Chronological
121 Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp? 2 Fra Herren kommer min Hjælp, fra Himlens og Jordens Skaber. 3 Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig; 4 nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel. 5 Herren er den, som bevarer dig, Herren er din Skygge ved din højre; 6 Solen stikker dig ikke om Dagen, og Månen ikke om Natten; 7 Herren bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl; 8 Herren bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid!
123 Jeg løfter mine Øjne til dig, som troner i Himlen! 2 Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne Herren vor Gud, til han er os nådig. 3 Forbarm dig over os, Herre, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot, 4 overmæt er vor Sjæl af de sorgløses Hån, de stoltes Spot!
124 Havde Herren ej været med os - så siger Israel - 2 havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os; 3 så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os; 4 så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl, 5 over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande. 6 Lovet være Herren, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov! 7 Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri. 8 Vor Hjælper Herrens Navn, Himlens og Jordens Skaber.
125 De der stoler På Herren, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes. 2 Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og Herren hegner sit Folk fra nu og til evig Tid : 3 Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret. 4 Herre, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet; 5 men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive Herren tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!
128 Salig enhver, som frygter Herren og går på hans veje! 2 Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det går dig vel! 3 Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som Oliekviste er dine Sønner rundt om dit Bord. 4 Se, så velsignes den Mand, der frygter Herren.
5 Herren velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage 6 og se dine Sønners Sønner! Fred over Israel!
129 Sang til Festrejserne.
2 De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel - de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke. 3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer; 4 retfærdig er Herren, han overskar de gudløses Reb.
5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam, 6 blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå, 7 og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn; 8 Folk, som går forbi, siger ikke: "Herrens Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i Herrens Navn!"
130 Fra det dybe råber jeg til 2 o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst! 3 Tog du Vare, Herre, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå? 4 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes. 5 Jeg håber.på Herren, min Sjæl håber på hans Ord, 6 på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.
7 Israel, bi på Herren! Thi hos Herren er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod. 8 Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,