Book of Common Prayer
33 Han forvandlede floder til ødemark,
gjorde kildevand til ørkensand.
34 Frugtbart land blev til saltsletter
på grund af beboernes ondskab.
35 Men derefter gjorde han ørkenen til oase
og ødemarken til frugtbart land,
36 så hans sultende folk kunne slå sig ned
og bygge byer, hvor de kunne bo,
37 tilså deres marker, plante vingårde
og bringe en bugnende høst i hus.
38 Han velsignede dem, de blev mange,
og der var ingen mangel på kvæg.
39 Det oprørske folk blev ydmyget gennem sorg og ulykker,
mange døde, så de blev færre og færre.
40 Gud måtte straffe de stolte, religiøse ledere,
lade dem flakke om i øde egne.
41 Men de, der søgte hjælp hos Herren,
blev reddet ud af deres ulykke.
Han tog sig af dem,
så de trivedes og havde fremgang.
42 De retskafne glæder sig over at se det,
men de onde holder skamfuldt deres mund.
43 De vise vil lægge mærke til det
og anerkende Herrens trofasthed.
Hjælp mod fjenden
108 En sang af David.
2 Jeg er fuld af tillid til dig, Gud,
jeg vil synge og spille til din ære.
3 Jeg vil gribe min harpe og lyre,
når befrielsens sol står op.[a]
4 Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkeslagene,
jeg vil synge din pris for de fremmede.
5 Din trofasthed fylder universet,
din godhed når til skyerne.
6 Herre, lad din storhed fylde himmelrummet,
lad din herlighed komme over hele jorden.
7 Hør min bøn og gør brug af din magt,
så dit elskede folk kan blive reddet.
8 Gud har talt fra sin helligdom:
„Med glæde vil jeg udstykke Sikem,
jeg vil udmåle Sukkots dal.
9 Gilead tilhører mig,
Manasse er min ejendom.
Kongerne kommer fra Juda,
og dygtige krigere fra Efraim.
10 Moabitterne skal tjene mig
og edomitterne være mine slaver.
Jeg vinder sejr over filistrene.”
11 Hvem tager med os til den befæstede by?
Hvem vil gå med os mod Edom?
12 Herre, har du forkastet os?
Hvorfor drager du ikke med os i krig?
13 Hjælp os dog mod vore fjender,
for menneskers hjælp er intet værd.
Lovsang om Herrens magt og trofasthed
33 Råb af glæde, I, der kender Herren.
Det er godt at prise og lovsynge ham.
2 Spil en takkesang på lyren,
skøn musik på den ti-strengede harpe.
3 Syng en ny sang for Herren,
spil smukt på lyren og råb af fryd.
4 For Herrens bud er gode,
og alt, hvad han gør, er rigtigt.
5 Han elsker det rette og gode,
hans nåde mærkes i hele verden.
6 Da Herren talte, blev himlen skabt,
alle stjerner blev til på hans ord.
7 Han samlede vandet, så det blev til hav,
han dannede et mægtigt vandreservoir.
8 Hele jorden bør give ham ære,
alle mennesker bør vise ham respekt.
9 Et ord fra ham satte verden i gang,
på hans befaling blev jorden til.
10 Herren ødelægger folkenes planer
og forhindrer deres mange intriger.
11 Men Herrens planer står fast for evigt,
hans tanker bliver altid til virkelighed.
12 Lykkeligt er det folk, som har Herren til Gud,
dem han valgte som sit ejendomsfolk.
13 Herren ser ned fra Himlen,
han ser på alle menneskene.
14 Fra sin bolig iagttager han dem alle,
han holder øje med verdens befolkning.
15 Det er ham, der har skabt dem alle,
han kender deres motiver og handlinger.
16 En konge sejrer ikke ved sin store hær,
en helt vinder ikke ved sin egen styrke.
17 Stridsheste kan være nok så stærke,
det er dog ikke dem, der giver sejren.
18 Men de, der ærer Herren og stoler på ham,
oplever hans trofasthed og nåde.
19 Han redder dem fra døden
og hjælper dem i hungersnøden.
20 Vi venter på, at Herren griber ind,
det er ham, der hjælper og beskytter os.
21 Det er en stor glæde at kende ham,
vi stoler på hans magt og herlighed.
22 Herre, vis os din trofaste kærlighed,
til dig alene har vi sat vores håb.
Guds frustrerede kærlighed til sit folk
11 Da Israel var barn, elskede jeg ham. Jeg kaldte min søn ud af Egypten.[a] 2 Men jo mere der derefter blev kaldt på dem, jo længere gik de væk fra mig. De ofrede til Ba’al og brændte røgelse for afguderne. 3 Jeg lærte Israel at gå og tog ham op i mine arme. Men han forstod ikke, at det var mig, som hjalp ham.
4 Jeg styrede ham med min kærligheds tømme. Jeg tog bidslet ud af munden på ham.[b] Jeg bøjede mig ned for at give ham mad. 5 Mit folk bliver sendt tilbage til fangenskabet,[c] de bliver underlagt Assyriens konge, for de vil ikke vende om til mig.
6 Krigen vil hærge i deres byer og gøre ende på deres hovmod. Det er ude med dem på grund af deres ondskab. 7 Mit folk hænger fast i deres frafald. Selvom de råber til himlen om hjælp, nytter det intet.[d]
8 Efraim, er jeg nødt til at opgive dig? Israel, er jeg nødt til at give slip på dig? Er jeg nødt til at ødelægge dig som Adma og Sebojim?[e] Jeg kan ikke holde det ud! Jeg er fuld af medynk! 9 Jeg kan ikke give min vrede frit løb og helt udslette Israel! For jeg er Gud og ikke et menneske. Jeg er den Hellige, der bor midt iblandt jer, og jeg kan ikke handle i tankeløs vrede.
17 Senere var jeg tilbage i Jerusalem. En dag, mens jeg bad i templet, var jeg pludselig som i en anden verden, 18 og i et syn så jeg Herren, som sagde til mig: ‚Skynd dig at forlade Jerusalem, for folk her vil ikke tage imod det, du fortæller om mig.’ 19 ‚Jamen, Herre,’ svarede jeg, ‚de ved jo alle sammen, at det var mig, som fik arresteret alle dem, der troede på dig, og jeg sørgede for, at de blev pisket i synagogerne. 20 Dengang Stefanus blev dræbt, stod jeg lige ved siden af og godkendte, hvad de gjorde, ja, det var mig, der passede på tøjet for dem, der slog ham ihjel.’ 21 Men Herren sagde til mig: ‚Tag af sted! For jeg vil sende dig til de folkeslag, der er langt borte.’ ”
22 Op til det punkt havde folkemængden lyttet opmærksomt til Paulus, men nu begyndte hylekoret igen. „Han skal dø!” råbte de. „Sådan en skal ikke have lov til at leve!” 23 De skreg og krængede deres kapper af og kastede støv op i luften. 24 Kommandanten gav derfor ordre til, at Paulus skulle føres ind i kasernen, og at han skulle forhøres under piskeslag, for at man kunne finde ud af, hvad han havde gjort, som kunne gøre mængden så rasende. 25 Da de var i færd med at spænde ham fast for at piske ham, vendte han sig til den nærmeste officer og spurgte: „Er det tilladt at piske en romersk statsborger, der ikke engang har været for retten?”
26 Officeren gik til kommandanten og sagde: „Er du klar over, hvad du er ved at gøre? Manden er romersk statsborger!” 27 Kommandanten kom hen til Paulus og spurgte: „Sig mig, er du romersk statsborger?” „Ja, det er jeg,” svarede han. 28 „Det er jeg også,” udbrød kommandanten, „men det har kostet mig en formue at blive det.” „Jeg er født romersk statsborger,” sagde Paulus.
29 Da de soldater, der stod parate til at piske ham, hørte det, trak de sig hurtigt tilbage. Kommandanten blev også bange, da det gik op for ham, at han havde ladet en romersk statsborger lægge i lænker.
Om at elske sine fjender i stedet for at gøre gengæld(A)
27 Jesus fortsatte: „Til jer, som ønsker at adlyde mig, siger jeg: Elsk jeres fjender! Gør godt mod dem, som hader jer. 28 Velsign dem, som forbander jer. Bed for dem, som mishandler jer.
29 Hvis nogen slår dig på den ene kind, så vend den anden til. Hvis nogen vil tage din yderkjortel fra dig, så lad ham også få din inderkjortel. 30 Giv enhver, som beder dig, og hvis nogen tager dine ejendele, så lad være med at kræve dem tilbage.
31 Gør mod andre, som I ønsker, at de skal gøre mod jer. 32 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre. 33 Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad prisværdigt skulle der være ved det? Det gør syndere jo også. 34 Hvad særligt er der ved at låne penge ud, når I ved, I får dem igen? Selv syndere låner ud til andre syndere, når blot de får deres penge igen.
35 Nej, elsk jeres fjender og gør godt imod dem. Lån jeres penge ud uden at spekulere på, om I får dem tilbage. Så bliver I rigeligt belønnet og handler som børn af den højeste Gud. Gud er nemlig god, også mod de utaknemmelige og onde. 36 Vær barmhjertige, ligesom jeres Far er barmhjertig.
Om ikke at dømme andre(B)
37 Lad være med at dømme andre, ellers bliver I selv dømt. Fordøm ikke, så I ikke selv skal blive fordømt. Tilgiv, så vil I selv få tilgivelse.
38 Giv, så skal der gives jer. Den målestok, I anvender over for andre, vil blive anvendt over for jer. Er I gavmilde, vil I modtage et godt, rystet, presset mål med top på.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.