M’Cheyne Bible Reading Plan

Love af religiøs og social karakter

19 ^1-2 Herren befalede også Moses at sige følgende til Israels folk: „I skal være hellige, for jeg, Herren, jeres Gud, er hellig! ³ Enhver iblandt jer skal respektere sin mor og sin far og overholde loven om sabbatten, for jeg er Herren, jeres Gud. ⁴ I må hverken dyrke afguderne eller lave afgudsbilleder, for jeg er Herren, jeres Gud.

⁵ Når I bringer et takoffer til mig, skal I ofre det på behørig vis, så jeg kan acceptere jeres offer. ⁶ Det vil sige, at I skal spise offerkødet samme dag, I ofrer det, eller senest den næste dag, for alt, hvad der levnes til tredjedagen, skal brændes. ⁷ Det, der spises på tredjedagen, er i mine øjne afskyeligt og helt uacceptabelt. ⁸ Hvis nogen alligevel spiser det på tredjedagen, har han vanhelliget det, som jeg har gjort helligt, og han skal dø.

⁹ Når I høster jeres marker, skal I lade noget af kornet langs kanten stå, og de få aks, som høstfolkene overser, skal I lade ligge på marken. ¹⁰ Det samme gælder vinhøsten: Du må ikke ribbe vinstokkene for de sidste druer, og du må ikke samle de druer op, som falder på jorden under arbejdet. De skal blive tilbage, så de fattige og fremmede, som ikke ejer nogen jord, også har noget at spise. Jeg er Herren, jeres Gud.

¹¹ I må hverken stjæle, lyve eller bedrage. ¹² I må ikke sværge falsk, for derved krænker I Herren, jeres Guds, navn.

¹³ I må ikke undertrykke eller udbytte nogen. Når dagens arbejde er forbi, skal I straks udbetale løn til jeres daglejere.

¹⁴ Tal ikke ondt om en, der er døv, og få ikke en blind til at snuble. Ved at handle retfærdigt viser I Herren, jeres Gud, ære.

¹⁵ Jeres dommere skal fælde retfærdige domme og ikke skele til, om en person er rig eller fattig. Enhver skal dømmes retfærdigt.

¹⁶ I må ikke sprede sladder eller bringe andres liv i fare.

¹⁷ I må ikke hade jeres næste, men I bør irettesætte en ven, der begår en synd, så I ikke drages med ind under hans dom. ¹⁸ Tag ikke hævn over nogen og bær ikke nag. Elsk din næste som dig selv, for jeg er Herren.

¹⁹ Adlyd mine love: I må ikke parre to forskellige arter husdyr med hinanden, og I må ikke blande to forskellige kornarter sammen, når I tilsår jeres mark. Gå ikke med tøj vævet af to forskellige slags materialer.

²⁰ Hvis en mand forfører en slavepige, som en anden har købt for at have hende som medhustru, skal han straffes. Dog skal de ikke straffes med døden, fordi hun er slave og ikke en fri kvinde. ²¹ Manden, som har forbrudt sig, skal bringe en vædder som skyldoffer til Herrens alter ved indgangen til åbenbaringsteltet, ²² hvorefter præsten skal ofre vædderen og skaffe soning for mandens synd. Så skal han få tilgivelse.

²³ Efter at I er kommet ind i landet og har tilplantet det med alle slags frugttræer, må I ikke høste de tre første afgrøder. ²⁴ Fjerde års høst skal indvies til Herren og gives til ham under jublende lovsang. ²⁵ Men femte års høst skal tilhøre jer. På den måde vil I få et større høstudbytte. Jeg er Herren jeres Gud.

²⁶ I må ikke spise kød, uden at blodet først er løbet fra. I må ikke have noget at gøre med spådomskunst eller trolddom.

²⁷ I må ikke klippe håret kort i siderne, I må ikke barbere kindskægget af,^{[a] 28} og I må ikke lade jer tatovere eller skære jer i huden i forbindelse med en dødsklage. Jeg er Herren.

²⁹ Gør ikke jeres døtre urene ved at lade dem deltage i religiøs prostitution, for det kan betyde, at folket vender sig til afguderne, og landet fyldes af umoralitet.

³⁰ Hold loven om sabbatten, og hav ærefrygt for helligdommen, for jeg er Herren.

³¹ Spørg ikke spåkoner til råds og søg ikke kontakt med de døde, for derved gør I jer urene. Jeg er Herren, jeres Gud.

³² I skal vise hensyn og respekt over for de ældre. Derved ærer I jeres Gud. Jeg er Herren.

³³ I må ikke undertrykke de fremmede, som bor iblandt jer, ³⁴ men I skal behandle dem som alle andre borgere i landet: Elsk dem som jer selv, for I var jo selv engang fremmede i Egyptens land. Jeg er Herren, jeres Gud.

^35-36 Sørg altid for at bruge korrekte mål, hvad enten det drejer sig om længdemål, rummål, mønt eller vægt, og gør målet fuldt, for jeg er Herren, som førte jer ud af Egypten. ³⁷ Derfor skal I adlyde alle mine love og forskrifter, så I omhyggeligt overholder dem, for jeg er Herren.”

Herren er min hyrde

23 En sang af David.

Den almægtige Konge

24 En sang af David.

Findes livets mening i rigdom og forlystelser?

2 Jeg sagde til mig selv: „Lad mig prøve livets goder. Nu vil jeg have det sjovt og nyde livet.” Men også det var meningsløst. ² Det er tåbeligt at le hele tiden. Hvad opnår man ved at more sig dag ud og dag ind? ³ Jeg forsøgte at komme i godt humør ved at drikke vin og slå mig løs, imens jeg tænkte over, hvordan man bedst kan bruge sit korte liv her på jorden.

⁴ Jeg lagde store planer og førte dem ud i livet: Jeg byggede huse og plantede vingårde, ⁵ anlagde haver og parker med alle mulige frugttræer, ⁶ gravede damme med vand til mine plantager. ⁷ Jeg købte mandlige og kvindelige slaver ud over dem, der blev født i min husstand. Jeg ejede flere kvægflokke og fåreflokke end nogen anden i Jerusalem før mig. ⁸ Jeg samlede guld og sølv og købte sjældne kostbarheder fra andre konger og lande. Jeg havde sangere og sangerinder og hengav mig til sanselig nydelse med et stort harem. ⁹ Således overgik jeg alle tidligere konger i Jerusalem både i visdom og store bedrifter.

¹⁰ Alt, hvad jeg fik øje på, købte jeg. Jeg nægtede ikke mig selv nogen fornøjelse, men glædede mig over alt, hvad jeg fik udrettet. Det var lønnen for mit store slid. ¹¹ Men da jeg tænkte nærmere over det, jeg havde opnået, syntes det mig alligevel helt omsonst. I virkeligheden havde jeg ikke gjort noget af værdi.

Er livets mening at få visdom?

¹² Derfor gav jeg mig til at sammenligne visdom med tåbelighed. Hvad ellers skulle jeg finde på? ¹³ Jeg indså, at visdom er at foretrække frem for tåbelighed, ligesom lys er at foretrække frem for mørke. ¹⁴ Den vise tænker over hvilke konsekvenser, hans handlinger får for fremtiden, mens tåben famler rundt i mørke. Men jeg indså også, at den samme skæbne rammer os alle. ¹⁵ Så tænkte jeg: „Når både tåben og jeg lider samme skæbne, hvad gavner så al min visdom? Så er selv det at søge visdom jo meningsløst!” ¹⁶ Både den vise og tåben skal dø, og ingen af dem huskes for evigt, for med tiden bliver alting glemt. ¹⁷ Da blev jeg led ved livet, for uanset hvad vi foretager os, er det alt sammen meningsløst.

Ligger livets mening i at få succes?

¹⁸ Jeg blev frustreret over mit slid og slæb, for alt det, jeg har bygget op, må jeg jo overlade til min efterfølger. ¹⁹ Og hvem ved, om det bliver en vismand eller en tåbe? Alligevel er jeg tvunget til at overlade resultatet af alle mine anstrengelser i hans hænder. Hvor meningsløst!

²⁰ Det ærgrede mig at tænke på alt det arbejde, jeg havde udført. ²¹ Man har slidt og slæbt for at realisere sine planer med visdom, kundskab og dygtighed kun for at overlade sit livsværk til en anden, som ikke har rørt en finger. Det er jo meningsløst og direkte uretfærdigt! ²² Hvad får man ud af alle de anstrengelser og bekymringer, man gør sig her i livet? ²³ Kun lidelser og skuffelser. Selv om natten finder tankerne ingen hvile. Hvor meningsløst!

Livet som en gave

²⁴ Det bedste, man kan gøre, er derfor at spise og drikke og glæde sig over sit arbejde. Jeg indså, at denne glæde egentlig er en gave fra Gud. ²⁵ For hvem kan spise eller glæde sig uden at være taknemmelig til Gud? ²⁶ Han giver jo visdom, kundskab og glæde til dem, der ønsker at gøre hans vilje. Men syndere giver han det slidsomme arbejde at samle rigdom for derefter at give det til dem, der gør hans vilje. Altså er synderes slid meningsløst.

Pas på lovtrældom og falsk lære

4 Helligånden gør det helt klart, at i den sidste tid, før Jesus kommer igen, vil nogle af de kristne tage afstand fra troen. I stedet vil de blive ivrige tilhængere af lærere, hvis undervisning er inspireret af bedrageriske og dæmoniske ånder. ² De vil lyve uden at fortrække en mine, for de har mistet deres samvittighed. ³ De vil forbyde ægteskab og kræve, at man undgår at spise visse ting, som jo ellers er skabt af Gud, for at de, der tror og kender sandheden, kan spise dem med tak til Gud. ⁴ Alt, hvad Gud har skabt, er nemlig godt, og i stedet for at forkaste det, kan vi spise det med taknemmelighed. ⁵ Gud har jo erklæret, at ingen mad er uren, og desuden takker vi ham for maden. ⁶ Når du forklarer det her for de kristne, er du en god tjener for Jesus Kristus. Du skal hente din styrke fra budskabet om troens betydning og fra den gode undervisning, som du har modtaget. ⁷ Afvis de tåbelige myter, der intet godt fører med sig.

Livet er mere end her og nu

Brug hellere tiden på at øve dig i gudsfrygt. ⁸ Fysisk træning er godt, men giver et begrænset udbytte, for det gavner kun en tid. Gudsfrygt har man derimod stort udbytte af, for det gavner en både her i livet og i den kommende verden. ⁹ Tro mig, og accepter, hvad jeg siger. ¹⁰ Vi slider og kæmper jo netop, fordi vi har sat alt vores håb til den levende Gud, som giver evigt liv til alle, der tror på Kristus. ¹¹ Tilrettevis dem, der tager fejl, og undervis dem om det rette.

Hold dig ikke tilbage

¹² Lad ingen se ned på dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende både med dine ord og med dit liv. Vær et godt eksempel for dem, når det gælder kærlighed, trofasthed og renhed. ¹³ Brug tiden, indtil jeg kommer, til at læse op for dem fra Skriften, til at styrke dem i troen og til at undervise dem. ¹⁴ Glem ikke den nådegave, du har, den du modtog fra Gud, da menighedens ledere profeterede over dig og bad for dig med håndspålæggelse. ¹⁵ Giv dig i kast med opgaverne, så vil enhver kunne se, hvordan det vil lykkes for dig. ¹⁶ Vær bevidst om, hvordan du lever og underviser, og hold ud. Din tjeneste fører jo både dig selv og dine tilhørere frem til det evige liv.