The Daily Audio Bible
Today's audio is from the CSB. Switch to the CSB to read along with the audio.
Stammerne får tildelt deres områder i lejren
2 Derpå sagde Herren til Moses og Aron: 2 „Hver enkelt stamme skal tildeles deres eget område i lejren, og det skal markeres med deres stammes banner. Deres lejre skal ligge i en kreds rundt om åbenbaringsteltet.
3-9 På teltets østside skal Judas stamme stå i spidsen for en hærafdeling. Foruden de 74.600 våbenføre mænd fra Judas stamme under ledelse af Nahshon er der Issakars stamme med 54.400 våbenføre mænd under ledelse af Netanel og Zebulons stamme med 57.400 våbenføre mænd under ledelse af Eliab. Det samlede antal våbenføre mænd i Judas hærafdeling er således 186.400. Disse tre stammer skal gå forrest, hver gang israelitterne bryder op og drager af sted til næste lejrplads.
10-16 På teltets sydside skal Rubens stamme stå i spidsen for en hærafdeling: Foruden Rubens stamme med dens 46.500 våbenføre mænd under ledelse af Elitzur er der Simeons stamme med 59.300 våbenføre mænd under ledelse af Shelumiel og Gads stamme med 45.650 våbenføre mænd under ledelse af Eljasaf. Det samlede antal våbenføre mænd i Rubens hærafdeling er således 151.450. Disse tre stammer skal følge efter Judas hærafdeling, hver gang israelitterne bryder op og drager af sted til næste lejrplads.
17 Derefter skal levitterne bryde op med deres egne telte og med åbenbaringsteltet, så de hele tiden holder sig i midten. De skal følge denne orden, når de bryder op, og når de slår lejr igen, hver hærafdeling med sit eget banner.
18-24 På teltets vestside skal Efraims stamme stå i spidsen for en hærafdeling. Foruden Efraims stamme med dens 40.500 våbenføre mænd under ledelse af Elishama er der Manasses stamme med 32.200 våbenføre mænd under ledelse af Gamliel og Benjamins stamme med 35.400 våbenføre mænd under ledelse af Abidan. Det samlede antal våbenføre mænd i Efraims hærafdeling er således 108.100. Disse tre stammer skal følge efter Rubens hærafdeling, hver gang israelitterne bryder op og drager af sted til næste lejrplads.
25-31 På teltets nordside skal Dans stamme stå i spidsen for en hærafdeling. Foruden Dans stamme med dens 62.700 våbenføre mænd under ledelse af Ahiezer er der Ashers stamme med 41.500 våbenføre mænd under ledelse af Pagiel og Naftalis stamme med 53.400 våbenføre mænd under ledelse af Ahira. Det samlede antal våbenføre mænd i Dans hærafdeling er således 157.600. Disse tre stammer skal danne bagtrop, hver gang israelitterne bryder op og drager af sted til næste lejrplads.”
32-33 I alt udgjorde den israelitiske hær altså 603.550 våbenføre mænd foruden levitterne, der ifølge Herrens befaling til Moses var fritaget for værnepligt. 34 Og israelitterne fulgte omhyggeligt de befalinger, som Herren havde givet Moses, så de brød op i den angivne rækkefølge og slog lejr på deres tildelte områder under deres respektive stammefaner.
Levis stamme
3 Dengang Herren talte til Moses på Sinaibjerget, 2 havde Aron følgende sønner: Nadab (den førstefødte), Abihu, Eleazar og Itamar. 3 Moses salvede og indsatte dem alle til at gøre tjeneste som præster for Herren. 4 Men Nadab og Abihu døde i Sinai ørken, for Herren straffede dem, da de forsøgte at bringe et forkert røgelsesoffer. De havde ingen børn, så Eleazar og Itamar var derefter alene om at gøre præstetjeneste under deres fars opsyn.
5 Da sagde Herren til Moses: 6 „Kald Levis stamme sammen og lad dem træde frem for Aron. 7-9 Levitterne skal efter Arons anvisninger hjælpe præsterne med at udføre deres forskellige pligter i åbenbaringsteltet på Israels folks vegne; for disse mænd er udpeget til at repræsentere hele folket, og de har ansvaret for boligens inventar og vedligeholdelse. 10 Men kun Aron og hans sønner må udføre præstetjeneste. Hvis nogen lægmand trænger ind i helligdommen, skal han henrettes.”
11-13 Og Herren fortsatte: „Dengang jeg dræbte egypternes førstefødte sønner, var det på betingelse af, at alle Israels førstefødte sønner og dyr skulle tilhøre mig. Jeres førstefødte sønner skulle blive min ejendom og tjene mig. Men nu vil jeg acceptere levitterne som erstatning, således at det i stedet bliver dem, der skal tilhøre mig og tjene mig.”
14 Senere talte Herren igen til Moses i Sinai ørken. 15 „Nu skal du optælle Levis stamme,” sagde han. „Lav et slægtsregister over samtlige mandspersoner, der er over en måned gamle.” 16 Moses begyndte straks på den opgave, Herren havde givet ham.
17-20 Levi havde tre sønner: Gershon, Kehat og Merari, som blev stamfædre til de slægter blandt levitterne, der bærer deres navne. Gershon havde to sønner: Libni og Shimi; Kehat havde fire sønner: Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel; Merari havde to sønner: Mahli og Mushi.
21 Gershons slægt gennem sønnerne Libni og Shimi 22 blev optalt til 7500 mandspersoner over en måned gamle, 23 og de skulle slå lejr bag ved boligen, på vestsiden. 24 Den øverste for Gershon-slægten var Laels søn Eljasaf. 25 Denne slægts ansvarsområde var boligens teltduge, presenninger og indgangsforhæng, 26 forgårdens teltduge, der indhegnede åbenbaringsteltet og brændofferalteret og forhænget foran indgangen til forgården. De havde også ansvar for de snore, der hørte til.
27 Kehats slægt gennem sønnerne Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel 28 blev optalt til 8600[a] mandspersoner over en måned gamle, 29 og de skulle slå lejr ved boligens sydside. 30 Lederen af denne slægt var Elitzafan, søn af Uzziel. 31 De var ansvarlige for pagtens ark, bordet med brødene, lysestagen, altrene, de forskellige redskaber, der blev brugt i helligdommen, samt for forhænget i helligdommen. Alt det praktiske arbejde vedrørende disse ting var deres ansvar.
32 Præsten Eleazar, Arons søn, fik overopsynet med levitterne. Det blev hans opgave at føre tilsyn med dem, der arbejdede i helligdommen.
33 Meraris slægt gennem sønnerne Mahli og Mushit 34 blev optalt til 6200 mandspersoner over en måned gamle, 35 og de skulle slå lejr ved boligens nordside. Lederen af denne slægt var Zuriel, søn af Abihajil. 36 De var ansvarlige for boligens vægmoduler, tværstænger, stolper, sokler og det værktøj, der blev brugt under monteringen, 37 forgårdens stolper og sokler, samt alle pløkker og barduner.
38 På østsiden af åbenbaringsteltet, ud for indgangen, skulle Moses, Aron og Arons sønner slå deres telte op, for de havde overopsynet med al tjenesten i helligdommen, hvor de repræsenterede folket. Og hvis nogen lægmand trængte ind i helligdommen, skulle han henrettes.
39 Optællingen af levitterne, som Moses og Aron på Herrens befaling udførte, resulterede i en liste med 22.000 mandspersoner over en måned gamle.
40 Da sagde Herren til Moses: „Optæl nu hvor mange førstefødte sønner blandt hele Israels folk, der er over en måned gamle. 41 Alle Israels førstefødte sønner og det førstefødte blandt jeres husdyr tilhører jo mig, men i stedet for kan I give mig levitterne, og alle levitternes husdyr skal tilhøre mig som erstatning for de førstefødte blandt resten af folkets husdyr.”
42-43 Så gjorde Moses, som Herren havde befalet. Han optalte alle folkets førstefødte sønner, der var over en måned gamle, og det samlede antal viste sig at være 22.273.
44 Derefter sagde Herren til Moses: 45 „Giv mig levitterne i stedet for disse førstefødte sønner, og levitternes dyr i stedet for folkets førstefødte dyr, for jeg er Herren. 46-48 Da antallet af de førstefødte sønner overstiger levitternes antal med 273, skal du løskøbe de 273 overskydende sønner ved at betale fem shekel[b] sølv for hver af dem. Sølvstykkerne skal gives til Aron og hans sønner, og de skal vejes efter den standardvægt, der bruges i helligdommen.”
49 Så indsamlede Moses løsesummen for de overskydende 273 førstefødte sønner. De øvrige 22.000 førstefødte sønner var allerede købt fri ved, at alle de levitiske mænd blev indviet til Herren i deres sted. 50 Den samlede løsesum blev således 1365 shekel sølv. 51 Og Moses gav pengene til Aron og hans sønner, sådan som Herren havde befalet ham.
De jødiske lederes uærlighed(A)
27 Kort efter nåede de frem til Jerusalem, hvor Jesus straks gik op på tempelpladsen for at undervise. Men ypperstepræsterne, de skriftlærde og nogle andre jødiske ledere kom hen og konfronterede ham. 28 „Hvem har givet dig lov til at gøre det, du gør her i templet?”
29 „Lad mig først stille jer et spørgsmål,” svarede Jesus. „Hvis I svarer mig på det, skal jeg gerne fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre det, jeg gør her. 30 Var Johannes Døber udsendt af Gud, eller var han ikke? Svar mig på det.”
31 De drøftede så indbyrdes, hvad de skulle svare: „Hvis vi siger, at Johannes var sendt af Gud, så vil han spørge, hvorfor vi ikke troede på ham. 32 Hvis vi siger, at han ikke var sendt af Gud, så får vi folket imod os.” Alle var nemlig overbevist om, at Johannes var en profet.
33 Derfor svarede de: „Det ved vi ikke.”
„Så vil jeg heller ikke fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre, hvad jeg gør her,” sagde Jesus.
Jesus afslører de jødiske lederes ondskab(B)
12 Jesus begyndte nu at tale til dem i billeder: „Der var en mand, som ville dyrke vindruer på sin mark. Han tilplantede marken, omgav den med et stengærde og byggede et vagttårn for at beskytte den mod røvere. Så udhuggede han et bassin i klippegrunden, hvor saften kunne presses af druerne. Derefter lejede han sin vinmark ud til nogle forpagtere og rejste selv til udlandet. 2 Ved høsttid sendte han en af sine folk hen for at få udleveret den del af druehøsten, som tilfaldt ham. 3 Men forpagterne overfaldt ham og sendte ham tomhændet tilbage. 4 Ejeren sendte så en anden af sine folk af sted, men han blev mødt med hån og blev slået i hovedet. 5 Den næste, der blev sendt, slog de ihjel, og de efterfølgende blev enten slået eller dræbt. 6 Ejeren havde nu kun én tilbage, han kunne sende. Det var hans egen elskede søn. Da han endelig sendte ham af sted, var det med den tanke: ‚Min søn må de da respektere!’ 7 Men nej, tværtimod. Forpagterne sagde nu til hinanden: ‚Der har vi ham, der skal arve det hele. Kom, lad os gøre det af med ham, så vi kan få arven.’ 8 De fik fat i ham, slog ham ihjel og smed hans lig uden for muren.
9 Hvad mon ejeren nu vil gøre? Jo, han vil komme og gøre det af med de onde forpagtere og leje sin vinmark ud til andre. 10 Har I aldrig læst følgende skriftord:
‚Den sten, bygmestrene kasserede,
er blevet selve hjørnestenen.
11 Det er Herren, der har gjort det,
og det er forunderligt at se.’[a]”
12 De jødiske ledere ville gerne have arresteret Jesus på stedet, for de var godt klar over, hvem han hentydede til, når han talte om forpagtere. Men de lod ham være og gik deres vej, fordi de var bange for folkemængden.
De jødiske ledere søger at fange Jesus i ord(C)
13 Senere sendte de jødiske ledere nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus for at provokere ham til at sige et eller andet, som han kunne arresteres for.
14 Da udsendingene kom til Jesus, sagde de: „Mester! Vi ved, at du ikke er bange for at sige sandheden, og du snakker ikke folk efter munden. Du lader dig ikke påvirke af menneskers meninger, men underviser sandfærdigt om Guds vilje. Sig os derfor: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?”
15 Jesus gennemskuede deres hykleri. „Hvorfor sætter I fælder for mig?” sagde han. „Ræk mig en mønt!” 16 De rakte en mønt frem. „Hvem er der billede af på mønten?” spurgte han. „Og hvad er det for et navn, der er indridset i den?”
„Det er kejserens navn og billede,” svarede de.
17 „Så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans.”[b] De var målløse over hans svar.
Kongen over alle konger
47 Til korlederen: En sang af Koras slægt.
2 Klap i hænderne af glæde, alle folkeslag!
Bryd ud i jubelråb for vor Gud!
3 For Herren er Gud over alle guder,
den mægtigste hersker over hele jorden.
4 Han undertvinger folkeslagene,
og lægger vore fjender for vore fødder.
5 Han udvalgte et land, som han gav os.
Hans elskede folk, Israel, er stolt over at eje det.
6 Gud stiger op på sin trone under jubelråb
til fanfarer fra vædderhornet.
7 Lovsyng Gud, ja syng!
Lovsyng Kongen, ja syng!
8 For Gud er Konge over hele jorden,
pris ham med sang!
9 Han sidder på sin hellige trone,
hvorfra han regerer over alle folkeslag.
10 Lad nationernes fyrster samles
og prise ham sammen med Abrahams Guds folk.
Han har autoritet over alle jordens fyrster.
Han er større end alt og alle.
24 Den ondes frygt bliver til virkelighed,
den retskafnes ønske går i opfyldelse.
25 Når stormen raser, går den onde til grunde,
men den retskafne står fast for evigt.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.