Book of Common Prayer
En landflygtigs bøn
120 En valfartssang.
I min nød råbte jeg til Herren,
og han svarede mig.
2 „Herre,” bad jeg, „red mig fra de løgnere,
som hele tiden snyder og bedrager!”
3 Hvad skal Herren gøre ved bedragerne?
Hvordan skal han straffe dem?
4 Jo, med krigerens spidse pile,
som blev skærpet ved de gloende trækul.
5 Hvor længe skal jeg leve her i Meshek,
bo som fremmed blandt Kedars telte?
6 Alt for længe har jeg været hos et folk, der hader fred.
7 Jeg taler fredens sag, men de råber på krig.
Under Herrens beskyttelse
121 En valfartssang.
„Jeg løfter mit blik mod bjergene.
Hvorfra kommer min hjælp?
2 Fra Herren kommer min hjælp,
fra himlens og jordens Skaber!”
3 „Herren sørger for, at du ikke snubler.
Han, som passer på dig, sover aldrig.
4 Han, som værner om Israel,
falder aldrig i søvn.
5 Herren er den, der beskytter dig,
du kan gemme dig bag ved ham.
6 Han holder hånden over dig om dagen,
om natten er du tryg hos ham.
7 Herren bevarer dig fra alt ondt,
han våger over dit liv.
8 Han værner om dig, hvor du end er,
nu og til evig tid.”
Lovprisning af og bøn for Jerusalem
122 En valfartssang af David.
Jeg blev så glad, da jeg hørte,
at vi skulle drage til Herrens hus.
2 Nu står vi så endelig her,
i porten ind til Jerusalem.
3 Jerusalem er en fantastisk by,
tæt pakket med huse og mennesker.[a]
4 Her mødes Israels stammer, Herrens eget folk,
for at takke Herren ifølge Toraens forskrifter.
5 Her står Davids trone,
herfra regerer hans kongeslægt.
6 Bed om fred i Jerusalem.
Må det gå godt for dem, der elsker byen.
7 Må der være fred inden for murene
og tryghed i tårnene.
8 For slægt og venners skyld
ønsker jeg fred over Jerusalem.
9 For Herrens helligdoms skyld
beder jeg om tryghed for byen.
Bøn om hjælp
123 En valfartssang.
Jeg løfter mit blik til dig, Herre,
du, som troner i Himlen.
2 Som slaven iagttager,
hvad hans herre gør,
som slavepigens øjne følger,
hvad hendes frue foretager sig,
sådan er vores blik vendt mod dig, Gud,
for vi ser frem til din nådige indgriben.
3 Hjælp os, Herre, vær barmhjertig imod os!
Vi har fået nok af folks foragt,
4 vi er trætte af de stoltes spot,
af de hovmodiges hån.
Herren hjælper sit folk
124 En valfartssang af David.
„Hvad hvis Herren ikke havde hjulpet os?
Lad hele Israel svare.”
2 Hvis Herren ikke havde hjulpet os,
da fjenderne gik til angreb,
3 havde de slugt os med hud og hår,
for de nærede et bundløst had.
4 De ville have skyllet os fuldstændigt væk,
som en flodbølge kom de imod os.
5 Det brusende vand
ville have revet os bort fra de levendes land.
6 Men lovet være Herren,
han lod dem ikke udslette os.
7 Vi var fanget som en fugl i en fælde,
men Herren slap os fri.
Han åbnede fælden for os
og reddede os fra den visse død.
8 Det var Herren, der kom os til hjælp,
himlens og jordens Skaber.
Tryghed hos Herren
125 En valfartssang.
De, der stoler på Herren,
står fast som Zions bjerg.
I evighed rokkes de ikke.
2 Som bjergene omslutter Jerusalem,
vil Herren altid omslutte sit folk.
3 Onde konger skal ikke herske for evigt
over det land, Gud gav de gudfrygtige,
for ellers ville de glemme deres gudsfrygt.
4 Herre, vis godhed mod de gode,
de, som har et oprigtigt hjerte.
5 Men de, som slår ind på ondskabens vej,
vil Herren jage bort sammen med de onde.
Fred være med Israel!
Guds hjemvendte folk
126 En valfartssang.
Da Herren bragte os hjem til Zion,
var det, som om vi drømte.
2 Vi lo og jublede, vi sang af glæde.
Folkeslagene udbrød: „Herren har gjort et under for sit folk!”
3 Ja, Herren har gjort et under for os,
vi jubler af glæde.
4 Herre, velsign os igen og giv os fremgang,
som regnen fylder de udtørrede floder.
5 De, der såede med gråd,
skal høste med glæde.
6 Grædende spredte de sæden ud,
syngende bringer de høsten i hus.
Herrens velsignelse over arbejde og hjem
127 En valfartssang af Salomon.
Hvis ikke Herren bygger huset,
er håndværkernes arbejde forgæves.
Hvis ikke Herren vogter byen,
våger vagterne forgæves.
2 Det er til ingen nytte at slide og slæbe
fra tidlig morgen til sen aften,
for Herren sørger for sine, mens de sover,
han giver dem alt, hvad de har brug for.
3 Børn er en gave fra Herren,
efterkommere er en velsignelse.
4 De børn, man får i sin ungdom,
vil være til hjælp, når man bliver gammel.
5 Du er velsignet, hvis du har en stor familie,
for de kan hjælpe dig, når du kommer under angreb.
21 Næste morgen sadlede Bileam sit æsel og fulgte med sendebudene tilbage. 22 Men Gud var vred over, at Bileam var så forhippet på at tage af sted—og derfor sendte han en engel i forvejen for at blokere vejen. Da Bileam og hans to tjenere nu kom ridende, 23 fik Bileams æsel pludselig øje på Herrens engel, der stod på vejen med draget sværd. Æslet drejede straks fra vejen og gik ind over marken, men Bileam slog æslet og tvang det tilbage på vejen. 24 Så stillede Herrens engel sig længere fremme på et sted, hvor vejen løb mellem to vingårdsmure. 25 Da æslet så englen, der blokerede vejen, prøvede det at klemme sig forbi langs muren, og Bileams ene fod kom i klemme. Endnu en gang slog han på æslet. 26 Herrens engel stillede sig nu længere fremme på vejen på et sted, der var så snævert, at æslet umuligt kunne komme uden om englen. 27 Så lagde æslet sig ned på vejen.
Nu blev Bileam rasende. Han slog æslet værre end før, 28 men i det samme gav Herren æslet mund og mæle. „Hvad har jeg gjort, siden du nu har slået mig tre gange?” sagde æslet. 29 „Du har gjort mig til grin,” hvæsede Bileam. „Hvis jeg havde haft mit sværd med mig, havde jeg slået dig ihjel på stedet.” 30 „Du kender min trofasthed,” fortsatte æslet. „Har jeg før været ulydig imod dig?” „Nej,” indrømmede Bileam.
31 I det samme åbnede Herren Bileams øjne, så han fik øje på englen, der stod med draget sværd på vejen. Da kastede Bileam sig til jorden. 32 „Hvorfor slog du dit eget æsel så voldsomt?” spurgte englen. „Det var jo mig, der stod i vejen for at standse dig, fordi du var mere opsat på at gøre din egen vilje end Guds vilje. 33 Tre gange så æslet mig og veg tilbage. Det blev din redning, for var det ikke sket, havde jeg for længst slået dig ihjel og ladet æslet leve.”
34 Da indrømmede Bileam: „Jeg har syndet. Jeg vidste ikke, at det var dig, der forsøgte at standse mig. Jeg vil straks vende om, hvis jeg har handlet forkert.” 35 Herrens engel svarede: „Følg bare med mændene, men du må kun sige det, jeg giver dig lov til at sige.” Så fortsatte Bileam rejsen.
36 Da kong Balak fik at vide, at Bileam var på vej, forlod han byen og gik ham i møde ved landegrænsen langs Arnonfloden. 37 „Hvorfor kom du ikke med det samme, da jeg sendte bud efter dig?” spurgte han Bileam. „Tror du ikke, jeg har råd til at belønne dig rigeligt?” 38 „Nu er jeg her,” svarede Bileam. „Men jeg kan ikke sige andet end det, Gud giver mig lov at sige.”
Løst fra loven
7 Kære venner, jeg taler nu til jer, som kender de jødiske love. I ved godt, at man kun er undergivet loven, så længe man lever. 2 En gift kvinde er ifølge loven bundet til sin mand, så længe han er i live. Men hvis han dør, bliver hun løst fra den lov, som bandt hende til ham, 3 og hun er fri til at gifte sig med en anden mand. Hvis hun derimod flytter sammen med en anden mand, mens hendes egen mand stadig lever, så bryder hun ægteskabet. 4 Sådan er det også med jer, kære venner. For det første blev I frigjort fra loven, da Kristus døde for jer. For det andet fik I frihed til at binde jer til en anden, og denne anden, som I nu tilhører, er den genopstandne Kristus selv. Det betyder, at I nu kan gøre, hvad Gud ønsker. 5 Dengang vi levede uden Kristus, fik vores syndige tilbøjeligheder næring af lovens forbud og fik os til at gøre ting, som fører til død. 6 Men nu er vi løst fra loven. Vi er frigjort fra det, som bandt os, så vi nu kan tjene Gud på en helt ny måde—ved at lytte til Guds Ånd—i stedet for den gamle måde, som var bundet til lovens bogstav.
Loven var god nok, men kunne ikke overvinde syndens magt
7 Betyder det så, at loven er af det onde? Nej, aldeles ikke. Havde loven ikke været der til at pege på synden, ville jeg ikke have forstået syndens væsen. Jeg ville ikke have vidst, hvor slemt det er at begære noget, som tilhører en anden, hvis ikke loven havde sagt, at det måtte jeg ikke. 8 Synden brugte altså lovens forbud til at vække alle mulige former for begær i mig. Uden loven har synden ikke den samme magt. 9 Før jeg kendte til loven, levede jeg udmærket. Men da jeg så hørte om lovens forbud, kom der liv i synden, 10 og mit liv blev helt elendigt. Lovens bud, som skulle have givet mig et godt liv, resulterede i det modsatte. 11 Synden udnyttede nemlig lovens forbud til at få mig på afveje, og på den måde blev mit liv elendigt. 12 Altså er loven god, og lovens bud sigter mod det, som er godt, retfærdigt og rigtigt.
De jødiske lederes uærlighed(A)
23 Da Jesus var nået frem til templet og var i gang med at undervise, kom ypperstepræsterne og andre af de jødiske ledere hen og konfronterede ham. „Hvem har givet dig lov til at gøre det, du gør her i templet?”
24 „Lad mig først stille jer et spørgsmål,” svarede Jesus. „Hvis I svarer mig på det, skal jeg gerne fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre det, jeg gør her. 25 Hvem gav Johannes Døber ret til at døbe? Var han udsendt af Gud, eller var han ikke?”
De drøftede så indbyrdes, hvad de skulle svare. „Hvis vi siger, at Johannes var sendt af Gud, så vil han spørge, hvorfor vi ikke troede på ham. 26 Og hvis vi siger, at han ikke var sendt af Gud, så falder hele hoben over os, for de tror alle sammen, at Johannes var en profet.”
27 Til sidst sagde de: „Det ved vi ikke.”
„Så vil jeg heller ikke fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre det, jeg gør her.”
De jødiske lederes hykleriske ulydighed
28 „Hvad mener I så om følgende historie?” fortsatte Jesus: „Der var en mand, der havde to sønner. En dag sagde han til den ene af sønnerne: ‚Gå ud og arbejd i vingården.’ 29 ‚Nej, det vil jeg ikke,’ svarede sønnen, men lidt senere ombestemte han sig og gik alligevel derud. 30 Faderen gik også til den anden søn med den samme anmodning. ‚Det skal jeg nok!’ svarede sønnen, men han gik alligevel ikke derud. 31 Hvem af de to gjorde, hvad faderen havde bedt dem om?”
„Det gjorde den første,” svarede de.
„Det siger jeg jer: Bedragere og prostituerede kommer lettere ind i Guds rige, end I gør. 32 For Johannes Døber forkyndte, at I skulle ændre jeres indstilling, men det ville I ikke. Derimod var både bedragere og prostituerede villige til at ændre indstilling. Det så I godt, men alligevel ombestemte I jer ikke.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.