Print Page Options Listen to Reading
Previous Prev Day Next DayNext

The Daily Audio Bible

This reading plan is provided by Brian Hardin from Daily Audio Bible.
Duration: 731 days

Today's audio is from the NLT. Switch to the NLT to read along with the audio.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
5 Mosebog 33

33 Før sin død velsignede profeten Moses israelitterne med følgende ord:

Fra Sinai førte Herren os fremad,
    i Seir så vi hans herlighed,
        på Parans bjerge hans stråleglans.
Hans hellige titusinder fulgte ham,
    da han kom sydfra til Moabs skråninger.[a]
Herren elsker sit folk,
    han holder hånden over sine hellige,
de, som følger i hans fodspor
    og adlyder alle hans bud,
alle de love, som jeg pålagde folket,
    og som Jakobs slægt fik i eje.
Herren blev Israels hersker,
    dengang folkets ledere samledes,
        og alle stammer gav deres ja.

Herre, lad Ruben leve og ikke uddø,
    selvom hans stammetal er lille.[b]

Herre, hjælp Juda imod hans fjender.
    Vær du den, som forsvarer ham.
Bring ham hjem fra krigen i god behold.
    Hør, han råber til dig om hjælp.

Herre, åbenbar ved Urim og Tummim
    din vilje for Levi, din trofaste tjener,
som du satte på prøve ved Massa,
    og irettesatte ved Meribas vande.
Han var mere loyal over for dig
    end over for sin egen familie.
Han adlød dine befalinger,
    var trofast imod din pagt.
10 Han skal lære Israels folk dine bud,
    Jakobs børn dine love.
Han skal ofre dig duftende røgelse,
    bringe brændofre op på dit alter.
11 Herre, velsign ham med styrke,
    må hans tjeneste være til glæde for dig.
Knus hans fjender, som hader ham,
    så de aldrig rejser sig imod ham igen.

12 Benjamin er Herrens yndling,
    han kan trygt hvile sig.
Han beskyttes dagen lang,
    han omsluttes af Herrens arme.

13 Herren velsigne Josefs land,
    med himlens regn og jordens kilder.
14 med solmoden frugt og rigelig afgrøde,
15     med det bedste fra de ældgamle bjerge,
    med en herlig høst fra de evige høje,
16 med alt det bedste, som jorden rummer,
    med nåde fra ham, som talte til mig ved tornebusken.
Velsignet er Josef som leder blandt sit folk,
    som fyrste over sine brødre.
17 Han er stærk som tyren,
    har horn som vildoksen.
Han gennemborer fjenderne,
    jager dem på flugt til jordens ender.
Efraims mægtige hær er hans styrke,
    Manasses talstærke folk kæmper tappert.

18 Zebulon bliver velsignet på sine handelsrejser.
    Issakars telte vil bugne af gods og guld.
19 De vil samle folkene på bjerget
    og i fællesskab bringe ofre til Herren.
De bringer havets rigdomme i hus
    og graver skatte op af sandet.

20 Tak, Herre, at du giver god plads til Gads stamme.
Som løven ligger Gad på lur,
    parat til at rive fjendens hoved eller arm af.
21 Han valgte den bedste del af landet,
    et område, der passer sig for en leder.
Når Israels ledere er samlet,
    er Gad parat til at handle på Herrens bud.

22 Dan er som en løveunge,
    der springer frem fra Bashan.

23 Naftali er mæt af velsignelse
    og fyldt med Herrens nåde.
        Han får søen og solsiden[c] i eje.

24 Asher er en særlig velsignet søn,
    en yndling blandt sine brødre,
        hans land vil blive fyldt med oliven.
25 Hans byer har porte af jern og bronze,
    hans styrke vil vare, så længe han lever.

26 Der er ingen som Israels Gud.
    Han farer frem over himlen for at hjælpe,
        han rider på skyerne som en konge.
27 Den evige Gud er din tilflugt,
    hans evige arme holder dig oppe.
Han jager fjenden på flugt foran dig
    og befaler dig at udslette ham.
28 Israel skal bo i tryghed,
    Jakobs børn får egen bolig
i et land fyldt med korn og vin,
    hvor himlen drypper af væde.
29 Israel, hvor er du velsignet,
    et folk, der befries af Herren selv.
Han er dit skjold og din redning,
    han er dit sejrende sværd.
Dine fjender bøjer sig i støvet for dig,
    men du udsletter dem.[d]

Lukas 13:1-21

Tag afstand fra det onde

13 Så kom der nogle og fortalte Jesus, at Pilatus havde nedslagtet nogle jøder fra Galilæa, netop som de bragte deres offerdyr til slagtning i templet. Da sagde Jesus: „Mener I, at de galilæere var værre end andre mennesker, fordi det gik dem sådan? Det var de ikke. Men I vil alle gå til grunde, hvis I ikke ændrer jeres indstilling og tror på mig. Og hvad med de 18, der blev slået ihjel, da tårnet ved Shiloa-dammen væltede ned over dem? Tror I, at de var værre end alle andre mennesker i Jerusalem? Nej, jeg siger jer: Jeres skæbne bliver lige så tragisk som deres, hvis I ikke ændrer jeres indstilling og søger Gud.”

De jødiske lederes mangel på åndelig frugt

Jesus fortalte derefter følgende historie: „En mand havde en vinmark, hvor der også stod et figentræ.[a] Han kom fra tid til anden for at se, om der var frugt på træet, men hver gang blev han skuffet. Til sidst sagde han til sin gartner: ‚Det er nu tredje år, jeg forgæves har kigget efter frugt på det træ. Tag og fæld det! Hvorfor skal det stå og tage kraften fra jorden, når det ingen frugt giver?’ Men gartneren svarede: ‚Åh, herre, lad det stå året ud, så vil jeg grave omkring det og give det ekstra gødning. Hvis træet derefter bærer frugt, er det fint. Hvis ikke, er du i din gode ret til at hugge det om.’ ”

Konfrontation mellem Jesus og en synagogeforstander

10 Mens Jesus en sabbatsdag sad og underviste i en synagoge, 11 lagde han blandt de tilstedeværende mærke til en kvinde, som på grund af en sygdomsånd havde været krumbøjet og ude af stand til at rette sig op i 18 år. 12 Han kaldte hende frem og sagde: „Du er helbredt for din sygdom.” 13 Derefter lagde han hænderne på hende, og straks rettede hun sig op og lovpriste og takkede Gud.

14 Men forstanderen for synagogen blev forarget over, at Jesus havde foretaget en helbredelse på en sabbat. „Der er seks dage i ugen, hvor man kan arbejde,” sagde han til menigheden. „På de dage kan I komme og blive helbredt, men ikke på sabbatten!”

15 „Hvor er I nogle hyklere!” sagde Jesus. „Hver sabbat løser I uden skrupler jeres køer og æsler fra deres plads i stalden og fører dem ned til vandet, så de kan få noget at drikke. 16 Skulle jeg så ikke have lov til at løse denne ‚Abrahams datter’[b] af Satans lænker, som hun har været bundet med i 18 år, også selv om det er sabbat i dag?” 17 Det svar var ydmygende for Jesu modstandere, men alle de andre glædede sig over de fantastiske ting, Jesus gjorde.

Guds rige vokser fra småt til stort(A)

18 Jesus fortsatte sin undervisning: „Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med? Hvilket billede skal jeg bruge? 19 Jo, Guds rige er som et lille sennepsfrø, en mand sår i sin have. Det vokser op og bliver til en stor busk, hvor fuglene kommer og bygger rede i grenene. 20-21 Man kan også sammenligne det med den lille klump surdej, som en kvinde ælter i melet, når hun skal bage brød. Surdejen gennemsyrer efterhånden det hele.”

Salme 78:65-72

65 Da rejste Herren sig som af søvne,
    som en rasende kriger, der har fået for meget at drikke.
66 Han drev fjenderne på flugt,
    voldte dem et nederlag, der aldrig blev glemt.
67 Men han forkastede Efraims krigere,
    de der var efterkommere af Josef.
68 I stedet valgte han Judas stamme,
    og besluttede sig for Zions bjerg.
69 Dér byggede han sin prægtige helligdom
    på et fundament, som varer til evig tid.
70 Han udvalgte sin tjener David,
    som ikke var andet end en fårehyrde.
71 Han fjernede ham fra faderens får
    og gjorde ham til konge i Israel,
        til hyrde for sit udvalgte folk.
72 David blev en god og retfærdig konge,
    han ledte folket med kyndig hånd.

Ordsprogene 12:25

25 Bekymring og ængstelse gør én nedtrykt,
    et opmuntrende ord gør glad.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.