Beginning
Lovprisning af Guds nåde og hjælp
40 Til korlederen: En sang af David.
2 Jeg satte al min lid til Herren,
og han bøjede sig og hørte mit råb.
3 Han løftede mig op fra afgrunden,
op af den mudrede sump.
Han stillede mig på et sikkert sted,
gav mig fast grund under fødderne.
4 Han gav mig en ny sang at synge,
en lovsang til ære for Gud.
Mange skal høre, hvad Herren har gjort,
og med ærefrygt sætte deres lid til ham.
5 Lykkelige er de mennesker,
som sætter deres lid til Herren
og ikke søger hjælp hos de stolte og selvsikre,
hos dem, der bygger deres liv på en løgn.
6 Mange mirakler har du gjort for os, Herre.
Du har gennemført dine underfulde planer.
Ingen var i stand til at hindre dem.[a]
Jeg ville gerne fortælle om alle dine undere,
men de er for mange til at tælles.
7 Det er ikke slagtofre og afgrødeofre, du ønsker,
men du har givet mig ører til at høre med.
Brændofre og syndofre har du ikke behag i.
8 Da sagde jeg: „Se, jeg er parat!
Der står skrevet om mig i bogrullen,
9 og jeg ønsker at gøre din vilje, Gud.
Din lov er skrevet i mit hjerte.”
10 I dit folks forsamling
har jeg fortalt om din godhed.
Jeg har ikke holdt munden lukket,
det ved du, Herre.
11 Din godhed har jeg ikke holdt hemmelig,
jeg har fortalt om din frelse.
Din trofasthed, nåde og sandhed
har jeg forkyndt for folkets forsamling.
12 Måtte din barmhjertighed vare ved, Herre.
Må din kærlighed og trofasthed altid omslutte mig,
13 for jeg har mange problemer, jeg ikke kan overskue.
De tårner sig op omkring mig.
Mine synder overvælder mig,
så jeg ikke kan se andet end dem.
De er utallige som hårene på mit hoved,
og alt mit mod er forsvundet.
Bøn om hjælp(A)
14 Herre, vær mig nådig og frels mig.
Skynd dig at komme mig til hjælp.
15 Lad dem, som vil slå mig ihjel,
blive forlegne og flove.
Lad dem, som ønsker at gøre mig fortræd,
blive tvunget til at trække sig tilbage.
16 Lad dem, som håner mig,
selv blive ydmyget og hånet.
17 Må alle, som søger hjælp hos dig,
opleve glæde og lykke.
Må de, som oplever din hjælp,
dag efter dag sige: „Herren er stor!”
18 Jeg er svag og værgeløs,
men du har ikke glemt mig, Herre!
Du er den, der redder og befrier mig.
Skynd dig at komme mig til hjælp.
Bøn under sygdom
41 Til korlederen: En sang af David.
2 Gud velsigner dem, der tager sig af de fattige,
han hjælper dem, når de selv får problemer.
3 Han beskytter dem og holder dem i live,
han velsigner dem i landet
og redder dem fra fjendens angreb.
4 Når de er syge, tager han sig af dem
og helbreder dem fra alle deres sygdomme.
5 „Herre,” bad jeg, „jeg har syndet imod dig,
men vær nådig og helbred mig.”
6 Fjenderne siger med skadefryd: „Gid han snart må dø
og hans navn blive glemt for altid!”
7 Når de kommer og besøger mig,
tager de en venlig maske på,
men de tror på de negative rygter,
som de selv går rundt og spreder.
8 Dem, der hader mig, tænker det værste
og håber, at jeg snart er død og borte.
9 „Det er en alvorlig sygdom,” hvisker de til hinanden.
„Han kommer sig aldrig igen.”
10 Selv min nære ven, som jeg stolede på,
og som jeg spiste sammen med,
bekæmper mig.
11 Herre, vær nådig og helbred mig,
så jeg kan gengælde dem, hvad de har gjort imod mig.
12 Du har ikke ladet fjenden sejre over mig.
Derfor ved jeg, at du holder af mig.
13 Du har bevaret mig, fordi jeg var oprigtig,
og du vil altid lade mig leve i din nærhed.
14 Lovet være Herren, Israels Gud,
fra evighed og til evighed.
Amen, amen.
Bøn i eksil
42 Til korlederen: En visdomssang[b] af Koras slægt.
2 Som hjorten tørster efter rindende vand,
sådan tørster min sjæl efter dig, Gud.
3 Jeg længes efter at se den levende Gud,
hvornår kan jeg få lov at træde frem for ham?
4 Jeg græder dag og nat, mens folk spørger mig:
„Hvor bliver din Gud af?”
5 Jeg mindes med smerte, hvordan det var engang,
da jeg var med i den store flok.
Vi gik i procession til Guds hus,
det var festdage med glædesråb og lovsang.
6 Men hvorfor være så trist og nedtrykt?
Hvorfor længes efter gamle dage?
Jeg vil hellere sætte min lid til Gud.
Når han har reddet mig, vil jeg synge en takkesang.
7 Midt i min nedtrykthed vil jeg bede til dig, Gud,
mens jeg ligger her ved Jordanflodens kilde,
ved foden af Hermonbjerget.
8 Du har sendt bølger af sorg hen over min sjæl.
Jeg råber til dig fra min dybe nød,
jeg håber at overdøve vandfaldets torden.
9 Hver dag bekræfter Herren sin trofaste nåde.
Hver nat synger jeg lovsange til ham.
Det er bønner om hjælp til den Gud, som giver mig liv.
10 Gud er mit faste holdepunkt, og jeg råber til ham:
„Hvorfor har du glemt mig?
Hvorfor skal jeg plages af mine fjender?”
11 Det skærer mig i hjertet,
når mine fjender håner mig.
De siger til mig dagen lang:
„Hvor bliver din Gud af?”
12 Men så siger jeg til mig selv:
„Vær ikke mismodig og nedtrykt.
Vent tålmodigt på, at Gud griber ind.”
Når Gud har reddet mig,
vil jeg synge en takkesang til ham.
43 Gud, tag dig af min sag,[c]
red mig fra ugudelige mennesker.
Frels mig fra falske og onde folk.
2 For du er min tilflugt, Gud!
Hvorfor har du forkastet mig?
Hvorfor skal jeg plages af mine fjender?
3 Send dit lys og din sandhed,
så de kan lede mig frem
og føre mig til din bolig,
til Zions hellige bjerg.
4 Så vil jeg gå hen til dit alter, Gud,
du, som fylder mig med glæde,
og dér vil jeg takke dig med harpespil.
Oh, Gud, min Gud!
5 Jeg siger til mig selv:
„Vær ikke mismodig og nedtrykt.
Vent tålmodigt på, at Gud griber ind.”
Når Gud har reddet mig,
vil jeg synge en takkesang til ham.
Bøn efter et nederlag i krigen
44 Til korlederen: En visdomssang af Koras slægt.
2 Gud, vi har hørt om de mange undere,
du gjorde for vore forfædre i gamle dage.
3 Du drev Kana’ans folk bort
og lod dit folk bosætte sig i deres land.
4 De indtog ikke landet i egen kraft,
men du var med dem og hjalp dem.
5 Du er vor Konge og Gud.
Giv fortsat sejr til dit folk.
6 Med din hjælp får vi fjenderne under fod,
i dit navn besejrer vi vore modstandere.
7 Vi stoler ikke på bue og sværd,
8 for det er dig, der giver os sejr over fjenderne.
9 Vi er stolte af at tilhøre dig, Gud,
vi vil prise dit navn for evigt.
10 Hvordan kan det så være, at vi tabte slaget?
Hvorfor var du ikke med os i krigen?
Hvorfor har du forkastet os?
11 Du tillod fjenden at drive os på flugt.
De plyndrede hele vores hær.
12 Du udleverede os som får, der skal slagtes.
Du spredte os rundt blandt fremmede folk.
13 Du solgte os for en slik,
regnede os ikke for noget.
14 Vi blev til grin for nabofolkene,
de spotter og håner os.
15 Selv fjerne folkeslag ler ad os
og ser på os med foragt.
16 Vi føler os totalt ydmyget,
overvældet af skam.
17 Vore fjender ser ned på os
og udslynger hån og spot.
18 Hvordan kunne det ske, Gud?
Vi har da ikke svigtet dig
eller overtrådt den pagt, du oprettede med os.
19 Vi har ikke været utro imod dig,
men har adlydt de bud, du gav os.
20 Og dog blev vores by lagt i ruiner,
du sendte mørke og død over os.
21 Hvis vi var holdt op med at tilbede dig, Gud,
og havde dyrket afguder i stedet,
22 ville du da ikke vide besked?
Du kender jo vore inderste tanker.
23 Men på trods af, at vi tilhører dig,
er vi i livsfare hver eneste dag.
Vi er som får, der er på vej til slagtning.
24 Vågn op, Herre, hvorfor sover du?
Rejs dig, forkast os ikke længere!
25 Hvorfor ser du den anden vej
og ignorerer vores nød og sorg?
26 Vi ligger med ansigtet i støvet,
vore kroppe klæber til jorden.
27 Grib ind, Herre, kom os til hjælp!
Red os i din trofasthed og nåde.
En kongelig bryllupssang
45 Til korlederen: En kærlighedssang af Koras slægt. Synges til melodien „Liljerne”.
2 Jeg har en skøn sang i mit hjerte,
og jeg vil synge den til ære for kongen.
Jeg bruger min stemme til at udtrykke mine tanker,
som skriveren bruger pen og blæk.
3 Du er umådelig smuk, herre konge,
din stemme er dejlig at høre på,
for Guds velsignelse er over dig.
4 Spænd sværdet om livet, du mægtige helt,
stå frem i din herlighed og pragt.
5 Når du rider af sted på den kongelige hest,
kæmper du for sandhed og ret.
Da vil du opleve en mægtig sejr.
6 Dine pile er skarpe,
de vil ramme dine fjender i hjertet.
Hære vil falde for dine fødder.
7 Dit rige, herre,[d] skal bestå for evigt,
du regerer med retfærdighed.
8 Du elsker det gode og hader det onde.
Derfor har Gud udvalgt og salvet dig
med glædens olie frem for andre.
9 Dine klæder dufter af myrra, aloe og kassia,
du glædes ved strengespil i dit elfenbensudsmykkede palads.
10 De skønne prinsesser kommer dig i møde,
din kommende dronning er på vej,
smykket med Ofir-guld.
11 Hør, min datter, du kongelige brud,
tag afsked med dit land og dit folk.
12 Kongen begærer dig, du skønne.
Vis ham ære, for han er din herre.
13 Rige folk fra Tyrus vil komme med gaver
og søge at vinde din gunst.
14 Hvor er kongens brud dog bedårende,
kjolen er smykket med perler og guld.
15 Hun føres til kongen i al sin pragt,
fulgt af sine brudepiger.
16 De stråler af glæde, mens de går i procession,
langsomt kommer de ind i bryllupssalen.
17 Dine sønner skal videreføre din kongeslægt.
Du skal gøre dem til fyrster ud over landet.
18 Du vil blive hyldet i mange lande,
på grund af min sang vil du altid blive husket.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.