M’Cheyne Bible Reading Plan
Nadabs og Abihus overmod og ulydighed
10 En dag tog Arons sønner Nadab og Abihu hver sit røgelseskar og ville bringe et røgoffer. Men da de kom frem for Herren med offeret, som ikke var i overensstemmelse med hans forskrifter, 2 sendte Herren ild imod dem og dræbte dem.
3 Da sagde Moses til Aron: „Det er et alvorligt eksempel på, hvad Herren mente, da han sagde: ‚Jeg viser min hellighed på dem, der står mig nærmest. Hele folket skal se min herlighed.’ ” Men Aron var stum af forfærdelse.
4 Moses kaldte på Mishael og Elsafan, der var sønner af Arons farbror Uzziel, og sagde: „Kom og fjern jeres slægtninge fra helligdommen og bær dem uden for lejren.” 5 De kom straks og bar de døde bort ved at tage fat i deres kjortler, sådan som Moses havde befalet dem.
6 Moses sagde nu til Aron og hans to efterladte sønner, Eleazar og Itamar: „I må ikke vise jeres sorg ved at tage jeres hovedbeklædning af og lade jeres hår hænge løst[a] eller rive jeres tøj i stykker.[b] Gør I det, vil Herren også slå jer ihjel, og hans vrede vil få konsekvenser for hele Israels folk. Lad i stedet folket sørge over Nadab og Abihu. Lad dem begræde den ulykke, Herrens ild har påført os. 7 Bliv her ved indgangen til åbenbaringsteltet, for I er salvet med Herrens olie til at tjene ham i hellighed. Ellers risikerer I også at dø.” Så gjorde de, som Moses befalede.
Regler for præsterne
8 Nu talte Herren til Aron: 9 „Hverken du eller dine sønner må drikke vin eller øl, når I går ind i åbenbaringsteltet. Hvis I gør det, skal I dø! Det samme gælder dine efterkommere i fremtiden. 10 I må kunne skelne mellem, hvad der er helligt, og hvad der ikke er helligt, og mellem hvad der er rent, og hvad der er urent, 11 så I kan vejlede folket i alle de love, jeg har givet jer gennem Moses.”
12 Derpå sagde Moses til Aron og hans to tilbageblevne sønner: „Tag den del af afgrødeofferet, som er tilbage, efter at en håndfuld af det er blevet brændt på Herrens alter. Bag brød af det uden at bruge surdej, og spis så brødet tæt ved alteret. Denne del af offeret er også hellig, 13 og derfor skal I spise det i helligdommens forgård. Det skal være jeres andel af de afgrødeofre, som bringes til Herren. Det har Herren selv givet mig besked på. 14 Men bryststykket og lårstykket, som blev ofret til Herren, ved at I svingede det frem og tilbage foran hans alter, kan I spise sammen med jeres familie på et indviet sted. Det skal være jeres andel af de takofre, som Israels folk bringer Herren. 15 Ligesom fedtet gives til Herren som et ildoffer, skal lårstykket og bryststykket symbolsk gives til Herren, ved at I svinger dem foran Herrens alter. Derefter skal de stykker tilhøre dig og din familie, for sådan har Herren befalet det.”
16 Moses spurgte nu, hvad der var blevet af kødet fra den buk, der var ofret som syndoffer for folket. Da han fik at vide, at kødet var blevet brændt uden for lejren, blev han vred på Eleazar og Itamar, som havde gjort det, for det var imod reglerne.
17 „Hvorfor har I ikke spist kødet fra folkets syndoffer i helligdommen?” spurgte han vredt. „Det er jo et helligt offer, og det er givet til jer, for at I skal fjerne folkets skyld og skaffe soning for dem foran Herrens ansigt. 18 Det er kun, når syndofferets blod bringes ind i åbenbaringsteltet, at kødet skal brændes.[c] Ellers skal det spises i helligdommen, sådan som jeg gav jer besked på.”
19 Aron svarede: „Ja, men tænk på, hvad der er overgået mig i dag. Mine to sønner syndede og døde for Herrens ansigt. Hvis jeg havde spist af et helligt offer på en dag som denne, ville Herren så have godtaget det?” 20 Det argument accepterede Moses.
Tilflugt hos Herren
11 Til korlederen: En sang af David.
Jeg stoler på Herren og søger hans hjælp.
Hvorfor siger I: „Flygt op i bjergene som en fugl,
2 for de gudløse har spændt deres bue og lagt pilen til rette.
De gemmer sig i mørket for at ramme de retskafne.
3 Hvad kan en gudfrygtig gøre, når al lov og ret er borte?”
4 Herren sidder i sit hellige tempel.
Han regerer fra sin trone i Himlen.
Han overvåger hvert menneske på jorden.
5 Han gennemskuer både de gode og de gudløse.
Han hader dem, som elsker vold.
6 Han lader gloende kul regne ned over de onde,
straffer dem med rygende svovl og en brændende vind.
7 Herren er god og elsker dem, der adlyder ham,
de, som gør det gode, skal se hans ansigt.
Bøn om hjælp i en gudløs tid
12 Til korlederen: Brug lyrerne.[a] En sang af David.
2 Herre, kom os til hjælp.
Der er ingen tilbage, som adlyder dig.
Man kan ikke opdrive et ærligt menneske.
3 Alle bedrager hinanden,
de er fulde af løgn og falskhed.
4 Herre, gør en ende på al deres smiger,
sæt en stopper for de pralende ord.
5 De siger hovmodigt: „Vore ord giver os magt,
og vi siger, hvad der passer os!”
6 Men Herren svarer:
„Fordi de svage og forfulgte råber til mig,
vil jeg nu gribe ind og forsvare dem.”
7 Herrens løfter er sande,
hans ord er som det fineste sølv,
forædlet syv gange i ilden.
8-9 Herre, selvom ondskaben sidder i højsædet,
og alle gør, hvad der passer dem,
så ved vi, at du altid beskytter os
og bevarer os fra den slags mennesker.
Flere af Salomons ordsprog
25 Her følger nogle flere af Salomons ordsprog, samlet af embedsmænd ved kong Hizkija af Judas hof.
2 Gud har ret til at holde ting skjult,
og kongen har ret til at afsløre ting.
3 Ingen kender himlens og jordens mysterier,
eller hvad kongen tænker i sit stille sind.
4 Sølv skal renses for urenheder,
før sølvsmeden kan bruge det.
5 Hoffet skal renses for onde rådgivere,
før kongen kan regere med retfærdighed.
6 Når du er indbudt til fest hos kongen,
så tag ikke en af de fornemmeste pladser.
7 Det er bedre at få tildelt en bedre plads
end at blive vist ned på en ringere.
Tal kun om det, du selv har set,[a]
8 vær ikke for hurtig til at anklage en anden.
Det bliver dig, der står tilbage med skammen,
hvis din anklage viser sig at være falsk.
9 Hvis du kommer i klammeri med din nabo,
så lad være med at røbe fortrolige oplysninger.
10 Ellers vil man opdage, at du er åbenmundet,
og du har mistet din troværdighed for altid.
11 Et ord i rette tid og på rette sted
er som et dejligt æble,[b] serveret på et sølvfad.
12 Værdifuld som en ørering eller et smykke af guld
er den vises irettesættelse for den, der vil tage ved lære.
13 En pålidelig budbringer er velgørende for sin herre
som en iskold forfriskning på en varm sommerdag.
14 Den, der giver tomme løfter,
er som en drivende sky uden regn.
15 Selv en konge kan overtales, hvis du er tålmodig nok,
med venlighed kan man klare mange problemer.
16 For meget af det gode giver væmmelse.
Finder du honning, så spis ikke mere, end hvad godt er.
17 Rend ikke dine venner på dørene,
ellers bliver de trætte af dig.
18 At blive anklaget på falsk grundlag
er som at få en dolk stukket i ryggen.
19 At stole på en upålidelig person i en nødsituation
er som at tygge med en løs tand
eller støtte på en forstuvet fod.
20 At synge muntre viser for en, som sørger,
er som at tage tøjet af ham på en kold dag
eller gnide salt i såret.[c]
21 Er din fjende sulten, så giv ham noget at spise,
er han tørstig, så giv ham noget at drikke.
22 På den måde gør du ham skamfuld,
og Herren vil belønne dig.
23 Så sikkert som nordenvinden bringer kulde,
bringer sladder vrede i sindet.
24 Hellere bo i et hummer på loftet
end i hus med en kone, der skælder ud.
25 At høre godt nyt fra et fjernt land
er som et glas koldt vand for en, som tørster.
26 En retsindig, der lader sig overtale af en gudløs,
er som en mudret kilde eller en forurenet brønd.
27 Det er ikke godt at spise for mange søde sager,
man skal ikke forvente altid at blive rost.
28 Den, der ikke kan beherske sig,
er sårbar som en by uden mur omkring.
Om at leve i kærlighed og hellighed efter Guds vilje
4 Med den autoritet, som Herren Jesus har givet os, beder vi jer nu indtrængende om at glæde Gud ved til enhver tid at leve efter hans vilje, sådan som vi underviste jer om. Det gør I jo allerede nu, men vi ønsker, at I må gøre yderligere fremskridt. 2 I husker nok de påbud, vi gav jer fra Herren Jesus. 3 Gud ønsker, at I skal indvi jeres liv til ham og afholde jer fra seksuel synd. 4 I må hver især forstå, hvordan man vinder sig en kone på en anstændig og ærbar måde, 5 ikke i sanseligt begær, sådan som de gudløse gør. 6 I må heller ikke synde imod en ven eller udnytte ham i denne sag.[a] Herren straffer alle den slags handlinger. Det har vi tidligere understreget for jer. 7 Gud har jo ikke kaldet os til et liv i synd, men til et liv i hellighed. 8 Hvis nogen ikke respekterer disse påbud, er det jo ikke mennesker, de ringeagter, men Gud selv, han, som giver jer[b] sin hellige Ånd.
9 Vi behøver vist ikke at skrive til jer om den indbyrdes kærlighed i det kristne fællesskab. Gud har jo selv lært jer at elske hinanden, 10 og I har allerede vist jeres kærlighed til de kristne i hele Makedonien. Alligevel beder vi jer om at arbejde endnu mere på den indbyrdes kærlighed. 11 Sæt en ære i at leve stilfærdigt, passe jeres egne sager og arbejde flittigt, sådan som vi tidligere har sagt. 12 Så vil mennesker, der ikke er kristne, respektere jer, og I behøver ikke at være afhængige af økonomisk hjælp fra andre.
De, der dør før Kristi genkomst, vil også genopstå
13 Vi vil gerne gøre det helt klart for jer, venner, hvad der sker med de kristne, som er sovet ind, så I ikke skal fortvivle af sorg som dem, der lever uden håb. 14 Da vi tror på, at Jesus døde og derefter genopstod, tror vi også på, at Gud på samme måde vil lade dem genopstå, som er sovet ind i troen på Jesus. 15 Det her siger vi jer fra Herren selv: Vi, som er i live, når Jesus kommer igen, skal ikke gå forud for dem, der er sovet ind. 16 Herren selv vil stige ned fra Himlen, og der vil lyde et mægtigt kommandoråb, en overengels røst og en fanfare fra Guds trompet. Så vil allerførst de, der er døde i troen på Kristus, genopstå. 17 Derefter skal vi, der er i live her på jorden, bortrykkes sammen med dem op i skyerne for at møde Herren i luften. Fra da af skal vi altid være sammen med Herren. 18 Så trøst hinanden med dette budskab!
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.