The Daily Audio Bible

Kana’anæernes ondskab

9 Hør efter, Israels folk! Nu er det tid at gå over Jordanfloden og erobre landet fra folkeslagene på den anden side. De er større og stærkere end jer og bor i byer med himmelhøje mure. ² Blandt dem bor de frygtede anakitter, kæmper, som siges at være uovervindelige. ³ Men Herren, jeres Gud, vil gå foran jer som en fortærende ild, der ødelægger alt på sin vej, og I vil hurtigt besejre dem og udrydde dem, sådan som Herren har lovet.

^4-5 Når Herren rydder dem bort foran jer og giver jer landet i besiddelse, må I ikke sige: ‚Herren hjalp os, fordi vi fortjente det!’ Nej, det er ikke jer, der fortjener hans hjælp, men dem, der fortjener hans straf. Han driver dem ud af landet på grund af deres ondskab og for at opfylde sit løfte til jeres forfædre, Abraham, Isak og Jakob. ⁶ Jeg kan forsikre jer om, at Herren ikke giver jer det dejlige land, fordi I har gjort jer fortjent til det. I er nemlig et stædigt og oprørsk folk!

Påmindelse om Israels folks genstridighed

⁷ Glem aldrig, hvordan folket gang på gang fremkaldte Herrens vrede i ørkenen, lige fra den dag, de forlod Egypten, og til nu. Hele vejen har de været stride imod ham.

⁸ Husk på, hvor vred de gjorde ham ved Horebs bjerg, så vred, at han faktisk havde besluttet at udrydde hele folket. ^9-11 Det var dengang jeg opholdt mig på bjerget i 40 dage^[a] uden at spise eller drikke, mens jeg ventede på, at Herren skulle give mig stentavlerne med pagtens betingelser, som de allerede havde hørt ham erklære fra ilden på bjerget. ¹² Han befalede mig imidlertid at skynde mig ned ad bjerget, fordi folket, jeg havde ført ud af Egypten, havde syndet ved at tage afstand fra ham og støbe et afgudsbillede i stedet.

^13-14 ‚Lad mig få lov til at udrydde dette oprørske folk fra jordens overflade!’ sagde Herren til mig. ‚Derefter vil jeg begynde forfra med dig og gøre dig til et mægtigt folk, større og stærkere end dem.’

¹⁵ Jeg gik så ned fra det flammende bjerg. I hænderne havde jeg de to stentavler. ¹⁶ Da jeg ved bjergets fod fik øje på den tyrekalv, de havde fremstillet, blev jeg så rasende over, at de så hurtigt havde forladt Herrens vej, ¹⁷ at jeg løftede stentavlerne i vejret og kastede dem til jorden, så de splintredes for øjnene af folket. ¹⁸ Derefter lå jeg for Herrens ansigt endnu 40 dage uden at spise eller drikke. Jeg sørgede over deres utrolige ondskab, som endnu en gang havde fremkaldt hans vrede. ¹⁹ Jeg rystede af angst for, at Herren ville gøre alvor af sin trussel og udslette sit folk, men også denne gang hørte han min bøn. ²⁰ Selv Aron, der havde svigtet sit ansvar, blev ramt af Herrens vrede, men han blev skånet ved, at jeg gik i forbøn for ham. ²¹ Den forfærdelige tyrekalv, folket havde fremstillet, brændte jeg i ilden, hvorefter jeg knuste resterne til fint støv og smed støvet i bækken, der flød ned ad bjerget.

²² Senere ved Tabera og Massa provokerede folket Herren igen, og endnu en gang ved ‚De Grådiges Grav’. ²³ Da vi nåede til Kadesh-Barnea, og Herren opfordrede dem til at gå ind i det land, han havde lovet dem, nægtede de at adlyde ham, fordi de ikke havde tillid til, at han ville hjælpe dem. ²⁴ Folket har været i oprør imod Herren, lige så længe jeg kan huske.

²⁵ Da jeg lå for Herrens ansigt i 40 dage og bad for dem, var det, fordi Herren havde sagt, at han ville udrydde sit folk. ²⁶ Derfor gik jeg i forbøn for dem med følgende ord: ‚Min Herre og Gud, udslet ikke dit ejendomsfolk, som du med magt og vælde befriede fra slaveriet i Egypten. ²⁷ Husk på dine løfter til dine tjenere Abraham, Isak og Jakob og se i nåde til det her oprørske folk med dets synd og ulydighed. ²⁸ Hvis du udrydder dem, vil egypterne jo påstå, at du ikke var i stand til at gennemføre din plan om at føre dem til det land, du havde lovet dem, eller de vil sige, at du er en ond Gud, der af had til dit folk lagde en fælde for dem i ørkenen. ²⁹ Vis dog, at de er dit ejendomsfolk, og at det ikke var forgæves, at du med magt og vælde førte dem ud af Egypten.’

Pagtens ark og levitternes tjeneste

10 Herren sagde til mig, at jeg skulle lave to nye stentavler ligesom dem, jeg slog i stykker, og en trækasse til at opbevare tavlerne i. Derefter skulle jeg gå op på bjerget igen, ² så han på de nye tavler kunne skrive de samme bud, der stod på de oprindelige tavler. De nye tavler skulle fremover opbevares i kassen. ³ Så lavede jeg en kasse af akacietræ, tilhuggede to stentavler magen til dem, jeg havde slået i stykker, og tog stentavlerne med mig op til Herren på bjerget. ⁴ Der skrev han på ny de ti bud på tavlerne, de bud, han tidligere havde givet folket fra ilden på bjerget, mens de stod ved bjergets fod, og han gav tavlerne tilbage til mig. ⁵ Da jeg kom ned fra bjerget, lagde jeg tavlerne i kassen, pagtens ark, hvor de opbevares den dag i dag, sådan som Herren har befalet.

⁶ Efter at vi drog op fra lejren ved Ja’akans sønners brønde,^[b] kom vi til Mosera. Der døde Aron og blev begravet, hvorefter hans søn Eleazar blev præst i hans sted. ⁷ Så drog vi til Gudgoda og videre til Jotbata, et vandrigt område med mange kilder.

⁸ På den tid udvalgte Herren levitterne til at bære pagtens ark, stå vagt for Herrens ansigt og velsigne folket i Herrens navn, sådan som de gør i dag. ⁹ Af den grund får levitterne ikke som de andre stammer arvelod i Kana’ans land, men de får del i de ofre, som bliver givet til Herren.

At overholde Guds lov betyder velsignelse, og at bryde den betyder dom

¹⁰ Efter at jeg for anden gang havde opholdt mig på bjerget i 40 dage, og Herren havde hørt min bøn om ikke at tilintetgøre sit folk, ¹¹ sagde han til mig: ‚Rejs dig og før folket af sted mod det land, jeg lovede deres forfædre, så de kan tage landet i besiddelse.’

^12-13 Hør nu, Israels folk, hvad Herren, jeres Gud, forlanger af jer: Vis ærefrygt for ham og adlyd ham i alle ting! Hold hans befalinger og love, som jeg pålægger jer i dag, for de er givet til gavn for jer. Elsk ham og tilbed ham af hele jeres hjerte, med alle jeres tanker og af hele jeres sjæl. ¹⁴ Ham tilhører alt på jorden og i himlen, ¹⁵ og dog elskede han jeres forfædre så højt, at han blandt alle jordens folk udvalgte jer til sit ejendomsfolk, og det er I den dag i dag. ¹⁶ Derfor skal I være lydige mod Herren og holde op med at være så egenrådige.

¹⁷ Herren jeres Gud er Gud over alle guder og Herre over alle herrer. Han er Gud den almægtige, der bør frygtes og æres. Han gør ikke forskel på folk og tager ikke imod bestikkelse. ¹⁸ Han er retfærdig imod enker og forældreløse, og han elsker de fremmede og giver dem føde og klæder. ¹⁹ På samme måde skal I vise omsorg for de fremmede, for jeres forfædre boede selv som fremmede i Egypten. ²⁰ I skal vise ærefrygt for Herren, jeres Gud, tilbede ham og holde jer til ham. Kun ved hans navn må I sværge på, at I taler sandt. ²¹ Ham skal I lovsynge, for han er jeres Gud, og I har hørt om de mægtige tegn og undere, han har gjort. ²² Dengang jeres forfædre drog til Egypten, var de en lille flok på 70 personer, men nu har han gjort jer talrige som himlens stjerner.

Billedet med jordbunden^(A)

⁴ Folk fra alle byerne i nærheden opsøgte Jesus, og en dag, da en stor folkeskare var samlet, fortalte han følgende historie:

⁵ „En landmand gik ud for at så korn på sin mark. Da han strøede sædekornet ud, faldt noget på vejen, hvor det blev trådt ned, og fuglene kom og spiste det. ⁶ Noget af kornet faldt på stengrund. Så snart planterne kom op, visnede de, for der var for lidt væde i jorden. ⁷ Noget af kornet faldt på steder, hvor der var tidselrødder i jorden. Tidslerne voksede op og kvalte de små kornplanter. ⁸ Men noget af kornet faldt i god jord og gav et udbytte på 100 gange så meget, som der var sået.” Da Jesus var færdig med historien, råbte han: „Lad dem høre, som har øre.”

Guds riges mysterier forklares kun for disciplene^(B)

⁹ Disciplene kom bagefter hen og spurgte Jesus, hvad meningen bag historien var. ¹⁰ Han svarede: „For jer, som følger mig, vil Guds riges mysterier blive forklaret, men de andre må nøjes med at spekulere over billedtalen. Derved opfyldes ordet:

Jesus forklarer billedet med jordbunden^(C)

¹¹ Lad mig forklare jer billedtalens betydning: Kornet, der blev sået, er et billede på Guds ord. ¹² Nogle mennesker er som vejen. De hører godt nok Guds ord, men Djævelen kommer og piller de ord væk, som blev sået i deres hjerter, for at de ikke skal komme til tro og få det evige liv. ¹³ Nogle er som stengrunden. Når de hører Guds ord, tager de imod det med glæde. Men de lader ikke ordet slå rod, så det varer kun en tid. Når modgangen kommer, giver de op og falder fra. ¹⁴ Nogle er som jorden med tidsler i. De hører godt nok ordet, men de daglige bekymringer og jagten på materielle goder kvæler ordet, så der ingen frugt bliver. ¹⁵ Men nogle er som den gode jord. De hører ordet og gemmer det i et fint og godt hjerte. De holder ud gennem modgang, og derfor bærer det frugt i deres liv.”

Brug det lys, du har fået^(D)

¹⁶ Jesus fortsatte: „Ingen kunne finde på at tænde en lampe og stille den under en spand eller ind under sengen. Nej, man stiller en lampe højt og frit, så de, der kommer ind, får glæde af lyset. ¹⁷ Det, som er skjult, vil komme frem, så man kan se det. Og det, som er hemmeligt, vil komme ud i lyset og blive kendt.

¹⁸ Pas på, hvordan I bruger det, I hører. De, der gør brug af det lys, de har fået, vil få endnu mere. Men de, der ikke bruger det lys, de har fået, vil miste det, de troede, de havde.”

De, der gør Guds vilje, hører Jesus til^(E)

¹⁹ Engang, da Jesu mor og brødre kom for at tale med ham, kunne de ikke komme ind i huset på grund af de mange mennesker. ²⁰ „Din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig,” sagde man til ham. ²¹ Jesus svarede: „Min mor og mine brødre—det er alle dem, der hører Guds ord og handler på det.”