Book of Common Prayer
Hele skabningen skal lovsynge Herren
148 Halleluja!
Lad Herrens pris lyde fra himlen.
Lovsyng ham, I, der hører hjemme i det høje.
2 Pris ham, I engle,
lad den himmelske hærskare lovsynge ham.
3 Pris ham, sol og måne,
lovsyng ham, alle I blinkende stjerner.
4 Pris ham, I højeste himle,
lovsyng ham, I vande højt over skyerne.
5 I skal alle prise Herren,
for I er skabt på hans befaling.
6 Han gav jer hver jeres faste plads
ved en befaling, som ikke kan trækkes tilbage.
7 Lad Herrens pris lyde fra jorden,
lovsyng ham, alle I havets skabninger.
8 Pris ham, lyn og hagl, sne og tåge,
lovsyng ham, I vinde, der udfører hans befalinger.
9 Pris ham, I bjerge og bakker,
lovsyng ham, I frugttræer og cederskove.
10 Pris ham, både rovdyr og husdyr,
lovsyng ham, I krybdyr og fugle.
11 Pris ham, I jordens konger,
lovsyng ham, alle I fyrster og ledere.
12 Pris ham, I unge mænd og unge piger,
lovsyng ham, både I børn og I ældre.
13 I skal alle prise Herren, for han er større end alt andet.
Han har al magten i himlen og på jorden.
14 Han har ført sit folk frem til sejr,
han har givet sine tjenere grund til glæde,
det er Israel, som står hans hjerte nær.
Halleluja!
Guds folks triumf
149 Halleluja!
Syng en ny sang for Herren,
pris ham i de gudfrygtiges forsamling.
2 Israel, glæd dig over din Skaber,
Jerusalem, bryd ud i takkesang for din konge.
3 Pris ham ved at danse af glæde,
lovsyng ham med tamburiner og lyrer.
4 Herren fryder sig over sit folk,
han kommer de ydmyge til undsætning.
5 Lad de gudfrygtige fryde sig over sejren,
juble af glæde natten igennem.
6 Med lovsang til Gud i hjerte og mund,
og et tveægget sværd i hånden,
7 fuldbyrder de Guds dom over nationerne
og udfører straffen over de fremmede folkeslag.
8 De lægger fjendernes konger i lænker
og stormændene i fodjern.
9 De udfører den dom, der er afsagt,
men Guds trofaste tjenere vil blive æret.
Halleluja!
Afsluttende lovsang
150 Halleluja!
Pris Gud i hans helligdom,
pris ham i hans himmelske bolig.
2 Pris ham for hans underfulde handlinger,
pris ham for hans overvældende magt.
3 Pris ham med det kraftige vædderhorn,
pris ham med harpe og lyre.
4 Pris ham med tamburiner og dans,
pris ham med strengeinstrumenter og fløjte.
5 Pris ham med kraftige cymbler,
som får det hele til at runge.
6 Alt, hvad der er liv i, skal prise Herren.
Halleluja!
Herren hjælper sit folk
114 Da Israels folk forlod Egypten,
hvor de havde levet blandt et fremmed folk,
2 blev de Herrens ejendomsfolk,
de blev hans eget, hellige folk.
3 Havets vandmasser flygtede fra dem,
Jordanfloden holdt sig ærbødigt tilbage.[a]
4 Bjergene sprang rundt som væddere,
bakkerne var kåde som lam.
5 Hvad går der af dig, hav, siden du flygter?
Jordanflod, hvorfor holder du dig tilbage?
6 Hvorfor springer I bjerge som væddere?
Bakker, hvorfor er I kåde som lam?
7 Når jorden står overfor den Almægtige, må den skælve,
ryste af angst for Israels Gud,
8 han, som gav drikkevand fra en ørkensten,
gjorde klippevæg til kildevæld.
Den sande Gud
115 Dig tilhører æren, Herre, ikke os,
for du er pålidelig og trofast.
2 Hvorfor siger de fremmede folkeslag:
„Nå, hvor er så jeres Gud?”
3 Vores Gud er i Himlen,
og han gør, hvad han vil.
4 Deres gudebilleder er lavet af sølv og guld,
de er skabt af mennesker,
5 de har mund, men kan ikke tale,
øjne, men kan intet se,
6 de har ører, men kan ikke høre,
næse, men kan intet lugte.
7 De har hænder, men udretter intet,
fødder, men kan ikke gå,
de kan ikke frembringe en eneste lyd.
8 De, som fremstiller og tilbeder den slags guder,
ender med at blive lige så døde som dem.
9 Men Israels folk, I skal stole på Herren,
for han er jeres skjold, og han kommer jer til hjælp.
10 Arons præsteslægt, I skal stole på Herren,
for han er jeres skjold, og han kommer jer til hjælp.
11 Alle I, der tilbeder Herren, I skal stole på ham,
for han er jeres skjold, og han kommer jer til hjælp.
12 Herren har omsorg for os og velsigner os.
Han velsigner Israels folk og Arons slægt,
13 han velsigner alle, der adlyder ham,
både små og store.
14 Herren vil lade jeres antal vokse,
give jer mange efterkommere.
15 Herren, der skabte himlen og jorden,
vil velsigne jer.
16 Himlen er Herrens område,
men jorden har han givet til menneskene.
17 De døde lovsynger ikke Herren,
i stilhedens rige prises han ikke.
18 Men vi, der lever, vi lover Herren,
vi vil prise ham nu og altid.[b]
Halleluja!
Zofars første tale til Job
11 Så var det Zofars tur til at gå i rette med Job:
2 „Hold lige en pause, jeg har en kommentar.
Du snakker og snakker, men nu skal du få svar!
3 Vi kan ikke bare sidde og høre på den slags.
Når du håner Gud, må vi sætte dig på plads.
4 Du hævder, at din adfærd er fejlfri,
at du i Guds øjne er helt uden skyld.
5 Om Gud dog bare ville åbne sin mund,
give dig ren besked og sige, hvad han mener.
6 Hvis han åbner for sin visdoms gemmer,
vil du indse, hvor lidt du egentlig har forstået,
for han straffer dig mindre, end du faktisk fortjener.
7 Forstår du Guds skjulte tanker og planer?
Kender du omfanget af hans guddommelige magt?
8 Den når højere op end himlen og dybere ned end dødsriget.
Sammenlignet med ham har du hverken visdom eller magt.
9 Hans visdom går ud over jordens grænser,
er mere vidtstrakt end havets horisonter.
13 Gid du ville vende dig fra din synd
og trygle din Gud om nåde.
14 Tag afstand fra alle dine synder,
luk hjertets dør for al ondskab.
15 Så kan du løfte hovedet frit igen
og leve i sikkerhed uden at frygte.
16 Så kan du glemme dine tidligere trængsler,
som flodvand, der for længst er flydt videre.
17 Dit ansigt vil stråle som middagssolen,
dit tungsind forsvinde som morgentågen.
18 Du får nyt mod og fornyet håb,
du får lov til at leve i fred og sikkerhed.
19 Du kan lægge dig trygt til hvile.
Mange vil komme til dig for at få hjælp.
20 Men for de gudløse er der intet håb.
De har ingen steder at søge tilflugt
og kan kun se frem til at dø.”
Bogrullen med de syv segl
5 Derefter lagde jeg mærke til, at han, der sad på tronen, havde en bogrulle i sin åbne højre hånd. Der var skrevet både inden i den og uden på den, og den var forseglet med syv segl. 2 Og jeg så en mægtig engel, som råbte: „Hvem er værdig til at bryde de syv segl og åbne bogrullen?” 3 Men der var ingen i himlen eller på jorden eller under jorden, der var i stand til at åbne bogrullen eller se, hvad der stod i den. 4 Jeg græd meget over, at ingen blev fundet værdig til at åbne bogrullen. 5 Men en af medregenterne sagde til mig: „Du skal ikke græde. Løven af Judas stamme, rodskuddet[a] fra Davids slægt, har sejret, og han er værdig til at bryde de syv segl og åbne bogrullen.”
Lovprisning af det slagtede Lam, Jesus Kristus
6 Da så jeg en skikkelse som et lam, der stod ved tronen i midten, imellem de fire levende væsener og de 24 medregenter. Lammet så ud, som om det havde været slået ihjel. Det havde syv horn, og det havde syv øjne, der symboliserer Guds syv ånder, der er sendt ud over hele jorden. 7 Lammet gik frem og tog bogrullen ud af hånden på ham, der sad på tronen.
8 Idet Lammet tog bogrullen, udtrykte de fire levende væsener deres hyldest til det ved at kaste sig ned på knæ foran det. Det samme gjorde de 24 medregenter, og de havde hver en harpe og en guldskål fyldt med røgelse, som er Guds folks takoffer i form af bøn. 9 De sang en ny sang, der lød således: „Du er værdig til at tage bogrullen og til at bryde dens segl. For du blev slået ihjel, og med dit blod løskøbte du mennesker fra alle sprog og folkeslag, for at de kunne tilhøre Gud. 10 Du har gjort dem til præster og konger for vores Gud, og de skal regere på jorden.”
11 Derefter hørte jeg en høj lyd, og jeg så tusindvis, ja millioner, af engle rundt om tronen og de fire levende væsener og de 24 medregenter. 12 De sang med høj røst: „Det ofrede Lam er værdigt til at få magt og rigdom, visdom og styrke, ære, herlighed og lovprisning!”
13 Samtidig hørte jeg alle levende skabninger i himlen, på jorden, under jorden og på havet synge: „Både han, der sidder på tronen, og Lammet, skal have lovprisning, ære, herlighed og magt i al evighed!”
14 De fire levende væsener brød ud i et „Amen!”, og de 24 medregenter faldt igen på knæ og gav deres hyldest.
Bjergprædikenen
5 Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på den nærliggende bakke.[a] Der satte han sig ned, disciplene slog kreds om ham, 2 og han begyndte at undervise dem:[b]
Sand lykke(A)
3 „Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud[c]—
for de skal få del i Guds rige.
4 Velsignede er de, der sørger over situationen[d]—
for de skal blive trøstet.
5 Velsignede er de ydmyge—
for de skal få landet[e] i eje.
6 Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed—
for de skal få slukket deres tørst.
7 Velsignede er de barmhjertige—
for de skal mødes med barmhjertighed.
8 Velsignede er de rene af hjertet—
for de skal få lov at se Gud.
9 Velsignede er de, der stifter fred—
for de skal kaldes børn af Gud.
10 Velsignede er de, der bliver forfulgt, fordi de gør Guds vilje—
for de skal få del i Guds rige.
11 Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig. 12 Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.