Book of Common Prayer
61 Til Sangmesteren. Til Strengespil. Af David.
2 Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn! 3 Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe, 4 led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden. 5 Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! - Sela. 6 Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.
7 Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt. 8 Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham! 9 Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.
62 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.
2 Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham; 3 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget. 4 Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur? 5 Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela. 6 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb; 7 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes. 8 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud; 9 stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. - Sela.
10 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe. 11 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå! 12 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, 13 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
68 Til Sangmesteren. Af David. En Salme. En Sang.
2 Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn, 3 som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn. 4 Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn. 5 Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! Herren er hans Navn, jubler for hans Åsyn, 6 faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig, 7 Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.
8 Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen - Sela - da rystede Jorden, 9 ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds. 10 Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du; 11 din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed, 12 Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær: 13 "Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte. 14 Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld. 15 Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon." 16 Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg; 17 Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor Herren også vil bo for evigt? 18 Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, Herren kom fra Sinaj til Helligdommen. 19 Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, Herre, o Gud.
20 Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. - Sela. 21 En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre Herren er Udgange fra Døden. 22 Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder. 23 Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,
24 at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne." 25 Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen! 26 Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker: 27 "Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!" 28 Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.
29 Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud! 30 For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem. 31 Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid! 32 De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder. 33 I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng Herren; 34 hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst. 35 Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne, 36 frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!
40 Da svarede Herren Job ud fra Stormvejret og sagde:
41 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den? 2 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen? 3 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt. 4 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser? 5 Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel. 6 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten; 7 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem; 8 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre. 9 Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne. 10 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem. 11 Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
6 Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligånd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien. 7 Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Ånd tilstedte dem det ikke. 8 De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas. 9 Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hjælp os!" 10 Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.
11 Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis 12 og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage. 13 Og på Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen. 14 Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt på det, som blev talt af Paulus. 15 Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: "Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!" Og hun nødte os.
9 En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men også for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde. 10 Men Ypperstepræsterne rådsloge om også at slå Lazarus ihjel: 11 thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede på Jesus.
12 Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem, 13 toge de Palmegrene og gik ud imod ham og råbte: "Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!" 14 Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpå, som der er skrevet: 15 "Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende på en Asenindes Føl." 16 Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham. 17 Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde. 18 Det var også derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn. 19 Da sagde Farisæerne til hverandre: "I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden går efter ham."