Chronological
111 Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigtiges kreds og i menighed! 2 Store er Herrens gerninger, gennemtænkte til bunds. 3 Hans værk er højhed og herlighed, hans retfærd bliver til evig tid. 4 Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertig er Herren. 5 Dem, der frygter ham, giver han føde, han kommer for evigt sin pagt i hu. 6 Han viste sit folk sine vældige gerninger, da han gav dem folkenes eje. 7 Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hans bud; 8 de står i al evighed fast, udført i sandhed og retsind. 9 Han sendte sit folk udløsning, stifted sin pagt for evigt. Helligt og frygteligt er hans navn. 10 Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som øver den. Evigt varer hans pris!
112 Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud! 2 Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes; 3 Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig. 4 For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig. 5 Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret; 6 thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt; 7 han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til Herren; 8 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd; 9 til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig. 10 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.
113 Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn! 2 Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid; 3 fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset! 4 Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt over himlene. 5 Hvo er som Herren vor Gud, som rejste sin Trone i det høje 6 og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden - 7 som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet 8 og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster, 9 han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!
114 Halleluja! Da Israel drog fra Ægypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk, 2 da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige. 3 Havet så det og flyede, Jordan trak sig tilbage, 4 Bjergene sprang som Vædre, Højene hopped som Lam. 5 Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi går du tilbage, 6 hvi springer I Bjerge som Vædre, hvi hopper I Høje som Lam? 7 Skælv, Jord, for Herrens Åsyn, for Jakobs Guds Åsyn, 8 han, som gør Klipper til Vanddrag, til Kildevæld hården Flint!
115 Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld! 2 Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?" 3 Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han! 4 Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder; 5 de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej; 6 de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej; 7 de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd. 8 Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!
9 Israel stoler på Herren, han er deres Hjælp og Skjold; 10 Arons Hus stoler på Herren, han er deres Hjælp og Skjold; 11 de, som frygter Herren, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold. 12 Herren kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus, 13 velsigner dem, der frygter Herren, og det både små og store. 14 Herren lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn; 15 velsignet er I af Herren, Himlens og Jordens Skaber. 16 Himlen er Herrens Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn. 17 De døde priser ej Herren, ingen af dem, der steg ned i det tavse. 18 Men vi, vi lover Herren, fra nu og til evig Tid!
116 Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han hører min røst, min tryglende bøn, 2 ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg påkaldte Herrens Navn. 3 Dødens Bånd omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt. 4 Jeg påkaldte Herrens Navn: "Ak, Herre, frels min Sjæl!" 5 Nådig er Herren og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud; 6 Herren vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig. 7 Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi Herren har gjort vel imod dig! 8 Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Gråd, min Fod fra Fald. 9 Jeg vandrer for Herrens Åsyn udi de levendes Land; 10 jeg troede, derfor talte jeg, såre elendig var jeg, 11 sagde så i min Angst: "Alle Mennesker lyver!"
12 Hvorledes skal jeg gengælde Herren alle hans Velgerninger mod mig? 13 Jeg vil løfte Frelsens Bæger og påkalde Herrens Navn. 14 Jeg vil indfri Herren mine Løfter i Påsyn af alt hans Folk. 15 Kostbar i Herrens Øjne er hans frommes Død. 16 Ak, Herre, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst. 17 Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og påkalde Herrens Navn; 18 mine Løfter vil jeg indfri Herren i Påsyn af alt hans Folk 19 i Herrens Hus's Forgårde og i din Midte, Jerusalem!
117 Halleluja! Lovsyng Herren, alle I Folk, pris ham, alle Stammer, 2 thi stor er hans Miskundhed mod os, Herrens Trofasthed varer evindelig!
118 Halleluja! Tak Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig. 2 Israel sige: "Thi hans miskundhed varer evindelig!" 3 Arons Hus sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!" 4 De, som frygter Herren, sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!"
5 Jeg påkaldte Herren i Trængslen, Herren svared og førte mig ud i åbent Land. 6 Herren, er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gøre mig? 7 Herren, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd på dem, der hader mig. 8 At ty til Herren er godt fremfor at stole på Mennesker; 9 at ty til Herren er godt fremfor at stole på Fyrster. 10 Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i Herrens Navn; 11 de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i Herrens Navn; 12 de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg slog dem ned i Herrens Navn. 13 Hårdt blev jeg ramt, så jeg faldt, men Herren hjalp mig. 14 Min Styrke og Lovsang er Herren, han blev mig til Frelse. 15 Jubel og Sejrsråb lyder i de retfærdiges Telte: "Herrens højre øver Vælde, 16 Herrens højre er løftet, Herrens højre øver Vælde!" 17 Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre Herrens Gerninger. 18 Herren tugted mig hårdt, men gav mig ej hen i Døden.
19 Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem går jeg ind og lovsynger Herren! 20 Her er Herrens Port, ad den går retfærdige ind. 21 Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse. 22 Den Sten; Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten. 23 Fra Herren er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne. 24 Denne er Dagen, som Herren har gjort, lad os juble og glæde os på den! 25 Ak, Herre, frels dog, ak, Herre; lad det dog lykkes! 26 Velsignet den, der kommer, i Herrens Navn; vi velsigner eder fra Herrens Hus! 27 Herren er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er nået! 28 Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig! 29 Tak Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!