The Daily Audio Bible

23 Ingen mand må gå i seng med sin stedmor.

² En mand, hvis testikler er knust, eller hvis lem er skåret af, må ikke komme frem for Herren.^{[a] 3} Det samme gælder enhver, der er født uden for ægteskabet, og for de kommende ti generationer af hans slægt.

⁴ Ingen af ammonitisk eller moabitisk afstamning inden for ti generationer må komme frem for Herren. ⁵ Hverken ammonitterne eller moabitterne bød jer velkommen og gav jer mad og drikke, dengang I kom til dem på vej fra Egypten. De forsøgte tilmed at leje Bileam, Beors søn fra Petor i Aram-Naharajim^[b], til at forbande jer, ⁶ men Herren ville ikke lytte til Bileam, og han beviste sin kærlighed til jer ved at vende forbandelsen til velsignelse. ⁷ Derfor må I aldrig fremover hjælpe ammonitterne eller moabitterne på nogen måde. ⁸ Derimod skal I behandle edomitterne og egypterne godt, edomitterne, fordi de er af samme slægt som jer,^[c] og egypterne, fordi de viste jer gæstfrihed, da I boede som fremmede i deres land. ⁹ Børnebørnene af de egyptere, der fulgte med jer fra Egypten, må komme frem for Herren.

¹⁰ Når I er i krig og opholder jer i lejren, må I holde jer fra alt, der er urent. ¹¹ Hvis en mand bliver uren, fordi han om natten har haft sædafgang, skal han forlade lejren ¹² og holde sig borte indtil aften. Først ved solnedgang, og efter at han har badet, kan han vende tilbage. ¹³ Når du skal forrette din nødtørft, må du gå uden for lejren på et afsides sted. ¹⁴ Gå altid med en teltpløk som en del af dit udstyr, og brug den til at grave et hul, hvor du kan forrette din nødtørft. Derefter skal du dække hullet til igen. ¹⁵ Lejren skal være et helligt sted, for Herren er iblandt jer for at beskytte jer og give jer sejr over jeres fjender, og I må ikke krænke ham ved anstødelig opførsel, hvis I vil gøre jer håb om, at han vil være med jer.

¹⁶ Hvis en slave flygter fra sin herre og søger tilflugt i jeres land, må I ikke tvinge ham til at vende tilbage. ¹⁷ Lad ham bo i den by, han selv vælger. I må heller ikke udnytte ham.

^18-19 Religiøs prostitution er forbudt i Israel. Ingen, hverken mænd eller kvinder, må leve som prostitueret, og indtægter erhvervet ved prostitution må ikke bringes som løfteoffer til Herrens helligdom. Herren afskyr den slags.

²⁰ I må ikke kræve renter af lån, I yder til jeres landsmænd, hvad enten lånet består i penge, mad eller andet. ²¹ Af en udlænding må I kræve rente, men ikke af en israelit. Hvis I kræver rente af en landsmand, vil Herren ikke velsigne jer i det land, I skal over og tage i besiddelse.

²² Når I aflægger et løfte til Herren, jeres Gud, skal I hurtigst muligt indfri løftet. Gør I ikke det, vil Herren kræve jer til regnskab for jeres synd. ²³ Vær forsigtige med at aflægge et løfte, så I ikke risikerer at pådrage jer skyld, hvis I ikke kan overholde det. ²⁴ Men når I først af egen fri vilje har aflagt et løfte til Herren, må I sørge for at indfri det.

²⁵ Når jeres vej fører jer gennem en andens vingård, må I spise jer mæt i druerne, men I må ikke tage nogen med jer. ²⁶ Det samme gælder, når I på jeres vej kommer gennem en andens kornmark: I må spise de aks, I plukker, men I må ikke bruge segl og heller ikke tage noget med jer.

24 Hvis en mand gifter sig, og hvis hans kone senere falder i unåde hos ham, fordi han opdager, at hun har gjort noget usømmeligt, kan han give hende et skilsmissebrev og derefter sende hende bort. ² Hvis hun gifter sig igen, ³ og den anden mand også sender hende væk, eller han dør, ⁴ kan den første mand ikke gifte sig med hende igen, for hun er blevet uren, ja, det ville være afskyeligt i Herrens øjne og bringe skyld over det land, han vil give jer i eje.

⁵ En nygift mand må ikke indkaldes til krigstjeneste eller pålægges andre offentlige forpligtelser. Det første år skal han have lov til at blive hjemme og glæde sig sammen med sin kone.

⁶ Det er ulovligt at tage et redskab^[d] i pant, som ejeren har brug for til den daglige madlavning.

⁷ Hvis nogen kidnapper en landsmand og sælger ham eller på anden måde udnytter ham, skal kidnapperen dø, for at det onde kan udryddes fra jeres midte.

⁸ I tilfælde af smitsomme hudsygdomme skal I nøje følge de instrukser, præsterne giver. Jeg har jo givet dem reglerne, for at de skal følges. ⁹ Glem ikke, hvad Herren gjorde imod Mirjam på vej fra Egypten.

¹⁰ Hvis I har udlånt noget til en anden, må I ikke gå ind i hans hus for at hente et pant. ¹¹ Vent udenfor, til han kommer ud med det, han vil give i pant. ^12-13 Hvis manden er fattig og kun har sit overtøj at give i pant, må I ikke beholde det natten over, men I skal returnere det senest ved solnedgang, så han kan holde varmen om natten og velsigne jer for jeres godhed. På den måde gør I det, som er rigtigt i Herrens øjne.

^14-15 I må ikke udnytte en fattig daglejer, hvad enten han er en landsmand eller en fremmed, der bor iblandt jer. Betal ham hans dagløn hver dag ved solnedgang, for han er fattig og har brug for pengene straks. Gør I ikke det, vil Herren høre hans beklagelser og kræve jer til regnskab for jeres synd.

¹⁶ Forældre må ikke straffes for deres børns synder, og børn må ikke straffes for deres forældres synder. Dødsstraf kan kun idømmes den, der selv er ansvarlig for sin forbrydelse.

¹⁷ I skal behandle fremmede og forældreløse retfærdigt, og I må ikke tage en enkes tøj i pant for, hvad hun skylder jer. ¹⁸ Husk på, at I selv var fremmede og hjælpeløse i Egypten, dengang Herren, jeres Gud, befriede jer. Det er baggrunden for denne befaling. ¹⁹ Hvis I under høstarbejdet overser et neg på marken, skal I lade det ligge, så den fremmede, enken eller den forældreløse kan samle det op. Så vil Herren velsigne jer i jeres arbejde. ²⁰ Og når I har høstet jeres oliven ved at slå på træets grene, må I ikke gå grenene efter, men skal efterlade resten til den fremmede, enken og den forældreløse. ²¹ Det samme gælder under vinhøsten: Gå ikke rankerne efter, men efterlad de sidste druer til dem, der ikke selv har marker. ²² Husk på, at I selv engang var slaver i Egypten og intet ejede.

25 ^1-2 Hvis en mand kendes skyldig for retten og idømmes pryglestraf, skal dommeren befale manden at lægge sig ned på maven og modtage sin tilmålte straf, mens alle ser på det, ³ dog højst 40 slag, for at manden ikke skal blive totalt ydmyget.

⁴ I må ikke binde munden til på en okse, mens den tærsker korn.^[e]

⁵ Hvis to brødre bor i nærheden af hinanden, og den ene dør, uden at hans kone har født ham en søn, må hans enke ikke gifte sig uden for slægten. Broderen skal tage hende til kone. ⁶ Hvis kvinden da bliver gravid og føder en søn, skal denne søn regnes for søn af den afdøde bror, for at dennes slægt kan fortsætte. ⁷ Men hvis den afdødes bror nægter at gifte sig med enken, skal hun gå til byens ledere og sige: ‚Min svoger vil ikke gifte sig med mig. Derved nægter han at føre sin afdøde brors slægt videre.’ ⁸ Da skal byens ledere sende bud efter manden og drøfte sagen med ham, og hvis han stadig nægter at gifte sig med hende, ⁹ skal hans svigerinde for øjnene af byrådet gå hen til ham, trække hans sandal af og spytte ham i ansigtet med ordene: ‚Sådan går det den, der nægter at skaffe sin bror efterkommere!’ ¹⁰ Fra da af skal mandens slægt kaldes ‚dem med de bare fødder’.

¹¹ Hvis to mænd er i slagsmål, og den enes kone kommer sin mand til hjælp ved at gribe fat i den anden mands kønsdele, ¹² må I ikke vise barmhjertighed, men hugge hendes hånd af.

^13-15 Når I køber og sælger, skal I bruge korrekt mål og vægt, hvis I vil gøre jer håb om et langt og godt liv i det land, Herren vil give jer, ¹⁶ for Herren afskyr enhver, der snyder.

Amalekitterne

¹⁷ Glem ikke, hvad amalekitterne gjorde imod jer, da I kom fra Egypten. ¹⁸ Husk på, hvordan de overfaldt jer undervejs og brutalt og uden gudsfrygt huggede alle dem ned, der var kommet bagud af udmattelse. ¹⁹ Når I har bosat jer i det land, Herren har givet jer til arvelod, og når de omliggende lande ikke længere udgør en trussel, skal I huske at udrydde amalekitterne fuldstændigt.

Dommen over de byer, der har forkastet Jesus^(A)

¹³ Jesus fortsatte: „Ve dig, Horazin! Ve dig, Betsajda! Hvis de undere, som jeg udførte i jeres gader, var sket i Tyrus og Sidon, så ville de for længe siden have angret deres ondskab. ¹⁴ Ja, Tyrus og Sidon vil slippe billigere på dommens dag end jer. ¹⁵ Og du, Kapernaum, mon du skal ophøjes til Himlen? Nej, du skal sendes ned i Dødsriget!”

¹⁶ Derefter sagde han til disciplene: „De, der lytter til jer, lytter til mig, og de, der forkaster jer, forkaster mig, og dermed forkaster de også ham, der sendte mig.”

Den rette grund til glæde

¹⁷ Da de 70 disciple vendte tilbage, fortalte de glædestrålende: „Herre, selv de onde ånder adlyder os, når vi bruger den autoritet, vi har fået fra dig.”

¹⁸ Jesus svarede: „Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. ¹⁹ Jeg har givet jer magt til at træde på ‚slanger’ og ‚skorpioner’—ja, magt over hele fjendens hær—og han vil ikke kunne skade jer. ²⁰ Men det afgørende er ikke, at de onde ånder adlyder jer. Nej, glæd jer hellere over, at jeres navne er indskrevet i Himlen.”

De, der ser Jesus som Guds Søn, er velsignede^(B)

²¹ I det samme blev Jesus fyldt af glæde ved Helligånden, og han udbrød: „Jeg priser dig, Far, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult det her for de overlegne og selvkloge. I stedet har du åbenbaret det for de ydmyge. Ja, Far, det var din vilje, at det skulle være sådan.”

²² Så fortsatte han: „Alt, hvad jeg har, det har jeg fået fra min himmelske Far. Han alene kender mig fuldt ud, og jeg alene kender ham fuldt ud. Men den, som jeg åbenbarer Faderen for, får også lov at kende ham.”

²³ Derpå sagde han til sine disciple: „Velsignede er de, som ser det, I ser! ²⁴ Mange profeter og konger har længtes efter at se det, I ser, og høre det, I hører, men de opnåede det ikke.”

Den barmhjertige samaritaner

²⁵ En dag kom en jødisk skriftlærd for at sætte Jesus på prøve. „Mester, hvad skal jeg gøre for at få del i det kommende liv?” spurgte han.

²⁶ „Hvad siger Toraen?” var Jesu svar.

²⁷ „Den siger: ‚Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, med liv og sjæl, med al din styrke og med alle dine tanker,’ ” svarede den skriftlærde. „Og den siger også: ‚Du skal elske din næste som dig selv.’ ”

²⁸ „Rigtigt svaret,” sagde Jesus. „Gør det, så skal du få del i livet.”

²⁹ Men manden ville retfærdiggøre sig selv, og derfor spurgte han: „Jamen, hvem er så min næste?”

³⁰ „Lad mig fortælle dig en historie,” svarede Jesus. „En mand var på vej fra Jerusalem til Jeriko. Pludselig blev han overfaldet af røvere. De rev tøjet af ham, slog ham til jorden og lod ham ligge halvdød i vejkanten. ³¹ Tilfældigvis kom en præst gående ned ad den samme vej. Da han så manden ligge der, gik han over i den modsatte side af vejen og fortsatte. ³² Senere kom en tempeltjener til det samme sted. Da han fik øje på manden, gik også han forbi i den modsatte side af vejen. ³³ Til sidst kom der en samaritaner^[a] forbi, ridende på sit æsel, for han var på en lang rejse. Da han så manden ligge der, fik han medlidenhed med ham, ³⁴ så han stod af sit æsel og gik derhen. Han rensede og behandlede mandens sår med olivenolie og vin og forbandt dem. Derefter anbragte han manden på sit æsel og bragte ham til en landevejskro, hvor han fortsat selv plejede ham. ³⁵ Dagen efter gav han kroværten to denarer og bad ham tage sig af manden. ‚Kommer det til at koste mere, skal jeg nok betale det på tilbagevejen,’ sagde han.

³⁶ Hvem af de tre, synes du, har handlet som den overfaldnes næste?”

³⁷ „Ham, der viste barmhjertighed,” svarede den skriftlærde.

„Så gør du, som han gjorde!” sagde Jesus.

Guds retfærdige dom

75 Til korlederen: En lovsang af Asaf.