Book of Common Prayer
Bøn om hjælp
70 Til korlederen: En sang af David, skrevet som en bøn til Gud.
2 Gud, vær mig nådig og frels mig.
Skynd dig at komme mig til hjælp.
3 Lad dem, som vil slå mig ihjel,
blive forlegne og flove.
Lad dem, som ønsker at gøre mig fortræd,
blive tvunget til at trække sig tilbage.
4 Lad dem, som håner mig,
selv blive ydmyget og hånet.
5 Må alle, som søger hjælp hos dig,
opleve glæde og lykke.
Må de, som oplever din hjælp,
dag efter dag sige: „Gud er stor!”
6 Jeg er svag og værgeløs.
Skynd dig at hjælpe mig, Gud.
Du er den, der redder og befrier mig.
Skynd dig at komme mig til hjælp.
En gammel mands bøn
71 Herre, jeg søger ly hos dig,
for du svigter mig aldrig.
2 Kom og red mig,
for du er altid trofast.
Bøj dig og lyt til min bøn,
grib ind og red mig.
3 Vær du min fæstning, mit tilflugtssted,
hvor mine fjender ikke kan nå mig.
Ja, du er min klippeborg og min fæstning.
4 Min Gud, red mig fra de onde mennesker,
fra de frygtelige voldsmænds kløer.
5 Herre, jeg sætter min lid til dig,
fra barndommen af har jeg stolet på dig.
6 Jeg har været i din varetægt, siden jeg blev født,
jeg har altid kunnet støtte mig til dig.
Jeg takker dig hver eneste dag.
7 Mit liv vidner om din trofasthed,
jeg har altid kunnet regne med din hjælp.
8 Jeg priser og ærer dig dagen lang,
fortæller om din storhed til alle og enhver.
9 Svigt mig ikke, nu hvor jeg er gammel,
for jeg er svag og har brug for din hjælp.
10 Mine fjender lægger planer imod mig,
de lurer på at slå mig ihjel.
11 „Gud har forladt ham,” siger de.
„Vi overfalder ham nu, hvor han er alene.”
12 Åh, Gud, bliv ikke stående i det fjerne.
Skynd dig at komme og hjælpe mig.
13 Slå ned på mine anklagere,
så de alle bliver gjort til skamme.
Gå imod dem, der vil gøre mig fortræd,
så de selv bliver hånet og spottet.
14 Jeg sætter altid min lid til dig
og priser dig igen og igen.
15 Jeg har ikke tal på de gange,
hvor du trofast har reddet mig.
Jeg vil fortælle alle mennesker
om din store godhed og nåde.
16 Jeg vil fortælle om din vældige magt, Herre,
forkynde om dine retfærdige handlinger.
17 Du har vist mig din storhed, lige fra jeg var barn,
og jeg fortæller stadig om dine underfulde gerninger.
18 Nu, hvor jeg er gammel og grå,
må du ikke svigte mig, Gud.
Giv mig lov at fortælle om dine undere
også til den kommende generation.
19 Din godhed når til skyerne, Gud,
du har gjort vidunderlige ting.
Hvor findes en Gud som dig?
20 Du har tilladt, at jeg lider nu, Gud,
men jeg er sikker på, at du vil hjælpe mig igen.
Træk mig tilbage fra gravens rand.
21 Kom og red mig endnu en gang,
så jeg bliver æret som før.
22 Jeg vil takke dig med harpespil,
lovprise din trofasthed, Gud.
Jeg vil spille på min lyre og lovsynge dig,
for du er Israels hellige Gud.
23 Jeg vil råbe af fryd og synge din pris.
Jeg vil takke dig, når du sætter mig fri.
24 Dagen lang vil jeg fortælle om din godhed.
Alle mine fjender bliver ydmyget og gjort til skamme.
Bøn om Israels genoprettelse
74 En visdomssang[a] af Asaf
Åh, Gud, har du forkastet os for evigt?
Du er vores hyrde, men har straffet os hårdt.
2 Vi er det folk, du udvalgte i ældgamle dage.
Du satte os i frihed og gjorde os til dit folk.
Du udvalgte Zion som din bolig på jorden.
3 Prøv at gå en runde i byens ruiner,
se, hvordan fjenden har nedbrudt din helligdom.
4 De udstødte sejrsråb midt i dit tempel,
de plantede et banner dér som tegn på ejerskab.
5 De angreb dit tempel som skovhuggere,
der svinger økserne mod de store træer.
6 De knuste det udskårne træværk,
huggede det i stumper og stykker.
7 De satte ild til din helligdom, Herre.
De jævnede din bolig med jorden.
8 De besluttede at knuse os helt
og afbrændte alle vore bedehuse.
9 Nu er der intet, der viser, at vi er dit folk.
Der er heller ingen profeter tilbage.
Vi ved ikke, hvor længe vores ulykke skal vare.
10 Hvor længe får fjenden lov at håne os, Gud?
Vil du tillade dem for evigt at spotte dit navn?
11 Hvorfor gør du ikke noget?
Hvorfor straffer du dem ikke?
12 Gud, du har været vores Konge fra ældgamle tider,
ofte har du reddet os ved dine mægtige undere.
13 Du skilte vandene med vældig kraft,
du knuste hovederne på havets uhyre,
14 ja, du knuste Livjatans hoveder
og gav den som føde til ørkenens folk.
15 Du åbnede kilder og lod vand springe frem,
du standsede flodernes løb.
16 Du satte solen til at herske om dagen
og månen til at skinne om natten.
17 Du fastlagde jordens grænser,
du lod sommer og vinter afløse hinanden.
18 Hør, hvordan fjenderne håner dig, Herre,
de gudløse nationer spotter dit navn.
19 Giv ikke din due i rovdyrets vold,
forkast ikke for evigt dit stakkels folk.
20 Husker du ikke din pagt og dine løfter?
Verden er jo fyldt med vold og ondskab.
21 Lad ikke dit forpinte folk blive til spot,
men giv os grund til at lovprise dig.
22 Åh, Gud, grib ind og forsvar din ære.
Hør, hvor du hånes af tåber hver dag.
23 Glem ikke alt, hvad de gudløse siger,
deres hån og forbandelser stiger og stiger.
12 Den sjette engel tømte sin skål over den store flod Eufrat. Den tørrede helt ud, så Østens konger kunne komme over med deres hære uden problemer. 13 Jeg så nu, at der ud af munden på dragen, uhyret og den falske profet[a] kom tre onde ånder, der lignede frøer. 14 Det var dæmoniske ånder, som gjorde undere og mirakler. De tog ud til alle jordens konger for at mobilisere dem til krigen på den mægtige Guds store dag, han som hersker over alle ting.
15 („Husk nu, at jeg kommer uden varsel som en tyv! Velsignede er de, der altid er parat og har tøjet klar, så de ikke skal gå omkring uden tøj, så alle ser deres nøgenhed.”)
16 De tre ånder fik samlet kongerne med deres hære på det sted, som på hebraisk kaldes Harmagedon.[b]
17 Den syvende engel tømte sin skål ud i luften, og der lød en kraftig stemme fra helligdommen, fra Guds trone: „Nu er det gjort!” 18 Lynene flammede, og tordenen bragede, og der kom et utrolig voldsomt jordskælv. Aldrig i menneskehedens historie har der været så kraftigt et jordskælv. 19 Den Store By blev splittet i tre dele, og byer over hele verden styrtede sammen. Gud straffede det store Babylon, så det fik Guds vrede at føle i fuldt mål. 20 Øer forsvandt, og bjerge blev jævnet med jorden. 21 Kæmpehagl på over 30 kilo faldt ned fra himlen på menneskene. Men de hånede bare Gud på grund af den frygtelige katastrofe, som haglene forvoldte.
Guds rige vokser fra småt til stort(A)
18 Jesus fortsatte sin undervisning: „Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med? Hvilket billede skal jeg bruge? 19 Jo, Guds rige er som et lille sennepsfrø, en mand sår i sin have. Det vokser op og bliver til en stor busk, hvor fuglene kommer og bygger rede i grenene. 20-21 Man kan også sammenligne det med den lille klump surdej, som en kvinde ælter i melet, når hun skal bage brød. Surdejen gennemsyrer efterhånden det hele.”
Vantro og onde mennesker kommer ikke ind i Guds rige
22 Jesus fortsatte nu fra by til by og fra landsby til landsby. Han underviste overalt, hvor han kom frem på sin vej mod Jerusalem.
23 En mand spurgte ham: „Er det kun få, der kommer ind i Guds rige?”
Han svarede: 24 „I må kæmpe for at komme ind gennem den smalle dør. Mange vil prøve at komme indenfor, men det vil ikke lykkes dem. 25 Når først husets herre har lukket døren, er det for sent. Står I da udenfor og banker på døren og råber: ‚Herre, luk os ind!’ vil svaret lyde: ‚Jeg kender jer ikke.’ 26 I vil så begynde at forsvare jer: ‚Jamen, vi har da spist og drukket for øjnene af dig, og du har undervist i vores midte!’ 27 Men han vil svare: ‚Javist, men jeg kender jer ikke. Gå jeres vej, I onde mennesker!’ 28 I vil ærgre jer noget så frygteligt og jamre højlydt, når I står udenfor og ser Abraham, Isak og Jakob og alle profeterne samlet i Guds rige. 29 Der vil komme masser af mennesker fra øst og vest og nord og syd for at holde festmåltid i Guds rige. 30 Dér vil nogle, som nu er de mindste, blive de største; og nogle, som nu er de største, vil blive de mindste.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.