The Daily Audio Bible
Today's audio is from the NLT. Switch to the NLT to read along with the audio.
12 Tempelvagterne blev inddelt i skiftehold, som fik navn efter deres slægtsoverhoved, og ligesom de øvrige levitter havde de deres særlige opgaver i templet. 13 Det blev afgjort ved lodtrækning, hvilken af templets forskellige porte de hver især fik ansvar for at holde vagt ved, og der blev ikke taget hensyn til mændenes alder. 14-15 Ansvaret for østporten tilfaldt Meshelemja og hans hold. Hans ældste søn, Zekarja, der besad usædvanlig visdom, fik ansvar for nordporten. Obed-Edom og hans hold fik tildelt sydporten, mens hans sønner fik ansvaret for forrådskamrene. 16 Shuppim og Hosa fik tildelt portkomplekset mod vest og Shalleketporten ved vejen, der gik stejlt opad. Den ene vagt afløste den anden på faste tidspunkter.[a]
17 Hver dag var der seks vagter ved østporten, fire ved nordporten, fire ved sydporten og to ved forrådskamrene. 18 Desuden var der hver dag seks vagter ved portkomplekset mod vest, fire ved porten ud til vejen og to i portrummet. 19 Opgaven med at holde vagt ved templets porte tilfaldt altså medlemmer af Koras og Meraris slægter.
De ansvarlige for templets skatte
20 En anden gruppe levitter fik overdraget ansvaret for de skatte, der blev opbevaret i templet, både gaver, der blev bragt som ofre, og krigsbytte, som blev overdraget til templet.
21-22 Familieoverhovederne Zetam og Joel fik ansvaret for de gaver, der blev givet til templet. De var sønner af Jehieli, som gennem Ladan nedstammede fra Gershon.[b]
23 Fra de fire slægter, der nedstammede fra Kehats sønner, Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel, blev der udtaget følgende ledere:
24 Først var der Shubael, som nedstammede fra Gershom, en søn af Moses fra Amrams slægt. Han fik det øverste ansvar for samtlige tempelskatte.
25-26 Dernæst Shelomot, som nedstammede fra Amram gennem Moses’ anden søn, Eliezer, og gennem dennes efterkommere Rehabja, Jeshaja, Joram og Zikri. Shelomot og hans familie fik ansvaret for alt det krigsbytte, som kong David og hærens officerer bragte til Herrens hus som gaver. 27 En del af krigsbyttet blev gemt til at reparere templet med.[c] 28 De fik også overdraget det krigsbytte, som tidligere var blevet bragt som gaver til Herrens hus af Samuel, Saul, Abner og Joab.
Administrative ledere indsættes
29 Kenanja og hans slægt blev udpeget til administrative ledere og dommere i Israel. De nedstammede fra Kehats søns Jitzhar.
30 Hashabja, som var efterkommer af Kehats søn Hebron, og 1700 af hans slægt, alle dygtige mænd, fik ansvar for at forvalte alle religiøse og offentlige sager i den del af Israel, der lå vest for Jordanfloden.
31-32 I den anden del af Israel—i området øst for Jordanfloden, hvor Rubens, Gads og Manasses halve stamme boede—fik 2700 dygtige mænd af Hebrons slægt ansvaret for religiøse og offentlige sager. De stod under ledelse af Jerija, som ifølge slægtsregistrene var overhoved for alle familier fra Hebrons slægt. I kong Davids 40. regeringsår søgte man i slægtsregistrene og fandt frem til alle disse dygtige mænd fra Hebrons slægt, som boede omkring Jazer i Gilead.
Hærens øverste officerer
27 Den israelitiske hær var inddelt i 12 divisioner med 24.000 soldater i hver. Hver division havde en øverstkommanderende, en næstkommanderende og en række officerer af forskellig rang. Hver division blev indkaldt til aktiv tjeneste en måned om året.
2-3 Det følgende er en liste over cheferne for de 12 divisioner, samt deres tjenestemåned: I årets første måned: Jashobeam, Zabdiels søn, der tilhørte Peretz’ slægt. 4 Anden måned: Dodaj, en efterkommer af Ahoa. Hans næstkommanderende var Miklot. 5-6 Tredje måned: Benaja, ypperstepræsten Jojadas søn, der var den mest ansete blandt „De Tredive”. Hans søn Ammizabad var næstkommanderende. 7 Fjerde måned: Asael, Joabs bror. Hans søn Zebadja overtog ledelsen efter sin fars død. 8 Femte måned: Shamhut fra Jizrachs[d] slægt. 9 Sjette måned: Ira, Ikkesh’ søn fra Tekoa. 10 Syvende måned: Heletz fra Pelon, af Efraims slægt. 11 Ottende måned: Sibbekaj fra Husha, af Zerachs slægt. 12 Niende måned: Abiezer fra Anatot i Benjamins stammeområde. 13 Tiende måned: Maharaj fra Netofa, også af Zerachs slægt. 14 Ellevte måned: Benaja fra Piraton, af Efraims stamme. 15 Tolvte måned: Heldaj fra Netofa, af Otniels slægt.
Stammelederne
16-22 De øverste ledere i de forskellige stammer i Israel var følgende: For Rubens stamme: Eliezer, søn af Zikri; for Simeons stamme: Shefatja, søn af Ma’aka; for Levis stamme: Hashabja, søn af Kemuel; for Arons slægt: Zadok; for Judas stamme: Elihu, en bror til kong David; for Issakars stamme: Omri, søn af Mikael; for Zebulons stamme: Jishmaja, søn af Obadja; for Naftalis stamme: Jerimot, søn af Azriel; for Efraims stamme: Hosea, søn af Azazja; for Manasses halve stamme mod vest: Joel, søn af Pedaja; for Manasses halve stamme i Gilead: Jiddo, søn af Zekarja; for Benjamins stamme: Ja’asiel, søn af Abner; for Dans stamme: Azarel, søn af Jeroham.
Den famøse mønstring af hæren
23 Da David i sin tid mønstrede hæren, medregnede han ikke mændene fra 20 år og nedefter. Herren havde jo lovet at gøre sit folk talrigt som himlens stjerner. 24 Joab begyndte mønstringen, men fuldførte den ikke, fordi Herrens vrede kom over Israel på grund af mønstringen. Resultatet blev derfor aldrig indført i beretningen om kong Davids bedrifter.
Administratorerne af kongens ejendom
25-31 Det følgende er en liste over de mænd, der administrerede kongens ejendom:
Azmavet, søn af Adiel, havde ansvaret for de kongelige skatkamre; Jonatan, søn af Uzzija, administrerede forrådskamrene på landet, i alle byer, landsbyer og fæstninger; Ezri, søn af Kelub, havde opsyn med hoveriarbejderne, som dyrkede de kongelige marker; Shimi fra Rama havde opsyn med vingårdene, mens Zabdi fra Shefam havde ansvar for vinlagrene i vingårdene. Ba’al-Hanan fra Geder havde opsyn med oliven- og morbærfigenlundene på de vestlige bakkeskråninger, mens Joash havde ansvar for olivenolielagrene; Shitraj fra Saron havde ansvaret for kvæget, der græssede på Saronsletten; Shafat, søn af Adlaj, havde ansvaret for kvæget, der græssede i dalene; ishmaelitten Obil havde opsyn med kamelerne, Jehdeja fra Meronot med æslerne, og hagritten Jaziz med fårene og gederne.
Kongens nærmeste rådgivere
32 En farbror til kong David ved navn Jonatan var en vis og skriftlærd rådgiver. Jehiel, søn af Hakmoni, var ansvarlig for kongesønnernes opdragelse.
33 Kongens officielle rådgiver hed Ahitofel, og hans personlige vejleder var arkitten Hushaj. 34 Efter Ahitofel blev Jojada, søn af Benaja, og Ebjatar kongelige rådgivere. Joab var øverstbefalende for den israelitiske hær.
13 Abraham fik et løfte om, at hans efterkommere skulle få herredømmet over jorden, men det var ikke som en belønning for hans evne til at overholde loven. Det var, fordi han allerede var accepteret af Gud på grund af sin tro. 14 Hvis det kunne opnås som belønning for at overholde loven, ville det være unødvendigt at tro, og der ville heller ikke være brug for løftet som en gave fra Gud. 15 Hvor der er en lov, vil overtrædelse af loven medføre straf. Men løftet til Abraham byggede ikke på nogen lov, og derfor er der heller ingen lovovertrædelse, som kan forhindre løftets opfyldelse.
16 Det hele bygger altså på tro, og dermed bliver opfyldelsen af løftet en gave. På den måde er der heller ingen tvivl om, at løftet virkelig bliver opfyldt. Og løftet gælder ikke kun for dem, som lever under de love, som Moses modtog, men for alle, som regnes for Abrahams børn, fordi de har den samme tillid til Gud, som han havde. På den måde er Abraham blevet far til alle os, som tror. 17 Der står jo i Skriften, at Gud sagde til ham: „Du skal blive far til mange folkeslag.”[a] Abraham havde tillid til Gud, der giver nyt liv til det, som er dødt, og omtaler det, der endnu ikke findes, som om det allerede fandtes. 18-19 Gud havde nemlig lovet Abraham, at han skulle få en søn, og at hans efterkommere skulle blive talrige som sandet og stjernerne. Men det så totalt håbløst ud, for hans kone, Sara, var gammel og havde aldrig kunnet få børn, og han selv var næsten 100 år. Alligevel holdt Abraham fast på håbet i tro, og hans tro blev ikke ødelagt af, at det så umuligt ud. 20 Han vaklede ikke i vantro, men blev styrket i troen på, at Gud nok skulle holde sit løfte, og derfor lovpriste han Gud. 21 Han var overbevist om, at hvad Gud har lovet, har han også magt til at gøre.
22 Det var på grund af den tro, at Gud accepterede ham, 23 som Skriften siger. Men det med at blive accepteret af Gud på grundlag af tro gælder ikke kun Abraham. 24 Det gælder lige så meget for os, at vi bliver accepteret af Gud på grund af vores tro på ham, som oprejste Jesus, vores Herre, fra de døde. 25 Jesus blev slået ihjel for at tage straffen for vores synder, og han blev oprejst fra de døde, for at vi kunne blive frikendt og få nyt liv.
Forsoning og fred med Gud
5 Vi blev altså accepteret af Gud, da vi kom til tro på Jesus Kristus, vores Herre. Derfor er vi nu forsonet med Gud og har fået fred i hjertet. 2 Det er også Jesus, der gennem vores tro har ført os ind i den nåde, vi nu lever i, og vi ser med glæde frem til, at vi engang skal få del i al Guds herlighed. 3 Men ikke bare det. Vi glæder os endda over at blive forfulgt, for vi ved, at forfølgelserne styrker vores udholdenhed. 4 Udholdenheden giver os karakterstyrke, og karakterstyrken giver os en stærk forventning om at få del i Guds herlighed engang. 5 Og vi bliver ikke skuffet i vores forventning, for Gud har givet os Helligåndens kraft og fyldt vores hjerter med sin kærlighed.
Menneskets ondskab
14 Til korlederen: En sang af David.
Tåberne mener, at Gud ikke findes.
De er fordærvede i tanke og handling.
Ingen gør det gode,
ikke én eneste.
2 Fra himlen ser Herren på menneskene:
Er der nogen, der er forstandige?
Er der nogen, der søger Gud?
3 Nej, alle er kommet på afveje, fordærvede af synd.
Ingen gør det gode, ikke én eneste.
4 „Fatter de da intet?” siger Herren.
„De forsynder sig uden at blinke,
og de regner slet ikke med mig.”
5 En dag skal de fyldes af rædsel,
for Gud er med dem, der adlyder ham.
6 Onde mennesker undertrykker de svage,
men Herren er deres beskytter.
7 Gid Herren ville sende sin frelse fra Zion
og redde Israels folk.
Når Herren griber ind og genrejser sit folk,
så bliver der jubel og glæde i Israel.
17 At hjælpe den hjælpeløse er som at give Gud et lån,
han betaler det rigeligt tilbage.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.