The Daily Audio Bible

De østlige stammers hærstyrker

¹⁸ Rubens, Gads og Manasses halve stamme mønstrede 44.760 dygtige, veltrænede krigere—alle bevæbnet med bue, skjold og sværd— ¹⁹ og de erklærede hagritterne, jeturitterne, nafishitterne og nodabitterne krig. ^20-22 De bad til Gud, og han hjalp dem, fordi de stolede på ham. Hagritterne og deres allierede led et knusende nederlag. Mange af dem blev dræbt, og 100.000 taget til fange. Blandt krigsbyttet var der 50.000 kameler, 250.000 får og 2000 æsler. De overtog derefter hagritternes land og blev boende der, indtil de blev ført i eksil.

²³ Manasses halve stamme blev til et stort folk, og de spredtes ud over Bashans land helt til Ba’al-Hermon, Senir og Hermonbjerget. ²⁴ Følgende mænd var deres slægtsoverhoveder: Efer, Jishi, Eliel, Azriel, Jirmeja, Hodavja og Jahdiel—alle sammen mænd, der var kendt for deres militære lederegenskaber.

²⁵ De viste imidlertid ikke troskab mod deres fædres Gud, men tilbad afguderne hos de folk, som Gud havde hjulpet dem med at besejre. ²⁶ Derfor sørgede Gud for, at kong Pul af Assyrien (han kaldes også Tiglat-Pileser), indtog hele det område, hvor Rubens, Gads og Manasses halve stamme boede, og deporterede dem til Halach, Habor, Hara og Gozanfloden, hvor de bor den dag i dag.

Ypperstepræsterne fra Arons slægt af Levis stamme

²⁷ Levi fik tre sønner: Gershon, Kehat og Merari.

²⁸ Kehats sønner hed Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel. ²⁹ Amrams børn hed Aron, Moses og Mirjam. Arons sønner hed Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar. ^30-40 Rækken af ypperstepræster fra Arons søn Eleazar indtil bortførelsen til Babylonien er som følger: Eleazar, Pinehas, Abishua, Bukki, Uzzi, Zerahja, Merajot, Amarja, Ahitub, Zadok, Ahima’atz, Azarja, Johanan, Azarja (som var præst ved Salomons tempel i Jerusalem), Amarja, Ahitub, Zadok, Shallum, Hilkija, Azarja, Seraja og Jehotzadak. ⁴¹ Herren lod kong Nebukadnezar føre den sidstnævnte i eksil sammen med Judas og Jerusalems befolkning.

Øvrige berømte efterkommere af Levi

6 Som allerede nævnt havde Levi sønnerne Gershon, Kehat og Merari. ² Gershon havde to sønner: Libni og Shimi. ³ Kehat havde som nævnt fire sønner: Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel. ⁴ Merari havde to sønner: Mahli og Mushi.

⁵ Blandt Gershons efterkommere var der følgende slægtsoverhoveder: Libni, Jahat, Zimma, ⁶ Joa, Iddo, Zerach og Jeateraj.

⁷ Blandt Kehats efterkommere var der følgende slægtsoverhoveder: Amminadab,^[a] Kora, Assir, ⁸ Elkana, Ebjasaf, Assir, ⁹ Tahat, Uriel, Uzzija og Shaul.

¹⁰ Blandt Elkanas efterkommere var der følgende: Amasaj, Ahimot, ¹¹ Elkana, Zofaj, Nahat, ¹² Eliab, Jeroham, Elkana og Samuel.

¹³ Samuel fik to sønner: den første hed Joel og den anden Abija.

¹⁴ Blandt Meraris efterkommere var der følgende slægtsoverhoveder: Mahli, Libni, Shimi, Uzza, ¹⁵ Shima, Haggija og Asaja.

Tempelmusikerne af Levis stamme

^16-17 Kong David udvalgte en gruppe levitter til at stå for lovsangen og musikken i det telt, han havde rejst på Zions bjerg, og hvor han havde anbragt pagtens ark. De udførte deres tjeneste efter de retningslinier, David havde givet dem, indtil Salomon byggede templet.

^18-23 Tre ledere blev udvalgt til at stå for sangen og musikken sammen med deres sønner. Den øverste leder var Heman af Kehats slægt. Han kunne føre sin slægt tilbage til patriarken Jakob fra sin far, Joel, over Samuel, Elkana, Jeroham, Eliel, Toa, Zuf, Elkana, Mahat, Amasaj, Elkana, Joel, Azarja, Zefanja, Tahat, Assir, Ebjasaf, Kora, Jitzhar, Kehat, Levi til Jakob.

^24-28 Den næstøverste leder var Asaf af Gershons slægt. Han kunne føre sin slægt tilbage til Levi fra sin far, Berekja, over Shima, Mikael, Ba’aseja, Malkija, Etni, Zerach, Adaja, Etan, Zimma, Shimi, Jahat, Gershon til Levi.

^29-32 Den tredje leder blev Etan af Meraris slægt. Han kunne føre sin slægt tilbage til Levi fra sin far, Kishi, over Abdi, Malluk, Hashabja, Amatzja, Hilkija, Amzi, Bani, Shemer, Mahli, Mushi, Merari til Levi.

³³ De øvrige levitter fik hver deres opgave i tjenesten ved Guds telt.

Præsternes opgave

³⁴ Det var kun Arons efterkommere, der fik lov at gøre tjeneste som præster. Det var deres opgave at brænde røgelse og ofre brændofre på alteret, og kun ypperstepræsten måtte træde frem for Gud inde i det allerhelligste rum og skaffe soning for folkets synder. Præsterne var ansvarlige for, at de regler og forskrifter, som Gud havde givet sin tjener Moses, blev overholdt til punkt og prikke.

^35-38 Præsteslægten fra Aron og fremover var som før nævnt: Eleazar, Pinehas, Abishua, Bukki, Uzzi, Zerahja, Merajot, Amarja, Ahitub, Zadok og Ahima’atz.

De byer, der blev givet til Arons slægt og de øvrige levitter

³⁹ En række byer og områder blev ved hjælp af de hellige lodder tildelt Arons præsteslægt, som var en del af Kehat-slægten. ^40-44 Først fik de Hebron i Judas stammeområde med tilhørende græsmarker—de øvrige marker og omliggende landsbyer tilhørte Kaleb, Jefunnes søn. Hebron var en af tilflugtsbyerne. Dernæst fik de i Judas område tildelt Libna, Jattir, Eshtemoa, Hilen,^[b] Debir, Ashan, Jutta^[c] og Bet-Shemesh—alle med tilhørende græsmarker. ⁴⁵ Fra Benjamins stammeområde fik Arons slægt tildelt byerne Gibeon,^[d] Geba, Alemet og Anatot med tilhørende græsmarker. Det var i alt 13 byer. ⁴⁶ Derefter fik Kehats øvrige efterkommere ved lodtrækning tildelt ti byer fra Efraims og Dans område samt fra Manasses halve stamme vest for Jordan.^[e]

⁴⁷ Gershons efterkommere fik slægt for slægt tildelt 13 byer i Issakars, Ashers og Naftalis område og i Bashan, hvor Manasses anden halve stamme boede.

⁴⁸ Meraris efterkommere fik slægt for slægt tildelt 12 byer i de områder, hvor Rubens, Gads og Zebulons stammer boede.

⁴⁹ Israelitterne tildelte altså ved lodtrækning levitterne en række byer med tilhørende græsmarker. ⁵⁰ Præsterne fik byer tildelt fra Judas, Simeons og Benjamins stammeområder.^[f]

⁵¹ Kehats efterkommere fik som sagt tildelt en række byer fra Efraims stammeområde: ⁵² Det var tilflugtsbyen Sikem i Efraims højland, samt Gezer, ⁵³ Jokmeam og Bet-Horon. ⁵⁴ De fik også Ajjalon og Gat-Rimmon^[g]—alle byer kom med de tilhørende græsmarker. ⁵⁵ Manasses halve stamme mod vest afstod byerne Aner og Bileam med tilhørende græsmarker.

⁵⁶ Blandt de byer, Gershons efterkommere fik tildelt, var Golan og Ashtarot med tilhørende græsmarker fra Manasses halve stamme i Bashan øst for Jordan. ^57-58 Af Issakars stamme fik de Kedesh, Daberat, Jarmut og En-Gannim med tilhørende græsmarker. ^59-60 Af Ashers stamme fik de Mashal, Abdon, Hukok og Rehob med tilhørende græsmarker. ⁶¹ Af Naftalis stamme fik de Kedesh i Galilæa, Hammot og Kirjatajim med tilhørende græsmarker.

⁶² Meraris efterkommere fik tildelt Rimmon og Tabor med tilhørende græsmarker af Zebulons stamme. ^63-64 Fra Rubens stamme øst for Jordanfloden, over for Jeriko, fik de ørkenbyen Betzer samt Jatza, Kedemot og Mefa’at—alle med tilhørende græsmarker. ^65-66 Gads stamme gav dem Ramot i Gilead, Mahanajim, Heshbon og Jazer—alle med tilhørende græsmarker.

26 Derpå sagde Agrippa til Paulus: „Du har nu mulighed for at tale din sag.” ² Paulus løftede hånden til hilsen og begyndte: „Ærede Kong Agrippa, jeg betragter det som en velsignelse for mig, at det er over for dig, jeg i dag skal forsvare mig med hensyn til alt det, som jøderne anklager mig for, ³ for jeg ved, at du har et indgående kendskab til de traditioner og stridigheder, som optager jøderne. Derfor beder jeg dig lytte tålmodigt til mig.

^4-5 Alle jøderne har kendt mig i lang tid. De har kunnet observere mit liv og min opvækst blandt mit eget folk i Jerusalem. Og hvis de ellers vil indrømme det, kan de bevidne, at jeg har levet som farisæer, altså den strengeste gruppe inden for vores religion. ^6-7 Herre, konge, grunden til, at jeg i dag står her som anklaget, er, at jeg har sat min lid til det løfte, som Gud gav vores forfædre.^[a] Israels 12 stammer tjener ihærdigt Gud dag og nat for at nå frem til opfyldelsen af det samme løfte. ⁸ Hvorfor har I så svært ved at tro på, at Gud formår at gøre de døde levende?

⁹ Jeg var selv engang overbevist om, at man burde gøre alt for at bekæmpe de mennesker, der troede på nazaræeren Jesus. ¹⁰ Det gjorde jeg også i Jerusalem. Med fuldmagt fra ypperstepræsterne fik jeg mange af de kristne sat i fængsel, og når der var afstemning i Rådet om, hvorvidt de skulle henrettes, stemte jeg for det. ¹¹ Rundt omkring i synagogerne prøvede jeg ved hjælp af tortur at tvinge de kristne til at afsværge deres tro. Ja, jeg var så rasende på dem, at jeg endog forfulgte dem til fjerntliggende byer uden for landets grænser.

¹² Det var med det i tanke, at jeg en dag var på vej til Damaskus med fuldmagt fra ypperstepræsterne. ¹³ Men så skete der noget, højtærede konge. Det var midt på dagen, og pludselig kom der et blændende lys ovenfra, som var stærkere end solens lys. Det omsluttede både mig og mine ledsagere. ¹⁴ Vi faldt alle på knæ med ansigtet mod jorden, og jeg hørte en stemme sige til mig på hebraisk: ‚Saul, hvorfor forfølger du mig? Det bliver værst for dig selv, hvis du sparker imod brodden!’ ¹⁵ ‚Hvem er du, herre?’ spurgte jeg. Herren svarede: ‚Jeg er Jesus, som du forfølger. ¹⁶ Men rejs dig nu op og stå på dine ben, for jeg har åbenbaret mig for dig, fordi jeg har udvalgt dig til at være min tjener og mit vidne. Du skal fortælle mennesker om det, du har oplevet i dag, og om det, jeg i fremtiden vil vise dig, ¹⁷ når jeg redder dig ud af kløerne på dit eget folk og ud af kløerne på de andre folkeslag, som jeg vil sende dig til. ¹⁸ Jeg sender dig til dem, for at du skal åbne deres øjne, så de kan vende sig fra mørket til lyset, fra Satans magt til Guds magt, og så de kan modtage tilgivelse for deres synd og komme med blandt dem, der er renset ved troen på mig.’

¹⁹ Fra det tidspunkt, Kong Agrippa, har jeg altid være lydig mod den åbenbaring, jeg modtog fra Gud. ²⁰ Først forkyndte jeg for jøderne i Damaskus, så i Jerusalem og i hele det jødiske land og derefter for de ikke-jødiske folkeslag. Budskabet drejer sig om at ændre sind og vende om til Gud og derefter lade det nye liv udmønte sig i handling. ²¹ Det er baggrunden for, at jøderne pågreb mig på tempelpladsen, og at de er ude på at få mig slået ihjel. ²² Men Gud har hjulpet mig igen og igen, når jeg har stået frem for både høj og lav for at forkynde budskabet. Og jeg har ikke sagt andet end det, både Moses og profeterne for længst har sagt skulle ske, ²³ nemlig at Messias skulle lide, at han skulle bringe lys til både jøderne og de andre folkeslag, og at han er den første til at genopstå fra de døde.”

²⁴ Da han sagde det, brød Festus ind. „Du er fra forstanden, Paulus!” råbte han. „Den megen lærdom har gjort dig vanvittig!” ²⁵ „Jeg er ikke spor vanvittig, højtærede Festus. Jeg taler både sandt og fornuftigt. ²⁶ Kongen kender det alt sammen. Derfor taler jeg så frimodigt, for jeg ved, at han er godt inde i den sag. Det er jo ikke noget, der er foregået i en afkrog. ²⁷ Kong Agrippa, tror du på profeternes ord? Det ved jeg, du gør.” ²⁸ Agrippa svarede: „Du er lige ved at få mig overtalt til at blive en kristen.” ²⁹ „Hvad enten det er lige ved eller langt fra,” fortsatte Paulus, „så er min bøn til Gud, at ikke alene du, men også alle, som lytter til mig her i dag, må få det, som jeg har det—bortset fra mine lænker.”

³⁰ Så rejste kong Agrippa, Berenike, Festus og de andre prominente gæster sig og forlod salen. ³¹ På vej ud sagde de til hinanden: „Den mand har ikke gjort noget, han kan dømmes til døden eller fængsles for.” ³² Agrippa sagde derpå til Festus: „Han kunne være blevet sat på fri fod i dag, hvis han ikke havde appelleret sin sag til kejseren.”

Bøn under lidelse

6 Til korlederen: Brug lyrerne.^[a] En sang af David.