M’Cheyne Bible Reading Plan
Regler for rene og urene dyr
11 Derefter sagde Herren til Moses og Aron: 2-3 „Sig til Israels folk, at de dyr på landjorden, som må spises, indbefatter alle drøvtyggere med spaltede klove. 4 Det vil sige, at følgende dyr regnes for urene, og de må ikke spises: Kamelen, som ganske vist tygger drøv, men ikke har spaltede klove, 5 klippegrævlingen, som tygger drøv, men heller ikke har spaltede klove, 6 haren, som tygger drøv, men som heller ikke har spaltede klove, 7 svinet, som godt nok har spaltede klove, men ikke tygger drøv. 8 I må ikke spise kød af disse dyr, eller røre dem, efter at de er døde, for I skal regne dem for urene.
9 Med hensyn til fisk må I spise alt, hvad der har både finner og skæl, uanset om I fanger dem i floderne eller i havet. 10 Men alle andre dyr, der lever i vandet, skal I regne for urene. 11 I må hverken spise deres kød eller røre ved dem, når de er døde. 12 Jeg gentager: Alle dyr, der lever i vandet, og som ikke har både finner og skæl, skal I regne for urene, og de må ikke spises.
13-19 I må ikke spise følgende fugle: Ørne, gribbe, fiskeørne, de forskellige falke- og høgearter, krager og ravne, strudse, hornugler, måger, skarver, ibiser, rørhøns, ørkenugler, storke, de forskellige hejrearter og hærfugle.[a] Flagermus er også urene og må ikke spises.
20-22 I må ikke spise insekter, undtagen de forskellige arter af græshopper. 23 Alle andre insekter skal I regne for urene.
24 Alle, der kommer i berøring med et dødt, urent dyr, bliver selv urene. 25 De skal vaske deres tøj med det samme og regnes for urene indtil samme aften.
26 Det samme gælder for alle, der rører ved dyr, der ikke er drøvtyggere eller har spaltede klove: de er urene indtil om aftenen. 27 Dyr med poter må I heller ikke spise. Hvis nogen rører et sådant dyr, når det er dødt, er de urene indtil aften. 28 Hvis nogen bliver nødt til bære på et sådant dødt dyr, skal de straks vaske deres tøj, og de er så urene til om aftenen.
29-30 Følgende smådyr skal I regne for urene: muldvarpe, mus, firben, gekkoer og kamæleoner.
31 Enhver, der rører ved døde dyr af den slags, er uren indtil aften. 32 Det samme gælder for ting, der kommer i berøring med sådanne døde dyr. De bliver urene. Hvis det drejer sig om en brugsgenstand af træ, tøj, skind eller sækkelærred, skal genstanden lægges i vand og regnes for uren indtil aften, men derefter kan den tages i brug igen. 33 Hvis et sådant urent, dødt dyr falder ned i en lerkrukke med vand, skal vandet regnes for urent, og krukken skal knuses. 34 Hvis noget af vandet sprøjter ud på nogle madvarer eller drikkevarer, skal de også regnes for urene.
35 Hvis et sådant dødt dyr kommer i berøring med en lerovn eller et ildsted af ler, skal de rives ned, for de er blevet urene. 36 Hvis dyret falder ned i en kilde eller et vandreservoir, bliver vandet ikke urent, men den, der fisker dyret op, bliver uren. 37 Hvis det døde dyr kommer i berøring med såsæd, bliver sæden ikke uren derved, 38 men hvis sæden er våd, og dyret falder ned i den, bliver sæden uren.
39 Alle selvdøde dyr er urene, også de dyr, som ellers ikke er urene. Hvis nogen rører ved et selvdødt dyr, vil de være urene indtil aften. 40 Hvis nogen spiser af dyrets kød eller bærer det døde dyr væk, skal de vaske deres tøj, og de er urene indtil om aftenen.
41-42 Dyr, som kravler på jorden, er urene og må ikke spises. Det indbefatter alle krybdyr, som glider på deres bug, såvel som krybdyr med ben. Intet dyr, som kravler på fire eller flere ben, må spises, for et sådant dyr er urent. 43 I må ikke engang røre ved et sådant dyr. Hvis I gør det, bliver I urene.
44-45 Jeg er Herren, jeres Gud, som førte jer ud af Egypten. Gør ikke jer selv urene med disse ting, men vær hellige, for jeg er hellig. 46 Disse love gælder jeres forhold til dyr og fugle inklusive alt, hvad der svømmer i vandet eller kravler på landjorden. 47 Når I kender disse love, kan I skelne imellem, hvilke dyr, der er rene og kan spises, og hvilke dyr, der er urene og derfor ikke må spises.”
Regler for renselse efter en fødsel
12 Herren befalede Moses at give Israels folk følgende instrukser:
2 „Efter at en kvinde har født en dreng, skal hun regnes for uren i syv dage ligesom under hendes menstruation. 3 Når drengen er en uge gammel, skal han omskæres. 4 Derefter har moderen en periode på 33 dage, hvor hun ikke må røre noget, som er helligt, og hun må ikke gå hen til åbenbaringsteltet.
5 En kvinde, der føder en pige, skal regnes for uren ligesom under hendes menstruation, men dobbelt så længe, altså i 14 dage. Og derefter må hun ikke komme i nærheden af noget helligt i 66 dage.
6 Følgende regler gælder, hvad enten barnet er en dreng eller en pige: Når perioden på de 40 eller 80 dage efter fødslen er overstået, skal moderen tage et etårs lam som brændoffer og en ung due eller en turteldue som syndoffer og bringe dem til præsten ved indgangen til åbenbaringsteltet. 7 Han skal så ofre dem til Herren som forsoning, og derefter er hun fuldstændig renset efter sin fødsel.
8 Men hvis kvinden er fattig og ikke har råd til at ofre et lam, skal hun bringe to turtelduer eller to unge duer. Den ene due skal bruges til brændofferet og den anden til syndofferet.”
Et fortvivlet menneskes bøn
13 Til korlederen: En sang af David.
2 Hvor længe vil du glemme mig, Herre?—For evigt?
Hvor længe skal jeg vente på din hjælp?
3 Hvor længe skal jeg kæmpe med sjæleangst?
Mine dage og nætter er fyldt med frygt.
Hvor længe skal fjenden triumfere over mig?
4 Min Herre og Gud, åh, hør min bøn,
grib ind og red mig fra døden.
5 Lad ikke mine fjender gå af med sejren,
lad ikke mine uvenner glædes over min undergang.
6 Jeg stoler på dig og din trofasthed.
Jeg vil juble, når jeg oplever din frelse.
Jeg vil prise dig, Herre, med sang,
for din underfulde godhed imod mig.
Menneskets ondskab
14 Til korlederen: En sang af David.
Tåberne mener, at Gud ikke findes.
De er fordærvede i tanke og handling.
Ingen gør det gode,
ikke én eneste.
2 Fra himlen ser Herren på menneskene:
Er der nogen, der er forstandige?
Er der nogen, der søger Gud?
3 Nej, alle er kommet på afveje, fordærvede af synd.
Ingen gør det gode, ikke én eneste.
4 „Fatter de da intet?” siger Herren.
„De forsynder sig uden at blinke,
og de regner slet ikke med mig.”
5 En dag skal de fyldes af rædsel,
for Gud er med dem, der adlyder ham.
6 Onde mennesker undertrykker de svage,
men Herren er deres beskytter.
7 Gid Herren ville sende sin frelse fra Zion
og redde Israels folk.
Når Herren griber ind og genrejser sit folk,
så bliver der jubel og glæde i Israel.
26 At en tåbe bliver æret er lige så upassende
som regn i tørtiden eller sne om sommeren.
2 En svale sætter sig ikke på din skulder,
og en ufortjent forbandelse rammer dig ikke.
3 En hest kan styres med bidsel og et æsel med pisk,
en tåbe lærer kun ved at få tæsk.
4 Giver du en tåbe igen med samme mønt,
kommer du selv til at ligne en tåbe.
5 Giver du en fornuftig forklaring til en tåbe,
kan han måske indse sin tåbelighed.
6 Det er skørt at sende en besked med en tåbe,
det er værre end ingenting, det giver bagslag.
7 Hvis en tåbe prøver at bruge et ordsprog,
er det som en lam, der prøver at gå.
8 At hædre en tåbe er lige så tosset
som at binde stenen fast til slyngen.
9 En tåbe, der stiver sig af med ordsprog,
er som en drukkenbolt, der støtter sig til en tjørnekæp.
10 Den arbejdsgiver, der hyrer den første den bedste,
er som en skytte, der skyder på må og få.
11 En tåbe, der fremturer i sin tåbelighed,
er som en hund, der slikker sit eget bræk i sig.
12 En tåbe, der er ærlig, er bedre faren
end den, der fejlagtigt tror, han er klog.
13 Den dovne siger: „Jeg kan ikke gå på arbejde,
for jeg risikerer at blive ædt af en løve!”
14 Den dovne vender og drejer sig i sengen,
som døren drejer sig på sine hængsler.
15 Den dovne stikker fingrene i frugtfadet,
men gider ikke føre hånden til munden.
16 Den dovne er klogere i sine egne øjne
end syv vise og fornuftige mennesker.
17 En forbipasserende, der blander sig i et skænderi,
er som en, der rykker en vild hund i øret.
18-19 Den, der bedrager sin ven og bagefter påstår, at det var for sjov,
er som en sindssyg, der leger med et dødbringende våben.
20 Uden brændsel går ilden ud,
uden bagtalelse dør striden ud.
21 En kværulant får en strid til at blusse op,
som når man bærer brænde til bålet.
22 Sladder sluges med hud og hår
og lagrer sig dybt i sindet.
23 Som skinnende glasur på en grim lerkrukke
er smukke ord, der dækker over falske motiver.
24 En ondskabsfuld person kan tale smigrende ord,
men er fyldt med had indvendigt.
25 Tro ikke på de venlige ord,
for hans hjerte er fuldt af onde planer.
26 Skønt han snedigt skjuler sit had,
bliver det før eller senere klart for enhver.
27 Den, der graver en grav for andre, falder selv i den,
den, der ruller en stor sten mod andre, knuses selv under den.
28 Den, der lyver, viser sit had,
ondsindet smiger gør megen fortræd.
Vær parat, men frygt ikke
5 Hvornår vil det ske? Det behøver vi vist ikke sige så meget om, kære venner. 2 I ved udmærket godt, at Herrens dag kommer lige så uventet som en tyv om natten. 3 Når folk siger: „Der er fred og ingen fare!” kommer ulykken pludselig over dem—som veer over en fødende kvinde—og der er ingen steder, de kan flygte hen. 4 Men I, kære venner, lever jo ikke i mørket, og den dag vil derfor ikke overrumple jer som en tyv. 5 I er jo alle sammen lysets børn og lever ikke under mørkets magt. 6 Lad os derfor ikke gå rundt i en åndelig søvn, som mørkets børn gør, men altid være årvågne og besindige, 7 for de, der sover åndeligt, lever i mørket, ligesom dem, der beruser sig. 8 Men lad os, der hører lyset til, være årvågne og mådeholdne, iført troen og kærligheden som brynje og frelsesvisheden som hjelm.
9 Det er ikke Guds hensigt, at vi skal rammes af hans vrede, men at vi skal få det evige liv gennem Jesus Kristus, vores Herre. 10 Jesus døde for os, for at vi kan få det samme opstandelsesliv, som han har, hvad enten vi sover eller er vågne på det tidspunkt, han kommer.[a] 11 Altså bør I opmuntre og styrke hinanden, sådan som I allerede gør.
Afsluttende formaninger, ønsker og hilsener
12 Vi beder jer, venner, respekter dem, der har ansvar for at vejlede jer og være ledere i menigheden. 13 På grund af det arbejde, de udfører, bør I vise dem al mulig agtelse og kærlighed og leve i harmoni med hinanden.
14 Konfronter de genstridige,[b] giv de modløse nyt mod, styrk de svage og hav tålmodighed med alle. 15 Sørg for, at ingen gengælder ondt med ondt. Stræb altid efter at gøre godt mod hinanden i menigheden, ja, mod alle mennesker.
16 Vær altid glade, 17 bed uden at blive trætte, 18 og sig tak under alle forhold, for det er Guds vilje for jer, som tilhører Jesus Kristus.
19 Udsluk ikke Ånden, 20 og foragt ikke profetiske budskaber, 21 men vurder det hele. Hold fast ved det, som er godt, 22 og hold jer fra alt, hvad der er ondt.
23 Vi beder om, at fredens Gud vil gøre jer hellige og rene og bevare jeres ånd, sjæl og legeme, så I ikke kommer under anklage, den dag Jesus Kristus, vores Herre, kommer igen. 24 Han, der kalder jer, er trofast. Han vil føre jer igennem til målet.
25 Venner, bed også for os! 26 Hils alle vennerne med et helligt kindkys, 27 og lov mig at læse brevet op for alle de troende. 28 Jesu Kristi nåde være med jer!
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.