Book of Common Prayer
Herren er Konge
93 Det er Herren, der sidder med magten,
han er klædt i kongeligt skrud.
Ingen kan udfordre hans herredømme,
han grundlagde jorden, den står urokkeligt fast.
2 Herre, du har været Konge fra tidernes morgen,
fra evighed har du siddet på tronen.
3 Havene[a] buldrer og brager,
brændingen hamrer højlydt mod stranden.
4 Men Herren sidder roligt på sin trone,
berøres ikke af bølgernes oprør.
5 Herre, dine love og bud står fast,
dit tempel vidner om din hellighed for evigt.
Herren er jordens konge og dommer
96 Syng en ny sang for Herren,
lad hele jorden synge med.
2 Syng Herrens pris og lov hans navn,
fortæl om hans frelse hver eneste dag.
3 Lad alle folk høre om hans vældige undere,
fortæl om de forunderlige ting, han har gjort.
4 For Herren er stor, og æren er hans,
ingen andre guder er værd at tilbede.
5 Andre folks guder er falske guder,
men Herren har skabt både himlen og jorden.
6 Han udstråler kongelig værdighed,
styrke og skønhed kommer fra hans nærvær.
7 Pris Herren, alle verdens folk,
forstå hans herlighed og magt.
8 Giv Herren den ære, der tilkommer ham,
bring jeres gaver og tilbed i hans tempel.
9 Tilbed Herren i helligt skrud,
bøj knæ for ham, alle jordens folk.
10 Fortæl folkeslagene, at Herren er konge,
han skabte jorden på et sikkert fundament,
og han vil dømme alle folkeslag retfærdigt.
11 Lad himlen glæde sig og jorden juble,
lad havene bruse i lovprisning,
12 lad marken med sin afgrøde juble,
lad lovsangen suse i skovens træer,
13 for Herren kommer,
han er på vej for at dømme jorden.
Han dømmer verden med retfærdighed,
alle jordens folk får en fair behandling.
Fordelen ved at adlyde Gud
34 En sang af David om dengang, han foregav at være gået fra forstanden foran kong Abimelek, så kongen sendte ham væk.
2 Jeg vil prise Herren til hver en tid,
altid fortælle om hans magt og storhed.
3 Jeg glæder mig over, hvad Herren har gjort,
lad de forkuede høre det og fryde sig.
4 Kom og slut jer til mig,
lad os sammen prise Herren.
5 Jeg bad Herren om hjælp, og han svarede mig,
han befriede mig fra al min frygt.
6 De, som stoler på Herren, skal stråle af glæde,
for han vil aldrig nogensinde skuffe dem.
7 Jeg råbte til Herren i min nød,
og han reddede mig ud af mine problemer.
8 For Herrens engel redder enhver,
som ønsker at gøre Guds vilje.
9 Prøv selv at opleve Herrens godhed,
lykkelige er de, der søger hjælp hos ham.
10 Adlyd Herren, I, som tilhører ham,
de, der følger ham, får, hvad de har brug for.
11 Selv stærke løver lider nød og sulter,
men de, der stoler på Herren, lider ingen nød.
12 Kom, mine børn, og hør, hvad jeg siger.
Jeg vil lære jer, hvordan man viser Herren ære.
13 I, der gerne vil have et godt liv
og ønsker jer gode dage,
14 I skal holde jeres tunge i skak
og ikke lade løgn komme over jeres læber.
15 Hold jer fra det onde,
gør det gode og stræb efter fred.
16 Herren beskytter de retskafne
og hører deres bøn om hjælp.
17 Men han er imod dem, der handler ondt.
Han udrydder dem helt, så de ikke huskes.
18 Han hører de retsindiges råb om hjælp,
redder dem ud af deres problemer.
19 Herren er hos dem, der føler sig knust,
han hjælper dem, der er dybt deprimerede.
20 De uskyldige kommer også ud i problemer,
men Herren hjælper dem igennem dem alle.
21 Ja, han beskytter dem fra alt det onde,
så de ikke bliver knust derved.
22 De onde må bøde for deres ondskab,
de, der bekæmper de uskyldige, bliver straffet.
23 Men Herren redder sine tjenere.
De, der søger ham, bliver ikke straffet.
Hamans plan om at udrydde jøderne
3 Kort tid efter forfremmede kong Xerxes en mand ved navn Haman[a] til premierminister, og han blev således den øverste mand i riget næst efter kongen. 2 Alle kongens ansatte knælede ned og hyldede ham, når han gik forbi, for det havde kongen befalet. Men Mordokaj nægtede at gøre det, fordi han var jøde.
3-4 „Du må hellere adlyde kongens befaling!” sagde de andre ansatte til ham gang på gang. Men Mordokaj var ubøjelig. Til sidst fortalte de Haman, at Mordokaj ikke ville knæle ned for ham. 5-6 Haman blev rasende, men i stedet for kun at hævne sig på Mordokaj bestemte han sig for at udrydde alle jøder fra det persiske rige, fordi Mordokaj var jøde.
7 I den første måned, der hed nisan, i kong Xerxes’ 12. regeringsår søgte Haman ved at kaste lod om dage og måneder at finde det gunstigste tidspunkt til at gøre det af med jøderne. Loddet traf den trettende dag i den 12. måned, som hed adar.
8 Haman sagde derpå til kongen: „Der findes et særligt folk blandt undersåtterne i kongens rige, som har deres egne love og traditioner og nægter at overholde perserrigets love. Derfor må det være i kongens interesse, at dette folk bliver udryddet. 9 Hvis det behager kongen, bør der udsendes en befaling til alle rigets provinser om, at jøderne skal udryddes. Jeg anslår, at kongens embedsmænd på den måde kan indsamle 10.000 sække med sølv[b] til rigets skatkammer.”
10 Kongen gik ind på Hamans forslag og rakte ham sin signetring. 11 „Du må gøre, som du vil, med jøderne, og sølvet må du gerne selv beholde,” sagde han.
12 På den 13. dag i den første måned samlede Haman kongens sekretærer, som efter hans diktat nedskrev brevet til guvernørerne på alle de forskellige sprog, der taltes i riget. Derefter blev brevene underskrevet med kongens navn, forseglet med kongens signetring 13 og sendt ud til alle rigets provinser. I brevet stod der, at alle jøder, unge og gamle såvel som kvinder og børn, skulle slås ihjel den 13. dag i den 12. måned, og at deres ejendom skulle konfiskeres. 14 Brevets indhold skulle bekendtgøres som lov, så folk i hver eneste provins kunne være parat til at udføre ordren på den fastsatte dag. 15 På kongens befaling blev bestemmelsen først offentliggjort i regeringsbyen Susa, hvorefter sendebudene skyndte sig af sted til alle rigets provinser. Kongen og Haman satte sig derefter til at drikke. Men jøderne i Susa var rædselsslagne.
Mordokaj beder dronning Ester om hjælp
4 Da Mordokaj hørte om Hamans planer, flængede han i fortvivlelse sit tøj og klædte sig i sæk og aske. Derefter gik han rundt i byen og jamrede højt og hjerteskærende. 2 Da han kom hen på pladsen foran paladsets port, blev han stående dér, for det var forbudt at gå ind i paladset med sørgetøj på. 3 Ud over hele riget reagerede jøderne på samme måde: De græd og jamrede og fastede på grund af den kongelige befaling, og mange af dem klædte sig i sæk og aske.
Lyt, tag imod Guds ord og lev det ud i hverdagen
19 Kære venner, husk, at det er godt at lytte, at tænke sig om, før man taler, og ikke være for hurtig til at blive vred, 20 for et menneskes vrede kommer i vejen for Guds vilje. 21 Derfor skal I lægge alle urene tanker og onde handlinger bag jer og koncentrere jer om at give vækstbetingelser til det ord, som er plantet i jer, og som er i stand til at føre jer frem til det evige liv.
22 I bedrager jer selv, hvis I kun hører ordet uden at handle på det. 23 Hvis I kun lytter til undervisningen, men ikke handler på det, I hører, er det, som når I betragter jeres ansigt i et spejl. 24 Lige så snart I vender ryggen til spejlet, har I glemt, hvordan I så ud. 25 Men hvis I fordyber jer i frihedens fuldkomne lov, og bliver ved med at holde den for øje, bliver I ikke som dem, der hører og glemmer, men som dem, der hører og handler. Det er jo dem, der handler på Guds ord, der oplever Guds velsignelse.
26 De, der mener, at de tjener Gud, men ikke tøjler deres tunge, bedrager sig selv. Den måde at tjene Gud på er intet værd. 27 Nej, en god og ægte måde at tjene Gud, vores Far, på er at tage sig af forældreløse børn og fattige enker og undgå at blive forurenet af verdslighed.
Om godgørenhed
6 Pas på jeres motiver, så I ikke gør gode gerninger, for at andre skal lægge mærke til jer. Så mister I nemlig den belønning, der kommer fra jeres Far i Himlen.
2 Når du giver en gave til en, der er i nød, så vær ikke som de selvretfærdige, der plejer at udbasunere deres gode gerninger i synagoger og på gadehjørner, for at folk skal rose dem. Det siger jeg jer: De har allerede fået deres belønning. 3-4 Nej, når du gør en god gerning, så gør det i al stilhed. Lad ikke den venstre hånd vide, hvad den højre gør. Så vil du få løn af din himmelske Far, for han ser det, som er skjult for alle andre.
Om bøn(A)
5 Når I beder, skal I ikke være som de selvretfærdige hyklere. De elsker at stille sig op og bede i synagogerne og på gadehjørnerne, for at folk skal lægge mærke til dem. Det siger jeg jer: De har allerede fået deres fulde løn. 6 Nej, når du beder, så gå ind i et rum, hvor du kan lukke døren efter dig, og bed til din Far, som er i det skjulte. Og din Far, for hvem intet er skjult, vil belønne dig.
Om faste
16 Når I faster, skal I ikke tage en bedrøvet mine på, sådan som de selvretfærdige gør. De forsømmer deres udseende, så folk rigtig kan se, at de faster. Det siger jeg jer: De har fået deres fulde løn! 17 Nej, når du faster, så red dit hår og vask dit ansigt, som du plejer, 18 så ingen kan se, at du faster. Lad det være en hemmelighed mellem dig og din Far i Himlen—og din Far, som kender alle hemmeligheder, vil belønne dig.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.