M’Cheyne Bible Reading Plan
Templet indvies(A)
7 1-2 Da Salomon var færdig med at bede, faldt der ild ned fra himlen og fortærede offerdyrene på alteret, og Herrens herlighed fyldte templet, så præsterne ikke kunne gå derind. 3 Da Israels folk så ilden og Herrens herlighed, knælede de med ansigtet mod jorden og tilbad og takkede Herren med ordene:
„Herren er god.
Hans trofasthed varer til evig tid!”
4 Kongen og folket bragte en utrolig mængde ofre til Herren. 5 Kong Salomons offer alene bestod af 22.000 stykker hornkvæg og 120.000 stykker småkvæg. På den måde indviede de Guds tempel. 6 Under offerhandlingen stod præsterne på deres poster, og levitterne spillede og sang: „Herrens trofasthed varer til evig tid”. De spillede på de instrumenter, som kong David havde ladet fremstille til brug ved lovprisning af Herren. Over for levitterne stod præsterne og blæste i deres trompeter, mens hele folket stod op.
7 Salomon indviede den midterste del af forgården, så der også kunne brændes ofre der. Bronzealteret, som han have fået lavet, var slet ikke stort nok til at klare alle brændofrene, afgrødeofrene og fedtet fra takofrene, som skulle brændes.
8 Salomon og hele Israels folk fejrede indvielsen af templet i syv dage. En vældig menneskemængde fra hele Israel tog del i festen. De var kommet helt fra landets yderste grænser, Lebo-Hamat i nord og Egyptens Bæk i syd. 9 Efter indvielsesfesten fejrede de Løvhyttefesten i endnu syv dage, og dagen efter afsluttedes det hele med en særlig højtidelighed. 10 Den 23. dag i den syvende måned brød folket op og vendte hjem, glade og lykkelige over al den godhed, Herren havde vist David, Salomon og sit folk, Israel.
Guds advarsel til Salomon(B)
11 Salomon var nu færdig med at bygge Herrens hus og sit eget palads. Det var lykkedes ham at fuldføre alle sine planer for templet og paladset. 12 Da viste Herren sig for ham om natten og sagde: „Jeg har hørt din bøn og udvalgt dette tempel som et sted, hvor I kan bringe ofre til mig. 13 Hvis jeg fremover lukker himlens sluser, så regnen udebliver, eller hvis jeg befaler græshopper at ødelægge jeres afgrøder, eller jeg sender sygdomsepidemier iblandt jer, 14 og hvis mit folk da ydmyger sig i bøn, søger mig og vender sig fra deres onde handlinger, da vil jeg høre deres bøn i Himlen, tilgive deres synder og genoprette deres land. 15 Jeg vil lytte til hver en bøn, som bedes på dette sted, 16 for jeg har udvalgt og indviet dette hus som min bolig for evigt. Mine øjne hviler på dette sted, og jeg vil altid have det i tanke.
17 Og hvad dig angår, hvis du vil adlyde mig, som din far gjorde, hvis du vil gøre alt, hvad jeg beder dig om, og overholde mine love og påbud, 18 så vil jeg lade din slægt beholde tronen til evig tid, sådan som jeg lovede din far, da jeg sagde: ‚Der vil i al fremtid være en af dine efterkommere på Israels trone!’
19 Men hvis I vender jer bort fra mig, og hvis I ikke adlyder de befalinger, jeg har givet jer, men begynder at tilbede andre guder, 20 så vil jeg jage mit folk ud af det land, jeg har givet dem, og jeg vil vende ryggen til mit hus her, som jeg ellers nu har gjort helligt. Da vil jeg gøre mit folk til genstand for hån og latterliggørelse blandt alle folkeslag. 21 Mit hus skal lægges i ruiner, og enhver, der går forbi, vil blive slået af forundring og spørge: ‚Hvorfor har Herren været så hård mod dette land og dette hus?’ 22 Og svaret skal lyde: ‚Fordi de svigtede Herren, deres Gud, som førte deres forfædre ud af Egypten. De vendte sig til andre guder, som de tilbad og tjente i stedet. Denne ulykke er Herrens straf over dem.’ ”
Indledende hilsen og bøn
1 Kære udvalgte frue.
Den gamle mand sender mange hilsener til dig og dine børn, som jeg elsker meget højt. Og det er ikke kun mig, der elsker jer, men det gør alle, der er kommet til erkendelse af sandheden. 2 Vi er knyttet sammen, fordi vi har taget imod sandheden, og den bliver i os til evig tid.
3 Min bøn for jer er, at Gud Fader og Jesus Kristus, hans Søn, vil give jer nåde, barmhjertighed og fred til at leve jeres liv i sandhed og kærlighed.
Befalingen om at elske hinanden
4 Hvor har det glædet mig at møde nogle af dine børn her og se, at de lever i overensstemmelse med sandheden, sådan som Faderen har befalet os.
5 Alligevel vil jeg minde dig om, kære frue, at vi altid skal vise hinanden kærlighed. Det er ikke nogen ny befaling, jeg skriver til dig. Det er den samme, vi altid har kendt. 6 Hvordan viser vi så kærlighed? Det gør vi ved at følge hans befaling. Og hans befaling er, at vi skal leve i kærligheden, sådan som vi har hørt det fra begyndelsen.
Vogt jer for den falske lære
7 Det er vigtigt, at I holder fast ved sandheden, for der er mange bedragere, som rejser rundt i verden. De tror ikke på, at Jesus, Messias, kom til jorden som et menneske af kød og blod. Den slags folk er bedragere, og de lever i oprør mod Kristus.
8 Pas på, at I ikke mister noget af det, I allerede har opnået, men gør, hvad I kan, for at I til sidst kan få den fulde løn af Herren. 9 Den, som går for vidt og ikke forbliver i Kristi lære, har ikke del i Gud. Men den, som holder fast ved den sande lære, har del i Sønnen såvel som i Faderen. 10 Hvis nogle kommer for at undervise jer, og det ikke er den sande lære, de kommer med, skal I ikke byde dem velkommen eller invitere dem indenfor. 11 For hvis I opmuntrer dem, gør I jer medansvarlige for deres onde handlinger.
Afsluttende hilsen
12 Selvom jeg har meget, jeg gerne vil skrive til jer, vil jeg ikke bruge mere papir og blæk, for jeg håber snart at komme og besøge jer, så vi kan tale sammen ansigt til ansigt og glæde os over at være sammen.
13 Din udvalgte søsters børn sender mange hilsener.
2 Jeg vil spejde efter et ord fra Herren,
gå op på bymuren og holde udkig.
Jeg vil høre, hvad han har at sige,
så jeg kan få svar på min klage.
Guds svar til Habakkuk
2 Herren sagde til mig:
„Synet skal du skrive tydeligt på tavlerne,
så herolden kan løbe af sted med det.
3 Det handler om noget, som skal ske i fremtiden.
Når tiden er inde, vil det blive opfyldt.
Vær tålmodige, når I synes, det trækker ud,
for han, som skal komme, vil komme,
og han kommer ikke for sent.
4 Den hovmodige har ikke den rette indstilling,
men den retskafne får livet ved sin tro.[a]”
5 Babylonierne er berusede af deres magt,
deres hovmod giver dem ingen hvile.
De er grådige som dødsriget,
der aldrig kan få nok.
De skraber alle folkeslag til sig,
men får aldrig fanger nok.
6 Engang vil de undertrykte folkeslag håne dem og sige:
„Ve jer, der stjæler og røver fra andre.
Hvor længe vil I udnytte andre for selv at blive rige?”
7 Pludselig en dag vil de undertrykte rejse sig
og gøre oprør imod jer babyloniere.
Så bliver det jeres tur til at skælve,
og jer, der bliver udplyndret.
8 Fordi I har plyndret mange lande,
vil de resterende lande nu plyndre jer.
I må bøde for alle de voldshandlinger og mord,
I har begået i andre byer og lande.
9 Ve jer, der bliver rige på andres bekostning.
I tror I kan købe sikkerhed,
både for jer selv og jeres familie.
10 Men fordi I har taget så mange menneskers liv,
har I selv mistet retten til livet.
11 Hvis mursten kunne tale, ville de anklage jer,
tagbjælkerne ville afsløre, hvad I har gjort.
12 Ve jer, som opbygger en by
gennem vold og forbrydelser.
13 Herren, den Almægtige, har jo sagt,
at alt, hvad mennesker bygger, vil gå op i røg.
Alt deres slid og slæb er til ingen nytte.
14 Men som verdenshavene er fyldt med vand,
vil jorden blive fyldt med erkendelsen af Herrens herlighed.
15 Ve jer, I, der tvinger mennesker til at tømme jeres vredes bæger
og bagefter fryder jer over deres ulykkelige tilstand.
16 Derfor skal I selv opleve skam
i stedet for hæder og ære.
Nu er det jeres tur til at drikke af bægeret,
og jeres ynkelige tilstand bliver stillet til skue.
Nu rækker Herren jer sit vredesbæger,
så jeres herlighed bliver erstattet af elendighed.
17 I bliver hugget ned,
fordi I huggede Libanons skove ned.
I bliver jaget,
fordi I jagtede skovens dyr.
Jeres by fyldes af blodet fra dens indbyggere,
fordi I selv har udgydt blod i andre byer og lande.
18 Hvad hjælper det at bede til en afgud,
når det er jer selv, der har lavet den?
Hvad hjælper det at spørge falske profeter til råds,
når de kun kan lyve og bedrage?
Kan man have tillid til en afgud, man selv har skabt,
og som ikke engang kan tale?
19 Ve jer, der prøver at puste liv i en træklods
eller forsøger at vække en stenstøtte til live.
Kan de måske vejlede jer?
De er godt nok belagt med guld og sølv,
men der er ikke gnist af liv i dem.
20 Men Herren bor i sin helligdom.
Lad jorden fyldes af ærefrygt for ham.
Forskellen mellem at give og at ofre(A)
21 Mens Jesus sad i templets forgård og underviste, lagde han mærke til en del rige mennesker, der lagde deres gaver i templets indsamlingsbøsse. 2 En fattig enke kom også forbi og lod to småmønter falde i. 3 Da sagde Jesus til disciplene: „Så I den fattige enke dér? Det siger jeg jer: Hun gav mere end alle de andre. 4 De gav af deres overflod, men hun gav simpelthen alt, hvad hun ejede og havde!”
Jesus forudsiger templets ødelæggelse(B)
5 Nogle af disciplene begyndte at tale om templet, om dets smukke sten og de gaver, som folk havde skænket til bygningen. 6 Da sagde Jesus: „Den tid kommer, hvor alt det, som I her beundrer, bliver jævnet med jorden.”
Jesus advarer om krige, katastrofer og forfølgelser(C)
7 „Mester, hvornår vil det ske?” spurgte de. „Hvad er tegnet på, at disse ting snart skal ske?”
8 Jesus svarede: „Pas på, at I ikke bliver vildledt, for mange vil komme og påstå, at de er Messias, og andre vil sige, at nu er tiden inde. Lyt ikke til dem! 9 Og når I hører om krig og oprør, så lad jer ikke skræmme. Den slags er uundgåeligt, men afslutningen kommer ikke lige med det samme. 10 Folk og nationer vil bekrige hinanden, 11 og der vil komme store jordskælv og epidemier og hungersnød det ene sted efter det andet. Der vil ske forfærdelige ting og store tegn på himlen.
12 Men før alt det sker, vil I blive forfulgt og taget til fange. I vil blive slæbt for retten og kastet i fængsel, og I vil blive stillet for både konger og guvernører, fordi I tjener mig. 13 Det vil give jer anledning til at fortælle dem budskabet om mig. 14 Og husk, at I ikke skal bekymre jer om, hvordan I skal forsvare jer, 15 for jeg vil selv give jer inspiration til det, I skal sige, og jeg vil give jer visdomsord, som ingen af jeres anklagere vil kunne argumentere imod.
16 Selv de, der står jer nærmest—forældre, søskende, slægtninge og venner—vil forråde og udlevere jer, og nogle af jer vil blive slået ihjel. 17 Ja, I vil blive hadet af mange, fordi I hører mig til. 18 Men i virkeligheden kan de slet ikke skade jer. 19 Hvis I holder ud indtil det sidste, skal I få det evige liv.
Jerusalems ødelæggelse og straffen over de vantro jøder(D)
20 Når I ser fremmede soldater omringe Jerusalem, da ved I, at byen står foran sin ødelæggelse. 21 De, der er i Judæa, skal flygte op i bjergene. De, der opholder sig inde i Jerusalem, skal skynde sig ud, og de, der er udenfor, skal ikke prøve på at komme ind. 22 Da vil retfærdigheden ske fyldest, og den straf, som profeterne har advaret om, vil blive til virkelighed. 23 Ve de kvinder, der på det tidspunkt er gravide, og ve de mødre, der har små børn, som skal ammes, for der vil komme stor elendighed over landet, og Guds straf vil ramme folket. 24 Nogle vil blive dræbt i kampen, og andre vil blive ført bort til fremmede lande som fanger. Jerusalem vil blive trampet ned af fremmede folkeslag, indtil den fastsatte periode er udløbet.
Tegnene på, at Jesus snart kommer igen(E)
25 Der vil komme varsler på himmelhvælvingen, både ved solen, månen og stjernerne, og i hele verden vil folkeslagene blive grebet af angst og stå rådvilde på grund af mægtige bølger og den brusende brænding. 26 Folk vil besvime af rædsel, når de ser, hvad der er ved at ske med jorden, for himlens kræfter vil komme ud af balance. 27 Da vil de se Menneskesønnen komme til syne i en sky med kraft og megen herlighed. 28 Når alt det her begynder at ske, så ret ryggen og løft hovedet, for befrielsens time nærmer sig.”
29 Jesus fortsatte med følgende billede: „Se på figentræet og alle de andre træer. 30 Når I ser træerne springe ud, ved I, at sommeren er på vej. 31 På samme måde kan I også vide, at Guds rige er nær, når alt det, jeg her har beskrevet, begynder at ske. 32 Det siger jeg jer: Mit udvalgte folk skal ikke forgå, selv om alt det her vil ske.[a] 33 Himlen og jorden skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.
Vær altid parat(F)
34 Pas på, at I ikke bliver opslugt af fester, drikkeri og dagliglivets bekymringer, så det kommer fuldstændig bag på jer, når det endelig sker. 35 Det vil komme til at berøre alle mennesker på hele jorden. 36 Vær altid på vagt og bed om, at I ikke bliver løbet over ende af alt det, der skal ske, men at I kan stå frem foran Menneskesønnen med frimodighed.”
Jesus underviser dagligt på tempelpladsen
37-38 Jesus kom til tempelområdet hver dag for at undervise folk, og fra tidlig morgen stimlede folk sammen for at høre ham. Om aftenen gik han ud til Olivenbjerget, hvor han plejede at overnatte.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.