M’Cheyne Bible Reading Plan
Moses indsætter præsterne i deres embede
8 Derpå sagde Herren til Moses: 2-3 „Før Aron og hans sønner hen til åbenbaringsteltets indgang og bring også deres præstedragter, salveolien, ungtyren, der skal bruges til syndoffer, de to væddere og kurven med det usyrnede brød. Og kald så hele folket sammen!”
4 Så samledes hele Israels folk uden for åbenbaringsteltet, 5 hvorefter Moses sagde til dem: „Det, som nu skal ske, er noget, Herren har befalet mig at gøre.”
6 Så lod han Aron og hans sønner træde frem og vaskede dem med vand. 7 Derefter iklædte han Aron inderkjortlen med bæltet, yderkjortlen og efoden med det fintvævede livbånd. 8 Så gav han ham brystklædet på og lagde Urim og Tummim inden i, 9 hvorefter han satte turbanen med guldpladen på hans hoved, sådan som Herren havde befalet ham.
10 Derefter tog Moses salveolien og stænkede den på teltet og alt dets inventar for på den måde at indvi stedet. 11 Han stænkede alteret syv gange og stænkede også alterredskaberne, vaskefadet og dets stativ, så det hele var indviet. 12 Derpå salvede han Aron ved at hælde olien ud over hans hoved. Aron var nu indviet til tjenesten som ypperstepræst. 13 Derefter kom turen til Arons sønner. Moses iklædte dem deres særlige dragter med bælter og hovedbeklædning, sådan som Herren havde befalet ham.
14 Moses tog nu den unge tyr, der var udvalgt til syndoffer, og Aron og hans sønner lagde hænderne på tyrens hoved, 15 hvorefter Moses slagtede den. Så dyppede han sin finger i det opsamlede blod og smurte noget rundt om alterets fire horn for på den måde at indvi alteret. Resten af blodet hældte han ud ved alterets fod. Alteret var nu indviet og renset for urenhed. 16 Så tog han fedtet fra tyrens indvolde, fedtklumpen over leveren, begge nyrer og fedtet rundt om og brændte det hele på alteret. 17 Kødet, huden og resten af indvoldene blev derefter brændt uden for lejren, sådan som Herren havde befalet ham.
18 Så førte Moses den vædder frem, som skulle være et brændoffer for Herren. Aron og hans sønner lagde hænderne på vædderens hoved, 19 og Moses slagtede den, hvorefter han stænkede dens blod på alterets sider hele vejen rundt. 20 Dernæst parterede han vædderen og brændte kødstykkerne samt hovedet og fedtet. 21 Så vaskede han dyrets ben og indvoldene med vand og lagde det på alteret, så hele vædderen blev brændt som et lifligt offer. På den måde fulgte Moses Herrens befaling.
22 Nu førte Moses den anden vædder frem, som skulle være et indvielsesoffer for præsterne. Aron og hans sønner lagde hænderne på vædderens hoved, 23 hvorefter Moses slagtede den og smurte noget af blodet på Arons højre øre, højre tommelfinger og højre storetå. 24 Derefter smurte han noget af blodet på Arons sønner, på deres højre øreflip, tommelfinger og storetå. Resten af blodet stænkede han på alteret hele vejen rundt.
25 Så tog han alt fedtet, fedthalen, fedtet omkring indvoldene og ved leveren og begge nyrer med det omkringliggende fedt, samt det højre lår. 26 Ovenpå placerede han et rundbrød og et fladbrød med olivenolie, samt et pandekageformet brød. Alle brødene var bagt uden surdej, og han tog dem fra brødkurven, som var stillet frem for Herren. 27 Alt dette lagde han derefter i hænderne på Aron og hans sønner og beordrede dem at svinge det foran Herrens alter. 28 Derefter tog Moses offergaverne og brændte dem på Herrens alter sammen med brændofferet som et lifligt offer. 29 Moses tog nu brystet af vædderen og svingede det foran Herrens alter. Det var Moses’ personlige andel af offeret i overensstemmelse med, hvad Herren havde befalet ham.
30 Dernæst tog Moses noget af blodet fra alteret og noget af olivenolien og stænkede det på Aron og hans tøj og på Arons sønner og deres tøj. Nu var Aron, hans sønner og deres præstedragter indviet til at gøre altertjeneste for Herren.
31 Da sagde Moses til Aron og hans sønner: „Kog kødet ved indgangen til åbenbaringsteltet og spis det dér sammen med brødet fra offerkurven, sådan som jeg har fået befaling om. 32 Hvad der levnes af kødet og brødet, skal I brænde. 33 I skal blive uden for teltets indgang i syv dage, for så er indvielsen forbi. 34 Det, som er sket i dag, er efter Herrens befaling, for at I kunne blive renset og indviet. 35 Bliv ved indgangen i syv dage, dag og nat. I skal adlyde Herrens befalinger, ellers skal I dø! Det har Herren sagt til mig.”
36 Så gjorde Aron og hans sønner nøjagtig, som Herren havde befalet gennem Moses.
Herren dømmer de onde og hjælper de undertrykte
9 Til korlederen: Synges til melodien „En søns død.” En sang af David.
2 Jeg vil prise dig, Herre, af hele mit hjerte,
fortælle om dine undere dag efter dag.
3 Jeg fryder mig over dig og synger lovsange til dig,
for du er den almægtige Gud.
4 Mine fjender vendte om og flygtede,
du jog dem på flugt og fældede dem.
5 Du skaffede mig oprejsning
og afsagde en retfærdig dom.
6 Du gik i rette med folkeslagene,
du udryddede de onde mennesker,
så deres navne er glemt for altid.
7 Mine fjender blev fuldstændig knust,
deres byer blev lagt i ruiner,
man husker dem ikke mere.
8 Herren regerer i evighed,
han sidder som dommer på sin trone.
9 Han er fair, når han dømmer folkene,
han regerer verden med retfærdighed.
10 De undertrykte søger tilflugt hos Herren,
han hjælper dem i modgang og trængsel.
11 De, som kender dig, Herre, stoler på dig,
du skuffer ikke dem, der søger din hjælp.
12 Syng af fryd for Herren, som troner på Zion,
lad verden høre om hans store undere.
13 Han husker og hævner uret og drab,
han glemmer ikke de svages råb.
14 Vær mig nådig, Herre,
for mine fjender er ude efter mig.
Herre, riv mig ud af dødens gab.
15 Så vil jeg prise dig på Jerusalems torve,
og fryde mig over, at du frelste mig.
16 Fjenderne ender i deres egen faldgrube,
de bliver fanget i deres egne fælder.
17 Herren er kendt for sin retfærdighed,
de onde indfanges af deres egen ondskab.
18 De ugudelige ender i den evige død,
det gælder alle, som gør oprør mod Gud.
19 Men de ydmyge bliver ikke ladt i stikken,
de undertryktes håb bliver ikke gjort til skamme.
20 Herre, lad ikke de onde sejre,
men udmål den straf, de fortjener.
21 Lad dem frygte og bæve,
så de indser, at de kun er mennesker.
23 Bliver du indbudt til en fest hos en magtfuld person,
så læg godt mærke til den mad, du får serveret.
2 Lad være med at proppe dig,
selvom du er nok så sulten.
3 Se ikke længselsfuldt efter de lækre retter,
for der er måske en bagtanke med det hele.
4 Brug ikke al din energi på at blive rig,
men brug din fornuft og behersk dig.
5 Rigdom har det med at få vinger
og forsvinde som en fugl i luften.
6 Spis ikke ved gnierens bord,
smag ikke på hans lækre mad.
7 „Spis og drik!” siger han,
men han mener det ikke.
8 Til sidst får du kvalme af ham
og fortryder dine rosende ord.
9 Forsøg ikke at tale et fjols til fornuft,
han vil ikke værdsætte din visdom.
10 Udnyt ikke de forældreløses svaghed,
flyt ikke markskellet ind på deres grund.
11 Herren vil selv tage sig af deres sag
og forsvare dem overfor uretten.
12 Tænk over den vejledning, du får,
hør godt efter de kloge ord.
13 Et barn har brug for disciplin,
og et slag med riset slår det ikke ihjel.
14 Det, et barn lærer ved at blive straffet,
kan senere redde dets liv.
15 Min søn, når du tilegner dig visdom,
fryder jeg mig af hele mit hjerte.
16 Jeg bliver glad helt ind i sjælen,
når jeg hører dig sige de rette ord.
17 Lad være med at misunde syndere,
men lev hver dag i ærefrygt for Herren,
18 så undgår du skuffede forhåbninger
og får dig en velsignet fremtid.
19 Hør efter, min søn, og bliv vis,
så du kan holde den rette kurs i dit liv.
20 Lad være med at drikke dig fuld,
og hold dig fra alt frådseri.
21 Den slags gør dig bare fattig og sløv,
og du ender med at gå rundt i pjalter.
22 Lyt til din far, som gav dig livet,
respekter din mor, selv når hun bliver gammel.
23 Søg visdom og sandhed, vejledning og indsigt,
for det er værdier, det betaler sig at holde fast ved.
24 Et fornuftigt barn gør sine forældre glade,
det er lykken at have et forstandigt barn.
25 Giv dine forældre grund til at glæde sig,
lad din mor få lov at være stolt af dig.
26 Min søn, lyt til mit råd
og tag ved lære af mit eksempel.
27 En løsagtig kvinde er som en faldgrube,
en luder som en løkke om halsen.
28 Hun ligger på lur som en røver
og forfører sine ofre til utroskab.
29 Hvem får sorg, og hvem får smerte?
Hvem får skældud og masser af ballade?
Hvem får blå mærker og blodskudte øjne?
30 De, der drikker i tide og utide,
som altid er på udkig efter vin og øl.
31 Lad dig ikke lokke af den perlende vin,
uanset hvor godt den smager,
32 for bagefter bider den som en slange,
den er giftig som en hugorm.
33 Dine øjne ser de underligste ting,
og din mund taler mystiske ord.
34 Du slingrer som en sømand på et skib i storm,
der klynger sig ør til en svajende mast.
35 Når du kommer til dig selv igen, siger du:
„De må have banket mig,
men jeg ænsede det ikke.
De må have slået mig,
men jeg husker det ikke!
Når jeg er ovre den her brandert,
må jeg se at få noget at drikke!”
Paulus forsvarer sig mod eventuelle anklager
2 Det var altså absolut umagen værd, at vi kom til jeres by. 2 I ved, hvordan vi lige forinden var blevet forfulgt og mishandlet i Filippi, men Gud gav os frimodighed til at forkynde budskabet om Kristus for jer, selvom det betød mere forfølgelse. 3-4 Det gjorde vi, fordi Gud anså os for værdige til at få hans budskab betroet. Vores tjeneste udspringer ikke af vildfarelse, urene motiver eller uærlighed. Derfor er vi heller ikke ude på at blive anerkendt af mennesker, men kun af Gud, som kender vores motiver.
5 Som I ved, prøvede vi ikke at vinde jer med smigrende ord, og Gud ved, at vi ikke prøvede at udnytte jer økonomisk under et eller andet fromt påskud. 6 Vi søgte heller ikke menneskers anerkendelse, hverken jeres eller andres. 7 Skønt vi som Kristi apostle kunne have stillet krav til jer, gjorde vi det ikke. I stedet tog vi os af jer med nænsomhed som en mor, der sørger for sine børn. 8 Og vi kom til at holde så meget af jer, at vi besluttede ikke kun at give jer Guds ord. Nej, vi gav alt, hvad vi havde i os. 9 I husker nok, hvordan vi sled i det. Dag og nat arbejdede vi for at tjene til vores ophold, så vi ikke skulle ligge nogen af jer til byrde. Og samtidig forkyndte vi budskabet om Kristus for jer. 10 I ved, og Gud ved, hvor retsindigt, redeligt og uangribeligt vi færdedes iblandt jer. 11-12 Som en far taler opmuntrende og formanende til sine børn, sådan formanede og opmuntrede vi jer og indprentede hver eneste af jer, at I skal leve, så det bringer Gud ære. Han har jo kaldet jer ind i sit rige for at dele sin herlighed med jer.
Guds ord forhindres ikke af forfølgelser
13 Vi er virkelig taknemmelige til Gud over, at I tog imod vores budskab, ikke som menneskeord, men som Guds ord. Og det er jo netop det, det er! Det er også derfor, det gør sin gerning i jer, som tror. 14 I oplever nu det samme som menighederne i Judæa. I er blevet forfulgt af jeres landsmænd, ligesom de er blevet af deres. 15 De vantro jøder slog nemlig både deres egne profeter og Herren Jesus ihjel. Og nu forfølger de også os. De er fjender af både Gud og mennesker, 16 for de prøver at hindre os i at forkynde Guds budskab for alle folkeslagene, så de kan få det evige liv. På den måde er deres synd blevet så stor, at Guds fulde dom nu hænger over hovedet på dem.
Paulus længes efter at besøge dem
17 Kære venner, vi har været adskilt fra jer et stykke tid, dog kun rent fysisk, for i vores tanker har vi altid været sammen med jer, og vi længes meget efter at se jer igen. 18 Vi vil meget gerne besøge jer, og jeg, Paulus, har forsøgt at komme af sted indtil flere gange, men Satans håndlangere har hidtil hindret os. 19 I betyder så meget for os. I giver os håb og glæde, og når Herren Jesus Kristus kommer igen, vil I være blandt dem, som vi kan være stolte af. 20 Ja, allerede nu er I vores stolthed og glæde.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.