Book of Common Prayer
En bøn om hjælp i lidelse
38 En sang af David og en bøn til Herren om nåde.
2 Herre, straf mig ikke i vrede,
irettesæt mig ikke i harme.
3 Dine pile sidder dybt i mig,
din straffende hånd hviler tungt på mig.
4 Min krop sygner hen på grund af din vrede,
mit helbred er nedbrudt som følge af synd.
5 Min skyld vokser mig over hovedet,
min syndebyrde er ikke til at bære.
6 Mine sår er betændte og stinker
på grund af min tåbelige synd.
7 Jeg er nedtrykt og meget bedrøvet,
dagen igennem sørger jeg dybt.
8 Det føles som ild i mit indre,
hele min krop er syg af feber.
9 Jeg er lamslået og knust,
stønner i fortvivlelse og smerte.
10 Herre, du ved, hvad jeg længes efter!
Du hører alle mine suk.
11 Mit hjerte hamrer, min kraft er borte,
mine øjne har mistet deres glans.
12 Min lidelse holder slægt og venner borte,
mine kære holder sig på afstand.
13 Mine fjender stiller fælder for mig,
de, som ønsker mig død, lægger onde planer.
De har altid kun forræderi i tanke.
14 Jeg er som en døv, der ikke kan høre,
som en stum, der ikke kan tale.
15 Jeg lader, som om jeg ikke hører,
undlader at svare på spørgsmål.
16 Jeg venter på, at du gør noget, Herre.
Jeg længes efter at få et svar, min Gud.
17 Lad ikke mine fjender hovere over min tilstand,
eller glæde sig over at se mig falde.
18 Jeg er på randen af et sammenbrud,
jeg lider af konstante smerter.
19 Men jeg vil bekende min synd
og angre det onde, jeg har gjort.
20 Mange er imod mig uden årsag,
mange hader mig uden grund.
21 De gengælder godt med ondt.
De er imod mig, fordi jeg ønsker at gøre det gode.
22 Herre, lad mig ikke i stikken,
hold dig ikke borte fra mig.
23 Skynd dig at gribe ind,
hjælp mig, min Herre og Frelser!
Guds lov giver styrke i modgang
25 Jeg er nedslået og fortvivlet.
Giv mig nyt mod ved dit ord.
26 Jeg fortalte dig det hele, og du hjalp mig.
Lær du mig nu dine principper.
27 Jeg vil gerne forstå hensigten med dine bud,
og jeg beundrer dine gode love.
28 Jeg føler mig så udkørt og trist.
Styrk mig ved dit ord.
29 Jeg vil altid være ærlig over for dig,
lad din lov forvandle min karakter.
30 Jeg har valgt at være trofast,
sat mig for at følge dine lovbud.
31 Jeg klynger mig til dit ord,
for jeg ved, du ikke skuffer mig, Herre.
32 Jeg vil ivrigt adlyde alle dine bud,
for du har givet mig viljen til at gøre det.
Længslen efter at leve i lydighed mod Guds lov
33 Lær mig at følge dine love, Herre,
så jeg altid er lydig imod dem.
34 Lad mig vokse i forståelsen af din lov,
så jeg kan holde den af hele mit hjerte.
35 Led mig fremad på lydighedens vej,
for at følge dine bud er min lyst.
36 Lad mit hjertes ønske være at følge dit ord
i stedet for at stræbe efter penge og profit.
37 Livet uden dig er ikke andet end tomhed,
men at følge dit ord giver mig indhold i livet.
38 Lad mig hvile i troen på dine løfter,
som gælder alle, der adlyder dig.
39 Lad dem, der håner mig, blive til skamme,
for jeg ved, at dine bud er gode.
40 Længslen efter dine love ligger i mit hjerte,
hjælp mig til altid at efterleve dem.
Tillid til Guds hjælp og indgriben
41 Du har lovet at redde mig, Herre.
Vis mig nu din trofasthed og grib ind.
42 Det er dit ord, jeg har sat min lid til.
Giv mig et svar til dem, der håner mig.
43 Det, at du redder mig og griber ind,
vil bevise, at det, jeg har sagt om dig, er sandt.
44 Da vil jeg altid holde din lov,
både nu og til evig tid.
45 Det giver mig en vældig frimodighed,
at jeg bygger mit liv på dine love.
46 Derfor skammer jeg mig ikke over dit ord,
men forkynder det frimodigt selv for konger.
47 Det er en stor glæde at kende dine bud.
Åh, hvor jeg elsker dem.
48 Dagligt rækker jeg hænderne ud efter dem.
Det fryder mig at kunne meditere over dem.
17 Bedre at spise tørt brød i fred
end festmad i splid og spektakel.
2 En klog slave får autoritet over sin herres uvorne unger,
og han får del i arven, som var han en søn af familien.
3 En smeltning kan afgøre kvaliteten af sølv eller guld,
men kun Herren kender et menneskes hjerte.
4 En ballademager tiltrækkes af destruktive planer,
og en løgner lytter gerne til svig og bedrag.
5 At foragte de fattige er at håne deres Skaber,
den, der er skadefro, vil selv komme i ulykke.
6 Bedsteforældre er stolte af deres børnebørn,
ligesom børn er stolte af deres forældre.
7 En tåbe bør holde sig fra store ord,
og den ædle bør holde sig fra løgn.
8 Bestikkelse virker som en trylleformular,
for den kan åbne et utal af døre.
9 Den, der bærer over med en forurettelse, skaber gode relationer,
men at hænge sig i andres fejl kan skille selv de bedste venner.
10 En fornuftig person lærer mere af en enkelt irettesættelse,
end en tåbe lærer af 100 afstraffelser.
11 Onde mennesker er altid i oprør,
men de vil få en velfortjent straf.
12 Hellere møde en bjørn, hvis unger er taget fra den,
end en tåbe, der slår om sig med tåbeligheder.
13 Den, der gengælder godt med ondt,
vil blive forfulgt af uheld.
14 At indlede et skænderi er som at åbne for en sluse,
du må hellere få lukket igen, før der bliver rigtig krig.
15 At dømme en uskyldig og frikende en skyldig,
begge dele vækker afsky hos Herren.
16 Hvad skal en tåbe bruge penge til?
Kan man købe visdom, når man er uden forstand?
17 En ven er altid en ven,
og slægtninge har man som en hjælp i nøden.
18 Det er dumt at stå inde for en fremmed mands lån
og stille garanti for en andens gæld.
19 De, der elsker at skændes, skaber altid problemer,
de overvurderer sig selv, og det ender galt.
20 Den, der har falske motiver, klarer sig skidt,
og den, der lever i bedrag, falder med et brag.
Ledere i menigheden(A)
3 1-2 Tro mig, at komme med i menighedens ledelse er et udmærket ønske at have, men der må stilles visse krav til en leder: Han skal have et godt ry og have vist trofasthed i sit ægteskab,[a] have selvbeherskelse, være fornuftig, anstændig, gæstfri og god til at lære fra sig.
3 Han må hverken være drikfældig eller stridslysten, men skal være venlig og fredsommelig, og han må ikke være pengegrisk. 4 Han skal være en god leder i sit eget hjem og være i stand til at opdrage sine børn til at være lydige og vise respekt. 5 (For hvis en mand ikke er en god leder i sit eget hjem, hvordan skulle han så kunne lede Guds menighed?) 6 Han må ikke være en helt ny kristen, for at han ikke skal blive hovmodig og falde ind under den samme dom, som Djævelen fik. 7 Det er også nødvendigt, at han har et godt ry uden for menigheden, så han ikke bliver offer for den forhånelse, som Djævelen vil prøve at angribe ham med.
Mandlige og kvindelige medhjælpere i menigheden
8 De, der hjælper med praktiske opgaver i menigheden, skal også være ærværdige mænd, man kan stole på. De må ikke være drikfældige eller ude efter at berige sig selv. 9 De skal med ren samvittighed holde fast ved budskabet om Kristus, som nu er åbenbaret for os. 10 Prøv dem af først, og hvis de klarer opgaverne godt, kan de indsættes i deres hjælpetjeneste i menigheden. 11 De kvindelige medhjælpere skal også være ærværdige personer, der ikke løber med sladder.[b] De skal have selvbeherskelse og vise trofasthed i alt, hvad de foretager sig.
12 Medhjælpere[c] skal også have vist trofasthed i deres ægteskab og have bevist, at de kan styre deres børn og hjem på en god måde. 13 De, som trofast har udført deres arbejde i menigheden, har gjort gode fremskridt i deres kristne liv, og de vil opleve stor frimodighed i troen på Jesus Kristus.
En stor skat
14-15 Jeg regner med snart at komme på besøg hos dig. Men skulle jeg blive forsinket, har jeg nu givet dig nogle retningslinier for ledelsen i Guds hus, den levende Guds menighed, som bærer og understøtter sandheden. 16 Og det er bestemt en stor skat, der ligger gemt i vores gudsdyrkelse:
„Han[d] kom i menneskeskikkelse,
vandrede i Helligåndens kraft,
blev betjent af engle,
forkyndt blandt folkeslagene,
troet på over hele verden,
taget op til Himlens herlighed.”
Fra det dårlige til det værre(A)
43 Når en ond ånd er drevet ud af et menneske, strejfer den omkring i ørkenen for at finde et sted at slå sig ned, men den finder ikke noget. 44 Så siger den: ‚Jeg må hellere vende tilbage til det „hus”, jeg kom fra.’ Når den vender tilbage, finder den huset ledigt, rengjort og sat fint i stand. 45 Så går den ud og finder syv andre ånder, værre end den selv, og de flytter alle ind i det ledige hus. Da bliver det sidste værre end det første for det menneske. Sådan vil det også gå de onde og vantro mennesker!”
De, der gør Faderens vilje, hører Jesus til(B)
46 Mens Jesus sad og underviste skaren af mennesker, kom hans mor og brødre til huset. De ville gerne tale med ham. 47 Da man fortalte ham, at de stod derude og ville tale med ham, 48 sagde han: „Hvem er i virkeligheden min mor og mine brødre?” 49 Så slog han ud med armene i retning af sine disciple og sagde: „Min mor og mine brødre sidder her. 50 Enhver, der gør min himmelske Fars vilje, er min bror og min søster og min mor!”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.