M’Cheyne Bible Reading Plan
Jakob og hans familie flytter til Egypten
46 Så tog Jakob af sted med hele sin teltlejr og kom til Be’ersheba. Dér bragte han et offer til sin fars Gud. 2 Om natten talte Gud til ham i et syn.
„Jakob! Jakob!” kaldte han.
„Ja, jeg lytter,” svarede Jakob.
3 „Det er Gud, der taler til dig,” sagde stemmen, „din fars Gud! Vær ikke bange for at tage til Egypten. Jeg vil sørge for, at din slægt bliver et stort folk, mens I bor der. 4 Jeg vil selv gå med dig til Egypten, og jeg vil bringe dine efterkommere tilbage igen. Selv vil du dø i Egypten, men Josef vil være hos dig, når du dør.”
5 Næste morgen hjalp Jakobs sønner så deres far, deres koner og deres børn op i de vogne, som Farao havde stillet til rådighed, og de forlod Be’ersheba. 6-7 De tog alting med sig—deres dyr og alt, hvad de havde samlet sig i Kana’an. Kort tid efter ankom de til Egypten, Jakob og alle hans efterkommere: hans sønner og døtre og børnebørn, hele hans store familie.
8 Det følgende er en liste over Jakobs sønner og sønnesønner, der tog med ham til Egypten:
Ruben, hans ældste søn, 9 og dennes sønner Enok, Pallu, Hetzron og Karmi; 10 Simeon og hans sønner Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Sohar og Saul, hvis mor var kana’anæer; 11 Levi og hans sønner Gershon, Kehat og Merari; 12 Juda og hans sønner Shela, Peretz og Zerach; (Er og Onan var jo allerede døde. Peretz’ sønner hed Hetzron og Hamul.) 13 Issakar og hans sønner Tola, Pua, Jashub[a] og Shimron; 14 Zebulon og hans sønner Sered, Elon og Jahle’el. 15 Det var Jakobs og Leas seks sønner, som alle blev født i Paddan-Aram. Jakobs og Leas sønner og sønnesønner var således i alt 33. Der var også datteren Dina.
16 Gads sønner hed Zefon,[b] Haggi, Shuni, Etzbon, Eri, Arodi og Areli; 17 Ashers sønner hed Jimna, Jishva, Jishvi, Beria, og deres søster hed Sera. Berias sønner hed Heber og Malkiel. 18 Disse 16 personer var efterkommere af Jakob og Zilpa, tjenestepigen, som Lea fik af sin far, Laban.
19 Jakobs og Rakels sønner hed Josef og Benjamin. 20 Josef fik i Egypten sønnerne Manasse og Efraim med Asenat, en datter af præsten Potifera fra Heliopolis. 21 Benjamins sønner hed Bela, Beker, Ashbel, Gera, Na’aman, Ehi, Rosh, Muppim, Huppim og Ard. 22 Disse 14 var Jakobs og Rakels sønner og sønnesønner.
23 Dan havde sønnen Hushim. 24 Naftalis sønner hed Jahtze’el, Guni, Jetzer og Shillem. 25 Disse 7 var sønner og sønnesønner af Jakob og Bilha, tjenestepigen, som Rakel fik af sin far, Laban.
26 Antallet af Jakobs efterkommere, som kom med til Egypten, var altså 66. Svigerdøtrene blev ikke regnet med.[c] 27 Med Jakob selv samt Josef og hans to sønner var de så 70 i alt, som videreførte Jakobs slægt i Egypten.
28 Da Jakob og hans følge ankom til Egypten, sendte Jakob Juda i forvejen for at bede Josef om at vise dem vej til Goshen. 29 Josef gjorde straks sin vogn klar og tog af sted til Goshen for at møde sin far. Så snart han ankom, omfavnede han sin far og græd ved hans skulder i lang tid. 30 Derefter sagde Jakob til Josef: „Nu kan jeg dø i fred, for jeg har med egne øjne set, at du er i live.”
31 Josef sagde til sine brødre og deres familier: „Jeg vil nu tage tilbage til Farao og fortælle ham, at I er ankommet fra Kana’ans land. 32 Jeg vil forklare ham, at I er fårehyrder og kvægavlere, og at I har bragt jeres får, geder og kvæg og alt, hvad I ejer, med jer. 33 Når Farao derpå sender bud efter jer og spørger om jeres beskæftigelse, 34 skal I sige: ‚Vi og vores forfædre har altid været kvægavlere og fårehyrder.’ Når I fortæller ham det, vil han lade jer sætte jeres telte op her ude i Goshen, for egypterne kan ikke fordrage nomadefolk.”
Jesus genopstår(A)
16 Næste dags aften, da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Salome og Maria, Jakobs mor, vellugtende salver til at salve den døde med. 2 Tidligt søndag morgen, mens solen var ved at stå op, gik de ud til gravhulen. 3-4 „Hvem mon vi kan få til at rulle den store sten væk fra indgangen?” sagde de til hinanden,[a] for stenen var meget tung. Men da de nåede frem, så de, at stenen allerede var rullet væk. Graven var åben. 5 De gik indenfor og så en engel i skikkelse af en ung mand sidde i højre side af gravhulen. Han var iført en lang, hvid klædning. Da kvinderne så englen, blev de forskrækkede, 6 men han sagde til dem: „Vær ikke bange! Er det ikke Jesus af Nazaret, den korsfæstede, I leder efter? Han er ikke her! Han er genopstået. Se selv: Det var her, han blev lagt. 7 Men gå nu hen og sig til Peter og de andre disciple: ‚Jesus tager til Galilæa for at mødes med jer dér, sådan som han har sagt jer.’ ”
8 Så snart kvinderne var kommet ud fra gravhulen, gav de sig til at løbe alt, hvad de kunne. De var ude af sig selv og rystede af sindsbevægelse. De turde ikke fortælle nogen, hvad de havde oplevet.
Jesus viser sig for Maria Magdalene[b](B)
9 Det var tidligt søndag morgen, Jesus opstod fra de døde, og den første, der fik ham at se, var Maria Magdalene, som han havde befriet for syv onde ånder. 10-11 Hun gik straks hen til de grædende og sørgende disciple og sagde: „Jesus lever! Jeg har selv set ham!” Men de troede ikke på det.
Jesus viser sig for to disciple(C)
12 Senere samme dag viste Jesus sig i sin nye skikkelse for to mænd, der var på vej ud på landet—bort fra Jerusalem. 13 De skyndte sig så tilbage til byen for at fortælle de øvrige disciple, at de havde været sammen med Jesus. Men heller ikke deres beretning troede disciplene på.
Jesus viser sig for de 11 disciple(D)
14 Derefter viste Jesus sig for de elleve disciple, mens de var ved at spise. Han bebrejdede dem, at de så stædigt havde nægtet at tro på dem, der havde set ham i live.
Jesu sidste ord til disciplene(E)
15 Senere gav Jesus sine disciple følgende befaling: „Gå ud i hele verden og forkynd det gode budskab for alle mennesker. 16 Den, der tror og bliver døbt, vil blive frelst. Men den, som ikke tror, vil blive dømt. 17 Og disse tegn skal følge dem, der tror: med fuldmagt fra mig skal de drive dæmoner ud, de skal tale med nye tunger, 18 og hvis de kommer til at tage på slanger, vil der ikke ske dem noget. Skulle de drikke gift, vil det heller ikke skade dem. Og de skal lægge hænderne på de syge, så de bliver helbredt.”
Jesus tages op til Himlen(F)
19 Efter at Herren Jesus havde sagt alt, hvad han ville sige til sine disciple, blev han taget op til Himlen, hvor han satte sig ved Guds højre side.
Disciplene begynder at forkynde budskabet om Jesus
20 Og disciplene gik ud alle vegne og forkyndte budskabet om Jesus, og Gud gav dem magt til at udføre tegn og undere, som bekræftede, at budskabet var sandt.
Jobs fjerde tale: Et svar til Zofar
12 Hertil svarede Job:
2 „I er så kloge og har svar på alt!
Hvor trist, at visdommen skal uddø med jer!
3 Men jeg er nu heller ikke uden forstand,
jeg står ikke tilbage for jer i noget.
Der er jo intet nyt i det, I har sagt.
4 Jeg er en retskaffen og retsindig mand.
Når jeg beder til Gud, svarer han mig.
Alligevel håner mine venner mig.
5 Det er nemt nok at foragte dem, der har problemer,
når man ikke selv har nogen.
Hvorfor sparker I til en mand, der ligger ned?
6 Røvere lever i fred,
de, der trodser Gud, er i sikkerhed.
De tror kun på sig selv og deres egen styrke.
7 Du kan lære noget af dyrene!
Fuglene kan fortælle dig det,
8 krybdyrene på landjorden ved det,
fiskene i havet kan forklare det for dig.
9 De ved alle som en,
at Herren har skabt det hele.
10 Han holder enhver skabning i sin hule hånd,
et menneskes liv afhænger af ham.
11 Man må vurdere alt, hvad man hører,
ligesom man smager på maden, før man spiser den.
12 Visdom søger man hos de ældre,
for livserfaring kommer med årene.
13 Gud er kilden til al visdom og magt,
hos ham får man indsigt og gode råd.
14 Hvad han bryder ned, kan ikke bygges op.
Hvad han lukker i, kan ingen lukke op.
15 Holder han regnen tilbage, bliver jorden til ørken.
Slipper han uvejret løs, bliver der oversvømmelse.
16 Visdom og styrke finder du hos ham.
Både bedrageren og den bedragne er i hans magt.
17 Han kan sætte samfundets ledere fra magten
og fratage dommere deres ret til at dømme.
18 Han kan fjerne konger fra tronen
og gøre dem til slaver i stedet.
19 Han kan fratage præster deres tjeneste
og sætte mægtige mænd fra magten.
20 Han kan gøre de bedste rådgivere målløse
og fratage de kloge deres tænkeevne.
21 Han kan ydmyge de stolte fyrster
og afvæbne de stærke krigere.
22 Han kan bringe lys ind i de mørkeste afkroge
og afsløre de dybeste hemmeligheder.
23 Han kan gøre nationer stærke,
men også opløse dem igen.
Han kan udvide et lands grænser,
men også sprede befolkningen for alle vinde.
24 Han kan berøve regenter deres sunde fornuft
og lade dem vakle rundt i en vejløs ørken,
25 så de famler sig frem i mørket uden lys,
raver omkring som berusede.
Afsluttende hilsener og en sidste formaning
16 Føbe kommer til jer med min bedste anbefaling.[a] Hun har gjort et stort arbejde i menigheden i Kenkrea. 2 Tag venligt imod hende, som det forventes blandt kristne, og hjælp hende med, hvad hun har brug for. Hun har virkelig været til stor hjælp for mange, også for mig.
3 Hils Priska[b] og Akvila, mine medarbejdere i tjenesten for Jesus Kristus. 4 De satte engang deres egne liv på spil for at redde mig. Ikke alene er jeg dem meget taknemmelig, men alle menighederne i de græsktalende lande er taknemmelige for deres tjeneste. 5 Hils også menigheden, der samles i deres hjem.
Hils min kære ven, Epainetos, som var den første, der kom til tro på Kristus i Lilleasien. 6 Hils Maria, som har gjort et stort arbejde iblandt jer. 7 Hils mine jødiske landsmænd, Andronikos og Junia,[c] som har siddet i fængsel sammen med mig. De har et godt ry hos apostlene, og de har været kristne endnu længere, end jeg har. 8 Hils min gode ven, Ampliatos. 9 Hils min medarbejder, Urbanus, og min gode ven Stakys. 10 Hils Apelles, som har stået sin prøve i tjenesten for Kristus. Hils Aristobuls folk. 11 Hils min landsmand Herodion og de kristne hos Narkissos. 12 Hils Tryfæna og Tryfosa, som har gjort et stort arbejde for Herren. Hils min kære Persis. Hun har gjort et enormt arbejde for Herren. 13 Hils Rufus, som på en særlig måde blev udvalgt. Og hils hans mor, der også har været som en mor for mig. 14 Hils Asynkritos, Flegon, Hermes, Patrobas, Hermas og de medarbejdere, som er sammen med dem. 15 Hils Filologos og Julia, Nereus og hans søster, og Olympas, og alle de kristne, som er sammen med dem. 16 Hils hinanden med et helligt kindkys. Alle menighederne her sender deres hilsener.
17 Kære venner, jeg vil opfordre jer til at være på vagt over for dem, der skaber splid og ødelægger folks tro ved at forkynde en lære, som er i modstrid med den undervisning, I har fået. Hold jer væk fra dem, 18 for den slags mennesker tjener ikke Kristus, vores Herre. De søger kun det, der gavner dem selv. Ved deres fristende, sukkersøde ord fører de troskyldige mennesker på afveje. 19 Jeg glæder mig over, at I har ry for at være lydige mod Gud! Men jeg ønsker, at I må være vise i jeres vurdering af, hvad der er godt, og uskyldsrene med hensyn til det onde. 20 Gud, som bringer fred, vil snart besejre Satan og lægge ham for jeres fødder. Vores Herres, Jesu Kristi, nåde være med jer alle.
21 Min medarbejder, Timoteus, sender jer sin hilsen, og det samme gør mine landsmænd, Lukius, Jason og Sosipatros. 22 (Også jeg, Tertius, som har ført pennen i brevet her, sender jer hilsen i Herrens navn.) 23 Min og hele menighedens vært, Gajus, sender jer også sin hilsen. Det samme gør Erastos, byens regnskabsfører, og vores kristne ven, Kvartus.[d]
25 Lovet være Gud, som har magt til at gøre jer stærke i troen i kraft af det glædelige budskab om Jesus Kristus, som jeg forkynder. Gud vil styrke jeres forståelse af mysteriet om den frelsesplan, som i umindelige tider har ligget skjult, 26 men som nu er blevet åbenbaret. Det mysterium har de profetiske skrifter hentydet til, og det er nu blevet klargjort efter den evige Guds befaling, så mennesker fra alle folkeslag kan blive hjulpet til at leve i tillidsfuld lydighed til ham. 27 Ja, lovet være Gud, som alene har al visdom, og som vi har lært at kende gennem Jesus Kristus. Ham tilhører æren i al evighed! Amen!
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.