The Daily Audio Bible

Bileams sidste budskaber

24 Nu stod det klart for Bileam, at Herren ønskede at velsigne Israel. Derfor gik han ikke afsides som før for at få Herren i tale. I stedet kastede han et blik ud over ørkenen, ² hvor folket havde slået lejr stamme for stamme. Da kom Guds Ånd over ham, ³ og han kom med følgende budskab:

¹⁰ Kong Balak blev nu så rasende på Bileam, at han knyttede næverne og skreg: „Jeg sendte bud efter dig, for at du skulle forbande mine fjender, og i stedet har du nu velsignet dem tre gange! ¹¹ Nu kan det være nok! Forsvind med dig. Rejs hjem til dit eget land. Jeg havde tænkt at lønne dig rigeligt, men det har Herren nu forhindret.”

¹² Bileam svarede: „Jeg fortalte for længst dine sendebud, ¹³ at om du så gav mig et helt palads fuldt af guld og sølv, kunne jeg ikke modsætte mig Herrens vilje eller lave om på den. Jeg sagde udtrykkeligt, at jeg ikke kunne sige andet end det, Herren gav mig at sige. ¹⁴ Ja, nu vil jeg vende hjem til mit folk, men først vil jeg lade dig vide, hvad dette folk skal gøre ved dit folk i tiden, der kommer.”

¹⁵ Og Bileam fremkom med følgende profeti:

²⁰ Da vendte Bileam sig mod amalekitternes land og fortsatte:

²¹ Derefter vendte han sig i retning af kenitternes land og sagde:

²³ Bileams sidste budskab lød:

²⁵ Så skiltes Bileam og kong Balak og drog hver til sit.

Israelitternes utroskab

25 Mens israelitterne lå i lejr i Shittim,^[c] syndede nogle af de unge mænd ved at ligge med moabitiske piger. ² Det skete ved, at pigerne inviterede dem med til de fester, de holdt for deres afguder, og det førte til, at mændene ikke bare spiste afgudsofferkød, men deltog åbenlyst i afgudsdyrkelsen med dertil hørende utugt.

³ Inden længe begyndte mange af israelitterne at dyrke moabitternes gud, Ba’al-Peor. Da sendte Herren i sin vrede en plage over folket, ⁴ og han sagde til Moses: „Kald folkets ledere sammen og lad alle de ansvarlige blive henrettet og hængt op i solen foran mit telt, så min vrede ikke skal udslette hele folket.” ⁵ Så gav Moses folkets ledere følgende besked: „De af jeres folk, der er begyndt at dyrke Ba’al-Peor, skal I henrette.”

⁶ En af de israelitiske mænd var fræk nok til at tage en af de midjanitiske piger med ind i sit telt nær ved midten af lejren, hvor Moses og folket stod grædende og sørgede foran indgangen til åbenbaringsteltet. ⁷ En ung mand ved navn Pinehas, søn af ypperstepræsten Eleazar, opdagede det, sprang op, greb et spyd ⁸ og fulgte efter dem ind i teltet, hvor han jog spyddet gennem mandens krop og ind i pigens mave. Da standsede plagen, ⁹ som indtil da havde kostet 24.000 mennesker livet.

¹⁰ Herren sagde nu til Moses: ¹¹ „Du kan takke Pinehas for at plagen standsede, for han forstod min harme og afværgede, at min vrede gjorde yderligere indhug iblandt jer. ^12-13 Fordi han handlede i nidkærhed for Gud, og fordi han derved skaffede soning for Israels folk, lover jeg ham og hans efterkommere, at de altid skal være mine præster.”

¹⁴ Den mand, som blev dræbt sammen med den midjanitiske pige, hed Zimri. Han var søn af Salu, som var en af lederne i Simeons stamme. ¹⁵ Pigens navn var Kozbi. Hun var datter af en midjanitisk fyrste ved navn Zur.

^16-17 „Du skal udrydde midjanitterne,” sagde Herren til Moses, ¹⁸ „for de forførte jer ved at lokke jer bort fra mig og få jer til at dyrke deres afguder i stedet. Det, der skete med Kozbi, som døde den dag, plagen brød løs på grund af Ba’al-Peor, er et eksempel på, hvad der vil ske med hele det midjanitiske folk.”

Moses afholder en ny folketælling

¹⁹ Efter at plagen var standset,

Jesus bliver født

2 På den tid befalede den romerske kejser Augustus, at der skulle foretages en folketælling i hele kejserriget. ² Denne folketælling foregik før den, som fandt sted, mens Kvirinius var guvernør i Syrien.^[a]

³ Alle tog af sted for at lade sig indskrive på listerne i den by, de stammede fra, ⁴ og da Josef var af Kong Davids slægt, måtte han rejse fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa, Davids fødeby. ⁵ Han var nødt til at tage sin forlovede, Maria, med sig, selv om hun var højgravid.

⁶ Mens de opholdt sig i Betlehem, kom det tidspunkt, hvor hun skulle føde. ⁷ Maria fødte sin søn, den førstefødte. Hun svøbte ham i et tæppe og lagde ham i en krybbe i staldrummet, for gæsteværelset^[b] var optaget.

Englene og hyrderne på marken

⁸ Samme nat lå nogle hyrder under åben himmel og vogtede får på marken uden for byen. ⁹ Pludselig stod der en engel foran dem, og hele landskabet lå badet i et strålende lys fra Guds herlighed. Hyrderne blev forskrækkede, ¹⁰ men englen beroligede dem. „Vær ikke bange!” sagde han. „Jeg er kommet for at fortælle jer en stor og glædelig nyhed, som angår hele folket: ¹¹ I nat er jeres Frelser født i Davids by. Det er Messias, og han er jeres herre. ¹² Det her skal være et tegn for jer: I vil finde et lille barn, som ligger i en krybbe, indsvøbt i et tæppe.”

¹³ I det samme brød himlen ud i jubel. En hær af engle lovpriste Gud med følgende sang:

¹⁵ Da englene igen var vendt tilbage til Himlen, sagde hyrderne til hinanden: „Lad os gå ind til Betlehem og se, hvad der er sket, det, som Gud har fortalt os om.” ¹⁶ Så skyndte de sig ind til byen, hvor de fandt det sted, hvor Maria og Josef boede, og de fandt barnet, som lå i krybben. ¹⁷ Hyrderne fortalte nu, hvad englen havde sagt om barnet, ¹⁸ og alle, som hørte deres beretning, var forundrede. ¹⁹ Maria tog alle ordene til sig og tænkte ofte senere på, hvad der var sket den nat. ²⁰ Hyrderne vendte glade tilbage til fårene på marken, imens de lovpriste Gud for alt, hvad de havde set og hørt. Det var jo sket, som englen havde sagt.

Simeon velsigner Jesus i templet

²¹ Da drengen en uge senere skulle omskæres, fik han navnet Jesus. Det var det navn, englen havde givet ham, før han blev undfanget i sin mors liv.

^22-24 Ifølge Toraen skal en kvinde, som har født, gennemgå en renselsesceremoni, og der skal bringes et offer i templet.^[d] Endvidere står der skrevet, at enhver førstefødt søn skal tilhøre Gud.^[e] Josef og Maria gik derfor op til templet i Jerusalem, da tiden var inde, for at bringe det foreskrevne renselsesoffer, dvs. et par turtelduer eller blot to unge duer. Samtidig tog de barnet med for at indvi ham til at tjene Gud.

²⁵ I Jerusalem boede der en mand ved navn Simeon. Han var en mand, der omhyggeligt fulgte Guds lov og længselsfuldt ventede på Israels Messias. Han var fyldt med Helligåndens kraft, ²⁶ og Ånden havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle dø, før han havde set den Frelser, som Gud havde lovet at sende. ²⁷ Netop den dag, da Josef og Maria kom for at indvi barnet Jesus, som Toraen foreskrev, havde Helligånden givet Simeon den indskydelse, at han skulle gå op i templet, ²⁸ og der mødte han dem så. Han tog straks den lille i sine arme og begyndte at lovprise Gud på følgende måde:

²⁹ „Herre, endelig kan jeg som din tjener gå bort i fred, som du har lovet mig. ^30-31 For nu har jeg set ham, som skal være alle folkeslags frelser, ³² ham, som er det lys, der bringer ny indsigt til mennesker og ære til dit folk, Israel.”

³³ Josef og Maria stod overvældede og hørte på alt det, der blev sagt om Jesus. ^34-35 Så velsignede Simeon dem og sagde til Maria: „Det barn vil blive årsag til fald for mange blandt Israels folk, men andre vil blive hjulpet. Han vil afsløre menneskers inderste tanker, og mange vil hade ham for det. Til sidst vil sorgen gennemtrænge dit hjerte som et sværd.”

Tilflugt hos Herren

59 Til korlederen: En sang af David i anledning af, at Sauls soldater omringede hans hus for at dræbe ham.