over en leder i menigheden, medmindre der er to eller tre vidner, der kan bekræfte dem. ²⁰ Hvis han virkelig har forsyndet sig, bør du irettesætte ham, mens menigheden hører på det, så det kan virke afskrækkende på de andre. ²¹ Med Gud og Herren Jesus Kristus og de udvalgte engle som vidner pålægger jeg dig alvorligt at følge de her anvisninger uden at dømme nogen på forhånd og uden at bøje retten.

²² Vær ikke for hurtig til ved håndspålæggelse at indsætte nogen til en tjeneste i menigheden, og lad dig ikke drage med i andres frafald. Hold dig selv fri af al synd. ²³ (Og drik ikke længere kun vand, men tag lidt vin for din maves skyld, og fordi du så ofte er syg.) ²⁴ Nogle menneskers synder kan man tydeligt se her og nu, mens andre menneskers synder først afsløres ved den endelige dom. ²⁵ På samme måde er det med gode gerninger. Nogle er tydelige for enhver, mens andre ikke kommer for dagen før til sidst.