The Daily Audio Bible

Asa som konge over Juda^(A)

14 Asa gjorde, hvad der var godt og rigtigt i Herrens, hans Guds, øjne. ² Han nedbrød afgudsaltrene på offerhøjene og ødelagde frugtbarhedspælene og Asherapælene. ³ Han opfordrede alle judæerne til at søge Herren, deres fædres Gud, og overholde Guds love og befalinger. ⁴ Som følge af, at Asa fjernede alle røgelsesaltre og offersteder for afguderne rundt omkring i Judas byer, sørgede Gud for fred i landet. ⁵ Herren sørgede for, at ingen af hans fjender gik til angreb på landet, så i denne fredelige periode greb Asa anledningen til at genopbygge forsvarsværkerne omkring Judas byer.

⁶ Han sagde til Judas folk: „Nu er der fred i vores land, fordi vi har søgt Herren, og det er ham, der har givet os den fred. Lad os derfor benytte chancen til at befæste byerne med mure, tårne og forskansede porte.” Så gik de i gang med arbejdet, der forløb godt.

⁷ Kong Asas hær bestod af 300.000 mænd fra Judas stamme, bevæbnet med spyd og aflange skjolde, og 280.000 mænd fra Benjamins stamme, bevæbnet med runde skjolde og buer. Alle Asas mænd var veltrænede og modige krigere.

⁸ Engang rykkede en stor hær under ledelse af kushitten Zerach ud mod kong Asa. Hæren bestod af en million mænd og 300 stridsvogne, og de slog lejr ved byen Maresha. ⁹ Asa rykkede ud imod dem med sin hær og lejrede sig i dalen nord for byen.

¹⁰ „Herre,” bad Asa, „for dig er det uden betydning, om man har en stor eller lille hær. Du er vores Gud, og vi stoler på dig. I dit navn rykker vi ud imod den enorme hær. Lad ikke noget menneske besejre dig, Herre!”

¹¹ Derpå slog Herren fjendens hær for øjnene af Asa og hans mænd. Hæren flygtede, ¹² og judæerne forfulgte dem helt til Gerar, indtil hele den fjendtlige hær var udslettet, for Herren og hans hær dræbte dem alle. Derefter vendte den judæiske hær tilbage med et stort krigsbytte. ¹³ Undervejs angreb de alle småbyerne i området, og alle indbyggerne blev grebet af frygt for Herren. Også fra disse byer tog judæerne et stort krigsbytte. ¹⁴ Desuden plyndrede de nomadernes teltlejre og vendte tilbage til Jerusalem med masser af får, geder og kameler.

15 På et tidspunkt kom Guds Ånd over Azarja, søn af Oded, ² og han gik kong Asa i møde med ordene:

„Lyt til mig, kong Asa og Judas og Benjamins folk! Herren vil være med jer, så længe I holder jer til ham! Når I søger ham, skal I finde ham. Men hvis I vender jer fra ham, vil han vende sig fra jer. ³ I lang tid levede man i Israel uden at skænke den sande Gud en tanke. Der var ikke præster til at undervise folket, og Guds lov blev ikke fulgt. ⁴ Men hver gang israelitterne kom i vanskeligheder, søgte de hjælp hos Herren, deres Gud, og han hjalp dem. ⁵ I lange perioder kunne man ikke færdes frit, og der var ufred og oprør rundt omkring i alle landene. ⁶ Det ene folkeslag lå i krig med det andet, og den ene by bekæmpede den anden, alt sammen som følge af Guds straf over dem. ⁷ Men tab ikke modet! Giv ikke op på halvvejen, for I vil blive belønnet for jeres indsats.”

⁸ Opmuntret over Azarjas profeti gik kong Asa i gang med at udrydde alle afgudsbilleder i Juda og Benjamin og de øvrige byer, han havde erobret i Efraims bjergland. Desuden genopbyggede han brændofferalteret foran templet.

⁹ Derefter sendte han bud efter lederne for hele Judas og Benjamins folk og for de israelitiske immigranter, der var ankommet fra Efraims, Manasses og Simeons områder i Nordriget. De var flyttet til Sydriget, da de så, at Herren var med kong Asa. ¹⁰ I årets tredje måned i kong Asas 15. regeringsår mødte de op i Jerusalem. ¹¹ De ofrede 700 stykker hornkvæg og 7000 stykker småkvæg af det krigsbytte, de havde taget i krigen mod kushitterne. ¹² De indgik en pagt, hvori de lovede at søge og tilbede Herren, deres fædres Gud, af hele deres hjerte og hele deres sjæl. ¹³ Enhver, som nægtede at tilbede Herren, skulle dømmes til døden—uanset om vedkommende var gammel eller ung, mand eller kvinde. ¹⁴ Med høje råb bekræftede de deres troskabsløfte til Herren, og det blev understreget med blæsning i trompeter og vædderhorn. ¹⁵ Alle var glade over den pagt, de havde sluttet med Herren, for de havde gjort det af et oprigtigt hjerte og med fuldt overlæg. Derfor velsignede Herren dem og gav dem fred til alle sider.

¹⁶ Kong Asa fratog tilmed sin bedstemor Ma’aka hendes privilegier som enkedronning, fordi hun havde ladet opstille et modbydeligt frugtbarhedssymbol for gudinden Ashera. Han huggede afgudsbilledet i stykker og brændte det i Kedrondalen. ¹⁷ Det lykkedes ham ikke at udrydde alle offerhøjene i Israels land, men ønsket om at gøre Herrens vilje kendetegnede hele hans liv. ¹⁸ I templet samlede han alle de kostbarheder, som hans far havde indviet til Herren, sammen med de sølv- og guldkar, han selv skænkede.

¹⁹ Landet kom ikke i regulær krig igen, før kong Asa havde regeret i 35 år.

Israel optrapper krigen med Juda^(B)

16 I kong Asas 36. regeringsår drog kong Basha af Israel op imod Juda. Han indtog byen Rama i grænseområdet mellem de to riger og blokerede dermed de vigtigste handelsveje til og fra Judas rige. Derefter gav han sig til at udbygge Ramas fæstningsværker.

² Da tog kong Asa alt det guld og sølv, der var tilbage i Herrens hus og kongepaladset, og han sendte det til den aramæiske konge, Ben-Hadad, i Damaskus med følgende besked:

³ „Jeg sender dig hermed noget sølv og guld. Lad os slutte pagt med hinanden, som vores fædre gjorde. Jeg beder dig om at opsige din pagt med kong Basha af Israel. Så vil han forhåbentlig opgive blokaden af mit land.”

⁴ Ben-Hadad gik nu med til at sende sin hær mod en række af Israels byer, og han indtog Ijjon, Dan og Abel-Majim samt forsyningscentrene i Naftalis land. ⁵ Da kong Basha fik det at vide, indstillede han arbejdet med at befæste Rama og opgav sine angrebsplaner. ⁶ Kong Asa sammenkaldte nu Judas folk og beordrede dem til at nedbryde Ramas fæstningsværker, så både stenene og tømmeret kunne genbruges andre steder. Det blev så brugt til at befæste de strategiske byer Geba og Mitzpa.

⁷ Ved den tid kom profeten Hanani til kong Asa og sagde: „Fordi du satte din lid til den aramæiske konge i stedet for til Herren, din Gud, skal du ikke få bugt med den aramæiske hær. ⁸ Har du glemt, hvordan det gik med kushitternes og libyernes enorme hær på trods af alle deres stridsvogne og mange ryttere? Gav Herren dem ikke i din hånd, da du stolede på ham? ⁹ Herrens blik spejder ud over hele jorden for at hjælpe dem, hvis hjerter er helt med ham. Men du har handlet tåbeligt, og derfor skal du fra nu ligge i krig.”

¹⁰ Asa blev så rasende over profetens ord, at han satte ham i fængsel. Fra da af begyndte Asa at fare hårdt frem mod sine undersåtter.

¹¹ Resten af Asas bedrifter er beskrevet i Israels og Judas kongers krønikebog.^{[a] 12} I sit 39. regeringsår fik han en alvorlig sygdom i benene, men han søgte hjælp hos lægerne frem for hos Herren. ¹³ To år senere døde han ¹⁴ og blev begravet i en klippehule, han havde ladet udhugge til sig selv i Davidsbyen. Inden begravelsen blev han lagt på en ligbåre dækket med duftende krydderier og aromatiske olier, og folket ærede hans minde ved at brænde megen røgelse.

Paulus’ sorg over jødernes vantro

9 ^1-2 Jeg bærer på en stor sorg og har en stadig smerte i mit hjerte. Jeg lyver ikke, for jeg tilhører Kristus. Helligånden bekræfter over for min samvittighed, at jeg taler sandt, når jeg siger, ³ at jeg er parat til selv at gå fortabt, hvis det kunne redde mine jødiske landsmænd fra fortabelsen. ⁴ Det drejer sig jo om israelitterne, der blev udvalgt til at være Guds eget folk, og de har oplevet hans mægtige undere. Det var dem, han oprettede sine pagter med. Det var dem, der modtog Guds lov, tempeltjenesten og løfterne om velsignelse. ⁵ De udgør Abrahams slægt, og ud af den slægt kom Messias. Lovet være Gud til evig tid, han som er Herre over alle ting. Amen.^[a]

Velsignelsen fås ved tro på Guds løfter

⁶ Når nu flertallet af jøder ikke oplevede den velsignelse, som Gud havde lovet skulle komme gennem Abrahams slægt, betyder det så, at man ikke kan stole på Guds løfter? Nej, for det er ikke alle jøder, der hører med til det sande Guds folk.^{[b] 7} Det er jo heller ikke alle Abrahams efterkommere, der får del i Guds løfte til Abrahams slægt, men kun dem, der nedstammer fra hans søn Isak. ⁸ Det betyder, at man ikke bliver et Guds barn blot ved, at man nedstammer fra Abraham,^[c] men ved, at man tror på, hvad Gud har lovet. ⁹ Guds løfte vedrørende Isak lød jo sådan: „Næste år ved denne tid kommer jeg igen, og da har Sara født en søn.”^[d]

Er Gud uretfærdig?

^10-12 Gud gav også et løfte til Rebekka, som blev gift med vores stamfar Isak. Da hun ventede tvillinger, sagde Gud til hende: „Den ældste kommer til at tjene den yngste.”^[e] Det blev sagt, før Jakob og Esau blev født, så de havde endnu ikke udført hverken gode eller onde bedrifter. Det viser, at Guds beslutninger står fast. Udvælgelsen bygger ikke på vores anstrengelser, men på Gud, som kalder. ¹³ Gud har jo selv sagt: „Jeg foretrak Jakob frem for Esau.”^[f]

¹⁴ Betyder det så, at Gud er uretfærdig? På ingen måde! ¹⁵ Han sagde engang til Moses: „Jeg viser barmhjertighed mod hvem, jeg vil.”^{[g] 16} Altså beror det ikke på menneskers viljestyrke eller anstrengelser, men på Guds barmhjertighed. ¹⁷ Gud sagde engang til Egyptens konge: „Jeg har gjort dig til konge for at demonstrere min magt på dig, og for at mit navn kan blive kendt over hele jorden.”^{[h] 18} Det er altså Gud selv, der afgør, hvem han vil være barmhjertig imod, og hvem han vil gøre hård.

¹⁹ Nu siger du måske: „Så kan Gud da ikke bebrejde os noget, for vi kan ikke gå imod Guds vilje.” ²⁰ Menneske dog! Tør du gå i rette med Gud? Mon det, som er skabt, har ret til at beklage sig over for Skaberen og sige: Hvorfor har du skabt mig sådan? ²¹ Har pottemageren ikke ret til ud af den samme klump ler at lave enten en smuk vase eller en krukke til affald? ²² Selvom Gud ønskede at udøve sin magt og straffe dem, som gjorde oprør imod ham, og som er på vej mod fortabelsen, så holdt han igen. Har han ikke ret til det? ²³ Han ønsker nemlig at vise sin overstrømmende kærlighed og nåde mod dem, han har beredt til at få del i hans herlighed.

Guds nye folk

²⁴ Vi hører med til dem, som har oplevet Guds tilgivelse, uanset om vi er af jødisk afstamning eller ej.

Skaberværkets vidnesbyrd

19 Til korlederen: En sang af David.

Herrens lov

Hjælp imod synd