Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

M’Cheyne Bible Reading Plan

The classic M'Cheyne plan--read the Old Testament, New Testament, and Psalms or Gospels every day.
Duration: 365 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
3 Mosebog 16

Forsoningsdagen

16 Siden Herren havde dræbt to af Arons sønner, da de trådte frem for ham uden at følge forskrifterne, sagde han til Moses: „Advar din bror Aron imod at gå ind bag forhænget i helligdommen, hvor arken med forsoningsstedet står. Der er helt bestemte regler for hvornår og hvordan, han skal gå derind, og hvis han overtræder de regler, skal han dø. Jeg er nemlig personligt til stede i skyen over forsoningsstedet.

Det følgende er betingelserne for at træde ind i det allerhelligste rum: Aron skal bringe en ung tyr som syndoffer og en vædder som brændoffer. Han skal vaske sig grundigt over hele kroppen og iføre sig den indviede præstedragt: linnedkjortlen, bukserne, bæltet og turbanen. Derpå skal Israels folk bringe ham to gedebukke som syndoffer og en vædder som brændoffer. Den unge tyr skal han ofre til Herren som et syndoffer for sig selv, så han kan skaffe soning for sig selv og sin familie. Han skal føre de to gedebukke frem for Herren ved åbenbaringsteltets indgang og kaste lod for at afgøre, hvilken af dem der skal tilfalde Herren, og hvilken der skal sendes bort. Den gedebuk, der tilfalder Herren, skal Aron ofre som et syndoffer. 10 Den anden buk skal bringes til Herren i levende live og forsoningsritualet skal udføres over den, hvorefter Aron skal slippe den løs i ørkenen, for at den kan være syndebuk for folket.

11 Når Aron har ofret den unge tyr som syndoffer for sig selv og sin familie, 12 skal han tage et røgelseskar, fylde det med glødende trækul fra Herrens alter og sætte det ind bag forhænget. Derefter skal han fylde hænderne med den hellige, vellugtende røgelse, der er knust til pulver, 13 og lægge det på trækullene, så en sky af røgelse skjuler forsoningsstedet over arken, der indeholder stentavlerne med de ti bud. Gør han det, skal han ikke dø. 14 Desuden skal han bringe noget af tyrens blod derind og med fingeren først stænke det på den ende af forsoningsstedet, der vender mod øst, og derefter syv gange foran arken.

15 Så skal han gå ud og ofre folkets syndofferbuk, bringe blodet ind bag forhænget og stænke det på forsoningsstedet og foran det, ligesom han gjorde med tyrens blod. 16 På den måde skal han skaffe soning for det allerhelligste rum, for det er blevet besmittet af Israels folks synder, og samtidig skal han skaffe soning for åbenbaringsteltet, som står midt iblandt dem og er omgivet af deres urenhed. 17 Ingen anden end Aron må opholde sig i åbenbaringsteltet fra det tidspunkt, han går ind i det allerhelligste rum, til han kommer ud igen. Han alene skal forsone sig selv, sin familie og hele Israels folk med Herren. 18 Derefter skal han gå ud til brændofferalteret og rense det ved at smøre noget af blodet fra tyren og gedebukken på alterets horn 19 og med sin finger stænke blodet mod alteret syv gange. Derved renser han alteret for folkets synd og gør det helligt.

20 Når Aron har udført forsoningsritualerne for det allerhelligste rum, åbenbaringsteltet og brændofferalteret, skal han føre den levende buk frem, 21 og han skal lægge begge hænder på dens hoved og bekende al Israels folks synd og oprør over den. På den måde lægger han alle folkets synder på bukkens hoved. Derpå skal bukken føres ud i ørkenen af en mand, som er udvalgt til at gøre det. 22 Bukken skal derefter slippes løs og således bære folkets synder langt ud i ødemarken.

23 Derefter skal Aron gå ind i åbenbaringsteltet igen og tage linnedklæderne af, som han havde på bag forhænget, og han skal efterlade klæderne der. 24 Derpå skal han bade på et indviet sted, tage sit andet tøj på og gå ud og ofre de to væddere som brændofre, så han skaffer soning for sig selv og for dem. 25 Alt fedtet fra syndofferdyrene skal også brændes på alteret.

26 Den mand, som slipper bukken løs i ørkenen, skal umiddelbart efter bade og vaske sit tøj, før han vender tilbage til lejren. 27 Syndoffertyren og syndofferbukken, hvis soningsblod er blevet båret ind i det allerhelligste rum af Aron, skal begge bæres uden for lejren og brændes med hud og hår. 28 Den person, som har ansvaret for at brænde dem, skal derefter bade og vaske sit tøj, før han vender tilbage til lejren.

29-31 Det her er en permanent lov om forsoningsdagen, som skal gælde både for indfødte israelitter og de fremmede, som bor blandt Israels folk. På denne dag, den tiende dag i den syvende måned, må I ikke udføre noget arbejde, for det skal være en hvile- og fastedag. På den dag skal I forsones med Herren og renses for al jeres synd. 32 Denne forsoningsceremoni skal fremover altid udføres af den ypperstepræst, der er salvet og indviet til dette embede i sin stamfar Arons sted. Han skal iføre sig de hellige linnedklæder 33 og skaffe det allerhelligste rum, åbenbaringsteltet, alteret, præsterne og hele folket soning. 34 Det skal være en permanent lov iblandt jer, at der på forsoningsdagen denne ene gang om året skaffes Israels folk soning for deres synder.”

Efter at Herren havde givet Moses alle disse instruktioner, og Moses havde givet dem videre til Aron, udførte Aron det alt sammen.

Salme 19

Skaberværkets vidnesbyrd

19 Til korlederen: En sang af David.

Himlen vidner om Guds herlighed,
    universet udtrykker hans underfulde skaberkraft.
Dag efter dag forkynder solen Guds storhed.
    Nat efter nat vidner stjernerne derom.
Skaberværket taler ikke,
    der er ingen stemme at høre.
Og dog når budskabet til jordens ende,
    det kan ses overalt i verden.

Solen fik sit hjemsted på himlen,
    strålende som en brudgom bryder den frem,
        gennemløber sin bane med udholdenhed og glæde.
Den ene horisont er dens udgangspunkt,
    ved den anden når den sit mål.
        Intet undgår dens brændende varme.

Herrens lov

Herrens lov er fuldkommen, giver sjælen styrke.
    Hans befalinger er troværdige, gør selv en tåbe vis.
Herrens anvisninger er gode, giver hjertet glæde.
    Hans forordninger er fuldkomne, giver indsigt og forstand.
10 Herrens ord er sande, står fast for altid.
    Hans vedtægter er gode og værd at følge.
11 De er mere værd end guld, ja selv det pureste guld,
    sødere end frisk honning, der drypper fra bikagen.
12 Dine tjenere bliver vejledt gennem dem,
    de, der adlyder dem, bliver rigt belønnet.

Hjælp imod synd

13 Herre, hvem kan se sine egne fejl?
    Straf mig ikke for ubevidste synder.
14 Bevar mig fra at synde med vilje,
    lad ikke mit begær få magten over mig.
Da kan jeg stå uden skyld for dit ansigt
    og skal ikke dømmes for oprør imod dig.
15 Gid alt, hvad jeg siger med min mund,
    og alt, hvad jeg tænker i mit hjerte,
        er noget, du kan acceptere.
Herre, du er den, der beskytter og udfrier mig.

Ordsprogene 30

Agurs sentenser

30 Her følger nogle ord af Agur, Jakes søn, henvendt til Itiel og Ukal.[a]

Jeg er bare et almindeligt menneske
    uden nogen særlig indsigt.
Jeg er ikke nogen vismand
    og kan ikke udgrunde Guds tanker.
Hvem er steget op til himlen og steget ned igen?
    Hvem har kontrol over vinden?
        Hvem har magt over havets bølger?
Er det måske et menneske, der har grundlagt jorden
    og fastsat dens grænser?
I så fald hvad hedder han, og hvad hedder hans søn?
    Fortæl mig det, hvis du kender ham.

Alt, hvad Gud siger, er sandt,
    han beskytter dem, der søger tilflugt hos ham.
Lav ikke om på hans ord,
    for at han ikke skal dømme dig som løgner.

Herre, jeg beder dig om to ting,
    som skal kendetegne mit liv.
For det første: Bevar mig fra falskhed og løgn.
    For det andet: Bevar mig fra fattigdom såvel som fra rigdom.
        Giv mig blot de daglige fornødenheder.
For hvis jeg bliver rig,
    bliver jeg måske selvtilfreds
        og tror ikke længere, jeg har brug for dig,
og hvis jeg bliver fattig,
    stjæler jeg måske og vanærer derved dit navn.

10 Anklag ikke en slave over for hans herre på et falsk grundlag,
    ellers vil slaven forbande dig, og du må bøde for det.

11 Der findes dem, som forbander deres far
    og ikke påskønner deres mor.
12 I egne øjne er de helt uskyldige
    på trods af deres mange synder.
13 De har himmelvendte blikke
    og går rundt med næsen i sky.
14 Deres tænder er knivskarpe,
    og de fortærer de hjælpeløse.

15 Iglen har to døtre, der hedder:
    „Giv mig dit” og „Giv mig dat”.

Der er fire ting, som aldrig får nok
    og altid vil have mere:
16 De dødes rige og det ufrugtbare moderliv,
    den udtørrede, tørstige jord og ilden, der breder sig uhæmmet.

17 Hvis du ser på din far med foragt i blikket,
    og hvis du ser på din mor med trodsige øjne,
skal ravnene hakke dine øjne ud,
    og gribbene skal æde dem.

18 Der er fire ting, jeg ikke fatter:
19 Ørnens vej på himlen,
    slangens vej over klippen,
skibets vej over havet,
    den unge mands vej i ungdommen.[b]

20 Jeg forstår heller ikke den utro kvinde:
Først stiller hun sin sult,
    så tørrer hun sig om munden og siger:
        „Jeg har da ikke gjort noget forkert!”

21 Fire ting er ikke til at bære:
22 En slave, der bliver konge,
    en tåbe, der bliver rig,
23 en bitter kvinde, der bliver gift,
    og en slavepige, der overtager sin frues plads.

24 Fire skabninger på jorden er små,
    men kan udføre store bedrifter:
25 Myrerne er små og svage,
    men samler dog vinterforråd om sommeren.
26 Klippegrævlinger er ikke særlig stærke,
    men kan dog bygge deres bolig i klippen.
27 Græshopper har ingen leder,
    men flyver alligevel i tæt formation.
28 Firben kan med lethed fanges,
    men trænger dog ind i kongens palads.

29 Der er fire slags konger på jorden,
    og de optræder alle med selvbevidst værdighed:
30 Løven, dyrenes konge, der ikke viger tilbage for noget,
31     kamphanen, der ikke lader sig kue,
bjerggeden, der skuer ud over sletten,
    og kongen, der fører an i slaget.

32 Hvis du har været så dum at ophøje dig selv,
    eller hvis du har lagt ondskabsfulde planer,
        så hold op med det samme.
33 For ligesom mælk, der kærnes, bliver til smør,
    og et slag på næsen får blodet frem,
        sådan vil stadige provokationer ende med ufred.

1 Timoteus 1

Indledende hilsen

Dette brev er fra Paulus, der efter befaling fra Gud, vores Frelser, og Jesus Kristus, vores håb, er blevet apostel i tjenesten for Jesus Kristus.

Kære Timoteus, mit sande barn i troen. Må du opleve nåde, barmhjertighed og fred fra Gud, vores Far, og Jesus Kristus, vores Herre.

Irettesæt de falske lærere(A)

Da jeg rejste videre til Makedonien, efterlod jeg dig i Efesos, for at du skulle irettesætte visse personer, som forvirrer folk med deres forkerte lære. Du skal beordre dem til ikke at være så optaget af myter og endeløse stamtavler,[a] for det fører til nytteløse diskussioner i stedet for at fremme Guds frelsesplan, der er baseret på tro. Formålet med din irettesættelse af dem skal være at fremme den kærlighed, der udspringer af et rent hjerte, en god samvittighed og en oprigtig tro. Det er, når folk glemmer kærligheden, at de begiver sig ud i sådanne formålsløse diskussioner. De vil gerne undervise i Guds lov, men de ved ikke, hvad de snakker om, og de forstår ikke baggrunden for det, de har så travlt med at udtale sig om.

8-9 En lov er en god ting, hvis man altså bruger den rigtigt og forstår, at den ikke er til for dem, der gør det rigtige i forvejen, men for dem, der er lovløse og oprørske. Loven finder anvendelse over for de gudløse og respektløse syndere, dem, der ikke er kommet til tro, og folk, der gør vold mod forældre og begår mord, 10 folk, der lever i seksuel synd, praktiserer homoseksualitet eller er slavehandlere, folk, der lyver og afgiver falsk forklaring eller på anden måde handler i modstrid med den sunde lære. 11 Den sunde lære finder vi i det herlige budskab om Kristus, som vores vidunderlige Gud har betroet mig at forkynde.

Paulus takker Gud for hans overstrømmende nåde

12 Jeg er fuld af taknemmelighed til Jesus Kristus, vores Herre, fordi han anså mig for at være trofast og betroede mig denne tjeneste, som han også har givet mig kraft til at udføre. 13 Engang hånede og forfulgte jeg de kristne med et utroligt hovmod. Men alligevel var Gud nådig imod mig, for jeg vidste ikke, hvad jeg gjorde dengang. 14 Herrens nåde strømmede ud over mig, så jeg blev fyldt med den tro og kærlighed, der har sin kilde i Jesus Kristus. 15 Jeg, som var den største synder, forstod pludselig, at Jesus Kristus kom til denne verden for at frelse syndere. Tro mig, og accepter, hvad jeg siger. 16 Netop fordi han kom for at frelse syndere, viste han nåde imod mig. Derved er jeg blevet et fantastisk eksempel på den enestående kærlighed, han ønsker at udvise over for dem, der endnu har til gode at komme til tro på ham og modtage det evige liv.

17 Han er evighedens Konge,
usynlig og uforgængelig.
Der er ingen anden Gud.
Giv ham ære nu og i al evighed.
Amen.

Kæmp den gode kamp i tro og med ren samvittighed

18-19 Timoteus, mit barn, det er altså den opgave, jeg har givet dig ansvar for, og det stemmer også overens med de profetiske ord, som tidligere blev udtalt over dig. Hold fast ved de ord, så du kan kæmpe den gode kamp i tro og med en ren samvittighed.

Nogle er faldet fra troen

Desværre har nogle mennesker ignoreret deres samvittighed og lidt skibbrud i deres trosliv. 20 Det gælder blandt andet Hymenæus og Alexander, som jeg har måttet overgive til Satan, for at de må lære ikke at vise hån mod Gud.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.