The Daily Audio Bible
Today's audio is from the ESV. Switch to the ESV to read along with the audio.
Slægtsregistre fra Adam til Jakob
1 Adam blev far til Set, som blev far til Enosh. Enosh blev far til Kenan, 2 som blev far til Mahalalel. Mahalalel blev far til Jered, 3 som blev far til Enok. Enok blev far til Metusalem og Metusalem til Lemek, 4 som blev far til Noa. Noa fik tre sønner: Sem, Kam og Jafet.
5 Jafets sønner[a] hed Gomer, Magog, Madaj, Javan, Tubal, Meshek og Tiras. 6 Gomers sønner hed Ashkenaz, Rifat og Togarma. 7 Javans sønner hed Elisha, Tarshish, Kittim og Rodanim.[b]
8 Kams sønner hed Kush, Mitzrajim, Put og Kana’an.[c] 9 Kush fik sønnerne Seba, Havila, Sabta, Rama og Sabteka. Ramas sønner hed Saba og Dedan.
10 Kush havde også en efterkommer ved navn Nimrod. Han var en heltemodig kriger.
11 Mitzrajim blev stamfar til luditterne, anamitterne, lehabitterne, naftuhitterne, 12 patrusitterne, kasluhitterne og kaftoritterne (som filistrene stammer fra).
13 Kana’ans ældste søn hed Sidon og blev stamfar til sidonitterne. Kana’an blev også stamfar til hittitterne, 14 jebusitterne, amoritterne, girgashitterne, 15 hivvitterne, arkitterne, sinitterne, 16 arvaditterne, zemaritterne og hamatitterne.
17 Sems sønner var Elam, Ashur, Arpakshad, Lud og Aram. Arams sønner hed[d] Utz, Hul, Geter og Mash. 18 Arpakshad blev far til Shela, som blev far til Eber. 19 Eber fik to sønner. Den første søn hed Peleg,[e] for det var på hans tid, at jordens befolkning adskiltes i forskellige sproggrupper og spredtes ud over jorden. Den anden søn hed Joktan.
20 Joktan blev far[f] til Almodad, Shelef, Hazarmavet, Jera, 21 Hadoram, Uzal, Dikla, 22 Obal,[g] Abimael, Saba, 23 Ofir, Havila og Jobab.
24 Hele slægtslinien fra Sem til Abram er som følger: Sem, Arpakshad, Shela, 25 Eber, Peleg, Reu, 26 Serug, Nakor, Tera 27 og Abram, der fik navneforandring til Abraham.
28 Abraham fik sønnerne Isak og Ishmael. 29 Ishmael fik sønnerne Nebajot, Kedar, Adbe’el, Mibsam, 30 Mishma, Duma, Massa, Hadad, Tema, 31 Jetur, Nafish og Kedma.
32 Abraham fik desuden følgende sønner med sin anden kone, Ketura: Zimran, Jokshan, Medan, Midjan, Jishbak og Shua. Jokshan fik sønnerne Saba og Dedan. 33 Midjan blev far til Efa, Efer, Enok, Abida og Elda’a. De var alle sammen efterkommere af Ketura.
34 Abrahams søn Isak fik to sønner, Esau og Jakob.[h]
35 Esau fik sønnerne Elifaz, Reuel, Jeush, Jalam og Kora. 36 Elifaz fik sønnerne Teman, Omar, Zefo, Gatam og Kenaz. Med sin kone Timna fik han desuden Amalek. 37 Reuels sønner hed Nahat, Zerach, Shamma og Mizza.
38-39 Seir fik sønnerne Lotan, Shobal, Zibon, Ana, Dishon, Etzer, Dishan og datteren Timna. Lotan fik to sønner: Hori og Homam.
40 Shobal fik sønnerne Alvan, Manahat, Ebal, Shefo og Onam. Zibon fik sønnerne Ajja og Ana. 41 Ana fik sønnen Dishon, som igen fik sønnerne Hemdan, Eshban, Jitran og Keran. 42 Etzer fik sønnerne Bilhan, Za’avan og Akan. Dishan fik sønnerne Utz og Aran.
43 Endnu før der var konger i Israel, herskede følgende konger i det, der nu hedder Edom: Først Bela, Beors søn fra byen Dinhaba. 44 Da han døde, efterfulgtes han af Jobab, Zerachs søn fra Botzra. 45 Da Jobab døde, efterfulgtes han af Husham fra temanitternes område. 46 Da Husham døde, blev Hadad konge. Han var søn af Bedad og kom fra byen Avit. Det var ham, der besejrede midjanitternes hær i Moabs land. 47 Da Hadad døde, blev Samla fra Masreka konge. 48 Da han døde, blev Shaul fra flodbyen Rehobot konge. 49 Da han døde, blev Ba’al-Hanan, Ahbors søn, konge. 50 Da han døde, blev Hadar fra Pau konge. Hans kone hed Mehetabel og var datter af Matred, som igen var datter af Mezahab.
51 Slægtsoverhovederne i Esaus slægt hed Timna, Alva, Jetet, 52 Oholibama, Ela, Pinon, 53 Kenaz, Teman, Mibzar, 54 Magdiel og Iram.
Jakobs sønner og Judas slægt
2 Jakob fik 12 sønner: Ruben, Simeon, Levi, Juda, Issakar, Zebulon, 2 Dan, Josef, Benjamin, Naftali, Gad og Asher.
3-4 Juda havde fem sønner i alt. Med en kana’anæisk kvinde, en datter af Shua, fik han Er, Onan og Shela. Er var så ond, at Herren dræbte ham. Derudover fik Juda to sønner med Tamar, som var enke efter Er. De var tvillinger og hed Peretz og Zerach.
5 Peretz fik sønnerne Hetzron og Hamul.
6 Zerach fik fem sønner: Zimri,[i] Etan, Heman, Kalkol og Darda. 7 Det var Zimris sønnesøn Akar,[j] søn af Karmi, der bragte ulykke over Israel ved at tilrane sig noget af det krigsbytte, som Gud havde sagt skulle totalt ødelægges. 8 Etan fik en søn ved navn Azarja.
9 Hetzron fik tre sønner: Jerahme’el, Ram og Kaleb.
10 Ram blev far til Amminadab, som blev far til Nahshon, der var en berømt leder i Judas stamme. 11 Nahshon blev far til Salma,[k] som blev far til Boaz. 12 Boaz blev far til Obed, som blev far til Isaj. 13 Isaj fik sønnerne Eliab, Abinadab, Shimea, 14 Netanel, Raddaj, 15 Ozem og David. 16 Desuden fik han to døtre, Zeruja og Abigajil. Zeruja fik tre sønner: Abishaj, Joab og Asael. 17 Abigajil giftede sig med ishmaelitten Jeter og fik en søn ved navn Amasa.
11 Den nat stod Herren foran ham og sagde: „Vær ved godt mod! For ligesom du har fortalt om mig her i Jerusalem, sådan skal du også fortælle om mig i Rom.”
Sammensværgelsen mod Paulus
12-13 Næste morgen rottede mere end 40 jøder sig sammen og svor på, at de hverken ville nyde vådt eller tørt, før de havde slået Paulus ihjel. 14 Så gik de til ypperstepræsterne og lederne og sagde til dem: „Vi har svoret på, at vi intet vil spise eller drikke, før vi har fået Paulus slået ihjel. 15 Derfor vil vi bede jer om at forklare kommandanten, at Paulus bliver nødt til at komme for Rådet igen, så I kan forhøre jer nærmere om ham. Vi vil så ligge på lur og dræbe ham, før han når frem.”
16 Men Paulus’ søstersøn hørte om deres planer, og han gik hen til kasernen og fortalte Paulus om det. 17 Paulus fik derefter fat i en af officererne og sagde til ham: „Før den unge mand her til kommandanten. Han har noget vigtigt at fortælle ham.” 18 Officeren tog den unge mand med sig ind til kommandanten og sagde: „Fangen Paulus tilkaldte mig og bad mig føre den unge mand her til dig. Han har noget at fortælle dig.” 19 Kommandanten tog den unge mand ved hånden, trak ham til side og sagde: „Hvad har du på hjerte?”
20 Han svarede: „Jøderne har aftalt, at de vil bede dig om at få Paulus bragt ind for Rådet i morgen under påskud af, at de gerne vil forhøre ham noget mere. 21 Men du skal ikke lade dig overtale, for et eller andet sted på vejen ligger over 40 mænd i baghold, og de har svoret, at de hverken vil nyde vådt eller tørt, før de har fået ham slået ihjel. De venter kun på, at du skal give tilladelse til at føre ham for Rådet.” 22 Kommandanten sendte ham derpå bort med ordene: „Sig ikke til nogen, at du har røbet det for mig.”
Paulus hos guvernør Felix
23 Kommandanten kaldte så på to af sine officerer og gav dem følgende ordre: „Gør klar til at tage af sted til Cæsarea i aften klokken ni med 200 fodfolk, 200 spydkastere og 70 ryttere. 24 Sørg også for en hest til Paulus og bring ham til guvernøren Felix i god behold.” 25 Så skrev han et brev til guvernøren:
26 Til Hans Excellence, guvernør Felix. Mange hilsener!
27 Denne mand blev pågrebet af jøderne, og de var ved at slå ham ihjel. Men da jeg blev klar over, at han var romersk statsborger, kom jeg med mine folk og reddede ham. 28 Da jeg gerne ville vide, hvad de havde at anklage ham for, førte jeg ham frem for deres Råd. 29 Det viste sig at være nogle stridigheder om deres religiøse love. Det var ikke noget, han kunne fængsles for, endsige dømmes til døden for. 30 Da jeg imidlertid fik underretning om, at der var planlagt en sammensværgelse imod ham, besluttede jeg at lade ham overføre til dig. Jeg vil så give hans modstandere besked om, at de kan komme til dig med deres anklager mod ham.
Ærbødigst,
Claudius Lysias.
31 Soldaterne tog så af sted med Paulus, som de havde fået besked på, og i løbet af natten nåede de frem til Antipatris. 32 Næste dag førte rytterne ham videre til Cæsarea, mens de øvrige soldater vendte tilbage til kasernen. 33 Da de ankom til Cæsarea, fremstillede de Paulus for provinsens guvernør, som fik det medfølgende brev. 34 Han læste det og spurgte så Paulus, hvilken provins han kom fra. „Kilikien,” svarede Paulus. 35 „Godt,” sagde guvernøren, „du vil blive afhørt, når dine anklagere når frem.” Han gav så ordre til, at Paulus skulle holdes i forvaring i Kong Herodes’ borg.
Tryghed hos Herren
3 En sang af David, da han flygtede fra sin søn Absalom.
2 Åh Herre, mine fjender er så mange,
de er alle imod mig, de gør mig bange.
3 „Gud vil ikke redde ham!” siger de.
4 Men Herren er mit skjold og min styrke,
han gav mig modet tilbage.
5 Jeg råbte til ham om hjælp,
og han svarede mig fra sit hellige bjerg.
6 Jeg lagde mig trygt til at sove,
for Herren skærmede mig med sin hånd.
7 Jeg bliver ikke overmandet af frygt,
om så tusinder af fjender omringer mig.
8 Men jeg råber til Herren:
„Grib ind, Herre! Red mig, Gud!”
Herren ydmyger alle mine fjender,
det er ham, der bryder de ondes magt.
9 Han er den, som redder os.
Ja, velsign dit folk, Herre!
14 Et menneskes livsmod giver styrke under sygdom,
men når mismod sætter ind, er håbet ude.
15 Den forstandige er på jagt efter kundskab,
den kloge er på udkig efter visdom.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.