Chronological

Et kald til folket om at vende om til Gud

1 I den ottende måned i kong Dareios^[a] af Persiens andet regeringsår talte Herren til Israels folk gennem profeten Zakarias, der var søn af Berekja og barnebarn af Iddo:

^2-4 „Hør, hvad jeg, Herren den Almægtige, siger: Hvis I vil vende om og komme til mig, vil jeg komme jer i møde. Vær ikke som jeres forfædre, som jeg var nødt til at straffe hårdt. Jeg advarede dem gennem mine profeter om at vende om fra deres ugudelige levemåde og onde handlinger, men de nægtede at lytte til mig. ⁵ Nu er de alle sammen borte, og profeterne er døde. ⁶ Men det, jeg sagde til dem gennem mine tjenere, profeterne, gik i opfyldelse, og de måtte angrende erkende: ‚Herren straffede os for vores onde levevis og handlinger, akkurat som han sagde, at han ville!’ ”

Herren opmuntrer Israels folk

⁷ Den 24. dag i den 11. måned^[b] samme år, talte Herren til mig i et syn om natten. ⁸ Jeg så en mand sidde på en rød hest mellem nogle myrtebuske i en kløft. Bag ham var der mange ryttere på røde, brune og hvide heste. ⁹ Ved siden af mig stod en engel. „Hvad betyder alle de heste?” spurgte jeg englen. „Det vil du få at se!” svarede han.

¹⁰ „Herren sendte dem ud for at inspicere hele jorden,” forklarede englen på den røde hest, ¹¹ der stod mellem myrtebuskene. Derefter aflagde de øvrige ryttere rapport: „Vi har været overalt på jorden, og alle vegne er der fred og ro.” ¹² Da sagde englen på den røde hest: „Almægtige Herre, i 70 år har du været vred på de landflygtige fra Jerusalem og Judas byer. Hvornår vil du gribe ind og vise dem barmhjertighed?”

¹³ Herren talte nu til englen, som stod ved min side, ¹⁴ hvorpå englen henvendte sig til mig og sagde: „Forkynd følgende budskab fra Herren, den Almægtige: ‚Jerusalem og Zions bjerg har en særlig plads i mit hjerte. ¹⁵ Jeg er vred på de selvsikre, gudløse folkeslag, for selv om jeg brugte dem til at straffe mit folk, gik de alt for langt i deres skånselsløse opførsel. ¹⁶ Derfor erklærer jeg, Herren: Jeg kommer Jerusalem i møde med barmhjertighed. Mit tempel skal genrejses, og hele Jerusalem skal genopbygges. Ja, siger jeg, Herren den Almægtige: ¹⁷ Jeg vil igen velsigne Israels byer med velstand, trøste Jerusalems indbyggere og bosætte mig på Zions bjerg.’ ”

De fire horn

2 Derefter fik jeg endnu et syn. Jeg så fire horn. ² „Hvad betyder de horn?” spurgte jeg englen ved min side. Han svarede: „De repræsenterer de stormagter, som har spredt indbyggerne fra Israel, Juda og Jerusalem for alle vinde.”

³ Så viste Herren mig fire smede. ⁴ „Hvorfor er de smede her?” spurgte jeg.

Englen svarede: „De er kommet for at knuse de fire horn som tegn på, at de ugudelige stormagter, som spredte Judas folk, vil miste deres magt.”

Målebåndet

⁵ Derefter fik jeg endnu et syn. Jeg så en mand gå med et målebånd i hånden.

⁶ „Hvor skal du hen?” spurgte jeg ham.

„Jeg skal ud og måle Jerusalems længde og bredde,” svarede han.

⁷ Så kom der en anden engel til syne, og englen ved min side gik ham i møde. ⁸ Den anden engel sagde: „Gå hen og sig til den unge mand dér, at der en dag vil bo så mange mennesker og dyr i Jerusalem, at de ikke kan være indenfor byens mure, men må slå sig ned i området udenfor. ⁹ Da vil Herren selv være som en mur af ild omkring hele området, og han vil bo midt iblandt dem med sin herlighed.

Et kald til at vende hjem og et løfte om Guds indgreb

^10-11 ‚Hør efter!’ siger Herren. ‚Jeg spredte mit folk ud til alle fire verdenshjørner, men nu skal I komme hjem. Flygt fra landet mod nord,^[c] red jer selv, I som bor i Babylonien!’ ”

¹² Og englen fortsatte:^[d] „Den almægtige Gud vil vise sin herlighed og demonstrere sin magt over de folkeslag, som udplyndrede jer, for de, der rører jer, rører hans øjeæble.^{[e] 13} Han vil slå hårdt ned på dem, og deres egne slaver skal gøre oprør imod dem. Når det sker, vil I forstå, at Herren, den Almægtige, har sendt mig.

¹⁴ ‚Glæd jer og syng af fryd, mit folk!’ siger Herren. ‚For jeg kommer og bosætter mig midt iblandt jer! ¹⁵ Til den tid vil mange mennesker fra andre folkeslag slutte sig til mig og blive en del af mit folk, og jeg vil bosætte mig midt iblandt jer!’ Da vil I forstå, at Herren den Almægtige har sendt mig. ¹⁶ Herren vil igen udvælge Juda til at være sit hellige land og Jerusalem til at være sin hellige by.

¹⁷ Vær stille for Herren, alle mennesker, for han har rejst sig fra sin himmelske trone for at udføre disse ting.”

Ypperstepræstens nye dragt

3 I et andet syn viste Herren mig ypperstepræsten Josva stå foran Herrens engel, mens Satan stod ved hans højre side og anklagede ham. ² Herrens engel sagde til Satan: „Så er det nok med dine anklager, Satan! Herren vil straffe dig, for denne mand er som et forkullet stykke træ, reddet ud af ilden.”

³ Jeg så, at Josva stod foran englen i snavsede klæder. ⁴ Herrens engel sagde da til de omkringstående engle: „Tag det snavsede tøj af ham.” Og henvendt til Josva sagde han: „Jeg har tilgivet dine synder. Nu får du en ren og ny dragt.” ⁵ „Sæt også en ren turban på hans hoved,” sagde englen til sine hjælpere. Så gav de ham en ren turban og en ny dragt på.

⁶ Derefter sagde Herrens engel til Josva: ⁷ „Hør hvad Herren siger: Hvis du vil adlyde mine befalinger og samvittighedsfuldt udføre dit hverv, vil jeg gøre dig til leder og vogter af mit tempel, og du skal få samme direkte adgang til mig som englene, der står her. ⁸ Hør efter, Josva! Du er ypperstepræsten, og sammen med de andre præster er du et symbol på den tjener, jeg vil sende engang: Spiren.^{[f] 9-10} På en enkelt dag vil jeg fjerne den skyld, der ligger over landet. Når den dag kommer, kan I igen trygt byde jeres venner velkomne og nyde freden under vinrankens og figentræets skygge. Se på den sten, som jeg har anbragt foran dig, Josva. Den har syv øjne, og jeg vil skrive noget på den.”

Templet skal bygges ved Guds Ånds kraft

4 ^1-10 „Hvad betyder stenen og øjnene?” spurgte jeg englen, der forklarede tingene for mig.^[g] „Ved du ikke det?” spurgte han. „Nej,” svarede jeg. Så forklarede englen det: „De syv øjne på stenen er Herrens øjne, som ser alt, hvad der sker på jorden. Det er et budskab fra Herren til Zerubbabel: ‚Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd!’ siger Herren, den Almægtige. Det bjerg af modstand, som ligger foran Zerubbabel, skal blive jævnet med jorden. Og når han sætter den sidste sten på plads i det nye tempel, vil folket råbe af glæde: ‚Herren har vist sin nåde imod os!’ Det var Zerubbabel, der lagde fundamentet til det nye tempel, og han vil også komme til at fuldføre det, siger Herren. Når det sker, vil folket indse, at det er Herren, den Almægtige, der har sendt mig. De, som ringeagtede den spæde begyndelse, vil glæde sig, når de ser det færdige tempel.”

Guldlysestagen med de to oliventræer

Så var det, som om jeg faldt i søvn, og jeg så et nyt syn. Englen, som før havde talt til mig, kom hen og vækkede mig. „Hvad ser du nu?” spurgte han. „Jeg ser en lysestage af rent guld,” svarede jeg. „Den har syv olielamper og en beholder foroven, hvorfra olien løber ned til lamperne gennem syv rør. Jeg ser også to oliventræer, et på hver side af oliebeholderen.” ¹¹ Så spurgte jeg englen: „Hvilken betydning har de to oliventræer, der står på hver sin side af lysestagen? ¹² Og hvad betyder de to gyldne oliestrømme, som løber fra træerne ned til beholderen?” ¹³ „Ved du ikke, hvad de betyder?” sagde han. „Nej,” svarede jeg. ¹⁴ „Det er de to, som er udvalgt og salvet med Guds Ånd til at tjene jordens Herre.”

Den flyvende bogrulle

5 I det næste syn så jeg en bogrulle, der kom flyvende gennem luften. ² „Hvad ser du?” spurgte englen. „En flyvende bogrulle!” svarede jeg. „Den ser ud til at være omkring 10 m lang og 5 m høj.”

³ „På den bogrulle har Herren skrevet en dom, som gælder alle i hele landet,” forklarede englen. „De, som stjæler og lyver, har længe nok undgået deres straf. ⁴ Men nu sender jeg min dom over enhver, der stjæler, og over alle, der sværger falsk ved mit navn, siger Herren. Dommen vil ramme deres hjem og familier og ødelægge dem totalt.”

Kvinden i tønden

⁵ Derefter kom englen igen hen til mig. „Kig op! Kan du se noget, der kommer svævende herhen?” spurgte han. ⁶ „Ja, hvad er det?” spurgte jeg. „En tønde til at måle korn med, men den er fyldt med landets synder,” forklarede han.

⁷ I det samme blev tøndens tunge blylåg løftet, og jeg så, at der sad en kvinde nede i den. ⁸ „Den kvinde symboliserer ondskaben på jorden,” forklarede englen. Så skubbede han hende tilbage i tønden og lagde låget på.

⁹ Da jeg kiggede op igen, så jeg to kvinder med storkevinger komme svævende gennem luften. De løftede tønden op og fløj af sted med den. ¹⁰ „Hvor bærer de tønden hen?” spurgte jeg englen.

¹¹ „Til Babylon,” svarede han. „Der vil man bygge et tempel for kvinden, og når det er færdigt, vil man anbringe hende på en piedestal.”

De fire vogne

6 Igen kiggede jeg op, og jeg så fire stridsvogne, som kom farende frem mellem to bjerge, der var hårde som bronze. ² Den første vogn blev trukket af røde heste, den næste af sorte, ³ den tredje af hvide og den fjerde af blakkede heste.

⁴ „Hvad betyder det?” spurgte jeg englen. ⁵ Han svarede: „Det er himlens fire ånder, som netop er kommet fra jordens Herre. De bliver sendt ud for at udføre hans befaling. ⁶ Vognen med de sorte heste skal køre mod nord, og den med de hvide heste vil følge bagefter,^[h] mens vognen med de blakkede heste skal sydpå. ⁷ De er ivrige efter at komme af sted ud over jorden.” Så sagde han: „Af sted med jer! Drag ud over jorden!” Og de fór af sted. ⁸ Derefter råbte han til mig: „Den stridsvogn som farer mod nord, vil udføre Herrens retfærdige dom over landene mod nord.”

Josvas krone

⁹ Derefter sagde Herren til mig: ^10-11 „Tag hen til Heldaj, Tobija og Jedaja, som lige er ankommet fra eksilet i Babylon, og bed om noget af det sølv og guld, de har bragt med sig. Gå derefter straks hen til Joshijas, Zefanjas søns, hus. Han skal lave en krone af guldet og sølvet. Den skal du sætte på ypperstepræsten Josvas hoved, ¹² og du skal sige til ham fra den almægtige Gud: ‚Du repræsenterer den, som skal komme, ham, hvis navn er Spiren,^[i] og som skal spire frem fra det sted, hvor stubben er. Han skal bygge Herrens tempel. ¹³ Ikke alene skal han bygge Herrens tempel, men han skal blive æret som en konge. Han skal regere fra sin trone og være både konge og præst, og han vil skabe fred.’ ¹⁴ Kronen skal derefter opbevares i Herrens tempel til minde om Heldaj, Tobija, Jedaja og Joshija.”

¹⁵ Senere vil der komme folk langvejsfra for at være med til at bygge Herrens tempel. Når det sker, vil I forstå, at Herren, den Almægtige, har sendt mig. Alt dette vil gå i opfyldelse, hvis I lytter og gør, hvad Herren, jeres Gud siger til jer.

Opfordring til at vise retfærdighed og barmhjertighed

7 Den fjerde dag i den niende måned^[j] i kong Dareios’ fjerde regeringsår talte Herren igen til mig.

² Lederne i Betel havde sendt en delegation til templet i Jerusalem, anført af Sarezer og Regem-Melek. ³ De kom for at spørge præsterne og profeterne dér, om man fortsat skulle overholde den årlige sørge- og fastedag i den femte måned.^{[k] 4} Da gav Herren, den Almægtige, mig følgende budskab til præsterne og hele folket: ⁵ „Når I har fastet og sørget i den femte og syvende^[l] måned i de sidste 70 år, er det virkelig mig I har fastet for? ⁶ Og når I spiser offermåltiderne, tænker I så ikke kun på at spise og drikke? ⁷ Ved I ikke, at profeterne advarede imod den slags hykleri allerede for længe siden, da Jerusalem og dens forstæder tillige med de vestlige bakkeskråninger og Negev endnu var beboet, og der var fred i landet? ^8-9 Derfor siger Herren, den Almægtige: Vær retfærdige i jeres domme, tag hensyn til hinanden og vær barmhjertige. ¹⁰ I må ikke udnytte enkernes og de forældreløses svaghed, ikke se ned på de fattige og fremmede og ikke udtænke onde planer imod hinanden. ¹¹ Alt dette indprentede jeg allerede jeres forfædre, men de ville ikke høre efter og stak stædigt fingrene i ørerne. ¹² De gjorde deres hjerter hårde som sten, så de hverken overholdt Toraen eller lyttede til de budskaber, som Herren, den Almægtige, ved sin Ånd bragte dem gennem tidligere tiders profeter. Derfor ramte Guds vrede dem. ¹³ Siden de ikke ville høre, når jeg kaldte på dem, ville jeg heller ikke lytte til dem, når de kaldte. ¹⁴ Det var derfor, jeg spredte dem for alle vinde blandt fremmede folkeslag. Deres land kom til at ligge øde hen, og ingen havde lyst til at rejse igennem det. De var skyld i, at det udvalgte land blev til en ødemark.”