The Daily Audio Bible

10 Israels folk var som en frodig vinstok. Men jo mere frugt der var, des flere altre byggede de. Jo mere fremgang de fik, des flottere afgudsbilleder lavede de. ² Deres hjerter var svigefulde, og nu må de tage straffen for deres synd. Deres altre og afgudsbilleder vil blive smadret. ³ De siger: „Herren har straffet os for vores mangel på gudsfrygt, så nu har vi ingen konge længere. Men det gør ingen forskel, for ingen konge kan redde os.”

⁴ De afgav tomme løfter og svor på, at de ville holde deres aftaler, men det gjorde de bare ikke. Uretten florerede som ukrudt i en kornmark. ⁵ Samarias indbyggere er bekymrede for guldkalven i Betel, Ondskabens Hus. Både folket og præsterne, som tilbad den, vil jamre og sørge. Den bliver nemlig taget fra dem. ⁶ Den bliver ført bort til Assyrien og foræret til den magtfulde konge dér. Da bliver Efraim beskæmmet. Israel bliver skamfuld over at have søgt hjælp hos en statue af en afgud. ⁷ Samaria er færdig. Dets konge vil forsvinde som en træsplint på vandet og føres bort af strømmen. ⁸ Afgudsaltrene, hvor Israel syndede, bliver revet ned, og tidsel og tjørn gror hen over dem. Folk vil råbe til bjergene: „Skjul os!” og til højene: „Styrt sammen over os!”

⁹ Herren siger: „Lige siden udåden ved Gibea har Israel fortsat i det samme syndige spor. I Gibea blev synderne straffet med en krig. ¹⁰ Nu vil jeg straffe Israels folk for deres vedvarende synd ved at sende fremmede folkeslag imod dem.

¹¹ Efraim, du var som en tam kvie, der var glad for at tærske.^[a] Men nu lægger jeg et åg på din smukke hals og spænder dig for ploven. Juda skal pløje og Jakob bryde jorden op. ¹² I skal bryde ny jord og så retskafne handlinger. Derefter kan I høste velvilje. Det er på høje tid at søge mig, så jeg kan komme og lade min velsignelse regne ned over jer.

¹³ I har dyrket falskhed og høstet uret. I har spist af løgnens frugt. I satte jeres lid til, at menneskers magt og våben kunne frelse jer. ¹⁴ Derfor vil fjenden føre krig imod jer, og alle jeres fæstningsværker skal rives ned, som dengang Shalman udslettede alle i Bet-Arbel, både mænd, kvinder og børn. ¹⁵ Det samme skal ske med Betel på grund af al jeres ondskab. Så snart krigen begynder, er det ude med Israels konge.

Guds frustrerede kærlighed til sit folk

11 Da Israel var barn, elskede jeg ham. Jeg kaldte min søn ud af Egypten.^{[b] 2} Men jo mere der derefter blev kaldt på dem, jo længere gik de væk fra mig. De ofrede til Ba’al og brændte røgelse for afguderne. ³ Jeg lærte Israel at gå og tog ham op i mine arme. Men han forstod ikke, at det var mig, som hjalp ham.

⁴ Jeg styrede ham med min kærligheds tømme. Jeg tog bidslet ud af munden på ham.^[c] Jeg bøjede mig ned for at give ham mad. ⁵ Mit folk bliver sendt tilbage til fangenskabet,^[d] de bliver underlagt Assyriens konge, for de vil ikke vende om til mig.

⁶ Krigen vil hærge i deres byer og gøre ende på deres hovmod. Det er ude med dem på grund af deres ondskab. ⁷ Mit folk hænger fast i deres frafald. Selvom de råber til himlen om hjælp, nytter det intet.^[e]

⁸ Efraim, er jeg nødt til at opgive dig? Israel, er jeg nødt til at give slip på dig? Er jeg nødt til at ødelægge dig som Adma og Sebojim?^[f] Jeg kan ikke holde det ud! Jeg er fuld af medynk! ⁹ Jeg kan ikke give min vrede frit løb og helt udslette Israel! For jeg er Gud og ikke et menneske. Jeg er den Hellige, der bor midt iblandt jer, og jeg kan ikke handle i tankeløs vrede.

¹⁰ Når jeg engang brøler som en løve, vil mit folk følge mig. Når jeg kalder på mine børn, vil de komme løbende i ærefrygt fra vest, ¹¹ som i fugleflugt vil de komme fra Egypten, som duer skal de vende hjem fra Assyrien. Ja, jeg vil føre dem tilbage til deres hjemland. Jeg, Herren, har talt.”

Gud må straffe sit folk for deres synd

12 Herren siger: „Efraim lyver og bedrager. Juda flakker om uden at forstå min trofasthed. ² Israel er fuld af løgn og bedrag, kun optaget af falske værdier. De slutter forbund med Assyrien og giver Egypten gaver for at få hjælp.”

³ Herren bliver nødt til at straffe Judas folk for dets oprør. Jakobs efterkommere må bøde for deres handlinger. ⁴ Allerede ved fødslen narrede Jakob sin tvillingebror. Som voksen kæmpede han med Gud. ⁵ Ja, han kæmpede med en engel og sejrede. Han bad og tiggede om en velsignelse. Ved Betel mødte han Herren ansigt til ansigt, og Herren talte til ham, ⁶ tænk, Herren, den almægtige Gud!

⁷ Vend jer derfor til Gud! Søg Herren til hver en tid og vær pålidelige og retfærdige i jeres adfærd.

⁸ Herren siger: „Mit folk er som en købmand, der vejer med falske lodder, som en, der elsker at udnytte andre. ⁹ ‚Se, hvor rig jeg er blevet!’ praler de. ‚Jeg har samlet mig rigdom uden at gøre noget forkert.’

¹⁰ Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten. Men nu vil jeg igen lade dig bo i telte, som da vi var sammen i ørkenen. ¹¹ Jeg sendte mine profeter til dig for ved hjælp af syner og billedtale at advare dig. ¹² Alligevel er Gilead fyldt med afgudsdyrkelse, og derfor må jeg straffe dem. Der ofres mange okser i Gilgal, men afgudsaltrene vil ende som stendynger på markerne.”

¹³ Herren tog sig af Jakob, da han i sin tid flygtede til Aram. Dér vogtede han får for at få den kvinde, han elskede. ¹⁴ Senere førte Herren sit folk ud af Egypten ved hjælp af en profet, som ledede og beskyttede dem. ¹⁵ Men Efraim provokerede Herren til vrede. De fortjener døden for deres forbrydelser, ja, Herren vil straffe dem for deres synder.

13 Tidligere var det sådan, at når Efraims stamme talte, rystede folk af skræk, for hele Israel så op til dem. Men de syndede ved at dyrke Ba’al og dødsdømte derved sig selv.

² Og de synder stadig. De har masser af sølvsmede, der har travlt med at støbe afguder. De tilbeder guder, som de selv har lavet. Man siger om dem, der ofrer til afguderne, at de kysser kalve. ³ Men de vil forsvinde som morgentågen, fordampe som duggen. De er som avner, vinden blæser bort fra tærskepladsen, de forsvinder som røgen fra et bål.

⁴ Herren siger: „Jeg er Herren, din Gud, som skabte himlen og dannede jorden. Jeg anbragte stjernerne på himlen, men ikke for at du skulle tilbede dem. Jeg er den, som^[g] førte dig ud af Egypten. Dengang kendte I ikke andre guder, og der findes ingen anden, der kan redde jer. ⁵ Jeg tog mig af jer i ørkenen, i det golde og tørre land. ⁶ Men så snart I kom til det gode land og spiste jer mætte, blev I stolte og glemte mig. ⁷ Derfor kommer jeg imod jer som en løve, som en leopard, der ligger på lur langs stien. ⁸ Som en rasende bjørn, hvis unger er taget fra den, sønderriver jeg jer. Som et vildt dyr vil jeg flå jer og gøre det af med jer.

⁹ Israel, hvis jeg angriber jer, hvem kan da frelse jer? ¹⁰ Hvor findes den konge, som kan redde jer? Hvor er nu de konger, som I bad om at få? ¹¹ Da I forlangte at få en konge, gjorde I mig vred, men jeg gav jer alligevel en. Nu har I igen gjort mig vred, og jeg tager jeres konge fra jer. ¹² Jeg kender til alle Efraims synder, intet er glemt.

¹³ Du har nået smertens time som en kvinde, der skal føde et barn. Men du er tåbelig som et barn, der modsætter sig at blive født. ¹⁴ Jeg vil udfri dig af dødsrigets greb. Jeg vil redde dig fra døden. Død, hvor er din brod? Dødsrige, hvor er din ødelæggende kraft? Min beslutning står fast, ¹⁵ for du skal bære frugt blandt dine brødre.^[h]

Jeg vil sende en mægtig østenvind imod dig. Den skal blæse ind fra ørkenen, så dine kilder og brønde tørrer ud, og dine skatte tages fra dig.”

Syndserkendelse fører til genoprettelse

14 Samarias folk må tage deres straf, for de har gjort oprør imod Gud. De skal alle tilintetgøres af den hær, som vil invadere landet. Deres småbørn bliver knust mod jorden, og deres gravide kvinder får maven skåret op.

² Israel, vend tilbage til Herren, din Gud, for din synd gjorde, at du faldt. ³ Vend tilbage til Gud og sig: „Herre, tilgiv os vores synder! Vær barmhjertig og tag os til nåde, så vi kan bringe dig lovprisningsofre. ⁴ Assyrien kan ikke frelse os, stridsheste kan ikke redde os. Aldrig mere vil vi søge hjælp hos de afguder, vi selv har lavet. Kun hos dig møder den forældreløse barmhjertighed.”

⁵ Herren svarer: „Jeg vil helbrede dig for din tendens til frafald, og jeg vil elske dig af hele mit hjerte, for min vrede er forbi. ⁶ Jeg vil bringe Israel fornyelse som duggen, der forfrisker jorden. De skal blomstre som liljer og skyde dybe rødder som Libanons cedertræer. ⁷ Hele tiden kommer der friske skud, så de kan vokse sig store som oliventræer og dufte som Libanons cederskove. ⁸ Folket skal vende tilbage til et frodigt land og dyrke korn igen. De skal blomstre som vinstokken med en vellugt, der overgår Libanons vingårde.

⁹ Efraim, hold dig langt væk fra afguderne! Det er mig, der svarer på dine bønner og hjælper dig. Jeg er som en stedsegrøn cypres, og jeg vil sørge for alle dine fornødenheder.”

¹⁰ De vise vil forstå dette budskab. De kloge vil erkende sandheden i det. Herren gør altid det rigtige, og et godt menneske retter sig efter hans ord. Men syndere snubler og falder, fordi de nægter at tro ham.

Indledende hilsen

¹ Dette brev er fra Judas, Jesu Kristi tjener, bror til Jakob. Jeg skriver til jer, som er kaldet til at tilhøre Gud. I er omsluttet af Gud Faders kærlighed og bliver holdt fast af Jesus Kristus.

² Jeg ønsker for jer, at I hele tiden må vokse i oplevelsen af Guds barmhjertighed, fred og kærlighed.

Advarsel mod falsk lære og ugudelig levevis

³ Elskede venner, da jeg er meget ivrig efter at skrive til jer om den frelse, vi er fælles om, anser jeg det for nødvendigt at formane jer til at kæmpe for den lære, som Gud én gang for alle har overdraget til sit folk. ⁴ Der er nemlig nogle ugudelige mennesker, som har sneget sig ind iblandt os. De mener, at fordi Gud er nådig, kan de tillade sig en umoralsk levevis, og de nægter at anerkende Jesus Kristus som vores eneste Herre og Mester. Men dommen over dem er afsagt for længst.

⁵ Jeg vil minde jer om, at selvom Gud i første omgang reddede sit folk ud af Egypten, så udryddede han senere dem, som gjorde oprør mod ham. ⁶ Jeg vil også minde jer om de engle, der gjorde oprør og overskred de grænser, Gud havde sat for dem. Dem har Gud lagt i ubrydelige lænker i mørke fængsler indtil dommens store dag.

⁷ Tænk også på indbyggerne i Sodoma og Gomorra og deres nabobyer, som kastede sig ud i seksuelle perversiteter. Deres byer blev tilintetgjort og er en stadig påmindelse om, at Gud straffer synd og oprør. ⁸ Alligevel gør de falske lærere, der har sneget sig ind iblandt os, det samme. Deres drømmerier fører til, at de synder mod deres egen krop, de gør oprør mod alle autoriteter, og de håner stærke åndsmagter. ⁹ Selv ærkeenglen Mikael vovede ikke at komme med nogen hånende anklage mod Djævelen, da han kæmpede med ham om Moses’ lig. Han sagde blot: „Herren vil straffe dig!” ¹⁰ Men de her falske lærere taler nedsættende om ting, de ikke forstår sig på. De er som dyr, der handler efter deres instinkter, og dermed ødelægger de sig selv. ¹¹ Ve dem, for de følger Kains eksempel. De begår den samme fejl som Bileam, for de vil gøre hvad som helst for penge. De er som Kora, der gjorde oprør mod Gud, og de vil også blive straffet, som han blev. ¹² De er en skamplet på jeres kærlighedsmåltider, når de rager til sig uden at tage hensyn til andre. De er som skyer, der drives af sted for vinden uden nogensinde at give regn. De er som frugttræer, der ikke bærer frugt ved høsttid. De vil blive rykket op med rode og skal dø to gange.^{[a] 13} De er som havets skummende bølger, der skyller affald op på stranden. De er som stjerner, der er kommet ud af kurs og er på vej ud i det yderste mørke.

¹⁴ Det var den slags mennesker Enok profeterede om, da han i den syvende generation efter Adam sagde: „Jeg så for mig Herren komme med sine hellige titusinder. ¹⁵ Han dømmer de ugudelige og afslører alt det onde, de har sagt og gjort i deres oprør imod ham.” ¹⁶ Altid beklager de sig over deres skæbne og skyder skylden på andre. De gør alt det onde, der falder dem ind, praler af egne bedrifter og bruger smiger, når de kan se deres fordel ved det.

Formaning om at holde fast ved troen, tage afstand fra de ugudelige og hjælpe de tvivlende

¹⁷ Men I, kære venner, skal huske på, hvad I har hørt fra Jesu Kristi apostle. ¹⁸ De sagde jo, at mange i de sidste tider vil håne jer og følge deres egne ugudelige lyster.^{[b] 19} Det er den slags mennesker, som skaber splittelser i menigheden. Deres tankegang er verdslig, og de mangler Åndens kraft.

²⁰ Men I, kære venner, skal opmuntre og styrke hinanden i jeres dyrebare tro, idet I beder i Helligåndens kraft. ²¹ Hold fast ved Guds kærlighed og se med forventning frem til det evige liv, som Jesus Kristus i sin nåde vil give jer.

²² Nogle kristne har en ærlig tvivl. Dem skal I være barmhjertige overfor, når I vejleder dem. ²³ Andre er tæt på fortabelsens afgrund. Frels dem som ud af et brændende hus. Andre igen lever i åbenlys synd. Dem skal I også være barmhjertige overfor, men pas på, at I ikke bliver revet med af deres synd. Tag afstand fra alt, hvad de gør.

Afsluttende lovprisning

^24-25 Lad os prise ham, som alene er Gud, ham, som giver os evigt liv gennem Jesus Kristus, vores Herre. Han har magt til at bevare jer fra fald og føre jer frem for sin herlige trone som frikendte mennesker, der jubler af glæde. Ham tilhører al ære, storhed, magt og autoritet fra før tidens begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

Herrens velsignelse over arbejde og hjem

127 En valfartssang af Salomon.