The Daily Audio Bible
Today's audio is from the ESV. Switch to the ESV to read along with the audio.
18 Kaleb, Hetzrons søn, fik med sin kone Azuba[a] en datter, Jeriot, og sønnerne Jesher, Shobab og Ardon. 19 Senere, efter Azubas død, giftede Kaleb sig med Efrat, der fødte ham en søn, Hur, 20 som blev far til Uri. Uri blev far til Betzalel.
21 Da Hetzron var 60 år gammel, giftede han sig med en datter af Makir, søster til Gilead. Hun fødte ham sønnen Segub. 22 Segub blev far til Jair, som rådede over 23 landsbyer i Gileads land. 23 Men geshuritterne og aramæerne erobrede byerne og fratog ham også Kenat og de omliggende småbyer, i alt 60 byer.
24 Da Hetzron var død, giftede Kaleb sig med Efrat, sin fars enke.[b] Hun fødte ham en dreng ved navn Ashhur, der senere grundlagde Tekoa.
25 Jerahme’el, Hetzrons ældste søn, fik fem sønner: Ram, Buna, Oren, Ozem og Ahija. 26 Jerahme’els anden kone, Atara, fødte sønnen Onam. 27 Rams sønner var Ma’az, Jamin og Eker. 28 Onams sønner hed Shammaj og Jada. Shammajs sønner hed Nadab og Abishur. 29 Abishurs kone hed Abihajil, og hun fødte sønnerne Ahban og Molid. 30 Nadabs sønner hed Seled og Appajim. Seled døde uden at få børn. 31 Appajim fik sønnen Jishi, der blev far til Sheshan, som fik datteren[c] Ahlaj. 32 Shammajs bror, Jada, fik to sønner: Jeter og Jonatan. Jeter døde uden at få børn. 33 Jonatan fik sønnerne Pelet og Zaza. 34-35 Sheshan fik ingen sønner, kun døtre. En af døtrene bortgiftede han til Jarha, sin egyptiske tjener; og de fik sønnen Attaj. 36-41 Slægtslinien fra Attaj til Elishama er som følger: Attaj, Natan, Zabad, Eflal, Obed, Jehu, Azarja, Heletz, Elasa, Sismaj, Shallum, Jekamja og Elishama.
42 Kalebs førstefødte søn hed Mesha, og han blev far til Zif. En anden søn hed Maresha, som blev far til Hebron.[d] 43 Hebron fik sønnerne Kora, Tappuach, Rekem og Shema. 44 Shema blev far til Raham, som blev far til Jorkeam. Rekem fik sønnen Shammaj. 45 Shammajs søn, Maon, blev far til Bet-Zur.
46 Kalebs medhustru, Efa, fødte Karan, Moza og Gazez. Karan fik også en søn, der hed Gazez. 47 Jadaj fik seks sønner: Regem, Jotam, Geshan, Pelet, Efa og Sha’af.
48-49 En anden af Kalebs medhustruer hed Ma’aka. Hun fødte Sheber, Tirhana, Sha’af, der blev far til Madmanna, og Sheva, der blev far til Makbena og Gibea. Kaleb fik også en datter ved navn Aksa.
50 Hur, som var søn af Kaleb og Efrat, blev også far[e] til Shobal, der grundlagde Kirjat-Jearim; 51 Salma, der grundlagde Betlehem; og Haref, der grundlagde Bet-Gader. 52 Shobal blev far til Haroe og slægtsoverhoved for halvdelen af befolkningen i Manahat. 53 Fra Kirjat-Jearim kom følgende slægter: jitritterne, putitterne, shumatitterne og mishraitterne. Fra dem nedstammer zoratitterne og eshtaolitterne.
54 Salma, Betlehems grundlægger, blev forfar til befolkningen i Netofa, Atarot-Bet-Joab og til halvdelen af manahatitterne og zoritterne. 55 Herunder hører skriverne i byen Jabetz: tiratitterne, shimatitterne og sukatitterne. Alle disse er kinitter—efterkommere af Hammat, der var forfar til rekabitterne.
Davids slægt
3 Kong Davids ældste søn hed Amnon; hans mor var Ahinoam fra Jizre’el. Den næstældste hed Daniel;[f] hans mor var Abigajil fra Karmel. 2 Den tredje hed Absalom; hans mor var Ma’aka, en datter af kong Talmaj af Geshur. Den fjerde hed Adonija; hans mor var Haggit. 3 Den femte hed Shefatja; hans mor var Abital. Den sjette hed Jitream; hans mor var Egla. 4 Disse seks sønner fødtes i Hebron, som var Davids residensby i syv og et halvt år. Derefter gjorde han Jerusalem til hovedstad, og der regerede han i 33 år.
5 I Jerusalem fødte hans kone Batsheba, Ammiels datter, sønnerne Shimea, Shobab, Natan og Salomon.
6 David fik desuden følgende ni sønner: Jibhar, Elishua,[g] Elpelet,[h] 7 Noga, Nefeg, Jafia, 8 Elishama, Be’eljada og Elifelet. 9 Heriblandt er ikke medregnet de sønner, David fik med sine medhustruer. David fik også en datter ved navn Tamar.
10-14 Kongerækken fra Salomon til Josias er som følger: Salomon, Rehabeam, Abija, Asa, Joshafat, Joram, Ahazja, Joash, Amatzja, Azarja, Jotam, Ahaz, Hizkija, Manasse, Amon og Josias.
15 Josias’ sønner hed: Johanan, Jojakim, Zidkija og Shallum.
16 Jojakims sønner hed Jekonja og Zidkija.
17-18 Kong Jekonja, der blev bortført til Babylonien, fik følgende sønner: Shealtiel, Malkiram, Pedaja, Shenatzar, Jekamja, Hoshama og Nedabja.
19-20 Pedaja blev far til Zerubbabel og Shimi.
Zerubbabel fik sønnerne Meshullam og Hananja, samt datteren Shelomit.
Meshullam fik fem sønner:[i] Hashuba, Ohel, Berekja, Hasadja og Jushab-Hesed.
21 Hananjas sønner hed Pelatja, Jeshaja, Refaja, Arnan, Obadja og Shekanja. 22 Shekanja fik sønnen Shemaja og sønnesønnerne Hattush, Jigal, Baria, Nearja og Shafat—seks i alt.[j]
23 Nearja fik tre sønner: Eljoenaj, Hizkija og Azrikam.
24 Eljoenaj fik syv sønner: Hodavja, Eljashib, Pelaja, Akkub, Johanan, Delaja og Anani.
Flere detaljer af Judas slægt
4 Juda fik følgende berømte efterkommere: Peretz, Hetzron, Karmi, Hur og Shobal.[k]
2 Shobals søn Reaja blev far til Jahat, der blev far til Ahumaj og Lahad. Denne gren af slægten blev til zoratitterne.
3-4 Hur var ældste søn af Kaleb og Efrat. Det var hans slægt, der grundlagde Betlehem. Blandt Hurs sønner var Etam, Penuel og Ezer. Etam fik tre sønner: Jizre’el, Jishma og Jidbash—samt en datter ved navn Hatzlelponi. Penuel grundlagde byen Gedor, og Ezer grundlagde Husha.
Jødernes anklage mod Paulus
24 Fem dage efter at Paulus blev pågrebet,[a] ankom ypperstepræsten Ananias sammen med nogle af de jødiske ledere og en advokat ved navn Tertullus. De forklarede kort anklagerne for guvernøren. 2-3 Da Paulus derefter blev ført ind, begyndte Tertullus sin anklagetale: „Højtærede Felix! Vores taknemmelighed for den udbredte fred og de gode kår, som du har bragt til os jøder, kender ingen grænser. Vi er ikke i tvivl om, at det er din visionære ledelse, der har givet os de storslåede reformer, som nu bliver gennemført på alle områder. 4 Vi ønsker ikke at bruge mere af din kostbare tid end højst nødvendigt, og derfor beder jeg dig om, at du allernådigst vil høre på os, når vi fremlægger sagen i al korthed. 5 Vi har erfaret, at manden her er en ballademager, som forårsager optøjer blandt jøderne overalt i verden. Han er leder for den sekt, der er kendt under navnet Nazaræerne.[b] 6 Han prøvede endda at vanhellige templet, og derfor arresterede vi ham.[c] 8 Når du selv har forhørt ham om alle de her ting, vil du bedre kunne forstå, hvad det er, vi anklager ham for.” 9 De jødiske ledere støttede Tertullus i alle anklagerne og påstod, at sådan forholdt det sig.
Paulus’ forsvarstale for Felix
10 Guvernøren gav tegn til, at Paulus nu havde lejlighed til at forsvare sig, og han begyndte sin tale: „Det er med stor glæde og frimodighed, at jeg fremfører mit forsvar for dig, Felix, for jeg ved, at du har været dommer i jødiske sager i mange år. 11 Det er ikke mere end 12 dage siden, jeg ankom til Jerusalem for at tilbede i helligdommen. Det kan du let få bekræftet. 12 Jeg har ikke på noget tidspunkt foranstaltet diskussioner eller skabt røre blandt folk hverken på tempelpladsen, i synagogerne eller noget andet sted i byen. 13 De er ikke i stand til at bevise en eneste af deres anklager imod mig. 14 Men jeg indrømmer, at jeg tjener vores forfædres Gud i overensstemmelse med det, som vi kalder ‚Vejen’, men som de kalder en sekt. Jeg tror på alt det, der står i Toraen og de profetiske skrifter. 15 Endvidere er jeg overbevist om, at Gud engang vil oprejse alle mennesker fra de døde, hvad enten de hører ham til eller ej. Mine anklagere har for øvrigt den samme overbevisning. 16 Derfor gør jeg også mit bedste for altid at bevare en ren samvittighed for både Gud og mennesker.
17 Efter at have rejst i udlandet i flere år vendte jeg tilbage til Jerusalem for at overbringe en barmhjertighedsgave til mit folk og for at bringe nogle ofre til Gud. 18 Det var derfor, jeg var i templet, men jeg havde renset mig forinden. Jeg gav aldeles ingen anledning til sammenstimlen eller optøjer. 19 Det var nogle jøder fra provinsen Asien, som skabte tumulter. De burde have været her, hvis de havde haft noget at anklage mig for. 20 Men lad nu dem, der står her, fortælle, om man fandt noget at dømme mig for, da jeg blev fremstillet for Det jødiske Råd. 21 Det skulle da lige være den ene ting, jeg råbte, nemlig: ‚Når jeg stilles for retten i dag, er det, fordi jeg tror på opstandelsen fra de døde.’ ”
22 Felix vidste god besked om „Vejen”, så han hævede retten med følgende kommentar: „Når garnisonskommandanten Lysias er kommet herned, vil jeg afsige min dom.” 23 Derefter gav han ordre til officeren om, at Paulus skulle varetægtsfængsles og behandles godt, ligesom hans venner gerne måtte besøge ham og give ham, hvad han havde behov for.
Paulus forkynder om Jesus for Felix og Drusilla
24 Felix tog på en kort rejse og kom tilbage nogle dage senere sammen med sin kone Drusilla, der var jøde. Så sendte han bud efter Paulus, for at de begge kunne høre ham tale om troen på Jesus som Messias. 25 Men da Paulus begyndte at tale til dem om, hvordan man bliver accepteret af Gud, om afholdenhed og om den dom, der kommer engang, blev Felix ubehagelig berørt. „Lad det være nok for denne gang,” sagde han. „Du kan godt gå nu. Når jeg en dag får tid, sender jeg bud efter dig igen.” 26 Han håbede på at kunne presse penge af Paulus og sendte af den grund ofte bud efter ham for at tale med ham. 27 Sådan gik der to år, hvorefter Felix blev afløst som guvernør af Porkius Festus, og da Felix gerne ville stå sig godt med jøderne, lod han Paulus blive i fængslet.
At stole på Herren
4 Til korlederen: Brug strengeinstrumenterne. En sang af David.
2 Hør mig, Gud, når jeg råber om hjælp,
for du er en god Gud.
Du har hjulpet mig før,
når jeg var trængt op i en krog.
Vær nådig imod mig
og lyt til min bøn!
3 I oprørske mennesker,
hvor længe vil I krænke min ære?
Hvor længe vil I stræbe efter falskhed
og foretrække løgn og bedrag?
4 I må forstå, at Herren velsigner dem,
der trofast følger ham.
Han hører mit råb om hjælp,
han svarer, hver gang jeg kalder.
5 Bliver I oprørte over noget, da synd ikke.
Tænk jer om, forhast jer ikke.
6 Bring hellere ofre til Herrens ære
og sæt jeres lid til ham.
7 Mange klager: „Hvorfor hjælper Gud os ikke?”
Herre, se i nåde til os.
8 Mit hjerte glæder sig mere over dig
end over en rig høst af korn og vin.
9 Jeg kan roligt lægge mig til at sove,
for du, Herre, beskytter mig.
16 At give en gave kan åbne mange døre
og bane vej til magtfulde personer.
17 Den, der forsvarer sin sag, synes at have ret,
i hvert fald indtil krydsforhøret begynder.
18 Når to stærke modstandere er kørt fast i en strid,
kan en lodkastning give en løsning.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.