The Daily Audio Bible
Today's audio is from the CSB. Switch to the CSB to read along with the audio.
Forskrifter for naziræerne
6 Herren sagde til Moses: 2 „Sig til Israels folk, at hvis en mand eller en kvinde aflægger naziræerløftet og således indvier sig til Herren på en særlig måde, 3-4 må de, så længe de er bundet af deres løfte, hverken drikke øl eller vin—ikke engang druesaft—og de må heller ikke spise druer eller rosiner. De må ikke nyde noget, der har med vindruer at gøre—ikke engang kernerne eller skrællerne.
5 I den periode løftet gælder, må de ikke lade deres hår klippe, for de er helliget og indviet til Herren. Derfor skal de lade håret vokse.
6-7 I den periode løftet gælder, må de ikke komme i nærheden af lig—heller ikke, hvis det drejer sig om deres forældre eller søskende, for de er indviet til Gud på en særlig måde— 8 de er naziræere og helliget Herren. 9 Men hvis nogen falder død om, så de ikke kan undgå at røre ved den døde, så de bliver urene, skal de være urene i syv dage og derefter lade deres hår klippe af. Da vil de være renset for deres urenhed. 10 Næste dag skal de så bringe to turtelduer eller to unge duer til præsten ved åbenbaringsteltets indgang, 11 og præsten skal ofre den ene due som syndoffer og den anden som brændoffer, så der skaffes soning for deres urenhed. Først da kan de aflægge løfte på ny og lade håret vokse igen. 12 Den del af løftet, som blev opfyldt, før de blev urene, tæller ikke længere. Nej, de må begynde forfra og aflægge et nyt løfte. Samtidig skal de ofre et etårs vædderlam som skyldoffer.
13 Når de har opfyldt deres naziræerløfte, og indvielsestiden er udløbet, skal de gå hen til åbenbaringsteltets indgang 14 og ofre et etårs vædderlam uden skavanker som brændoffer til Herren. De skal desuden ofre et tilsvarende gimmerlam som syndoffer, et takoffer bestående af en vædder uden skavanker, 15 en kurv med usyrnede brød, dels ringbrød lavet af fint mel blandet med olivenolie, dels fladbrød penslet med olivenolie, samt de sædvanlige afgrøde- og drikofre. 16 Da skal præsten bringe ofrene til Herren i denne rækkefølge: syndofferet først, så brændofferet 17 og takoffervædderen sammen med de usyrnede brød—og endelig afgrødeofferet og drikofferet.
18 Derefter skal naziræerne ved åbenbaringsteltets indgang klippe deres hår, for det lange hår var tegnet på, at de havde indviet sig på en særlig måde til Herren, og de skal ofre håret på alteret sammen med takofferet. 19 Efter at de har klippet håret af, skal præsten tage vædderens kogte bov, et usyrnet ringbrød og et usyrnet fladbrød fra kurven og lægge disse ting i deres hænder. 20 Så skal præsten svinge det foran Herrens alter som et offer til Herren. Denne del af offeret tilfalder præsten sammen med bryststykket og låret, der blev svunget foran Herrens alter. Derefter kan naziræerne drikke vin igen, for de er løst fra deres løfte.
21 Det er forskrifterne for naziræerløftet og de påkrævede ofre, efter at løftet er opfyldt. Ud over disse ofre skal de naturligvis bringe de ofre, de eventuelt måtte have lovet Herren, da de aflagde deres naziræerløfte.”
Den aronitiske velsignelse
22 Herren sagde til Moses: 23 „Sig til Aron og hans sønner, at de skal velsigne Israels folk på følgende måde: 24-26 Herren velsigne dig og bevare dig. Herren våge over dig og være dig nådig. Herren være dig nær og give dig fred. 27 Aron og hans sønner skal med denne velsignelse stemple mit navn på Israels folk—og jeg vil velsigne dem.”
Stammeledernes gaver ved indvielsen af åbenbaringsteltet
7 Så snart Moses havde rejst boligen, salvede og indviede han både den og inventaret, alteret og alle redskaberne. 2 Derefter kom Israels 12 stammeoverhoveder, dem der havde haft ansvaret for folketællingen, med deres offergaver: 3 Seks overdækkede vogne, som hver blev trukket af to okser, altså en vogn for hver to ledere og en okse for hver leder. Alle disse offergaver bragte de til Herren ved boligens indgang.
4-5 „Tag imod deres gaver,” sagde Herren til Moses, „og brug vognene i forbindelse med arbejdet ved åbenbaringsteltet. Giv dem til levitterne svarende til deres behov.”
6 Så overdrog Moses vognene og okserne til levitterne, 7 således at gershonitterne fik to vogne og fire okser, 8 og meraritterne fik fire vogne og otte okser. De arbejdede alle under Arons søn Itamar. 9 Kehatitterne fik imidlertid ingen vogne eller okser, for de skulle personligt bære de allerhelligste ting fra boligen på deres skuldre.
10 Den dag alteret blev indviet, bragte lederne også gaver, som skulle ofres på alteret. 11 Da sagde Herren til Moses: „Sørg for, at lederne bringer deres gaver på skift, så der ofres én gave hver dag til indvielse af alteret.”
12 Den første dag bragte Nahshon fra Judas stamme sin gave. 13 Gaven bestod af et sølvfad der vejede ca. 1,5 kilo, og en sølvskål der vejede ca. 800 gram. Begge var fyldt med et afgrødeoffer, der bestod af fint mel blandet med olivenolie. 14 Desuden bragte han en guldtallerken, der vejede 115 gram, fyldt med røgelse, 15 og brændofre der bestod af en ung tyr, en vædder og et etårs lam. 16 Som syndoffer bragte han en gedebuk, 17 og som takoffer bragte han to tyre, fem væddere, fem gedebukke og fem etårs lam.
18-23 Næste dag bragte Netanel fra Issakars stamme sine offergaver. Det var nøjagtig det samme, som Nahshon havde bragt dagen før.
24-29 På den tredje dag bragte Eliab fra Zebulons stamme sine offergaver. Det var også nøjagtig de samme gaver.
30-35 På den fjerde dag bragte Elitzur fra Rubens stamme sine offergaver, igen det samme som de andre.
36-41 På den femte dag bragte Shelumiel fra Simeons stamme sine gaver, magen til de andres.
42-47 På den sjette dag bragte Eljasaf fra Gads stamme sine gaver, magen til de andres.
48-53 På den syvende dag bragte Elishama fra Efraims stamme sine gaver, magen til de andres.
54-59 På den ottende dag bragte Gamliel fra Manasses stamme sine gaver, magen til de andres.
60-65 På den niende dag bragte Abidan fra Benjamins stamme sine gaver, magen til de andres.
66-71 På den tiende dag bragte Ahiezer fra Dans stamme sine gaver, magen til de andres.
72-77 På den 11. dag bragte Pagiel fra Ashers stamme sine gaver, magen til de andres.
78-83 På den 12. dag bragte Ahira fra Naftalis stamme sine gaver, magen til de andres.
84-86 Den gave, som folkets stammeledere bragte til alterindvielsen, udgjorde altså tilsammen: Tolv sølvfade, der hver vejede ca. 1,5 kilo; 12 sølvskåle, der hver vejede ca. 800 gram; 12 guldtallerkener, der hver vejede 115 gram. Sølvets samlede vægt var ca. 28 kilo, og guldets vægt var ca. 1,4 kilo. 87 Brændoffergaverne udgjorde i alt 12 tyre, 12 væddere, 12 etårs lam med dertil hørende afgrødeofre. Syndoffergaverne udgjorde 12 gedebukke, 88 og takoffergaverne udgjorde 24 unge tyre, 60 væddere, 60 gedebukke og 60 etårs lam.
89 Når Moses derefter gik ind i åbenbaringsteltet for at tale med Herren, hørte han Herrens stemme tale til sig fra et sted oven over pagtens ark mellem de to keruber.
Jesus advarer imod de skriftlærdes hykleri(A)
38 Jesus fortsatte: „Tag jer i agt for de skriftlærde! De elsker at gå klædt som fornemme og lærde mænd, og de nyder, at man hilser ærbødigt på dem, når de går gennem byens gader. 39 De kappes om de bedste pladser i synagogen, og de elsker at være æresgæster ved de fine middage. 40 Men samtidig svindler de sig til enkers ejendom, og de fremsiger lange bønner for at se fromme ud. De vil få en hård dom.”
Forskellen mellem at give og at ofre(B)
41 Så satte Jesus sig lige over for templets indsamlingsbøsse og iagttog de folk, der lagde penge i den. Mange rige gav store beløb, 42 men der kom også en fattig enke, som lagde to småmønter deri. 43 Jesus kaldte på disciplene. „Så I den fattige enke der?” spurgte han. „Det siger jeg jer: Hun gav mere end alle de andre. 44 De gav af deres overflod, men hun gav simpelthen alt, hvad hun ejede og havde.”
Jesus forudsiger templets ødelæggelse(C)
13 Da Jesus var på vej væk fra templet, udbrød en af hans disciple: „Mester, se engang på de smukke bygninger! Er det ikke nogle flotte sten?”
2 „Jo, det ser smukt ud,” svarede Jesus. „Men det hele vil blive jævnet med jorden.”
Jesus advarer om krige, katastrofer og forfølgelser(D)
3 Lidt senere, da Jesus sad alene med disciplene på Olivenbjergets skråning lige over for templet, spurgte Peter, Jakob, Johannes og Andreas ham: 4 „Hvornår vil det med templet ske? Hvad er tegnet på, at alt er tæt ved afslutningen?”
5 Jesus svarede: „Lad ikke nogen vildlede jer. 6 Mange vil komme og påstå, at de er Messias, og de vil føre mange på vildspor. 7 Når I hører om uro og krigshandlinger rundt omkring, så lad jer ikke skræmme. Den slags er uundgåeligt, men det er endnu ikke afslutningen. 8 Folk og nationer vil bekrige hinanden, og mange steder bliver der jordskælv og hungersnød. Men det er kun som de første veer inden en fødsel.”
9 Jesus fortsatte: „Vær på vagt! Man vil slæbe jer for retten og piske jer i synagogerne. I vil blive anklaget og stillet for konger og guvernører, fordi I tjener mig, men det vil give jer anledning til at fortælle dem budskabet om mig, 10 ja, det gode budskab skal forkyndes for alle folkeslagene, før afslutningen kommer.
11 Når I bliver arresteret og slæbt for retten, skal I ikke bekymre jer om, hvad I skal sige til jeres forsvar. Sig bare det, som I får fra Gud, når øjeblikket er inde. Så er det nemlig ikke jer, der taler, men Helligånden.
12 Søskende vil forråde hinanden til døden og fædre angive deres børn. Børn vil gøre oprør mod deres forældre og vil endda få dem slået ihjel. 13 Ja, I vil blive hadet af mange, fordi I hører mig til. Men de, der holder ud indtil det sidste, skal blive frelst.
Rigdom set i dødens perspektiv
49 Til korlederen: En sang af Koras slægt.
2 Hør her, alle folkeslag,
lyt til mig, alle folk på jorden,
3 høj og lav, rig og fattig.
4 Jeg taler med visdom,
og mine tanker er fulde af indsigt.
5 Jeg har lyttet til mange ordsprog
og giver min indsigt videre med sang og musik.
6 Jeg har intet at frygte i vanskelige tider,
selv om bedragere omringer mig på alle sider.
7 De stoler på deres rigdom,
praler af alt det, de ejer.
8 Men ingen kan betale sig fra at skulle dø,
for Gud bestemmer, hvornår livet er slut.
9 Gud har sat prisen så højt,
at den slags aldrig kan lade sig gøre.
10 Ellers kunne den rige jo leve evigt
og aldrig opleve død og grav.
11 Alle ved, at selv vise folk dør.
De ender i graven akkurat som tåberne
og efterlader deres rigdom til andre.
12 Selv om de er kendt og ejer både gods og guld,
bliver graven deres hjem til slut,
og de vender aldrig tilbage derfra.
13 Selv de rige lever ikke evigt.
De dør ligesom dyrene og forsvinder.
14 Sådan går det med de selvsikre,
dem, der tror, de kan klare alt.
15 Som får bliver de gennet ned i dødsriget.
Det er døden, der driver dem af sted.
Næste morgen går mennesker hen over deres grav,
mens de selv rådner op i deres nye bolig.
16 Men Gud har magt til at redde mit liv,
han kan rive mig ud af dødens kløer.
17 Derfor skal du ikke blive modløs,
hvis nogle bliver styrtende rige,
18 for i døden tager de intet med sig,
deres velstand må de lade tilbage.
19 Om end de er selvsikre hele livet,
og folk berømmer dem for deres succes,
20 så ender de dog hos deres forfædre
og ser aldrig dagens lys igen.
21 De, der stoler på deres rigdom, er uden forstand,
for det går dem som dyrene, de skal alle dø.
27 Ærefrygt for Herren forlænger ens liv,
de gudløse dør før tiden.
28 Den retskafne kan forvente glæde,
den ondes forhåbninger brister.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.