The Daily Audio Bible
Today's audio is from the CSB. Switch to the CSB to read along with the audio.
Forklaring om lysestagen
8 Herren sagde til Moses: 2 „Sig til Aron, at når han anbringer de syv lamper på lysestagen, skal de vendes, så lyset bliver kastet fremad.”
3 Aron gjorde som Herren havde befalet gennem Moses. 4 Lysestagen var hamret ud i rent guld fra fodstykket til blomstermotiverne, og den svarede nøjagtig til den beskrivelse, Herren havde givet Moses.
Indvielsen af levitterne
5 Da sagde Herren til Moses: 6 „Udskil levitterne fra de andre stammer og lad dem gennemgå en særlig renselsesceremoni. 7 Først skal du stænke renselsesvandet på dem, derefter skal de barbere sig over hele kroppen og vaske både sig selv og deres tøj. 8 Så skal de komme med en ung tyr til brændoffer, et afgrødeoffer bestående af fintmalet mel blandet med olivenolie samt en anden ung tyr til syndoffer. 9 Derefter skal du kalde folket sammen og føre levitterne hen foran åbenbaringsteltets indgang, 10 hvor israelitterne skal lægge hænderne på dem. 11 Da skal Aron med et svingningsoffer overgive levitterne til Herren som en gave fra hele Israels folk. På den måde bliver de indviet til at tjene Herren på folkets vegne. 12 Derefter skal levitterne lægge hænderne på hovedet af de to unge tyre, som derpå skal ofres til Herren, den ene som syndoffer og den anden som brændoffer, som tegn på forsoning med Herren. 13 Så skal levitterne føres til Aron og hans sønner, og du skal med et svingningsoffer overgive dem til præsterne som deres medhjælpere. 14 På den måde skal levitterne udskilles fra folket for at tilhøre og tjene mig.
15 Efter at de således er helliget og overgivet til mig, kan de udføre deres opgaver ved åbenbaringsteltet. 16 De skal helt og fuldt tilhøre mig som en erstatning for folkets førstefødte sønner, 17 for samtlige førstefødte sønner og handyr skulle egentlig tilhøre mig siden den nat, jeg dræbte egypternes førstefødte sønner. 18 Men jeg anerkender levitterne som stedfortrædere for folkets ældste sønner, 19 og jeg har overdraget levitterne til Aron og hans sønner, så de på folkets vegne kan udføre deres hellige opgaver ved åbenbaringsteltet. De skal være med til at bringe folket forsoning for deres synder, så Israels folk ikke rammes af plager, når de kommer i nærheden af helligdommen.”
20 Så indviede Moses og Aron og Israels folk levitterne til deres tjeneste ved nøje at følge Herrens befalinger til Moses. 21 Levitterne gennemgik renselsesceremonien og vaskede deres tøj, hvorefter Aron fremstillede dem for Herren med et svingningsoffer som tegn på, at de var en gave til ham. Da det var gjort, udførte han forsoningsritualet over dem, så de blev renset. 22 Derefter var levitterne klar til at gå ind i åbenbaringsteltet og hjælpe Aron og hans sønner. Alt, hvad Herren havde befalet Moses med hensyn til levitterne, blev udført.
23 Desuden sagde Herren til Moses: 24 „Levitterne har tjenestepligt ved åbenbaringsteltet fra deres 25. år, 25 men når de fylder 50, skal de trække sig tilbage. 26 Derefter må de gerne hjælpe med vagttjeneste i åbenbaringsteltet, men de må ikke udføre det samme arbejde som før.”
Regler for påskehøjtiden
9 De følgende forskrifter gav Herren til Moses i årets første måned,[a] året efter, at israelitterne havde forladt Egypten. På det tidspunkt opholdt de sig endnu i Sinaiørkenen. Herren sagde:
2-3 „For fremtiden skal Israels folk hvert år fejre påske. På den 14. dag i årets første måned, når solen er gået ned, skal I holde højtid—og I må sørge for nøje at overholde alle mine befalinger for denne fest.”
4 Så bekendtgjorde Moses for folket, at Herren havde befalet, at de nu skulle fejre påskefesten. 5 Og festen blev fejret om aftenen på den 14. dag i den første måned efter alle de forskrifter, Herren havde givet. 6 Men den dag festen skulle begynde, var der nogle mænd, som var blevet urene efter at have rørt ved et lig. Derfor kunne de ikke komme med deres påskelam, som jo skulle slagtes ved alteret udenfor helligdommen før solnedgang. Disse mænd kom så til Moses og Aron 7 og sagde: „Vi er blevet urene ved et lig, så vi ikke kan træde frem for Herren. Hvorfor skal det hindre os i at bringe vores offergave til Herren på det fastsatte tidspunkt sammen med de andre israelitter?”
8 Moses svarede: „Vent til jeg hører, hvad Herren har at sige om det.” 9 Herrens svar til Moses lød:
10-11 „Sig til israelitterne: Hvis nogen af jer eller jeres efterkommere er urene, når påskedagen kommer, fordi I har været i berøring med lig, kan I fejre påske den følgende måned, dvs. ved aftenstid den 14. dag i årets anden måned. Det samme gælder, hvis I er ude på en lang rejse i den første måned. Den aften kan I så spise påskelammet sammen med det usyrnede brød og de bitre urter, 12 og I må ikke levne noget til næste morgen eller brække nogen af dyrets knogler. I skal på alle områder følge de normale regler for påskefesten.
13 Men hvis nogen ikke er på rejse og heller ikke er uren, men alligevel nægter at bringe et påskeoffer til Herren på det fastsatte tidspunkt, så skal den person udryddes. Han må bære straffen for sin ulydighed. 14 Hvis en af de fremmede, der bor iblandt jer, ønsker at fejre påske for Herren, skal han følge samme retningslinier som alle andre, for loven om påsken gælder både for indfødte israelitter og de fremmede iblandt jer.”
Skyen over helligdommen
15 Den dag, boligen blev rejst, sænkede en sky sig over teltet med pagtens ark, så det hele blev overdækket af skyen. Om aftenen forvandledes skyen til noget, der lignede ild, og den blev stående over boligen hele natten.
16 Sådan fortsatte det dag for dag: Om dagen lignede det en almindelig sky, og om natten lignede det en ildsky. 17 Når skyen flyttede sig, fulgte folket efter. Når den standsede, slog de lejr dér. 18-20 På den måde var det Herren, som bestemte, hvornår det var tid til opbrud, og hvornår det var tid til at slå lejr. Så længe skyen blev stående, brød folket ikke op—uanset om det var nogle få dage, eller det var i længere tid, for sådan ønskede Herren det. 21 Somme tider blev skyen kun stående en enkelt nat, og så snart det blev morgen, løftede den sig. Til andre tider blev den stående hele den næste dag og natten med, 22 eller den blev stående i to hele dage, en måned eller i længere tid. Uanset tidsrummet blev Israels folk boende i lejren så længe skyen forblev over boligen, og de brød op, når skyen løftede sig. 23 Herren bestemte, hvornår det var tid at slå lejr, og hvornår det var tid at bryde op—og folket fulgte alle de befalinger, Herren havde givet Moses.
Jerusalems ødelæggelse(A)
14 Når I ser ‚den afskyelige ødelægger’[a] stå på det sted, hvor han ikke burde stå,” (må de, der læser det, forstå alvoren i det), „da skal de, der er i Judæa, flygte op i bjergene. 15 De, der opholder sig uden for deres hus, skal ikke løbe ind for at pakke deres ting, 16 og de, der arbejder i marken, skal ikke løbe hjem for at hente deres overtøj. 17 Ve de kvinder, der på det tidspunkt er gravide, og ve de mødre, der har små børn, som skal ammes. 18 Bed om, at jeres flugt ikke kommer til at ske om vinteren. 19 For det bliver så forfærdeligt, som det ikke har været siden jordens skabelse og heller aldrig vil blive igen. 20 Hvis ikke Gud afkortede den periode, ville intet menneske overleve. Men nu bliver den afkortet af hensyn til dem, han har udvalgt.
Falske profeter(B)
21 Hvis der kommer nogen og fortæller jer, at Messias er kommet og befinder sig her eller der—så tro ikke på det. 22 Der vil komme falske profeter og folk, der hævder at være Messias, og de vil gøre forbavsende mirakler for—om muligt—at vildlede endog Guds udvalgte. 23 Pas på! Nu har jeg advaret jer!
Tegnene på, at Jesus snart kommer igen(C)
24 Efter den tids frygtelige trængsler vil solen blive formørket og månen holde op med at skinne. 25 Stjernerne vil falde ned, og himlens kræfter komme ud af balance.[b] 26 Da vil man se Menneskesønnen komme til syne i skyerne med kraft og megen herlighed,[c] 27 og da vil jeg sende mine engle ud, for at de kan samle mine udvalgte fra alle fire verdenshjørner, fra jordens og himlens yderste grænser.
28 Lad mig bruge figentræet som billede. Når de nye skud bryder frem, og bladene folder sig ud, så ved I, at sommeren er på vej. 29 På samme måde kan I vide, at jeg er lige på trapperne, når I ser disse ting ske. 30 Det siger jeg jer: Mit udvalgte folk skal ikke forgå, selv om alt det her vil ske.[d] 31 Himlen og jorden skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.
Vær altid parat(D)
32 Ingen kender dagen eller tidspunktet, hvor det vil ske, ikke engang Guds engle, end ikke jeg selv. Kun Faderen ved det. 33 Vær på vagt! Vær altid parat, for I ved ikke, hvornår det sker. 34 Det er som med en mand, der skulle ud på en lang rejse og overlod huset til sine tjenere. De fik hver deres ansvarsområde, og dørvogteren fik besked på at holde vagt. 35 Sådan skal I også være på vagt. For I ved ikke, hvornår husets herre vender tilbage, om det bliver om aftenen, ved midnat, før daggry eller om morgenen. 36 Lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer. 37 Hvad jeg siger til jer, det siger jeg til alle: Hold jer parate!”
Sand tilbedelse
50 En sang af Asaf.
Herren, den almægtige Gud,
kalder menneskene sammen fra alle verdenshjørner.
2 Hans herlighed stråler omkring ham,
han kommer fra Zion, det skønneste sted.
3 Vor Gud er på vej,
og det sker ikke lydløst.
Foran ham går en fortærende ild,
omkring ham raser et voldsomt uvejr.
4 Himmel og jord er hans vidner,
når han sætter sig for at dømme sit folk.
5 „Lad hele mit folk komme sammen,
dem, som med ofre har bekræftet min pagt.”
6 Gud er en retfærdig dommer,
det bevidner den himmelske verden.
7 „Mit folk, hør hvad jeg har at sige.
Israel, jeg anklager jer, for jeg er jeres Gud.
8 Jeg bebrejder jer ikke alle jeres ofre,
som I til stadighed bringer til mit alter.
9 Men det er ikke tyre fra jeres huse
og bukke fra jeres stalde, jeg har brug for.
10 Jeg ejer alle de dyr, der lever i skoven,
og alle dem, der græsser på de tusindvis af høje.
11 Jeg har tal på alle bjergenes fugle,
selv jordens insekter er mine.
12 Hvis jeg blev sulten,
ville jeg ikke bede jer om noget,
for jorden er min med alt,
hvad den indeholder.
13 Jeg spiser ikke kødet fra de tyre, I ofrer,
jeg drikker ikke blodet fra de geder, I giver mig.
14 Kom hellere med en lovsang som takoffer,
og opfyld jeres løfter til den almægtige Gud.
15 Råb til mig, når I har problemer,
så jeg kan gribe ind, og I kan give mig ære.
16 Men til de ugudelige siger jeg:
Hvorfor opremser I mine bud
og påstår, at I overholder min pagt?
17 I nægter jo at lade jer vejlede
og blæser på, hvad jeg siger.
18 Når I ser en tyv, slutter I jer til ham.
I godtager dem, der lever i utroskab.
19 Jeres mund udspyr onde ord,
jeres tale er løgn og bedrag.
20 I sidder og bagtaler jeres egen familie
og lægger onde planer imod dem.
21 Når I ter jer sådan, skal jeg så bare se på?
I tror måske, jeg er ligeglad?
Nej, nu kan det være nok, nu bliver I straffet,
jeg er nødt til at stille jer for retten.
22 Tænk over mine ord, I, der har glemt jeres Gud,
ellers vil jeg gøre det af med jer,
og der er intet, der kan redde jer.
23 Lovsang er et offer, som ærer mig.
Jeg vil frelse alle, der adlyder mig.”
29 Herren beskytter dem, der handler ret,
men han straffer dem, der handler ondt.
30 Onde mennesker sendes i eksil,
de retskafne bliver boende.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.