Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Book of Common Prayer

Daily Old and New Testament readings based on the Book of Common Prayer.
Duration: 861 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 147

Den almægtige Gud

147 Halleluja!
Det er godt at synge lovsange til Gud,
    ja, det er herligt at prise hans magt.
Herren genopbygger Jerusalem
    og bringer de landflygtige hjem til Israel.
Han heler de sønderbrudte hjerter,
    læger de sår, de har fået.
Herren satte stjernerne på himlen,
    han har givet dem alle et navn.
Han er stor og mægtig,
    hans visdom er uden grænser.
Herren rejser den ydmyge op
    og kaster den onde i støvet.
Syng takkesange for Herren,
    spil på jeres harper for Gud.
Han samler skyerne på himlen,
    sender byger af regn ned på jorden,
        så græs spirer frem på bakkerne.
Han giver dyrene deres føde,
    mætter den skrigende ravneunge.
10 Han er ikke interesseret i stærke heste,
    ikke imponeret af krigerens styrke.
11 Han glæder sig over dem, der adlyder ham
    og har tillid til hans trofaste omsorg.
12 Jerusalems befolkning, pris Herren.
    Zions indbyggere, lovsyng jeres Gud.
13 Han beskytter byen mod fjenders angreb
    og velsigner dens indbyggere.
14 Han skaber fred i landet
    og sørger for en rigelig høst.
15 Han sender sit ord ud over jorden,
    hans vilje bliver udført i hast.
16 Han breder sneen ud som et tæppe,
    spreder rimfrost på jorden som mel.
17 Han kaster hagl som byger af småsten,
    hvem kan holde stand mod den isnende kulde?
18 På hans ord begynder isen at smelte,
    når han ånder på den, pibler vandet frem.
19 Han sendte sit ord til Israels folk,
    gav dem sine forskrifter og lovbud.
20 Han sendte det ikke til de andre folk,
    de kender ikke hans love.
Halleluja!

5 Mosebog 26:1-11

Høstofre og tiende

26 Når I har taget det land i besiddelse, som Herren har lovet jer, og er begyndt at dyrke jorden, 2-3 skal I hver især bringe den første del af hvert års høst i en kurv til præsten, der gør tjeneste i Herrens helligdom, og sige til ham: ‚Denne gave er min påskønnelse af, at Herren har ført os til det land, han lovede vores forfædre.’ Præsten skal modtage din kurv og sætte den ned foran Herrens alter. Du skal give udtryk for din taknemmelighed til Herren ved at sige: ‚Jeg nedstammer fra en omvandrende aramæer, der med sin familie søgte tilflugt i Egypten. De var kun få dengang, men mens de boede som fremmede i landet, blev de til et stort og mægtigt folk. Egypterne gjorde os til slaver og mishandlede os, men vi råbte til dig, vores fædres Gud, og du hørte os og så vores lidelse og elendighed. Da greb du ind og sendte frygtelige plager over Egypten, og du førte os ud med magt og vælde og førte os til dette land, som „flyder med mælk og honning”. 10 Derfor kommer jeg nu til dig, Herre, med noget af den første høst fra den jord, du har givet mig.’ Efter denne bøn skal kurven stilles ned for Herrens ansigt, og du skal tilbede ham. 11 Du og din familie skal glæde jer sammen med levitterne og de fremmede, der bor i landet, mens I nyder frugten af den velsignelse, Herren har givet jer.

Johannes 6:26-35

26 Jesus svarede: „Det siger jeg jer: I søger mig, fordi I kunne spise jer mætte, ikke fordi I forstod betydningen af det under, jeg udførte. 27 Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som varer ved og giver evigt liv, det liv, som Faderen, Gud selv, har givet Menneskesønnen fuldmagt til at give jer.”

28 „Jamen, hvordan kan vi arbejde for Gud?” spurgte de.

29 Jesus svarede: „At arbejde for Gud vil sige at tro på den, han har sendt.”

30 Så spurgte de: „Hvilket tegn vil du give os, så vi kan tro dig? 31 Vores forfædre, der vandrede i ørkenen, fik jo sendt manna fra himlen, sådan som der står skrevet: ‚Han gav dem brød fra himlen at spise.’ ”[a]

32 Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Det var ikke Moses, der gav dem brød. Det var min Far. Og han tilbyder jer nu det virkelige brød fra Himlen. 33 Guds brød er den, som kommer ned fra Himlen, den, som giver liv til mennesker.”

34 „Så giv os det brød hver dag!” sagde de alle sammen.

35 Jesus svarede: „Jeg er det brød, der giver liv. Ingen af dem, der kommer til mig, vil nogen sinde sulte; og den, der tror på mig, vil aldrig mere tørste.

Salme 145

Lovprisning af Herrens godhed

145 En lovsang af David.

Altid vil jeg prise dig, Herre,[a]
    du er min Konge og Gud for evigt.
Bestandig vil jeg synge til din ære,
    takke dig hver eneste dag.
Der er ingen så mægtig som dig, Herre,
    ingen kan fatte din storhed.
En generation skal fortælle det videre til den næste,
    at dine underfulde gerninger er uden sidestykke.
Folk skal fortælle om din herlighed og magt,
    og jeg vil altid mindes dine undere.
Gang på gang bliver dine gerninger berømmet,
    jeg vil fortælle om din storhed igen og igen.
Hvor er din godhed dog stor,
    din retfærdighed bliver husket med glæde.
Ingen er nådig og barmhjertig som dig,
    du er tålmodig og utrolig trofast.
Jeg ved, at du er god mod alle,
    barmhjertig mod alle dine skabninger.
10 Kan mennesker gøre andet end takke dig, Herre?
    Dine tjenere vil altid lovprise dig.
11 Lad os altid tale om dit riges herlighed,
    fortælle om din vældige magt.
12 Mennesker i hele verden skal høre om din magt,
    om dit riges strålende herlighed.
13 Når alt andet forgår, vil dit rige bestå.
    Du skal regere i evighed.
Ord fra dig kan man stole på,
    dine handlinger viser din nåde imod os.[b]
14 På livets vej kan vi synke i knæ,
    men du rejser os op, når vi falder.
15 Retter vi vores blik mod dig i tro,
    vil du altid give os det, vi har brug for.
16 Så snart et menneske erkender sit behov,
    er du straks parat til at opfylde det.
17 Trofasthed og retfærdighed kendes du på,
    dine handlinger er baseret på kærlighed.
18 Uden undtagelse hjælper du alle,
    som beder til dig af et oprigtigt hjerte.
19 Vælger mennesker at følge dig,
    vil du redde dem, når de råber om hjælp.
20 Ærligt troende oplever din beskyttelse,
    men de onde går deres undergang i møde.
21 År efter år vil jeg prise dig, Herre,
    måtte alt levende lovsynge dig for evigt.

1 Tessalonikerne 5:12-24

Afsluttende formaninger, ønsker og hilsener

12 Vi beder jer, venner, respekter dem, der har ansvar for at vejlede jer og være ledere i menigheden. 13 På grund af det arbejde, de udfører, bør I vise dem al mulig agtelse og kærlighed og leve i harmoni med hinanden.

14 Konfronter de genstridige,[a] giv de modløse nyt mod, styrk de svage og hav tålmodighed med alle. 15 Sørg for, at ingen gengælder ondt med ondt. Stræb altid efter at gøre godt mod hinanden i menigheden, ja, mod alle mennesker.

16 Vær altid glade, 17 bed uden at blive trætte, 18 og sig tak under alle forhold, for det er Guds vilje for jer, som tilhører Jesus Kristus.

19 Udsluk ikke Ånden, 20 og foragt ikke profetiske budskaber, 21 men vurder det hele. Hold fast ved det, som er godt, 22 og hold jer fra alt, hvad der er ondt.

23 Vi beder om, at fredens Gud vil gøre jer hellige og rene og bevare jeres ånd, sjæl og legeme, så I ikke kommer under anklage, den dag Jesus Kristus, vores Herre, kommer igen. 24 Han, der kalder jer, er trofast. Han vil føre jer igennem til målet.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.