Book of Common Prayer
Guds undere gennem Israels historie(A)
105 Sig tak til Herren og giv ham ære!
Forkynd hans undere for alle folkeslag!
2 Syng og spil til hans ære,
tænk på alle de mirakler, han har udført.
3 Glæd jer over hans herlighed.
Lad alle, der kender ham, fryde sig.
4 Søg hjælp hos Herren og hans styrke,
hold jer altid nær til ham.
5 Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,
alle de undere, han har udført.
6 I er jo børn af Guds tjener, Abraham,
I er de udvalgte efterkommere af Jakob.[a]
7 Han er Herren, vor Gud,
han hersker over hele jorden.
8 Han holder altid sine løfter,
er trofast gennem tusind generationer.
9 Han står bag sin pagt med Abraham,
det løfte, han højtideligt afgav til Isak.
10 Han bekræftede det overfor Jakob
som en vedvarende pagt med Israels folk:
11 „Jeg giver jer Kana’ans land,
det skal være jeres særlige ejendom.”
12 Det sagde han, da de endnu var få,
en lille flok fremmede i Kana’ans land.
13 De vandrede fra land til land,
fra det ene rige til det andet.
14 Men han tillod ingen at skade dem,
han advarede konger om at holde sig væk.
15 „Rør ikke mine udvalgte,
gør ikke mine profeter fortræd!”
16 Han sendte hungersnød over Kana’ans land,
gjorde ende på alle deres forsyninger.
17 Han sendte en mand i forvejen til Egypten.
Det var Josef, der blev solgt som slave.
18 I fængslet blev hans fødder lagt i lænker,
om halsen fik han en ring af jern,
19 indtil hans profeti blev opfyldt,
og det viste sig, at Herren talte sandt.
20 Da fik Farao ham løsladt,
Egyptens konge satte ham i frihed.
21 Han fik ansvar for Faraos finanser,
hans paladser, hans gods og ejendom.
22 Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd
og gav instrukser til Faraos rådgivere.
23 Så kom Jakob og hans familie til landet,
de boede som gæster i Egypten.
24 Herren gjorde dem frugtbare og talrige,
de blev mere talstærke end landets indbyggere.
25 På den måde gjorde Gud egypterne misundelige,
så de begyndte at mishandle hans tjenere.
26 Da sendte Gud sin tjener Moses
sammen med Aron, som han havde udvalgt.
27 De udførte fantastiske ting,
gjorde tegn og undere i Egyptens land.
28 Herren sendte et tykt mørke over landet,
men egypterne adlød ikke hans befaling.
29 Han forvandlede deres floder til blod,
så alle fiskene døde.
30 Han fyldte landet med frøer,
selv i kongens private gemakker kom de ind.
31 Han sendte fluesværme i massevis,
myggene svirrede over hele landet.
32 I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger,
og lynene slog ned over hele Egypten.
33 Vinstokke og figentræer blev ødelagt,
træerne splintredes og væltede omkuld.
34 Så sendte han sværme af græshopper,
de kom i utrolige mængder,
35 de åd alt, hvad der var grønt i landet,
de spiste alle markens afgrøder.
36 Derpå dræbte han det kæreste, de ejede,
den førstefødte søn i hvert eneste hjem.
37 Da førte Herren sit folk ud af Egypten,
belæsset med sølv og guld,
ingen var syg eller svagelig.
38 Egypterne var lettede, da de var borte,
for de var blevet bange for dem.
39 Gud skærmede sit folk med en sky,
han lyste for dem med en ildsky om natten.
40 De bad om kød, og han sendte vagtler,
mættede dem med manna, brødet fra himlen.
41 Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud,
det blev til en flod i ørkenens sand.
42 Herren opfyldte sit hellige løfte,
som han havde givet til sin tjener Abraham.
43 Hans folk drog ud med frydesang,
hans udvalgte jublede af glæde.
44 Han gav dem fremmede folkeslags lande,
de høstede afgrøder, som andre havde plantet.
45 Det gjorde han med det mål for øje,
at hans folk skulle adlyde hans bud.
Lovet være Herren!
Advarsel til præsterne
2 I præster, lyt til denne advarsel fra Herren den Almægtige:
2 „Hvis I ikke adlyder mig og ændrer indstilling, hvis I ikke tager det alvorligt med at vise ærefrygt for mig, må I tage konsekvensen. I stedet for at velsigne jer vil jeg sende forbandelse over jer, og de velsignelser, I udtaler over andre, bliver til forbandelser. Ja, det er allerede sket, fordi I ikke tog mine befalinger alvorligt.
3 Jeg vil vride armen om på jer,[a] kaste affaldet fra jeres offerdyr i ansigtet på jer og smide jer på møddingen sammen med det. 4 Jeg har givet jer denne advarsel, for at I skal overholde den pagt, jeg sluttede med levitterne. 5 Min pagt med dem var, at jeg ville give dem liv og fremgang, og de skulle til gengæld vise mig ære og respekt. Og det gjorde de før i tiden. 6 De underviste folket i sandheden. De snød og bedrog mig ikke—nej, de handlede ærligt og oprigtigt, og de fik mange til at omvende sig fra deres synder.
7 Enhver præst bør tale med visdom, så folk kan komme til ham og få undervisning, for en præst er et sendebud fra Gud, den Almægtige. 8 Men I har vendt mig ryggen, og med jeres lære har I fået folket til at overtræde mine befalinger. I har brudt den pagt, jeg indgik med levitterne om at de skulle være mine tjenere. 9 Derfor bliver I vanæret i folkets øjne, for I gør ikke, hvad jeg siger. I stedet udnytter I loven til egen fordel.”[b]
Folkets utroskab
10 Vi er jo alle skabt af den samme Gud. Vi har den samme far. Når vi hører sammen, hvorfor svigter vi så hinanden ved at bryde den pagt, Gud indstiftede med vores forfædre? 11 Judas folk har svigtet. Der er begået en stor synd i Israel og Jerusalem. Judas folk har ødelagt deres status som Guds hellige og elskede folk ved at gifte sig med ikke-jødiske kvinder, som holder fast ved afguderne. 12 Må Herren udrydde enhver israelit, der handler sådan, uanset hvem det er, og uanset om de bringer ofre til Herren eller ej.
13-14 En anden synd, I begår, er at bryde ægteskabet. Det hjælper intet, at I klager over, at Gud ikke længere tager imod jeres ofre. Det hjælper heller ikke at græde nok så mange tårer ved alteret. I spørger, hvorfor Gud har forladt jer, for han tager ikke længere imod jeres ofre. Jeg skal sige jer hvorfor. Herren var vidne til den ægteskabspagt, du indgik med din hustru i din ungdom. Men du har været utro imod hende, selvom hun er din ægtefælle, som du indgik en pagt med. 15 Ingen, som har noget tilbage af Guds Ånd i sig, vil gøre sådan. Og hvorfor ikke? Fordi han ønsker, at hans børn skal tjene Gud.[c] Derfor bør du lytte til din ånd og ikke svigte den hustru, du fik i din ungdom.
16 „Jeg hader skilsmisse!” siger Herren, Israels Gud. „Det er som at begå vold. Forstå, hvad der er Guds vilje, og svigt ikke din hustru.”
Undgå selvsikkert praleri
13 Og nu med hensyn til jer, der siger: „I dag eller i morgen tager vi til den eller den by og bliver der et års tid for at handle og tjene penge.” 14 Hvordan kan I vide, hvad der sker i morgen? Jeres liv er som en røgsky, der ses en kort tid, men derefter forsvinder. 15 I skulle hellere sige: „Hvis Herren vil, og vi lever så længe, så vil vi gerne gøre det eller det.” 16 Men nu praler I og bruger store ord, og det er ikke godt.
17 I det hele taget gælder det, at man begår en synd, hvis man ved, hvad der er det rigtige at gøre, men alligevel ikke gør det.
Advarsel til rige og vantro mennesker
5 Til de rige vil jeg sige: Græd og klag over al den elendighed, I kommer til at opleve. 2 Jeres kostbarheder vil gå til grunde og jeres fine tøj blive ædt af møl. 3 Jeres guld og sølv vil blive fortæret som af rust og blive et vidnesbyrd imod jer som en ild, der brænder jer op. I har skrabet rigdomme sammen til jer selv her i de sidste tider. 4 Men hør råbene fra de arbejdere, der har høstet jeres marker, og som I har snydt for deres løn. Den almægtige Gud har hørt deres klage. 5 I har nydt et liv i sus og dus på jorden og er blevet fede, mens andre har sultet. 6 I har fået hæderlige mennesker dømt. I har ødelagt deres liv, selvom de ikke havde gjort jer noget.
Om Guds riges komme
20 En dag spurgte farisæerne Jesus: „Hvornår kommer Guds rige?”
„Guds rige kommer ikke sådan, at man kan se det i det ydre,” svarede han. 21 „Der er ingen, der vil kunne udpege det og sige: ‚Her er det!’ eller: ‚Dér har vi det!’ Guds rige findes allerede midt iblandt jer!”
Om Jesu genkomst og de kommende trængsler(A)
22 Senere sagde Jesus til disciplene: „Der vil komme tidspunkter, hvor I inderligt vil længes efter, at Menneskesønnen skal komme, men I skal holde ud. 23 Nogle vil sige til jer: ‚Se, dér er han!’ eller: ‚Her er han!’ Men I skal ikke tro på det! Lad være med at løbe efter den slags.
24 Den dag Menneskesønnen virkelig kommer, vil det være som et lyn, der oplyser himlen fra den ene ende til den anden. 25 Men først skal jeg gennem mange lidelser og forkastes af dem, som ikke tror på mig.[a]
26 Som det gik i Noas dage, vil det gå ved Menneskesønnens komme. 27 Dengang fortsatte de med deres fester og bryllupper, lige til Noa gik ind i arken, og vandmasserne pludselig kom og udslettede dem alle. 28 Eller som det gik i Lots dage: Folk holdt deres fester, købte og solgte, plantede og byggede, 29 lige til den dag, da Lot gik ud af Sodoma, og det pludselig regnede med ild og svovl fra himlen, så alle blev udslettet. 30 Menneskesønnens komme vil ske lige så pludseligt og uventet.
31 Den dag vil de, der opholder sig uden for deres hus, ikke have tid til at løbe ind for at pakke, og de, der arbejder i marken, vil ikke have tid til at løbe hjem og hente deres ejendele. 32 Husk på, hvad der skete med Lots hustru! 33 De, der klamrer sig til livet, vil miste det, men de, der er parat til at give afkald på deres jordiske liv, vil få det evige liv.
34 Når det sker, vil to mennesker sove i samme seng. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage. 35 To kvinder vil hjælpe hinanden med at male korn. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage.”[b]
37 „Hvor vil det ske, Herre?” spurgte disciplene.
„Hvor gribbene samles, der er ådslet!”[c] var Jesu svar.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.