The Daily Audio Bible

Huram-Abi laver de øvrige ting til templet^(A)

4 Huram lavede et stort bronzealter, 9 m langt, 9 m bredt og 4,5 m højt. ² Han støbte også en stor, rund vandbeholder, bronzehavet, 2,25 m dyb, 4,5 m i diameter og 13,5 m i omkreds. ³ På ydersiden lige under kanten hele vejen rundt blev der lavet to rækker okselignende^[a] udsmykninger med ca. 5 cm mellem hver, formet i ét med resten af bronzehavet. ⁴ Den stod på 12 bronzeokser, der vendte halerne mod hinanden, således at okserne tre og tre så i retning af de fire verdenshjørner. ⁵ Beholderens tykkelse var en håndsbred, og kanten var bølgeformet som toppen af en liljeblomst. Den rummede 3000 bat.^[b]

⁶ Derefter lavede han ti store vandfade til brug under rengøringen af offerdyrene. De blev anbragt tæt ved det store bronzehav, fem på hver side. Præsterne brugte bronzehavet, når de skulle vaske sig i forbindelse med den ceremonielle renselse.

⁷ Så støbte han ti guldlysestager efter de anvisninger, han havde fået. De blev anbragt inde i tempelrummet—fem langs hver væg. ⁸ Han lavede desuden ti borde og placerede dem langs templets væg, fem på sydsiden og fem på nordsiden. Han støbte også 100 stænkeskåle i guld.

⁹ Dernæst blev præsternes indre forgård og den ydre forgård gjort færdige. Dørene til begge forgårde blev belagt med bronze. ¹⁰ Bronzehavet blev placeret ved templets sydøstlige hjørne.

¹¹ Det var også Huram, der lavede alle de forskellige redskaber til brug ved offerhandlingerne: askebakker, skovle og stænkeskåle. Således fuldførte han den opgave, kong Salomon havde pålagt ham: ¹² De to søjler; de to liljeformede søjlehoveder med tilhørende fletværk ¹³ og de 400 granatæbler; ¹⁴ rullebordene med tilhørende vandfade; ¹⁵ bronzehavet og dets fundament bestående af 12 okser; ¹⁶ askebakkerne, skovlene, kødgaflerne og de øvrige redskaber. Alle disse genstande var lavet af blankpoleret bronze^{[c] 17-18} og støbt i lerforme i Jordandalen mellem Sukkot og Zereda. Totalvægten af den bronze, der blev brugt, vides ikke; der gik simpelt hen så meget bronze til, at man opgav at veje det.

¹⁹ Salomon fik al inventaret til brug inde i selve templet belagt med rent guld—både redskaberne, røgelsesalteret, bordet til de hellige brød, ²⁰ lysestagerne til lamperne, som skulle brænde i rummet foran det allerhelligste ifølge forskrifterne, ²¹ blomsterdekorationerne, lamperne, tængerne, ²² vægesaksene, stænkeskålene, fadene og bakkerne til gløder. Både dørene ind til det allerhelligste rum og dørene ved templets hovedindgang blev belagt med guld.

5 Da Herrens hus stod færdigt, tog Salomon de gaver af sølv og guld og andre kostbarheder, som hans far havde givet til Herren, og placerede det hele i skatkammeret i Guds hus.

Pagtens ark placeres i templet, og Herrens herlighed kommer^(B)

² Nu kaldte Salomon alle Israels stammeoverhoveder, slægtsoverhoveder og øvrige ledere sammen i Jerusalem, så de kunne være med til at føre pagtens ark fra teltet på Zionhøjen, det vil sige Davidsbyen, til den nye tempelbygning. ³ Denne begivenhed faldt sammen med løvhyttefesten i den syvende måned. ^4-5 Da alle lederne var ankommet, bar præsterne så arken hen til templet, og levitterne bar teltet og de indviede ting, der hidtil havde haft plads i teltet. ⁶ Dér foran pagtens ark ofrede Salomon sammen med hele Israels forsamling så meget småkvæg og hornkvæg, at man opgav at tælle, hvor mange der var.

⁷ Derpå bar præsterne Herrens Pagts Ark ind i det allerhelligste rum og satte den under kerubernes udbredte vinger. ⁸ De to statuer var jo lavet sådan, at deres vinger mødtes midt i rummet, hvor arken skulle stå. Deres vinger overskyggede derved arken og dens bærestænger. ⁹ Stængerne ragede så langt ud, at de var synlige fra templets ydre rum; og sådan er det også den dag i dag. ¹⁰ I arken lå kun de to tavler, som Moses havde anbragt i den dengang ved Horebs bjerg, da Israels folk havde forladt Egypten, og Herren oprettede sin pagt med dem.

¹¹ Derefter gik præsterne ud af templet igen. De havde alle gennemgået renselsesritualet, uanset hvilket skiftehold de tilhørte. ¹² Alle de levitter, som var musikere, det vil sige Asaf, Heman, Jedutun og deres slægtninge, havde taget opstilling øst for alteret og var klædt i fintvævede linnedkjortler. De spillede på deres harper, lyrer og bækkener. De blev akkompagneret af 120 præster, der blæste på trompeter. ¹³ Sangerne og musikerne forenedes i en mægtig lovsang i taknemmelighed til Herren. Omkvædet på deres sang lød: „Herren er god. Hans trofasthed varer til evig tid.”

Da fyldte en tæt sky templet, ¹⁴ så præsterne måtte opgive at udføre deres tjeneste. Det var Herrens herlighed, der nu fyldte Guds hus.

6 Da udbrød Salomon: ² „Herren har sagt, at han bor i den tætte sky. Herre, nu har jeg bygget dig en prægtig bolig på jorden, et sted, hvor du kan slå dig ned og bo for evigt.”

Salomons tale til folket^(C)

³ Derpå vendte kongen sig om og så ud over hele Israels forsamling, og han velsignede dem. Derefter sagde han: ⁴ „Lovet være Herren, Israels Gud, som i dag har opfyldt det løfte, han gav min far, da han sagde: ⁵ ‚Fra dengang jeg førte mit folk ud af Egypten, har jeg ikke udvalgt nogen by i Israel, hvor man kunne bygge et hus til mig. Jeg har heller ikke udvalgt nogen til at være konge over mit folk. ⁶ Men i dag udpeger jeg Jerusalem som det sted, hvor min bolig skal være, og jeg har udvalgt dig, David, til at lede mit folk.’ ”

⁷ Salomon fortsatte: „Min far ville så gerne bygge et hus til Herren, Israels Gud, ⁸ men han fik ikke lov til det. ‚Det er godt, at du ønsker at bygge mig et hus,’ sagde Herren til ham, ⁹ ‚men det bliver din søn, som kommer til at bygge det.’ ¹⁰ Herren har nu opfyldt sit løfte, for jeg har efterfulgt min far på Israels trone, og nu står Herrens hus færdigt. ¹¹ Dér har jeg anbragt arken, som indeholder den pagt, Herren oprettede med Israels folk.”

Løst fra loven

7 Kære venner, jeg taler nu til jer, som kender de jødiske love. I ved godt, at man kun er undergivet loven, så længe man lever. ² En gift kvinde er ifølge loven bundet til sin mand, så længe han er i live. Men hvis han dør, bliver hun løst fra den lov, som bandt hende til ham, ³ og hun er fri til at gifte sig med en anden mand. Hvis hun derimod flytter sammen med en anden mand, mens hendes egen mand stadig lever, så bryder hun ægteskabet. ⁴ Sådan er det også med jer, kære venner. For det første blev I frigjort fra loven, da Kristus døde for jer. For det andet fik I frihed til at binde jer til en anden, og denne anden, som I nu tilhører, er den genopstandne Kristus selv. Det betyder, at I nu kan gøre, hvad Gud ønsker. ⁵ Dengang vi levede uden Kristus, fik vores syndige tilbøjeligheder næring af lovens forbud og fik os til at gøre ting, som fører til død. ⁶ Men nu er vi løst fra loven. Vi er frigjort fra det, som bandt os, så vi nu kan tjene Gud på en helt ny måde—ved at lytte til Guds Ånd—i stedet for den gamle måde, som var bundet til lovens bogstav.

Loven var god nok, men kunne ikke overvinde syndens magt

⁷ Betyder det så, at loven er af det onde? Nej, aldeles ikke. Havde loven ikke været der til at pege på synden, ville jeg ikke have forstået syndens væsen. Jeg ville ikke have vidst, hvor slemt det er at begære noget, som tilhører en anden, hvis ikke loven havde sagt, at det måtte jeg ikke. ⁸ Synden brugte altså lovens forbud til at vække alle mulige former for begær i mig. Uden loven har synden ikke den samme magt. ⁹ Før jeg kendte til loven, levede jeg udmærket. Men da jeg så hørte om lovens forbud, kom der liv i synden, ¹⁰ og mit liv blev helt elendigt. Lovens bud, som skulle have givet mig et godt liv, resulterede i det modsatte. ¹¹ Synden udnyttede nemlig lovens forbud til at få mig på afveje, og på den måde blev mit liv elendigt. ¹² Altså er loven god, og lovens bud sigter mod det, som er godt, retfærdigt og rigtigt.

¹³ Jamen, hvis loven er god, hvordan kunne den så føre til sådan en elendighed?—Det var egentlig ikke loven, der gjorde det. Det var synden. I og med at synden brugte det gode til at opnå det onde, blev det klart, hvor ond synden i virkeligheden er.

Et gudfrygtigt menneskes bøn

17 En bøn af David.