The Daily Audio Bible
Today's audio is from the EHV. Switch to the EHV to read along with the audio.
13 I skal adlyde alle de befalinger, jeg pålægger jer. I må hverken trække noget fra eller lægge noget til. 2 Hvis der findes en profet iblandt jer, eller en, der ved hjælp af drømme udtaler sig om fremtiden, 3 og hans forudsigelser viser sig at gå i opfyldelse, og hvis han samtidig opfordrer jer til afgudsdyrkelse, 4 må I ikke følge hans opfordring, for det er Herren, jeres Gud, der gennem den frafaldne profet sætter jer på prøve for at se, om I virkelig elsker Herren med hele jeres sjæl og sind. 5 I må aldrig dyrke andre guder end Herren! Adlyd hans befalinger og hold jer til ham. 6 Men den profet, som ville lede jer på afveje, skal henrettes, for han har forsøgt at lokke jer til at gøre oprør imod Herren, jeres Gud, der førte jer ud af slavetilværelsen i Egypten. Ved at henrette en sådan profet fjerner I det onde fra jeres midte.
7-8 Det samme gælder, hvis en nær ven eller nogen af jeres nærmeste familie forsøger at friste jer. Selv hvis din ægtefælle, din bror eller søster, din søn eller datter i al fortrolighed opfordrer dig til at dyrke fremmede guder, som hverken du eller dine forfædre har kendt til, 9 må du ikke give efter og lytte til dem. Du må ikke engang vise nogen form for forståelse eller på anden måde prøve at undskylde dem. 10-11 Henret dem! Kast selv den første sten mod dem, og lad derefter de andre anklagere komme til, for de forsøgte at lokke jer bort fra Herren, jeres Gud, den Gud, der førte jer ud af slaveriet i Egypten. 12 Det vil sætte skræk i livet på resten af folket, så de ikke begår den samme synd.
13-15 Hvis I hører om, at der i en af Israels byer findes onde mennesker, som har lokket byen til at dyrke fremmede guder, skal I først undersøge, om det er sandt. Hvis det virkelig viser sig, at noget så forkasteligt er sket i en af de byer, Herren har givet jer, 16 skal I angribe byen og udrydde dens indbyggere og husdyr. 17 Bagefter skal I samle alt byttet midt på torvet og brænde det, ja, I skal sætte ild til hele byen og lade den være et brændoffer for Herren, jeres Gud. Lad ruinerne være, genopbyg aldrig byen igen, 18 og lad være med at beholde noget af byttet. Da vil Herrens voldsomme vrede lægge sig, og han vil vise jer nåde og barmhjertighed og fortsat velsigne jer, så I bliver en mægtig nation, sådan som han lovede jeres forfædre.
19 Men Herren, jeres Gud, vil kun vise jer barmhjertighed, hvis I holder jer til ham og adlyder de befalinger, jeg pålægger jer i dag, så I gør, hvad der i Herrens øjne er ret.
Om at være indviet til Herren
14 I er Guds børn. Derfor må I ikke snitte jer selv til blods eller barbere ansigtshåret[a] af for at vise jeres sorg over en, der er død, sådan som de andre folkeslag gør. 2 Nej, I skal være et helligt folk, indviet til Herren alene, for han har udvalgt jer blandt alle folk på jorden til at være hans ejendomsfolk.
3 I må ikke spise urene dyr, 4 men I må gerne spise okser, får, geder, 5 hjorte, gazeller, antiloper, rådyr, stenbukke og bjerggeder.
6 Alle dyr, der tygger drøv og har spaltede klove, må I spise, 7 men alle andre dyr må I ikke spise. Derfor må I ikke spise kameler, harer og klippegrævlinger, for de tygger drøv, men de har ikke spaltede klove.
8 I må heller ikke spise svin, for de har spaltede klove, men de tygger ikke drøv og er derfor urene. I må ikke engang røre den slags dyr, når de er døde.
9 Alle fisk med finner og skæl må I spise, 10 alle andre dyr, der lever i vandet, skal I regne for urene.
11-18 Alle fugle må I spise, bortset fra følgende som er urene: ørne, gribbe, fiskeørne, de forskellige falke- og høgearter, krager og ravne, strudse, måger, skarver, ibiser, rørhøns, ørkenugler, storke, de forskellige hejrearter og hærfugle.[b] Flagermus må I heller ikke spise.
19 Alle insekter med vinger er urene og må derfor ikke spises, 20 men de dyr med vinger, som er rene, må I gerne spise.[c]
21 Spis ikke selvdøde dyr, men sælg dem eventuelt til de fremmede iblandt jer, så de kan spise dem. Men I må ikke selv spise den slags, for I er et helligt folk, indviet til Herren jeres Gud.
Kog ikke et gedekid i mælk fra dets mor.
Om tiende
22 Hvert år skal I give en tiendedel af jeres høst til Herren. 23 Bring din tiende til det sted, som Herren vil udvælge til sin helligdom og hold festmåltid der. Det gælder tiende af korn, ny vin og olivenolie samt de førstefødte husdyr. Formålet med at give tiende er, at I derved skal lære at sætte Gud på førstepladsen i jeres liv. 24 Hvis helligdommen ligger så langt borte, at det er for besværligt at bringe tienden dertil, 25 kan I sælge de varer, I ellers skulle have givet i tiende, og rejse op til helligdommen med pengene 26 og dér købe en okse, et får, noget vin eller øl, så I sammen med jeres husstand kan feste for Herrens ansigt. 27 Glem ikke levitterne iblandt jer. Inviter dem med og del maden med dem, for de har ikke fået tildelt jord som jer andre.
28 Hvert tredje år skal I samle tienden på et bestemt sted i byen 29 og dele den ud mellem de jordløse levitter, de fremmede, enkerne og de forældreløse iblandt jer, så de kan komme og spise sig mætte. Da vil Herren, jeres Gud, velsigne jer i jeres arbejde.
Regler for sabbatåret
15 Hvert syvende år skal I eftergive al gæld. 2-3 Enhver kreditor skal annullere gældsbeviset og eftergive den landsmand, som måtte skylde ham noget, men ikke den fremmede iblandt jer, for i det år løser Herren alle israelitter fra deres gældsforpligtelser. 4-5 Det bliver I ikke fattigere af, for Herren vil velsigne jer rigeligt i det land, han giver jer, hvis ellers I adlyder hans befalinger. Forudsætningen for hans velsignelse er, at I omhyggeligt adlyder de love, jeg pålægger jer i dag. 6 Så vil Herren velsigne jer, sådan som han har lovet, så I kan låne ud til andre og ikke selv have behov for at låne, og på den måde vil I blive herre over andre og ikke selv blive underlagt nogen.
7 Når I er kommet ind i landet, og nogen iblandt jer er fattig, må I ikke lukke hjertet og nægte at hjælpe de fattige. 8 Nej, I skal låne dem, hvad de har brug for. 9 Pas på, at I ikke afslår at låne nogen noget, blot fordi eftergivelsesåret nærmer sig. Gør I det, vil Herren høre de fattiges råb og betragte jeres afslag som en synd. 10 Nej, I skal låne de fattige, hvad de har brug for uden at beklage jer. Så vil Herren jeres Gud velsigne jeres arbejde og jeres ejendom. 11 Der vil altid være nogle, som er fattige iblandt jer. Derfor er denne befaling nødvendig. Del gavmildt ud til jeres landsmænd i nød.
12 Hvis nogle af jeres landsmænd arbejder som slaver for jer, skal I frigive dem efter det sjette år, 13 men send dem ikke tomhændet bort. 14 Giv dem rundhåndet nogle af jeres dyr og noget af jeres korn og vin i afskedsgave, så de får del i noget af den velsignelse, Herren har givet jer. 15 Husk, at I selv var slaver i Egypten, indtil Herren befriede jer. Det er baggrunden for denne befaling.
16 Hvis slaverne ikke ønsker frigivelse, fordi de er godt tilfredse med at arbejde som slaver, og fordi de er kommet til at holde af dig og din familie, 17 skal du tage en syl og stikke den gennem slavens øreflip og ind i døren som tegn på, at vedkommende skal være din slave på livstid. Dette gælder både for mandlige og kvindelige slaver.
18 Når du frigiver en slave, skal du ikke beklage dig over at miste en god arbejdskraft. Tænk på, at du trods alt i seks år har haft en medhjælp, der kostede dig under halvdelen af, hvad en almindelig daglejer koster. Da vil Herren, din Gud, velsigne dig i dit arbejde.
Regler om det førstefødte
19 Af de kalve og lam, der fødes blandt jeres husdyr, skal I udtage de førstefødte handyr som en gave til Herren. I må ikke lade en førstefødt tyrekalv udføre arbejde, og I må ikke klippe et førstefødt får. 20 I og jeres familie skal spise dem for Herrens ansigt, når I hvert år drager til helligdommen. 21 Men hvis dyret har fysiske skavanker, hvis det er lamt, blindt, eller der er andet i vejen med det, må I ikke ofre det i helligdommen, 22 men spise det hjemme på almindelig vis, hvad enten I er rene eller urene. 23 Dog skal I hælde blodet ud på jorden, for det må I ikke spise.
Ved tro bliver en kvinde helbredt og en pige oprejst fra de døde(A)
40 Da Jesus nåede tilbage over søen, tog folkeskaren imod ham med åbne arme, for de havde ventet ham med længsel. 41 En synagogeforstander ved navn Jairus nærmede sig, knælede ned foran ham og bad ham følge med hjem, 42 for hans eneste datter lå for døden. Hun var 12 år gammel.
Mens Jesus fulgte med ham, masede mængden sig ind på ham fra alle sider.
43 Nu var der en kvinde, som havde lidt af blødninger i 12 år, uden at nogen havde kunnet helbrede hende, selv om hun havde brugt alle sine penge på lægehjælp. 44 Hun nærmede sig bagfra og rørte ved kvasten på hans bedesjal. Straks standsede blødningen.
45 „Hvem var det, der rørte ved mig?” spurgte Jesus.
Da ingen meldte sig, sagde Peter: „Mester, folk maser jo ind på dig fra alle sider.”
46 „Der var en, der rørte ved mig,” insisterede Jesus, „for jeg kunne mærke en kraft forlade mig.”
47 Kvinden indså nu, at Jesus var klar over, hvad der var sket. Skælvende kom hun frem og faldt på knæ foran ham, og i hele mængdens påhør fortalte hun, hvorfor hun havde rørt ved ham, og at hun nu var rask.
48 Jesus sagde da til hende: „Min ven, det er din tro, der har reddet[a] dig! Fred være med dig!”
49 Mens han endnu talte, kom en mand med besked til Jairus fra hans hjem: „Din datter er død. Du behøver ikke ulejlige mesteren mere.” 50 Da Jesus hørte det, sagde han til Jairus: „Vær ikke bange! Tro på mig, så vil hun blive reddet!”
51 Da de nåede frem til huset, ville Jesus kun have Peter, Johannes, Jakob og den lille piges forældre med ind i det værelse, hvor hun lå. 52 Huset var fyldt med grædende og jamrende mennesker. „Lad være med at græde,” sagde Jesus. „Hun er ikke død. Hun sover bare.” 53 Men de lo overbærende, for de vidste godt, at hun var død. 54 Jesus gik hen og tog pigen i hånden. „Stå op, lille pige!” kaldte han. 55 Da vendte hendes ånd tilbage, og hun stod straks op. Så sagde Jesus, at de skulle give hende noget at spise. 56 Forældrene var ude af sig selv af undren, men Jesus sagde, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad der var sket.
Jesus udsender de 12 apostle(B)
9 En dag kaldte Jesus de Tolv sammen og gav dem magt og autoritet til at uddrive alle slags dæmoner og til at helbrede de syge. 2 Så sendte han dem ud for at forkynde budskabet om Guds rige og for at helbrede de syge. 3 „I skal ikke tage noget med på rejsen,” sagde han, „hverken en stav eller en taske med mad, penge, og ekstra tøj. 4 Når I bliver budt ind i et hjem, så bliv der, så længe I er i byen. 5 Men hvis ingen vil tage imod jer, så forlad byen og ryst dens støv af jeres fødder som et tegn på, at de er overladt til deres egen skæbne.”
6 Så drog de af sted fra landsby til landsby, forkyndte budskabet om Guds rige og helbredte de syge alle vegne.
En gammel mands bøn
71 Herre, jeg søger ly hos dig,
for du svigter mig aldrig.
2 Kom og red mig,
for du er altid trofast.
Bøj dig og lyt til min bøn,
grib ind og red mig.
3 Vær du min fæstning, mit tilflugtssted,
hvor mine fjender ikke kan nå mig.
Ja, du er min klippeborg og min fæstning.
4 Min Gud, red mig fra de onde mennesker,
fra de frygtelige voldsmænds kløer.
5 Herre, jeg sætter min lid til dig,
fra barndommen af har jeg stolet på dig.
6 Jeg har været i din varetægt, siden jeg blev født,
jeg har altid kunnet støtte mig til dig.
Jeg takker dig hver eneste dag.
7 Mit liv vidner om din trofasthed,
jeg har altid kunnet regne med din hjælp.
8 Jeg priser og ærer dig dagen lang,
fortæller om din storhed til alle og enhver.
9 Svigt mig ikke, nu hvor jeg er gammel,
for jeg er svag og har brug for din hjælp.
10 Mine fjender lægger planer imod mig,
de lurer på at slå mig ihjel.
11 „Gud har forladt ham,” siger de.
„Vi overfalder ham nu, hvor han er alene.”
12 Åh, Gud, bliv ikke stående i det fjerne.
Skynd dig at komme og hjælpe mig.
13 Slå ned på mine anklagere,
så de alle bliver gjort til skamme.
Gå imod dem, der vil gøre mig fortræd,
så de selv bliver hånet og spottet.
14 Jeg sætter altid min lid til dig
og priser dig igen og igen.
15 Jeg har ikke tal på de gange,
hvor du trofast har reddet mig.
Jeg vil fortælle alle mennesker
om din store godhed og nåde.
16 Jeg vil fortælle om din vældige magt, Herre,
forkynde om dine retfærdige handlinger.
17 Du har vist mig din storhed, lige fra jeg var barn,
og jeg fortæller stadig om dine underfulde gerninger.
18 Nu, hvor jeg er gammel og grå,
må du ikke svigte mig, Gud.
Giv mig lov at fortælle om dine undere
også til den kommende generation.
19 Din godhed når til skyerne, Gud,
du har gjort vidunderlige ting.
Hvor findes en Gud som dig?
20 Du har tilladt, at jeg lider nu, Gud,
men jeg er sikker på, at du vil hjælpe mig igen.
Træk mig tilbage fra gravens rand.
21 Kom og red mig endnu en gang,
så jeg bliver æret som før.
22 Jeg vil takke dig med harpespil,
lovprise din trofasthed, Gud.
Jeg vil spille på min lyre og lovsynge dig,
for du er Israels hellige Gud.
23 Jeg vil råbe af fryd og synge din pris.
Jeg vil takke dig, når du sætter mig fri.
24 Dagen lang vil jeg fortælle om din godhed.
Alle mine fjender bliver ydmyget og gjort til skamme.
5 Den gudfrygtige udtænker gode planer,
den gudløse udklækker løgn.
6 Onde menneskers anklager bringer død med sig,
den retskafne reddes af sine kloge ord.
7 De gudløse går til grunde, og deres slægt ophører,
de gudfrygtiges slægt skal bestå.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.