Chronological

43 Skaf mig Ret, o Gud, og strid for mig mod Folk, som ej kender til Mildhed, fri mig fra en falsk, uretfærdig Mand! ² Thi du er min Tilflugts Gud, hvi har du forstødt mig? Hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, træn:t af Fjender? ³ Send dit Lys og din Sandhed, de lede mig, bringe mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger, ⁴ at jeg må komme til Guds Alter, til min Glædes Gud, juble og prise dig til Citer, Gud, min Gud!

⁵ Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

44 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.

² Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd; ³ Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig; ⁴ thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær. ⁵ Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr. ⁶ Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn; ⁷ thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr; ⁸ men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme. ⁹ Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela.

¹⁰ Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære; ¹¹ du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte; ¹² du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene, ¹³ dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget. ¹⁴ Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander, ¹⁵ du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os. ¹⁶ Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn ¹⁷ for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

¹⁸ Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt! ¹⁹ Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej. ²⁰ Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke. ²¹ Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud, ²² vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom ²³ nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg! ²⁴ Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse! ²⁵ Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel? ²⁶ Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. ²⁷ Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!

45 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af Koras Sønner. En Maskil. En Sang om Kærlighed.

² Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvæder mit Kvad til Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.

³ Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt på dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt. ⁴ Omgjord din Lænd med Sværdet, o Helt, ⁵ Lykken følge din Højhed og Hæder, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retfærd, din høj re lære dig frygtelige Ting! ⁶ Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet. ⁷ Din Trone, o Gud, står evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav. ⁸ Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller, ⁹ af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller, ¹⁰ Kongedøtre står i kostbare Klæder, Dronningen i Ofrguldets Skrud ved din højre.

¹¹ Hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre : Glem dit Folk og din Faders Hus, ¹² at Kongen må attrå din Skønhed, thi han er din Herre. ¹³ Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest. ¹⁴ Idel Pragt er Kongedatteren, hendes Dragt er Perler, stukket i Guld; ¹⁵ fulgt af Jomfruer føres hun frem i broget Pragt, Veninderne fører hende hen til Kongen. ¹⁶ De føres frem under Glæde og Jubel, holder deres Indtog i Kongens Palads.

¹⁷ Dine Sønner træde ind i dine Fædres Sted, sæt dem til Fyrster rundt i Landet! ¹⁸ Jeg vil minde om dit Navn fra Slægt til Slægt; derfor skal Folkene love dig evigt og altid.

49 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.

² Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk, ³ både høj og lav, både rig og fattig! ⁴ Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt; ⁵ jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.

⁶ Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde, ⁷ de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom? ⁸ Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum ⁹ - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live ¹⁰ og aldrig få Graven at se; ¹¹ nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre, ¹² deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn. ¹³ Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår. ¹⁴ Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. - Sela. ¹⁵ I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. ¹⁶ Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela. ¹⁷ Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges; ¹⁸ thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke. ¹⁹ Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!" ²⁰ han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue. ²¹ Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.

84 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Koras Sønner. En Salme.

² Hvor elskelig er dine boliger, Hærskares Herre! ³ Af Længsel efter Herrens Forgårde vansmægtede min Sjæl, nu jubler mit Hjerte og Kød for den levende Gud! ⁴ Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger - dine Altre, Hærskarers Herre, min Konge og Gud! ⁵ Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. - Sela. ⁶ Salig den, hvis Styrke er i dig, når hans Hu står til Højtidsrejser! ⁷ Når de går gennem Bakadalen, gør de den til Kildevang, og Tidligregnen hyller den i Velsignelser. ⁸ Fra Kraft til Kraft går de frem, de stedes for Gud på Zion. ⁹ Hør min Bøn, o Herre, Hærskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! - Sela. ¹⁰ Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salvedes Åsyn! ¹¹ Thi bedre een Dag i din Forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds Hus's Tærskel end dvæle i Gudløsheds Telte. ¹² Thi Gud Herren er Sol og Skjold, Herren giver Nåde og Ære; dem, der vandrer i Uskyld, nægter han intet godt. ¹³ Hærskarers Herre, salig er den, der stoler på dig!

85 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.

² Du var nådig, Herre, imod dit land du vendte Jakobs Skæbne, ³ tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. - Sela. ⁴ Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme. ⁵ Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os! ⁶ Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt? ⁷ Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig! ⁸ Lad os skue din Miskundhed, Herre, din Frelse give du os!

⁹ Jeg vil høre, hvad Gud Herren taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham; ¹⁰ ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land; ¹¹ Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden; ¹² af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned. ¹³ Derhos giver Herren Lykke, sin Afgrøde giver vort Land; ¹⁴ Retfærd vandrer foran ham og følger også hans Fjed.

87 Sin Stad, grundfæstet på hellige Bjerge, har Herren kær, ² Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger. ³ Der siges herlige Ting om dig, du Guds Stad. - Sela. ⁴ Jeg nævner Rahab og Babel blandt dem, der kender Herren, Filisterland, Tyrus og Kusj, en fødtes her, en anden der. ⁵ Men Zion kalder man Moder, der fødtes enhver, den Højeste holder det selv ved Magt. ⁶ Herren tæller efter i Folkeslagenes Liste, en fødtes her, en anden der. - Sela. ⁷ Syngende og dansende siger de: "Alle mine Kilder er i dig!"