Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

M’Cheyne Bible Reading Plan

The classic M'Cheyne plan--read the Old Testament, New Testament, and Psalms or Gospels every day.
Duration: 365 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
1 Mosebog 20

Abraham hos kong Abimelek

20 Abraham flyttede nu fra Mamres egelund til Negev, hvor han først slog sig ned mellem Kadesh og Shurs ørken, og senere boede han en tid som fremmed nær ved byen Gerar. Han omtalte sin kone, Sara, som om hun var hans søster. Derfor sendte kong Abimelek af Gerar bud efter hende.

Men en nat sagde Gud til Abimelek i en drøm: „Du skal dø! For kvinden, du tog, er gift med en anden!” Abimelek havde imidlertid ikke ligget med Sara. Derfor sagde han: „Herre, vil du slå uskyldige mennesker ihjel? Manden sagde jo, at hun var hans søster—og i øvrigt bekræftede hun det selv. Det var bestemt ikke min hensigt at gøre noget forkert!”

„Det ved jeg,” svarede Herren. „Det var derfor, jeg hindrede dig i at synde imod mig, idet jeg ikke tillod dig at røre hende. Send hende tilbage til hendes mand. Han er en profet, så han kan gå i forbøn for dig, så du ikke dør. Men hvis du ikke sender hende tilbage, skal du og hele din husstand dø!”

Tidligt næste morgen sammenkaldte Abimelek alle sine tjenere og fortalte dem, hvad der var sket, og de blev skrækslagne. Derefter sendte Abimelek bud efter Abraham. „Hvad er det dog, du har gjort imod os?” sagde han. „Hvad har du imod mig, siden du synes, jeg og mit rige fortjener at blive skyldige i sådan en stor synd? Sådan noget burde ikke ske! 10 Hvorfor har du gjort det imod os?”

11 „Jeg regnede med, at det her var et gudløst sted, og at man derfor uden videre ville slå mig ihjel og tage min kone,” svarede Abraham. 12 „Desuden er hun faktisk min søster, for vi har samme far, men ikke samme mor. Men vi giftede os alligevel. 13 Da Gud i sin tid pålagde mig at rejse bort fra mit eget land, sagde jeg til hende: ‚Hvor som helst vi kommer frem, så vær sød at sige, at jeg er din bror.’ ”

14 Derefter gav Abimelek Abraham får, køer og slaver, både mænd og kvinder, og gav ham også hans kone tilbage. 15 Abimelek sagde desuden: „Se dig omkring i mit rige og vælg det sted, hvor du helst vil slå dig ned.” 16 Til Sara sagde han: „Jeg giver din bror 1000 sølvstykker i erstatning for det, som er overgået dig. Så regner jeg med, at vi er kvit.”

17 Abraham bad nu til Gud og gik i forbøn for kong Abimelek, og Gud helbredte både ham, hans kone og de øvrige kvinder i hans harem, så de igen kunne få børn. 18 Herren havde nemlig gjort alle kvinderne i Abimeleks husstand ufrugtbare på grund af det med Sara.

Matthæus 19

Om ægteskab og skilsmisse(A)

19 Efter at Jesus havde undervist sine disciple om tilgivelse, tog de af sted fra Galilæa og vandrede gennem det jødiske område på den østlige side af Jordanfloden. Mange mennesker fulgte ham, og han helbredte dem, der var syge.

Nogle farisæere prøvede at stille en fælde for Jesus og spurgte: „Har en mand lov til at skille sig fra sin kone uanset af hvilken grund?” 4-5 Jesus svarede: „Har I ikke læst, at Gud fra begyndelsen skabte mennesket som mand og kvinde og sagde, at manden skal forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive ét?[a] Altså er de ikke længere to, men en enhed. Det, som Gud på den måde har sammenføjet, må intet menneske splitte ad.”

„Hvordan kan det så være, at Moses har sagt, at en mand godt må skille sig fra sin kone, når bare han giver hende et skilsmissebrev?”[b] fortsatte farisæerne.

„Den indrømmelse gav Moses på grund af menneskers uforsonlige holdning, men det var ikke Guds mening fra begyndelsen,” svarede Jesus. „Det siger jeg jer: Hvis en mand skiller sig fra sin kone af nogen anden grund end utroskab fra hendes side og derefter gifter sig med en anden, så er han skyldig i ægteskabsbrud over for den første.”

10 „Så er det nok bedre aldrig at gifte sig!” udbrød disciplene. 11 „Det er ikke enhver, som kan forstå og tage til sig, hvad jeg siger, kun hvem det er givet,” svarede Jesus. 12 „Der er nogle, som forbliver ugifte, fordi de fra fødslen af er ude af stand til at fuldbyrde et ægteskab, og andre, fordi mennesker har gjort dem ude af stand til det. Endelig er der nogle, der afstår fra ægteskab for Guds riges skyld. Den, som kan forstå det, kan tage det til sig.”

Hvordan man får adgang til Guds rige(B)

13 Derefter bragte nogle forældre deres børn hen til Jesus, for at han skulle lægge hænderne på dem og velsigne dem. Men disciplene ville jage dem bort. 14 „Lad børnene være i fred,” sagde Jesus. „I må ikke hindre dem i at komme til mig, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige.” 15 Så lagde han hænderne på dem og velsignede dem. Derefter brød de alle op og gik videre.

Hvordan man får det evige liv(C)

16 Så kom der en mand og spurgte: „Mester, sig mig: Hvad godt skal jeg gøre for at få del i det kommende liv?”

17 „Hvorfor spørger du mig om det gode?” svarede Jesus. „Der er jo kun én, der er god, nemlig Gud selv. Men hvis du ønsker at gå ind til livet, så hold Guds bud.”

18 „Hvilke bud tænker du på?” spurgte manden.

„Du må ikke begå drab, du må ikke bryde ægteskabet, du må ikke stjæle, du må ikke anklage nogen på falsk grundlag, 19 du skal ære din far og din mor—og du skal elske din næste som dig selv.”

20 „Dem har jeg overholdt alle sammen,” svarede den unge mand. „Er der mere, jeg skal gøre?”

21 „Hvis du virkelig vil opnå det fuldkomne liv, så gå hen og sælg alt, hvad du ejer, og giv pengene til de fattige. Så skal du få del i Himlens rigdom—og kom så og følg mig!”

22 Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet sin vej. Han var nemlig meget rig.

23 Så sagde Jesus til disciplene: „Det siger jeg jer: Det er ikke let at komme ind i Guds rige, når man er bundet af sin rigdom. 24 Ja, faktisk er det lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end det er for en rig at gå ind i Guds rige.”

25 Disciplene var dybt rystede. „Hvem kan så få det evige liv?” spurgte de. 26 Jesus så på dem og sagde: „Det kan intet menneske opnå af sig selv, men Gud kan gøre alt.”

Lønnen for at følge Jesus(D)

27 „Men vi har forladt alt for at følge dig. Hvad får vi så ud af det?” spurgte Peter.

28 Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Når Menneskesønnen sidder på sin herlighedstrone i den kommende verden, så skal I, mine disciple, sidde på 12 troner og regere over Israels 12 stammer. 29 Alle, som har forladt deres hjem, brødre, søstre, far, mor, børn eller deres job for at følge mig, skal få det 100 gange igen—og de skal få det evige liv! 30 Men mange, der her på jorden regnes blandt de store, vil i Guds rige være de mindste. Og mange af dem, der her er blandt de mindste, vil dér være de største.”

Nehemias 9

Folket bekender deres synd

Den 24. dag i den syvende måned samledes folket igen i Jerusalem. Denne gang fastede de og klædte sig i sækkelærred og kom jord på hovedet for at vise deres sorg. Israelitterne skilte sig ud fra alle de fremmede og bekendte deres egen og deres forfædres synd. 3-4 I tre timer blev der læst op af Toraen, mens folk stod op og lyttede. I de næste tre timer bekendte folket deres synd og tilbad Herren deres Gud under ledelse af levitterne Jeshua, Bani, Kadmiel, Shebanja, Bunni, Sherebja, Bani og Kenani, der alle stod på trapper eller forhøjninger.

Derefter råbte levitterne Jeshua, Kadmiel, Bani, Hashabneja, Sherebja, Hodija, Shebanja og Petaja til folket: „Rejs jer og pris Herren, jeres Gud, fra evighed og til evighed! Højlovet være Herren, han som er langt større end nogen kan fatte og udtrykke.” Derefter ledte Ezra[a] lovsangen:

„Du er Gud, du er den eneste!
    Du skabte himlen med alle dens stjerner,
jorden med alt, hvad den rummer,
    havene med alt, hvad der findes i dem.
Fra dig udspringer alt liv,
    og hele himlen tilbeder dig.

Det var dig, Herre, vor Gud,
    som udvalgte Abram,
førte ham ud af Ur i Kaldæa
    og gav ham navnet Abraham.
Du så hans hjertes trofasthed.
    Derfor sluttede du pagt med ham
        og gav ham løftet om landet,
hvor kana’anæerne og hittitterne,
    amoritterne og perizzitterne,
        jebusitterne og girgashitterne boede.
Og du holdt dit løfte, som du altid gør!

Du så vores forfædres nød i Egypten,
    hørte deres råb ved Det Røde Hav.
10 Du fældede Farao og alle hans folk,
    du vidste, hvor hovmodige de var.
Med tegn og undere greb du ind.
    Derfor er du æret den dag i dag!
11 Du kløvede havet for folkets øjne
    og lod dem vandre tørskoet over.
Men deres fjender fejede du bort.
    Du druknede dem på havets bund,
        de sank som sten i bølgernes brus.
12 Med en skysøjle viste du vej om dagen,
    en ildsøjle lyste for dem om natten.

13 Du steg ned på Sinais bjerg
    og talte til folket fra Himlen.
Du gav dem retfærdige regler,
    gode love, bud og befalinger.
14 Du bød dem at holde Sabbatten hellig,
    gav dem din lov gennem Moses, din tjener.
15 Du stillede deres sult med brød fra himlen,
    slukkede deres tørst med vand fra en klippe.
Du bød dem gå hen og indtage landet,
    det land, du havde lovet dem.
16 Men vores forfædre blev hovmodige,
    hørte ikke på dine bud.
De adlød ikke dine befalinger,
17     men fortsatte i deres ulydighed.
De glemte alle de undere,
    som du gjorde engang.
De nægtede stædigt at ydmyge sig,
    ville hellere tilbage til Egyptens slaveri!
Men du, oh Gud, er barmhjertig og god.
    Du vredes nødigt, men tilgiver gerne.
Stor er din nåde og trofasthed,
    du lod dem ikke i stikken.
18 De støbte en tyrekalv af guld og råbte:
    ‚Her er den gud, som førte os ud af Egypten!’
De hånede dig op i dit åbne ansigt,
19     men du viste dem alligevel nåde.
Du prisgav dem ikke i ørkenen!
    Skysøjlen ledte dem fremad om dagen,
        ildsøjlen viste dem vej om natten.
20 Du vejledte dem ved din gode Ånd,
    gav dem manna at spise
        og vand til at slukke deres tørst.
21 Du sørgede for dem i 40 år,
    de manglede intet i ørkenen.
Deres klæder blev ikke slidt op,
    deres fødder blev ikke ømme!
22 Du gav dem sejr over mægtige folkeslag,
    hjalp dem indtage landet stykke for stykke.
De erobrede kong Sihon af Heshbons land
    og siden kong Og af Bashans rige.
23 Du gjorde dem talrige som himlens stjerner.
Du førte dem ind i det dejlige land,
    som du havde lovet deres forfædre,
        at de skulle få i arv og eje.
24 Deres børn kom og indtog landet.
    Du overgav kana’anæerne til dem,
så de kunne gøre, hvad de ville,
    med både konger og folkeslag.
25 De indtog befæstede byer,
    overtog fornemme huse med store vandreservoirer.
De overtog frugtbare jordlodder og vingårde,
    olivenlunde og frugtplantager.
De spiste sig mætte og fede
    og glædede sig over dine gaver.
26 Men de gjorde oprør imod dig,
    var ulydige og tilsidesatte din lov.
De myrdede dine profeter,
    som formanede dem til omvendelse.
        De hånede dig op i dit åbne ansigt.
27 Da udleverede du dem til fjenderne,
    og de kom i stor nød og ulykke.
I deres lidelser råbte de til dig,
    og du hørte deres råb i din Himmel.
I din nåde sendte du dem ledere,
    som frelste dem fra deres fjender.
28 Men så snart der igen var fred,
    gjorde de atter oprør imod dig.
Du gav dem påny i fjendevold,
    så de igen måtte råbe til dig om hjælp.
Du hørte deres bøn i himlen
    og reddede dem gang på gang.
29 Du formanede dem til at følge din love,
    men de ville ikke høre på dine bud.
De overtrådte de befalinger,
    som netop skulle holde dem i live.
De var stædige og stivnakkede,
    de nægtede at adlyde dig.
30 I mange år bar du over med dem.
    Du advarede dem ved din Ånd
        gennem dine profeters ord.
Men de vendte det døve øre til,
    og fremmede folk besejrede dem.
31 Men på grund af din trofasthed,
    udryddede du dem aldrig helt.
I din nåde svigtede du dem aldrig,
    for du er en barmhjertig Gud.

32 Og nu, Herre, vor Gud,
    du store, mægtige, frygtindgydende,
        du, som holder fast ved din pagt og nåde,
du ved, hvilke lidelser der har ramt os:
    vores konger, fyrster og præster,
profeter, forfædre og hele vores folk,
    siden assyrerkongerne indtog vores land.
33 Hver gang du straffede os, var det retfærdigt.
    Du havde ret, og vi havde uret.
34 Vores konger adlød ikke dine love,
    vores fyrster, præster og forfædre
        lyttede ikke til dine gentagne advarsler.
35 Du gav dem deres eget land,
    du viste dem godhed gang på gang.
De nød godt af et stort og frugtbart land,
    men vendte sig ikke fra deres ondskab.
36 Derfor sidder vi som slaver i vores eget land,
    det dejlige land, du gav vores forfædre
        for at de skulle nyde dets goder.
37 Landets rigdom går nu til de konger,
    du har sat over os på grund af vores synd.
De har hånds- og halsret over os.
    Vi er i stor nød!

Apostelenes gerninger 19

En stærk menighed grundlægges i Efesos

19 Mens Apollos opholdt sig i Korinth, rejste Paulus videre fra Galatien gennem det indre højland og kom ned til Efesos. Der traf han en flok disciple og spurgte dem: „Fik I Helligånden, dengang I kom til tro?”

„Vi har ikke engang hørt, at der findes en hellig Ånd,” svarede de.

„Hvilken dåb blev I da døbt med?” spurgte han.

„Johannes Døbers dåb,” svarede de.

„Johannes døbte dem, der havde taget afstand fra deres synd, og han sagde til folk, at de skulle tro på én, som kom bagefter ham, det vil sige Jesus.” Så snart de hørte det, lod de sig døbe til at tilhøre Herren Jesus. Og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. Der var omkring 12 mænd i alt.

I de følgende tre måneder kom Paulus til stadighed i synagogen, hvor han frimodigt debatterede med jøderne og talte overbevisende om Guds rige. Men nogle af dem nægtede hårdnakket at tage imod budskabet, og de talte offentligt imod dem, som blev kaldt „Vejen”. Så forlod Paulus synagogen og tog gruppen af disciple med sig over i Tyrannos’ forelæsningssal, hvor de holdt daglige samtaler. 10 Det fortsatte de næste to år, så alle indbyggere i provinsen Asien, både jøder og grækere, fik anledning til at høre Herrens ord.

11 Gud udførte usædvanlige undere gennem Paulus’ tjeneste 12 med det resultat, at folk kappedes om at få fat i de arbejdsforklæder eller tøjstykker, som Paulus havde brugt. Når tøjstykkerne derefter blev lagt på syge mennesker, blev de syge helbredt, mens andre blev befriet fra onde ånder.

13 Nogle jødiske eksorcister, som rejste fra by til by, brugte også Jesu navn, når de prøvede at uddrive onde ånder. De sagde: „Jeg befaler jer at forsvinde i kraft af den Jesus, som Paulus forkynder!” 14 Der var blandt andet syv sønner af den jødiske ypperstepræst Skeuas, som prøvede det. 15 Men da de gjorde det, svarede den onde ånd: „Jesus kender jeg, og jeg ved, hvem Paulus er, men I—hvem er I?” 16 Manden, der havde den onde ånd i sig, fór løs på dem og mishandlede dem, så de til sidst måtte flygte ud af huset, forslåede og med tøjet revet af.

17 Den historie blev hurtigt kendt blandt både jøder og grækere i Efesos. Alle blev grebet af ærefrygt, og de var fulde af lovord om Herren Jesus og hans magt. 18 Som følge af den hændelse kom mange af de nye troende og fortalte åbent om de hemmelige ting, de før havde været involveret i, 19 og en hel del kom med deres okkulte bøger, som så blev brændt på et stort bål. Man optegnede bøgernes værdi og fandt ud af, at det svarede til 50.000 sølvstykker. 20 Som følge af Herrens magt fik budskabet flere og flere tilhængere.

Uroligheder og modstand i Efesos

21 Derefter besluttede Paulus under ledelse af Helligånden at rejse gennem Makedonien og Akaja til Jerusalem. „Og når jeg har været dér, må jeg videre til Rom,” sagde han. 22 Han sendte sine to hjælpere, Timoteus og Erastos, i forvejen til Makedonien, mens han selv blev endnu en tid i provinsen Asien.

23 På den tid opstod der en del røre i Efesos omkring dem, der blev kaldt „Vejen”. 24 En velstående forretningsmand ved navn Demetrios havde mange folk i arbejde med fremstilling af små sølvkopier af Artemistemplet. 25 Han sammenkaldte til et møde med alle byens øvrige sølvsmede og sagde til dem: „Mine herrer! I ved alle, at vi tjener godt ved at lave vores sølvting. 26 I har også hørt om den mand, der hedder Paulus. Han har fået en masse mennesker både her i Efesos og i hele Asien til at tro på, at de guder, vi fremstiller, ikke er sande guder. 27 Ikke alene giver det vores erhverv et dårligt ry, men der er fare for, at vores store gudinde Artemis’ tempel vil miste sin betydning, og at den gudinde, som hele Asien, ja hele verden, dyrker, vil blive vanæret!” 28 Den tale satte blodet i kog hos folk, og de begyndte at råbe: „Stor er efesernes Artemis!” 29 Ophidselsen bredte sig, og snart var hele byen i oprør. Alle stormede mod friluftsteatret. De greb fat i Paulus’ to rejsekammerater, Aristark og Gajus fra Makedonien, og slæbte dem med for at anklage dem. 30 Paulus ville også selv være gået hen på teaterpladsen, men disciplene holdt ham tilbage. 31 Desuden sendte nogle af provinsens ledende mænd, som var venner med Paulus, bud til ham om ikke at sætte livet på spil.

32 Inde i teatret råbte og skreg folk i munden på hinanden, og det hele var én stor forvirring. De fleste var ikke engang klar over, hvad de var der for. 33 Nogle af jøderne fik øje på Alexander. De satte ham hurtigt ind i sagen og fik ham skubbet frem. Han vinkede med hånden og forsøgte at komme med et forsvar. 34 Men da alle kunne se, at han var jøde, råbte de i kor i næsten to timer: „Stor er efesernes Artemis!” 35 Til sidst lykkedes det byrådets formand at berolige dem så meget, at han kunne få ørenlyd. „Borgere i Efesos!” råbte han. „Alle ved, at Efesos er centrum for tilbedelsen af vores berømte Artemis, hvis billede faldt ned til os fra himlen. 36 Når det er en kendsgerning, som ikke kan diskuteres, så er der ingen grund til at blive foruroliget eller gribe til overilede handlinger. 37 I har ført de mænd herhen, skønt de hverken har stjålet noget i templet eller har hånet vores gudinde. 38 Hvis Demetrios og hans sølvsmede har en klage imod dem, er der domstole og fastlagte dage for retsmøder, og dommerne kan straks tage sig af sagen. Lad os derfor bruge de lovlige instanser. 39 Og hvis I har andre ting at klage over, så kan det ordnes ved et lovligt indkaldt folkemøde, 40 for vi risikerer at blive anklaget for oprør efter det, der er sket i dag. Der er ingen fornuftig grund til at lave sådan et spektakel.” Med disse ord fik han forsamlingen opløst.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.