The Daily Audio Bible

Herren er trofast, men forventer fuld hengivenhed

7 Moses fortsatte: „Herren, jeres Gud, vil føre jer ind i det land, I skal tage i besiddelse, og drive syv folkeslag, der er langt stærkere og mægtigere end jer, på flugt foran jer. Det er hittitterne, girgashitterne, amoritterne, kana’anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne. ² Når Herren, jeres Gud, har udleveret dem til jer, skal I udrydde dem totalt. I må ikke skåne nogen af dem eller slutte fred med dem. ³ Hverken I selv eller jeres sønner og døtre må indgå ægteskab med dem, ⁴ for det kan let føre til, at de unge glemmer Herren og begynder at dyrke andre guder, så Herrens vrede blusser op og udsletter jer alle sammen.

⁵ I skal rive de fremmede folks altre ned, knuse deres stenstøtter, vælte deres Asherapæle og brænde deres afgudsbilleder. ⁶ I skal være et helligt folk, der er indviet til Herren, jeres Gud. Af alle verdens folkeslag har han udvalgt jer til sit ejendomsfolk. ⁷ I sin kærlighed udvalgte han jer, ikke fordi I var mægtige eller talstærke, for I var et ganske lille folk på jorden. ⁸ Det var alene på grund af sin kærlighed til sit folk, og på grund af sit løfte til jeres forfædre, at han førte folket ud af Egypten med magt og vælde.

⁹ Husk på, at Herren, jeres Gud, er den eneste sande Gud, en pålidelig Gud, der i tusind generationer holder fast ved sin pagt og sin trofasthed mod dem, der elsker ham og holder hans befalinger. ¹⁰ Men alle, som hader ham, vil få deres velfortjente straf. Han vil ikke tøve med at udslette dem. ¹¹ Derfor skal I nøje overholde de love og bud, jeg pålægger jer i dag.

¹² Hvis I vil høre efter og adlyde de her bud, vil Herren vise sin trofasthed og overholde sin del af den pagt, han indgik med jeres forfædre. ¹³ Han vil elske jer og velsigne jer, så I bliver en stor og succesrig nation i et frugtbart land med masser af korn, vin, oliven og husdyr. Det var en sådan fremtid, han lovede jeres forfædre. ¹⁴ Der vil ingen barnløshed være iblandt jer, selv jeres dyr vil være sunde og forplantningsdygtige, fordi han har valgt at velsigne jer mere end noget andet folk på jorden. ¹⁵ Ja, Herren vil holde sygdomme væk fra jer. De frygtelige plager, han sendte over egypterne, vil I undgå. I stedet vil han sende dem over jeres fjender.

¹⁶ Men I må sørge for at udrydde de folk, som Herren udleverer til jer. I må ikke skåne nogen af dem, og for alt i verden ikke dyrke deres guder! Gør I det, bliver det jeres undergang! ¹⁷ Og hvis I kommer i tvivl og tænker: ‚Hvordan skal vi kunne besejre folk, der er langt mægtigere end os?’ ¹⁸ kan I jage frygten på flugt ved at huske på, hvad Herren, jeres Gud, gjorde ved egypterkongen og hans folk. ¹⁹ Glem ikke de plager, Herren lod ramme dem, og som jeres forældre så med egne øjne. Husk på, hvordan den almægtige Gud med magt og vælde førte dem ud af Egyptens land. På samme måde vil han slå ned på de folk, I frygter, ²⁰ ja, Herren, jeres Gud, vil skabe panik iblandt dem, og selv de, der prøver at skjule sig for jer, vil blive fundet og udryddet.

²¹ Vær derfor ikke bange for de fremmede folkeslag, for Herren, jeres Gud, er med jer, og han er en vældig Gud, der forstår at skabe ærefrygt omkring sig. ²² Når I marcherer frem, vil han give jer sejr over dem, ikke i hast, men gradvis, for at de vilde dyr ikke skal tage overhånd i landet. ²³ Herren vil udlevere jeres fjender til jer og skabe frygt og forvirring iblandt dem, så I kan hugge dem ned. ²⁴ Han vil overgive konger til jer, og I skal udrydde dem, så deres slægt går til grunde. Ingen skal kunne holde stand imod jer.

²⁵ Brænd deres afguder, og lad jer ikke friste af det sølv og guld, der findes på dem. Lad være at tage det som krigsbytte, for det er hæsligt i Herren, jeres Guds, øjne og kan føre til jeres undergang. ²⁶ I skal afsky alt det, der har med afguderne at gøre, og ikke bringe noget af den slags ind i jeres hjem. Jeg har sagt, at den slags ting skal udryddes, og gør I ikke det, bliver I selv udryddet.

Advarsel mod at glemme Herren

8 I skal nøje overholde alle de befalinger, jeg i dag pålægger jer. Gør I det, vil I få lov at tage det land i besiddelse, Herren lovede jeres forfædre, og I vil få et godt liv og blive et stort folk. ² Husk på, hvordan Herren i 40 år førte sit folk gennem ørkenen for at ydmyge dem og sætte dem på prøve, for at se, om de var villige til at adlyde ham. ³ Han ydmygede dem ved først at lade dem sulte og derefter give dem manna, en form for mad, som hverken de eller deres forfædre havde set før, for at lære dem, at et menneske ikke lever af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler. ⁴ I alle de 40 år blev deres tøj ikke slidt op, og deres fødder ikke opsvulmede. ⁵ I må forstå, at når Herren straffede dem, gjorde han det til deres eget bedste, nøjagtig som når forældre opdrager deres børn.

⁶ Adlyd Herren, jeres Guds, befalinger, gå på hans veje og hav ærefrygt for ham. ⁷ Herren vil føre jer ind i et godt land, et frodigt land med bakker og dale, med floder og kilder, der gennemstrømmer landet, ⁸ et land med hvede og byg, med vinranker, figentræer, granatæbletræer, oliventræer og honning, ⁹ et land med masser af føde og uden mangel på noget, et land, hvor der findes jernmalm, og hvor I kan bryde kobber i bjergene. ¹⁰ Når I har spist jer mætte i landets overflod, skal I lovprise Herren, jeres Gud, for det gode land, han har givet jer.

¹¹ Men pas på, at I ikke midt i jeres overflod glemmer Herren, jeres Gud, så I ikke længere holder hans love og befalinger. ^12-13 Når I spiser jer mætte og oplever fremgang, når I har bygget prægtige huse, når jeres velstand øges, og jeres besætninger vokser, ¹⁴ må I passe ekstra på, at I ikke bliver selvsikre, så I glemmer Herren, der reddede jer fra at være slaver i Egypten. ¹⁵ Tag jer i agt, at I ikke glemmer den Gud, der førte sit folk gennem den store og farlige ørken, hvor der er giftige slanger og skorpioner, og som midt i det udtørrede land lod vand springe frem fra den nøgne klippe. ¹⁶ Han gav dem manna i ørkenen, mad, som deres forfædre aldrig har smagt, for at ydmyge dem og sætte dem på prøve for senere at kunne velsigne dem. ¹⁷ Derved ville han undgå, at folket i fremtiden ville tro, at deres fremgang skyldes dem selv og deres egen dygtighed. ¹⁸ Husk altid på, at jeres velstand kommer fra Herren, jeres Gud, der trofast holder fast ved den pagt, han oprettede med jeres forfædre.

¹⁹ Men hvis I glemmer Herren, jeres Gud, så I dyrker andre guder, kan jeg forsikre jer om, at det bliver jeres undergang, ²⁰ og at I bliver udryddet på samme måde, som Herren vil udrydde de folk, han jager bort foran jer. Sådan går det, hvis I er ulydige imod Herren, jeres Gud.

Den største tilgivelse frembringer den største kærlighed

³⁶ En af farisæerne indbød engang Jesus til spisning i sit hjem. ³⁷ En kvinde fra gaden, en prostitueret, fik at vide, at Jesus var taget ind for at spise hos farisæeren, og hun gik derhen med en alabastkrukke fyldt med aromatisk olie. ³⁸ Da hun var kommet indenfor, knælede hun stille ned bag Jesu fødder^[a] og begyndte at græde. Hendes tårer faldt på hans fødder. Med sit lange hår tørrede hun dem, kyssede dem og hældte den aromatiske olie ud over dem. ³⁹ Da farisæeren, som havde indbudt Jesus, så, hvad kvinden gjorde, tænkte han ved sig selv: „Det her viser, at Jesus ikke er en profet fra Gud. Ellers ville han være klar over, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham. Han ville vide, at hun er prostitueret.”

⁴⁰ „Simon,” sagde Jesus, „jeg har noget, jeg gerne vil sige til dig.”

„Hvad er det, mester?” spurgte farisæeren.

⁴¹ „Der var to, som skyldte penge til den samme mand. Den ene skyldte 500 denarer,^[b] mens den anden kun skyldte 50. ⁴² Ingen af dem kunne imidlertid betale deres lån, så manden eftergav dem begge, hvad de skyldte. Hvem af de to, tror du, var mest taknemmelig?”

⁴³ „Mon ikke det var den, som fik eftergivet mest?” svarede Simon.

„Jo, du har ret,” svarede Jesus.

⁴⁴ Så vendte han hovedet mod kvinden og fortsatte: „Simon, har du set, hvad den kvinde har gjort? Da jeg kom ind i dit hjem, sørgede du ikke for vand til mine fødder. Men hun har vasket dem med sine tårer og tørret dem med sit hår. ⁴⁵ Du gav mig heller ikke det sædvanlige kys på kinden til velkomst, men hun bliver ved med at kysse mine fødder. ⁴⁶ Du kom ikke med olivenolie til mit hoved, men hun kom med aromatisk olie til mine fødder. ⁴⁷ Det siger jeg dig: Hun har fået sine mange synder tilgivet. Det kan du se ud fra den store kærlighed, hun viser. Den, som kun har fået tilgivet lidt, viser ikke megen kærlighed.”

⁴⁸ Derefter sagde Jesus til kvinden: „Dine synder er tilgivet!”

⁴⁹ Der blev uro omkring bordet. „Hvem er den mand, som påstår, at han kan tilgive folk deres synder?” sagde de andre gæster til hinanden.

⁵⁰ Men Jesus fortsatte henvendt til kvinden: „Det er din tro, der har frelst^[c] dig. Du kan gå nu—med fred i hjertet!”

Kvinder, der følger med Jesus

8 I den følgende tid fortsatte Jesus sin vandring. Han gik fra by til by og fra landsby til landsby for at forkynde Guds ord og fortælle de gode nyheder om Guds rige. De Tolv var med ² og desuden nogle kvinder, som han havde befriet fra onde ånder og helbredt for forskellige sygdomme. Blandt dem var Maria Magdalene, af hvem Jesus havde uddrevet syv dæmoner, ³ Johanna, Susanna og flere andre, som af egne midler sørgede for mad til den lille flok. (Johanna var gift med Huza, der var hofchef hos Herodes.)

Nødråb til Gud

69 Til korlederen: En sang af David. Synges til melodien „Liljerne”.