The Daily Audio Bible
Today's audio is from the ESV. Switch to the ESV to read along with the audio.
9 Navnene på slægtsoverhovederne i alle Israels stammer findes optegnet i Israels Kongers Bog.
Hjemvendte eksiljøder, især fra Judas og Benjamins stamme
Judas folk blev ført i landflygtighed i Babylonien, fordi de var utro mod Herren og dyrkede afguder.
2 De første, som vendte tilbage fra eksilet og bosatte sig i de byer, de oprindeligt kom fra, var præsterne, levitterne og tempeltjenerne, alle fra Levis stamme, samt nogle folk fra de andre stammer.
3 En del familier fra Judas, Benjamins, Efraims og Manasses stammer bosatte sig i Jerusalem.
4 En af de hjemvendte familier blandt Judas efterkommere var under ledelse af Utaj, søn af Ammihud, søn af Omri, søn af Imri, søn af Bani, som nedstammede fra Peretz, en af Judas sønner. 5 En anden familie var efterkommere af Shela. De blev anført af Asaja, der var familiens overhoved. 6 Af Zerachs[a] efterkommere var der en familie, som blev anført af Jeuel.
Fra Judas stamme var der i alt 690 familier, der vendte hjem.
7 Fra Benjamins stamme vendte blandt andet følgende tilbage: Sallu, søn af Meshullam, søn af Hodavja, søn af Hassenua; 8 Jibneja, søn af Jeroham; Ela, søn af Uzzi, som var søn af Mikri; Meshullam, søn af Shefatja, søn af Reuel, søn af Jibneja. 9 Disse mænd var overhoveder for deres familier i Benjamins stamme ifølge slægtsbøgerne, og de anførte en gruppe på i alt 956 familier, der nu vendte hjem.
Hjemvendte præster
10-11 Følgende præstefamilier vendte tilbage: Jedaja, Jojarib, Jakin og Azarja. Azarja var den ledende præst ved Guds hus, og han var søn af Hilkija, søn af Meshullam, søn af Zadok, søn af Merajot, søn af Ahitub. 12-13 I alt vendte 1760 præster tilbage fra eksilet. De nævnte mænd var hver især overhoved for deres familie—dygtige mænd med ansvar for tjenesten i Guds hus. Blandt dem var også Adaja, søn af Jeroham, søn af Pashhur, søn af Malkija, og Masaj, søn af Adiel, søn af Jahzera, søn af Meshullam, søn af Meshillemit, søn af Immer.
Hjemvendte levitter
14 Blandt de hjemvendte levitter var: Shemaja, søn af Hasshub, søn af Azrikam, søn af Hashabja fra Merari-slægten; 15 Bakbakkar; Heresh; Galal; Mattanja, søn af Mika, søn af Zikri, en efterkommer af Asaf; 16 Obadja, søn af Shemaja, søn af Galal, søn af Jedutun; og Berekja, søn af Asa, søn af Elkana, som boede i Netofa-området.
Hjemvendte tempelvagter
17 Blandt de hjemvendte tempelvagter var Shallum, Akkub, Talmon og Ahiman og deres slægtninge. Shallum var leder for dem, 18 og hans slægt har altid holdt vagt ved den østlige port ind til tempelområdet, den der kaldes Kongeporten. 19 Shallum var søn af Kore, en efterkommer af Ebjasaf af Kora-slægten. Han og hans nærmeste slægtninge, koraitterne, holdt vagt ved indgangen til helligdommen, ligesom deres forfædre havde holdt vagt ved indgangen til åbenbaringsteltet. 20 Pinehas, Eleazars søn, var dengang den øverste leder ved åbenbaringsteltet, og Herren velsignede ham.
21 På Davids tid havde Zekarja, Meshelemjas søn, ansvaret for, at indgangen til teltet blev godt bevogtet. 22 I alt havde David på grundlag af slægtsbøgerne udvalgt 212 dørvogtere, som boede rundt omkring i landsbyerne. På samme måde havde profeten Samuel udvalgt deres forgængere blandt levitterne. 23 Disse mænd—og nu deres efterkommere—havde opsynet med Herrens helligdom 24 på alle fire sider: mod øst, vest, nord og syd. 25 Dørvogterne arbejdede i skiftehold, syv dage ad gangen, og de kom ind fra landsbyerne, hvor de boede, når det var deres tur til at holde vagt 26 og hjælpe de fire ledende tempelvagter, som altid var i tjeneste.
De fire ledere havde også ansvar for lagerrummene og skattene i Guds hus. 27 De boede tæt ved helligdommen, for de havde altid tilkaldevagt, og det var deres opgave at åbne portene om morgenen.
Andre opgaver for levitterne
28 Nogle af levitterne havde ansvaret for de redskaber, der blev brugt til ofringerne. De talte dem, hver gang de blev taget frem, og hver gang de blev lagt til side. 29 Andre havde ansvar for helligdommens indbo og forsyningerne af fintmalet mel, vin, olivenolie, røgelse og aromatiske stoffer. 30 Men det var præsterne, der blandede røgelsen. 31 Levitten Mattitja fra Kora-slægten, Shallums førstefødte søn, havde til opgave at bage de brød, der blev brugt til ofringerne. 32 Nogle andre levitter fra Kehats slægt skulle bage de hellige brød og lægge dem frem hver sabbat.
33 Tempelsangerne var alle fremtrædende levitter, der boede på tempelområdet. De var fritaget for anden tjeneste og måtte være til rådighed døgnet rundt.
34 Alle disse ledende levitter var slægtsoverhoveder ifølge slægtsbøgerne; og de boede i Jerusalem.
Sauls slægt endnu en gang
35 En mand ved navn Jeiel grundlagde byen Gibeon og bosatte sig der sammen med sin kone Ma’aka. 36 Hans sønner var i rækkefølge efter alder: Abdon, Zur, Kish, Ba’al, Ner, Nadab, 37 Gedor, Ahjo, Zekarja og Miklot.
38 Miklot blev far til Shima. De boede alle sammen tæt ved deres slægtninge i Jerusalem.
39 Ner blev far til Kish, og Kish blev far til Saul. Saul fik sønnerne Jonatan, Malkishua, Abinadab og Eshba’al. 40 Jonatan fik sønnen Meribba’al, som fik sønnen Mika. 41 Mika fik sønnerne Piton, Melek, Tarea og Ahaz.
42 Ahaz blev far til Ja’adda, som blev far til Alemet, Azmavet og Zimri.
Zimri blev far til Moza, 43 som blev far til Bina. Bina blev far til Refaja, som blev far til Elasa, som igen blev far til Atzel.
44 Atzel fik sønnerne Azrikam, Bokeru, Jishmael, Shearja, Obadja og Hanan.
Sauls død(A)
10 Engang angreb filistrene israelitternes lejr på Gilboahøjen. Israels hær flygtede og efterlod mange faldne rundt om på højens skråninger. 2 Filistrene satte efter Saul og hans sønner, Jonatan, Abinadab og Malkishua, og det lykkedes dem at dræbe sønnerne.
3 Kampen rasede omkring Saul, og det lykkedes filistrenes bueskytter at få ram på ham. Han blev såret 4 og råbte til sin våbendrager: „Træk dit sværd og gennembor mig, før de ugudelige og uomskårne filistre kommer og vanærer mig.” Men våbendrageren kunne ikke få sig selv til at dræbe Saul. Derfor tog Saul sit sværd og kastede sig mod det, så sværdet gennemborede ham. 5 Da våbendrageren så, at Saul var død, fulgte han sin herres eksempel og kastede sig mod sit eget sværd. 6 Den dag døde både Saul og hans tre sønner, og dermed var hans slægt uddød.
7 Da de israelitter, der boede i dalen, blev klar over, at hæren var flygtet, og at Saul og hans sønner var døde, flygtede de fra deres byer, og filistrene overtog byerne.
8 Næste dag drog filistrene ud for at plyndre de faldne, og de fandt Sauls og hans sønners lig på Gilboahøjen. 9 Så tog de Sauls våben og huggede hovedet af ham, hvorefter de sendte sejrsbudskabet hjem til alle deres afgudstempler og landsmænd. 10 Sauls våben blev udstillet på afgudstemplets væg, og hans hoved blev hængt op på Dagontemplets mur.
11 Men da indbyggerne i Jabesh i Gilead hørte, hvad filistrene havde gjort ved Saul, 12 drog deres tapre krigere af sted for at hente Sauls og hans sønners lig. De begravede dem under egetræet i Jabesh, hvorefter de sørgede og fastede i syv dage.
Hvorfor Saul døde
13 Saul døde på grund af sin utroskab mod Herren. Han adlød ikke Herrens befalinger, men søgte endog råd hos en åndemaner. 14 Han søgte ikke råd hos Herren, og derfor lod Herren ham dø og overgav riget til David, Isajs søn.
21 Ingen havde lyst til at tage føde til sig, men så kaldte Paulus besætningen sammen og sagde: „Folkens! I burde have lyttet til mig og aldrig have sejlet ud fra ‚Gode Havne’. Så havde I sparet os for de tab, vi allerede har lidt. 22 Men nu beder jeg jer om at fatte nyt mod, for selv om skibet ikke kan reddes, vil ingen komme til at miste livet. 23 I nat kom der en engel til mig fra den Gud, som jeg tilhører og tjener, og han sagde: 24 ‚Vær ikke bange, Paulus! Det er Guds plan, at du skal stå foran den kejserlige domstol, og Gud vil også nådigt redde alle dem, der er i skibet sammen med dig.’ 25 Da jeg er overbevist om, at det vil ske, som Gud har sagt til mig, skal I være ved godt mod. 26 Men vi kommer til at strande på en ø.”
27 Efter at vi i 14 dage havde drevet om i Middelhavet, fik sømændene midt om natten en formodning om, at der måtte være land forude. 28 De loddede dybden og målte 20 favne[a] vand. Lidt efter loddede de igen og målte 15 favne. 29 Det betød, at vi meget snart ville nå land, og da søfolkene var bange for, at der var klipper og skær langs kysten, kastede de fire ankre ud fra agterstavnen og bad til, at det snart ville blive lyst. 30 Besætningsmedlemmerne lagde planer om at rømme skibet. De firede jollen i søen, idet de lod som om, de ville lægge ankre ud fra forstavnen. 31 Men Paulus sagde til den romerske officer og soldaterne: „Hvis ikke de sømænd bliver om bord, kan I ikke blive reddet.” 32 Så kappede soldaterne tovene til jollen og lod den drive bort.
33 Da det første dagslys kunne skimtes, opfordrede Paulus alle til at spise noget. „I har ikke spist i 14 dage,” sagde han. 34 „I skal sørge for at få noget mad, for det vil hjælpe jer til at blive reddet. Ingen af jer vil miste så meget som et hovedhår.” 35 Så tog han selv et brød, takkede Gud for øjnene af dem alle, brækkede det i stykker og begyndte at spise. 36 Alle de andre fik nyt mod og gav sig til at spise. 37 Vi var 276 mennesker om bord. 38 Da alle var blevet mætte, smed besætningen alt kornet over bord, for at skibet ikke skulle stikke så dybt.
39 Da det blev lyst, kunne de se land, men ingen genkendte det. De så, at der var en strandbred ved en bugt, og derfor besluttede de at lade skibet løbe på grund der. 40 De kappede ankrene og løsnede roret, som havde været surret fast med reb, hejste forsejlet og styrede skibet ind mod strandbredden. 41 De kom til et sted, hvor to havstrømme mødtes, og dér satte de skibet på grund på en sandbanke. Forstavnen satte sig godt fast og blev stående urokkelig, mens agterskibet efterhånden blev slået i stykker af den voldsomme brænding. 42 Soldaterne ville slå fangerne ihjel, for at ingen af dem skulle svømme i land og flygte. 43 Men den romerske officer ville redde Paulus og forhindrede dem i at gøre det. Han gav ordre til, at alle, der kunne svømme, skulle springe over bord først, 44 og at de øvrige skulle prøve at nå ind til land ved at klamre sig til planker eller vragrester fra skibet. Alle blev på den måde reddet i land i god behold.
Guds storhed og menneskets værdighed
8 Til korlederen: Brug strengeinstrumenter.[a] En sang af David.
2 Hvor er du fantastisk, vor Herre og Gud!
Ingen i verden kan måles med dig.
Universets vidundere viser din storhed.
3 Du har udvalgt småbørn til at lovprise din herlighed[b]
for at lukke munden på dine modstandere.
4 Når jeg ser op mod himlen, dine hænders værk,
månen og stjernerne, som du har skabt,
5 hvad er da et menneske, at du bekymrer dig om det,
et menneskebarn, at du tager dig af det?
6 Du skabte det kun lidt ringere end det guddommelige,[c]
gav det kongelig ære og værdighed.
7 Du gav mennesket ansvar for dit skaberværk,
det blev sat som hersker over alle ting,
8 over får og kvæg og vilde dyr,
9 fugle, fisk og alt havets liv.
10 Hvor er du fantastisk, vor Herre og Gud!
Ingen i verden kan måles med dig.
23 Den fattige er nødt til at anmode høfligt,
den rige har råd til at være uforskammet.
24 Man kan have mange venner og alligevel blive svigtet,
og dog kan en ven være mere trofast end en slægtning.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.