M’Cheyne Bible Reading Plan
Adams efterkommere
5 I det følgende kommer en fortegnelse over Adams efterkommere indtil oversvømmelsen.
Da Gud skabte menneskene, skabte han dem, så de lignede ham. 2 Som mand og kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og kaldte dem fra begyndelsen „mennesker”.
3 Adam var 130 år, da hans søn Set blev født. Set var på alle måder en tro kopi af Adam. 4 Efter Sets fødsel levede Adam endnu 800 år og fik mange sønner og døtre. 5 Han døde 930 år gammel.
6 Set var 105 år, da hans søn Enosh blev født. 7 Efter Enosh’ fødsel levede Set endnu 807 år og fik sønner og døtre. 8 Han døde 912 år gammel.
9 Enosh var 90 år, da hans søn Kenan blev født. 10 Efter Kenans fødsel levede Enosh endnu 815 år og fik sønner og døtre. 11 Han døde 905 år gammel.
12 Kenan var 70 år, da hans søn Mahalalel blev født. 13 Efter Mahalalels fødsel levede Kenan endnu 840 år og fik sønner og døtre. 14 Han døde 910 år gammel.
15 Mahalalel var 65 år, da hans søn Jered blev født. 16 Efter Jereds fødsel levede Mahalalel endnu 830 år og fik sønner og døtre. 17 Han døde 895 år gammel.
18 Jered var 162 år, da hans søn Enok blev født. 19 Efter Enoks fødsel levede Jered endnu 800 år og fik sønner og døtre. 20 Han døde 962 år gammel.
21 Enok var 65 år, da hans søn Metusalem blev født. 22 Efter Metusalems fødsel levede Enok i nært fællesskab med Gud i endnu 300 år og fik sønner og døtre. 23 Han var 365 år gammel, 24 da han pludselig en dag forsvandt, for Gud tog ham til sig.
25 Metusalem var 187 år, da hans søn Lemek blev født. 26 Efter Lemeks fødsel levede Metusalem endnu 782 år og fik sønner og døtre. 27 Han døde 969 år gammel.
28 Lemek var 182 år, da han fik en søn, 29 som han kaldte Noa,[a] for—som han sagde: „Noa vil bringe os trøst midt i det møjsommelige arbejde med jorden, som Herren har forbandet.” 30 Efter Noas fødsel levede Lemek endnu 595 år og fik sønner og døtre. 31 Han døde 777 år gammel.
32 Noa var 500 år, før han fik sønnerne Sem, Kam og Jafet.[b]
Bjergprædikenen
5 Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på den nærliggende bakke.[a] Der satte han sig ned, disciplene slog kreds om ham, 2 og han begyndte at undervise dem:[b]
Sand lykke(A)
3 „Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud[c]—
for de skal få del i Guds rige.
4 Velsignede er de, der sørger over situationen[d]—
for de skal blive trøstet.
5 Velsignede er de ydmyge—
for de skal få landet[e] i eje.
6 Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed—
for de skal få slukket deres tørst.
7 Velsignede er de barmhjertige—
for de skal mødes med barmhjertighed.
8 Velsignede er de rene af hjertet—
for de skal få lov at se Gud.
9 Velsignede er de, der stifter fred—
for de skal kaldes børn af Gud.
10 Velsignede er de, der bliver forfulgt, fordi de gør Guds vilje—
for de skal få del i Guds rige.
11 Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig. 12 Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.
Jordens salt og verdens lys(B)
13 I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?[f] Det kan ikke bruges til noget, men bliver bare smidt ud, og folk træder det ned.
14 I er verdens lys, og det skal kunne ses, ligesom en by, der ligger på et bjerg, kan ses langt væk. 15 Man tænder jo ikke en lampe for at skjule den under en spand. Nej, den skal stå højt og frit, så den kan lyse for alle i huset. 16 På samme måde skal I lade det lys, I har fået, skinne for folk, så de kan se, at det, I gør, er prisværdigt, og så de kan give jeres Far i Himlen ære.
Jesus er kommet for at opfylde Toraen og profetierne
17 I skal ikke tro, at jeg er kommet for at tilintetgøre Toraen eller Profetbøgerne.[g] Nej, jeg er kommet for at opfylde det, der står i dem. 18 Det siger jeg jer: Så længe himlen og jorden består, skal end ikke den mindste del af Toraen forsvinde. Det skal opfyldes alt sammen. 19 Hvis nogen derfor går imod et af de mindste bud i Toraen og lærer andre at gøre det samme, skal de kaldes de mindste i Guds rige. Men de, som lever efter Guds vilje og lærer andre det samme, skal kaldes de største i Guds rige. 20 Men det siger jeg jer: Hvis I ikke opfylder Guds vilje på en ny og bedre måde, end de skriftlærde og farisæerne gør, så kommer I slet ikke ind i Guds rige.
Om forsoning i stedet for vrede
21 I har hørt, at der blev sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke begå drab.’ Hvis nogen gør det, skal de stilles for retten. 22 Men jeg siger jer: Den, der blot bliver vred på en af sine nærmeste, burde stilles for retten. Og den, der kalder en anden for en forbandet idiot, burde straks stilles for en domstol. Og de, der kalder andre for ugudelige tåber, fortjener selv at blive kastet i Helvedes ild.
23 Når du går hen for at give en gave til Gud, og du så kommer i tanke om, at en af dine bekendte har noget imod dig, 24 så lad gaven vente. Gå først hen og bliv forsonet med vedkommende. Derefter kan du bringe din gave.
25 Hvis nogen anklager dig for ikke at have betalt, hvad du skylder, så få et forlig i stand, inden det er for sent. Ellers bliver du slæbt i retten, og dommeren overgiver dig til retsbetjenten, som sætter dig i fængsel. 26 Det siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt alt, hvad du skylder.
Om ægteskabsbrud og skilsmisse(C)
27 I ved, at Toraen siger: ‚Du må ikke bryde ægteskabet.’[h] 28 Men jeg siger jer, at enhver mand, der ser på en kvinde med tanker om utroskab, han har allerede begået ægteskabsbrud i sit hjerte. 29 Hvis dit øje er årsag til, at du bukker under for fristelsen, så riv det ud og kast det bort. Det er bedre, at en enkelt del af dig bliver ødelagt, end at hele din krop bliver kastet i Helvedes ild. 30 Hvis det er din hånd, der fører dig i fristelse, så hug den af og kast den bort. Det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at du med alle lemmer i behold ender i Helvede.
31 I har også hørt, at hvis en mand skiller sig fra sin kone, skal han give hende et skilsmissebrev.[i] 32 Men jeg siger jer, at den mand, der skiller sig fra sin kone, uden at hun har været ham utro, han får hende til at være skyldig i ægteskabsbrud, når hun gifter sig igen,[j] og manden, der gifter sig med hende, vil også være skyldig i ægteskabsbrud.
Om at sværge
33 Der blev også sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke bryde en ed, som du har aflagt over for Gud, men du skal holde det, du har svoret.’[k] 34 Men jeg siger jer: Lad helt være med at sværge. Du skal ikke sige ‚ved Himlen’, for Himlen er Guds trone. 35 Du skal heller ikke sige ‚ved Jorden’, for Jorden er Guds fodskammel. Du må heller ikke sige: ‚Jeg sværger ved Jerusalem’, for Jerusalem er Den store Konges by. 36 Sig heller ikke: ‚Om det så koster mig mit hoved’, for du er ikke i stand til at gøre ét hår på dit hoved hvidt eller sort. 37 Sig ganske enkelt: ‚Ja, jeg vil’, eller: ‚Nej, jeg vil ikke’. Hvad der ligger ud over det, kommer fra den Onde.
Om at elske sine fjender i stedet for at gøre gengæld(D)
38 I har hørt, at der blev sagt: ‚Øje for øje og tand for tand.’[l] 39 Men jeg siger jer: Gengæld ikke ondt med ondt. Hvis nogen slår dig på den højre[m] kind, så vend den anden til. 40 Hvis nogen truer dig med en retssag for at få din inderkjortel, så lad ham få yderkjortlen med.[n] 41 Hvis nogen befaler dig at bære hans oppakning en kilometer, så gå to kilometer med ham. 42 Giv til dem, der beder om hjælp. Afvis ikke dem, der vil låne af dig.
43 I har hørt, at der blev sagt: ‚Du skal elske din næste og hade din fjende.’[o] 44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.[p] 45 Derved handler I som jeres himmelske Fars sande børn, for han lader sin sol skinne til gavn både for de onde og de gode, og han lader det regne både på dem, der gør hans vilje, og dem, der ikke gør. 46 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre. 47 Hvis I kun hilser på dem, der hilser på jer, hvad særligt gør I så? Gør alle ikke det? 48 Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har.[q]
5 Dengang var der to profeter i Jerusalem og Juda, nemlig Haggaj og Zakarias, søn af Iddo, som bragte bud til folket fra Israels Gud om at genoptage arbejdet. 2 Zerubbabel og Jeshua fulgte opfordringen og fortsatte med at genopbygge templet, og profeterne støttede dem.
3 Det varede dog ikke længe før Tattenaj, der på den tid var guvernør for området vest for Eufratfloden, og Shetar-Bozenaj ankom til Jerusalem ledsaget af flere andre embedsmænd. De spurgte: „Hvem har givet jer tilladelse til at opføre et nyt tempel? 4 Og hvad hedder de mænd, som er ansvarlige for arbejdet?” 5 Men Herren beskyttede judæernes ledere, og man blev enige om at forelægge sagen for kong Dareios, så han kunne tage afgørelsen.
6 Guvernør Tattenaj, Shetar-Bozenaj og de andre embedsmænd sendte derfor følgende brev til kong Dareios:
7 Fredshilsen til kong Dareios! 8 Vi ønsker at informere kongen om vort besøg i provinsen Juda, hvor man er i fuld gang med at opføre et tempel for Judas store Gud. Man har allerede placeret flere lag kvadersten i templets mure og et lag træ ovenpå. Arbejdet bliver udført med stor omhu og skrider godt fremad. 9 Vi forhørte judæernes ledere om, hvem der havde givet tilladelse til byggeriet, 10 og vi udbad os navnene på de ansvarlige, så vi kunne underrette kongen. 11 På vore spørgsmål svarede lederne: „Vi tjener Himlens og jordens Gud, og vi er i færd med at genopbygge det tempel, som blev opført på dette sted for flere hundrede år siden af en stor konge i Israel. 12 Men senere vakte vore forfædre Guds vrede, og han lod dem blive besejret af kong Nebukadnezar, som ødelagde templet og bortførte folket til Babylonien.”
13 Judæerne insisterer imidlertid på, at kong Kyros, kort efter at han var blevet konge, udsendte en skriftlig erklæring om, at templet skulle genopbygges. 14 De påstår tilmed, at kong Kyros tilbageleverede de guld- og sølvkar, som Nebukadnezar havde taget fra templet i Jerusalem og anbragt i sit tempel i Babylon. De siger, at en lang række værdigenstande blev overgivet til en mand ved navn Sheshbatzar, som kong Kyros havde udpeget til guvernør i Judas land. 15 Kongen skulle have givet Sheshbatzar ordre til at returnere karrene til Jerusalem og genopbygge Guds tempel på dets gamle plads. 16 Derfor påstås det, at Sheshbatzar var den, der kom og lagde fundamentet til templet i Jerusalem. Lige siden da har folket arbejdet på genopbygningen, men det er dog endnu ikke færdigt.
17 Hvis det kan behage kongen, vil vi derfor anmode om, at man gennemsøger det kongelige bibliotek i Babylon for at finde ud af, om kong Kyros overhovedet har udstedt en sådan befaling. Vi vil så afvente kongens afgørelse i denne sag.
Ananias og Safira
5 En mand ved navn Ananias og hans kone, Safira, solgte et jordstykke, de havde. 2 Derefter beholdt de selv en del af pengene, og Ananias bragte resten til apostlene under foregivende af, at det var hele salgssummen. 3 Men Peter sagde: „Ananias, hvorfor har du ladet Satan friste dig til at lyve over for Helligånden og selv beholde nogle af pengene? 4 Ingen tvang dig til at sælge din jord, og da den først var solgt, havde du stadig ret til at bruge pengene, som du ville. Hvordan kunne du finde på at gøre det her? Det er jo ikke os, du har løjet for, men Gud!” 5 Da Ananias hørte det, faldt han om og døde. Alle de tilstedeværende var dybt rystede. 6 Nogle unge mænd rejste sig og svøbte ham ind i et lagen. Så bar de ham udenfor og begravede ham.
7 Cirka tre timer senere kom Safira ind uden at vide, hvad der var sket. 8 Peter spurgte hende: „Er det beløb her den fulde pris, I solgte jorden for?” „Ja, det er det,” svarede hun.
9 „Hvorfor er du og din mand blevet enige om at udfordre Herrens Ånd?” sagde Peter. „Kan du høre skridt uden for døren? Det er dem, som har begravet din mand, der kommer tilbage. De vil også bære dig ud.” 10 Straks faldt hun om for fødderne af Peter og døde. Da de unge mænd kom ind, fandt de hende død. Så bar de hende ud for at begrave hende ved siden af hendes mand. 11 Hele menigheden og alle, som ellers hørte om det, blev dybt rystede.
Helbredelser af syge og dæmonbesatte mennesker
12 Apostlene holdt sammen og blev ved med at forkynde og undervise i Salomons Søjlegang, og de gjorde mange bemærkelsesværdige undere blandt folket. 13 Ingen af de øvrige troende[a] turde slutte op om dem der, men apostlene nød stor anseelse hos folket, 14 og flere og flere kom til tro på Herren, både mænd og kvinder. 15 Apostlene gjorde så mange mirakler, at folk bar de syge ud på gaderne på senge og måtter, der hvor Peter kom forbi, så i det mindste hans skygge ville falde på dem. 16 Store skarer af mennesker strømmede ind fra de omkringliggende byer med syge og folk, som var plaget af dæmoner—og de blev alle helbredt!
Apostlene er lige ved at blive slået ihjel
17-18 Ypperstepræsten og hans venner, som alle var saddukæere, blev jaloux på apostlene og satte dem i fængsel. 19 Men en engel kom om natten og åbnede fængselsportene og førte dem udenfor. Derpå sagde englen: 20 „Gå tilbage til templet og tal til folk om alt det, som hører det evige liv til.”
21 Derfor gik apostlene allerede næste dag ved daggry op på tempelpladsen og fortsatte med at undervise folk. I mellemtiden sammenkaldte ypperstepræsten og hans venner Rådet, som bestod af alle de jødiske ledere, og de sendte nogle folk fra tempelvagten hen til fængslet for at hente apostlene. 22 Men de fandt dem ikke i fængslet. Derpå gik de tilbage til Rådet og rapporterede: 23 „Fængslet var forsvarligt lukket og låst, og vagterne stod på deres poster uden for hver af dørene. Men da vi fik åbnet døren til fangernes celle, var der ingen derinde.”
24 Da kommandanten for tempelvagten og ypperstepræsterne hørte det, vidste de ikke, om de skulle tage det alvorligt, eller hvad der var på færde. 25 Så kom der en mand og fortalte, at de mænd, som var blevet fængslet dagen før, nu stod henne i templet og underviste folket. 26 Kommandanten tog af sted med sit vagtmandskab og fik fat i dem—dog uden at bruge vold, for de var bange for, at folk så ville begynde at kaste sten efter dem.
27 Apostlene blev nu ført frem for Rådet, hvorefter ypperstepræsten sagde: 28 „Har vi ikke udtrykkeligt forbudt jer at tale mere om den mand? Nu har I fyldt hele Jerusalem med jeres propaganda! Det er tydeligt, at I er ude på at give os skylden for hans død.”
29 Peter svarede på apostlenes vegne: „Vi må adlyde Gud mere end mennesker. 30 Vores forfædres Gud oprejste Jesus fra de døde, efter at I havde fået ham hængt op på et kors og dræbt. 31 Ham har Gud nu ophøjet og givet pladsen ved sin højre side, og ham har han gjort til leder og Frelser, således at Israels folk kan få anledning til at vende om fra deres synder og blive tilgivet. 32 Vi kan bevidne alt, hvad der er sket. Og Helligånden, som Gud giver til dem, der vil adlyde ham, bekræfter det.”
33 Da rådsmedlemmerne hørte det, blev de så rasende, at de ville slå apostlene ihjel med det samme. 34 Men et medlem af Rådet, en farisæer ved navn Gamaliel, som underviste i Toraen og var højt respekteret af folket, rejste sig og anmodede om, at apostlene blev ført uden for rådssalen et øjeblik. 35 Så vendte han sig til Rådets øvrige medlemmer og sagde: „Venner! Pas på, at I ikke gør noget overilet mod disse mennesker. 36 For en del år siden var der en mand ved navn Teudas, som gav sig ud for at være noget stort, og der var ca. 400 mænd, der sluttede sig til ham. Men da han til sidst blev dræbt, opløstes det hele af sig selv, og hans tilhængere blev spredt for alle vinde. 37 Efter ham dukkede så Judas fra Galilæa op, dengang vi havde den store folketælling.[b] Han fik også samlet en flok oprørere, men da han mistede livet, forsvandt hans tilhængerskare som dug for solen. 38 Derfor vil jeg råde jer til at lade mændene være i fred. Hvis det her har sit udspring i menneskelige tanker og planer, så vil det hele snart gå i sig selv. 39 Men hvis Gud står bag det, så kan I ikke standse det, tværtimod risikerer I at komme til at kæmpe mod Gud selv.”
Forsamlingen fulgte hans råd. 40 Apostlene blev kaldt ind igen, blev pisket og endnu en gang advaret imod at tale om Jesus. Så blev de løsladt, 41 og de gik fra stedet fyldt med glæde over, at Gud havde regnet dem for værdige til at lide for Jesu skyld. 42 Men de fortsatte med hver dag at forkynde budskabet om, at Jesus er Messias, og undervise folk både på tempelpladsen og rundt omkring i hjemmene.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.